Dennis Lange <dblng@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:af732d$6s2$1@sunsite.dk...
>
> Hvordan fungerer det rent praktisk? Afleverer man det til pladsejeren
eller
> hvordan?
> Hvor hurtigt får man lavet sådan et? På stedet eller?
>
Når du kommer til en campingplads kan de, hvis du ikke har et campingpas i
forvejen, udstede et til dig. Det foregår sådan, at du viser noget ID og
betaler et gebyr (80,- DKR i år), dine data blive så skrevet på en blanket i
3 eksemplarer: et til dig, et til campingpladsejeren og et til Campingrådet.
Den øverste får du. Resten af din ferie er det nok at aflevere din del af
blanketten, når du når til en ny campingplads. De beholder den så, mens du
bor på campingpladsen. Campingrådet sender dig efter et par uger et
campingkort, som er gyldigt resten af året. Det er på størrelse med et
Dankort. Næste år behøver du ikke udfylde ny blanket mv., men kan blot købe
et lille klistermærke, hvorder står det nye årstal på. Det klistres så bare
på kortet, og så gælder det en ny sæson.
Det danske campingpas har skiftet navn og hedder nu "Camping Card
Scandinavia". Som navnet antyder, så er kortet gældende i Skandinavien
(Danmark, Norge, Sverige og Finland).
Kortet er som nævnt tidligere i denne tråd en ansvarsforsikring. Hvis du
kommer til at "lave ulykker" (på pladsejerens ting eller på en anden
campists ting) og ikke selv har en ansvarsforsikring, så vil
ansvarsforsikringen fra Camping Card Scandinavia gå ind og dække.
Ligeledes er det en forsikring for campingpladsejeren om, at du betaler for
dit ophold. Hvis du løber fra regningen, så har han din adresse. Hvis du
ikke længere bor der og er stukket helt af, så dækker forsikringen også
pladsejerens tab for op til 14 dages ophold.
Adresseregistrering: en campingladsejer er ifølge loven forpligtet til at
have navne og adresse på samtlige gæster på campinglpadsen. Endnu en grundt
til, at du skal have et campingkort, når du bor på en campingplads.
Håber det var forståeligt og svar nok, ellers må du skrive igen
--
Mvh
Ida Maria Kiefer
www.vammencamping.dk