---

I forbindelse med den andetsteds nævnte renovering af stednavnebasen har jeg
funderet lidt over Aa / Å syndromet. Altså det, at basen lige nu _altid_
bruger Å.

Var det ikke lige så godt - og måske en bedre service til udenvælts
brugere - hvis jeg skiftede rundt, så der konsekvent brugtes Aa.?

Kommentarer modtages gerne


mvh
Krabsen


...vi får jo alligevel aldrig Århus og Aalborg til at blive enige, så
etymologisk begrundede svar vil blive ignoreret...

---

"Krabsen" <news@krabsen.dk> skrev i en meddelelse news:aevvnr$b4p$1@sunsite.dk...
> I forbindelse med den andetsteds nævnte renovering af stednavnebasen har jeg
> funderet lidt over Aa / Å syndromet. Altså det, at basen lige nu _altid_
> bruger Å.
>
> Var det ikke lige så godt - og måske en bedre service til udenvælts
> brugere - hvis jeg skiftede rundt, så der konsekvent brugtes Aa.?
>
> Kommentarer modtages gerne
>

Hvis du absolut vil tage hensyn til disse brugere, så har du
jo også problemet med Æ+Ø ?

Man bør vel stave det, som det er på korrekt dansk ?

/Jan

---

"Jan Vestergaard" <jan@jve.dk> skrev i en meddelelse news:3d1384f1$0$719$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Man bør vel stave det, som det er på korrekt dansk ?
>

Men det giver så det problem, som du har med at aa var rigtigt en gang - og å er rigtigt nu......

Hmmm.....

Glem mit indlæg - det er ikke logisk - men den med at tage hensyn til dem, der ikke
kender å holder ikke, da de heller ikke kender æ og ø......

/Jan

---

"Jan Vestergaard" <jan@jve.dk> skrev i en meddelelse
news:3d13861f$0$684$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> > Man bør vel stave det, som det er på korrekt dansk ?
> >
> Men det giver så det problem, som du har med at aa var rigtigt en gang -
og å er rigtigt nu......
>

Ja, foruden at der sikkert mange steder ikke _er_ konsekvens - staves
gård-navne som Vestergård eller Vestergaard - det rigtige svar findes nok
kun med to tændstikker med og uden svovl.

Så hvad er korrekt?
Vi har forresten en lille landsby heroppe i Himmerland, hvor de stadig
skændes om, om den hedder
X-um
eller
X-lund

...begge parter har dokumentation for deres påstand...

>
> Glem mit indlæg - det er ikke logisk - men den med at tage hensyn til dem,
der ikke
> kender å holder ikke, da de heller ikke kender æ og ø......

Enig - men ved at ændre Å->Aa løser vi dog en trediedel af problemet

Der findes jo desværre ikke en brugbar dansk Soundex-algoritme. Jeg
indbygger soundex-søgning, men det hjælper jo ikke her

Så pyt med, at dit indlæg ikke var logisk - fandtes der en logisk løsning,
havde jeg jo ikke brug for at spørge!!

Krabsen

---

Er det ikke danske stednavne der er tale om.
Så er der vel ingen tvivl, navnene bør nævnes med gamle og nuværende navne,
der er vel ingen der ved sine fulde 5 vil skrive "Aeroe" for hvor ligger det
i klar dansk skulle det være Ærø
Er vi i danmark ikke ved at være for langt ude med det med at ligge på maven
for det store udland, for hvis vi bliver ved hvor er vores danske særpræg
blevet af.
Prøv at se lidt på Frankrig, de er ikke til at lave ret meget om på. Og de
er bedøvende ligeglade med udlændinge, F.eks. hvis en turist ikke kan fransk
er det ikke franskmændenes problen.

Jeg spørger bare, hvor er vi danskere på vej hen i vores bestræben på at
internationalisere alt dansk.

Niels H. Nielsen

"Jan Vestergaard" <jan@jve.dk> skrev i en meddelelse
news:3d1384f1$0$719$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> "Krabsen" <news@krabsen.dk> skrev i en meddelelse
news:aevvnr$b4p$1@sunsite.dk...
> > I forbindelse med den andetsteds nævnte renovering af stednavnebasen har
jeg
> > funderet lidt over Aa / Å syndromet. Altså det, at basen lige nu _altid_
> > bruger Å.
> >
> > Var det ikke lige så godt - og måske en bedre service til udenvælts
> > brugere - hvis jeg skiftede rundt, så der konsekvent brugtes Aa.?
> >
> > Kommentarer modtages gerne
> >
>
> Hvis du absolut vil tage hensyn til disse brugere, så har du
> jo også problemet med Æ+Ø ?
>
> Man bør vel stave det, som det er på korrekt dansk ?
>
> /Jan
>
>
>

---

"Niels H. Nielsen og Bodil Thomasberg" <ny-job@tdcadsl.dk> skrev Sat, 22
Jun 2002 09:30:29 +0200

>Jeg spørger bare, hvor er vi danskere på vej hen i vores bestræben på at
>internationalisere alt dansk.
>
Jeg tror du misforstår lidt. Det var vist primært Aa contra Å problemet
der var på tale.

Og der forholder det sig jo sådan, at alt hvad der har relation til
slægtsforskning hører under den gamle retsskrivning. Men at omvendt
hovedparten af de pågældende stednavne findes på nutidens kort med den
nye retskrivning.

Og for at gøre forvirringen komplet, så er der en del byer der findes på
nutidige kort med den nye retsskrivning - men hvor byerne selv
foretrækker den gamle retsskrivning.


--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

Hej

Nu er programmering/database ikke min stærke side, men kunne problemet ikke
løses således : Basen bliver med aa oe ae - indbyg en funktion (skjult)
som - automatisk oversætter æøå til ae oe aa... og således kunne så begge
muligheder bruges...

Thomas


"Krabsen" <news@krabsen.dk> skrev i en meddelelse
news:aevvnr$b4p$1@sunsite.dk...
> I forbindelse med den andetsteds nævnte renovering af stednavnebasen har
jeg
> funderet lidt over Aa / Å syndromet. Altså det, at basen lige nu _altid_
> bruger Å.
>
> Var det ikke lige så godt - og måske en bedre service til udenvælts
> brugere - hvis jeg skiftede rundt, så der konsekvent brugtes Aa.?
>
> Kommentarer modtages gerne
>
>
> mvh
> Krabsen
>
>
> ..vi får jo alligevel aldrig Århus og Aalborg til at blive enige, så
> etymologisk begrundede svar vil blive ignoreret...
>
>
>
>

---

"Thomas Jørgensen" <thomas@overvindinge.dk> skrev i en meddelelse
news:3d13b11a$0$244$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej
>
> Nu er programmering/database ikke min stærke side, men kunne problemet
ikke
> løses således : Basen bliver med aa oe ae - indbyg en funktion (skjult)
> som - automatisk oversætter æøå til ae oe aa... og således kunne så begge
> muligheder bruges...

Jeg har overvejet det og gør det fortsat. Problemet er dog, at 'ae' og 'oe'
ikke altid stammer fra æ og ø, så konsekvens er farlig..

/Krabsen

---

"Krabsen" <news@krabsen.dk> skrev i en meddelelse
news:aevvnr$b4p$1@sunsite.dk...

> Var det ikke lige så godt - og måske en bedre service til udenvælts
> brugere - hvis jeg skiftede rundt, så der konsekvent brugtes Aa.?

Jeg går ind for nutidig retskrivning efter stednavneudvalgets forskrifter.
Det er det almindelige princip for opslagsværker.

Men hvis hensynet til udlændinge vejer tungt, kan du jo dublere stednavne
med æ, ø og å, så man kan finde dem med ae, oe og aa. En anden mulighed var
måske at opgive Alt-0xxx koderne for æ, ø og å som en service til udlæninge.

Den bedste løsning var uden tvivl at medtage samtlige historiske skrivemåder
(Havn, Hafnia, Köbenhavn se København) - meget gerne med fremmedsprogenes
benævnelser også (Kopenhagen, Copenhagen, Copenhague, Köpenhamn,
Köpmannahafn osv.).

Skulle der mon ikke findes en eller anden, som ville påtage sig fx. at gå
Trap igennem? Et sådant projekt er da akkurat lige så nyttigt som
indtastning af folketællinger og kirkebøger, hvis man savner en syssel til
lange dage og aftener og ikke lige har mod på at kaste sig over gotisk
håndskrift.

Mvh. Ulrik J., Charl.

---

"U.Jantzen" <uja@it.dk> skrev Sat, 22 Jun 2002 02:42:53 +0200

>Jeg går ind for nutidig retskrivning efter stednavneudvalgets forskrifter.
>Det er det almindelige princip for opslagsværker.
>
Enig.

Bla. fordi hovedparten af stednavnene stadig findes på landkortet med
netop disse angivelser.

Men derudover findes der jo en lang række stednavne, som ikke længere er
brugt. Og der burde man jo egentlig bruge den originale stavemåde.

>Den bedste løsning var uden tvivl at medtage samtlige historiske skrivemåder
>(Havn, Hafnia, Köbenhavn se København) - meget gerne med fremmedsprogenes
>benævnelser også (Kopenhagen, Copenhagen, Copenhague, Köpenhamn,
>Köpmannahafn osv.).
>
>Skulle der mon ikke findes en eller anden, som ville påtage sig fx. at gå
>Trap igennem? Et sådant projekt er da akkurat lige så nyttigt som
>indtastning af folketællinger og kirkebøger, hvis man savner en syssel til
>lange dage og aftener og ikke lige har mod på at kaste sig over gotisk
>håndskrift.
>
Mon du er opmærksom på at det drejer sig om ca. 60.000 stednavne, der
alle har været stavet på en halv snes forskellige måder i tidens løb.?

Men OK. Alle stednavne i Trap Danmark IV og V fra Hammerum herred er
allerede i basen. Dog i nutidig stavemåde, hvis en sådan findes..


--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

"Arne Feldborg" <feldborg@haunstrup.dk> skrev i en meddelelse
news:2268hu8n6mg8qt1fqcb89uruveb2no63hg@news.tele.dk...
> "U.Jantzen" <uja@it.dk> skrev Sat, 22 Jun 2002 02:42:53 +0200
>
> >Jeg går ind for nutidig retskrivning efter stednavneudvalgets
forskrifter.
> >Det er det almindelige princip for opslagsværker.
> >
> Enig.
>
> Bla. fordi hovedparten af stednavnene stadig findes på landkortet med
> netop disse angivelser.
>
> Men derudover findes der jo en lang række stednavne, som ikke længere er
> brugt. Og der burde man jo egentlig bruge den originale stavemåde.
>
Og her er jo en af kernerne i pudlen:

Når man roder i gamle papirer, er det jo netop _ikke_ den nuværende
stavemåde, man møder.

> >Den bedste løsning var uden tvivl at medtage samtlige historiske
skrivemåder
> >(Havn, Hafnia, Köbenhavn se København) - meget gerne med fremmedsprogenes
> >benævnelser også (Kopenhagen, Copenhagen, Copenhague, Köpenhamn,
> >Köpmannahafn osv.).
> >
> >Skulle der mon ikke findes en eller anden, som ville påtage sig fx. at gå
> >Trap igennem? Et sådant projekt er da akkurat lige så nyttigt som
> >indtastning af folketællinger og kirkebøger, hvis man savner en syssel
til
> >lange dage og aftener og ikke lige har mod på at kaste sig over gotisk
> >håndskrift.
> >

> Mon du er opmærksom på at det drejer sig om ca. 60.000 stednavne, der
> alle har været stavet på en halv snes forskellige måder i tidens løb.?

Jeg har prøvet - det tog 3 sogne, før jeg opgav

Men ideen er rigtig god..
Kunne evt. overveje at lave et lille indtastningsmodul..

/Krabsen

---

"Krabsen" <news@krabsen.dk> skrev Sat, 22 Jun 2002 10:02:58 +0100

>> Men derudover findes der jo en lang række stednavne, som ikke længere er
>> brugt. Og der burde man jo egentlig bruge den originale stavemåde.
>>
>Og her er jo en af kernerne i pudlen:
>
>Når man roder i gamle papirer, er det jo netop _ikke_ den nuværende
>stavemåde, man møder.
>
Nej, men så må man forsøge at gætte sig til denne. Evt. søge med
wildcards osv.

Selvfølgelig ville det være ideel om nogen satte sig ned og skrev alle
stavemåder af et givent stednavn i tabelform. Men jeg vil anse det for
helt urealistisk.

Snejbjerg, Sneiberg, Snejberg, Sneibierg, Snedberg, Sneibjerg,
Snethbierge, Sneytberge, osv., - bare for at nævne en enkelt udaf de ca.
60.000.


--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

"Krabsen" <news@krabsen.dk> skrev i en meddelelse
news:af1b14$381$1@sunsite.dk...

> Men ideen er rigtig god..
> Kunne evt. overveje at lave et lille indtastningsmodul..

Mener du et, hvor man på hjemmesiden kan indberette varianter? Eller mener
du et "off-line" program til afskrift af kilder som fx Trap? Begge dele har
formodentlig interesse, ville jeg tro.

Kan det eventuelt lade sig gøre at registrere og integrere de stavemåder,
brugerne af basen har anvendt til at søge med? Ofte vil det jo være
varianter, som folk ikke selv har opfundet ud af det blå. Og om så skulle
være alligevel, så er de vel også en vej til at finde frem til en bestemt
lokalitet. Man skal dog nok markere, om en variant vitterligt er historisk,
eller den blot er "fejlstavet".

Mit svar til Arnes og din indvending mod opgavens omfang er, at den skam er
aldeles overkommelig udfra den betragtning, at hver enkelt lokalitet jo er
en lille nem, afrundet opgave, som ikke afhænger spor af andre lokaliteters
færdiggørelse. Det betyder intet for Snejbjerg, om Holbæk er tastet færdig
med sine varianter. Her er der virkelig tale om, at hvert eneste lille
bidrag er en gevinst i sig selv for basen, også selv med kun en enkelt
alternativ stavemåde. Her adskiller projektet sig væsentligt fra
folketællinger, hvis værdi er meget begrænset, hvis de er ufærdige.

Det Arne vist fokuserer på er, om stednavnebasen nogensinde bliver
fuldkommen og udtømmende, og der må jeg give ham ret - det sker næppe i
vores tid. Om ikke andet, så fordi selv nugældende stavemåder utvivlsomt
ændrer sig fremover.

Mvh. Ulrik J., Charl.

---

"U.Jantzen" <uja@it.dk> skrev i en meddelelse
news:af39pc$1da7$1@news.cybercity.dk...
> "Krabsen" <news@krabsen.dk> skrev i en meddelelse
> news:af1b14$381$1@sunsite.dk...
>
> > Men ideen er rigtig god..
> > Kunne evt. overveje at lave et lille indtastningsmodul..
>
> Mener du et, hvor man på hjemmesiden kan indberette varianter? Eller mener
> du et "off-line" program til afskrift af kilder som fx Trap? Begge dele
har
> formodentlig interesse, ville jeg tro.

Skal det være, skal det være off-line. Man kan ikke forvente, at alle har
gratis internet-adgang. Et off-line program giver osse bedre mulighed for at
indbygge effektiviseringstiltag, gentagefunktioner o.s.v.

Efterfølgende kunne programmet jo så aflevere de indtastede data i et
format, klar til at importere i basen.

Vel nærmest et SIP-program (StednavneIndtastningsProjekt)

> Kan det eventuelt lade sig gøre at registrere og integrere de stavemåder,
> brugerne af basen har anvendt til at søge med? Ofte vil det jo være
> varianter, som folk ikke selv har opfundet ud af det blå. Og om så skulle
> være alligevel, så er de vel også en vej til at finde frem til en bestemt
> lokalitet. Man skal dog nok markere, om en variant vitterligt er
historisk,
> eller den blot er "fejlstavet".

Nej - giver for mange fejlindtastninger, der vil 'forurene' basen.

/Krabsen

---

"Krabsen" <news@krabsen.dk> skrev i en meddelelse
news:af4iph$n08$1@sunsite.dk...

> Skal det være, skal det være off-line. Man kan ikke forvente, at alle har
> gratis internet-adgang. Et off-line program giver osse bedre mulighed for
at
> indbygge effektiviseringstiltag, gentagefunktioner o.s.v.
>
> Efterfølgende kunne programmet jo så aflevere de indtastede data i et
> format, klar til at importere i basen.
>
> Vel nærmest et SIP-program (StednavneIndtastningsProjekt)

Det kan jeg godt tilslutte mig alt sammen. Jeg havde bare i tankerne, at man
måske kunne have brug for adgang til at tjekke den eksisterende datamasse,
mens man indtastede nye data. Men der går nok endnu nogle år, førend
døgnopkobling til nettet er almindeligt udbredt. Jeg selv har fx valgt ikke
at have det.

> > Kan det eventuelt lade sig gøre at registrere og integrere de
stavemåder,
> > brugerne af basen har anvendt til at søge med?
>
> Nej - giver for mange fejlindtastninger, der vil 'forurene' basen.

Forurening kan man såmænd nok beskytte basen imod blot med et flag, men det
er da muligt, det slet ikke er umagen værd at skele til søgenøglerne. Det
ved du bedre end jeg.

Mvh. Ulrik J., Charl.

---

At lave et lille program til indlæsning af stednavne, d.v.s. navnet
med de attributter man nu har brug for, i en database, er en lille
sag. Problemet med forskellig stavemåde kan nok løses på to måder.
Enten kan man ved søgning bruge en slags soundex, som den bruges i
mine søgeprogrammer for DDAs CD-ROM, eller man laver direkte i
databasen en henvisning til den autoriserede form. Sidstnævnte vil
selvfølgelig være den bedste, men kræver også væsentlig mere
indtastningsarbejde. Men med en deling af opgaven, nok bedst efter
geografiske områder, bude opgaven vel ikke være uoverkommelig. M.h.t.
brugen af å/aa er det vel en smagssag. De navne, der søges efter,
foreligger vel oftest med aa, men i tilfælde af standardisering på å,
er det nok overkommeligt for brugeren ved søgning at erstatte aa med
å. Hvis man standardiserer på aa, vil det dog have den fordel, at å
altid ved søgning kan konverteres til aa, medens det modsatte ikke
altid er entydigt.

M.v.h.
O.C.

M.v.h.
O.C.

On Sat, 22 Jun 2002 10:02:58 +0100, "Krabsen" <news@krabsen.dk> wrote:

>
>"Arne Feldborg" <feldborg@haunstrup.dk> skrev i en meddelelse
>news:2268hu8n6mg8qt1fqcb89uruveb2no63hg@news.tele.dk...
>> "U.Jantzen" <uja@it.dk> skrev Sat, 22 Jun 2002 02:42:53 +0200
>>
>> >Jeg går ind for nutidig retskrivning efter stednavneudvalgets
>forskrifter.
>> >Det er det almindelige princip for opslagsværker.
>> >
>> Enig.
>>
>> Bla. fordi hovedparten af stednavnene stadig findes på landkortet med
>> netop disse angivelser.
>>
>> Men derudover findes der jo en lang række stednavne, som ikke længere er
>> brugt. Og der burde man jo egentlig bruge den originale stavemåde.
>>
>Og her er jo en af kernerne i pudlen:
>
>Når man roder i gamle papirer, er det jo netop _ikke_ den nuværende
>stavemåde, man møder.
>
>> >Den bedste løsning var uden tvivl at medtage samtlige historiske
>skrivemåder
>> >(Havn, Hafnia, Köbenhavn se København) - meget gerne med fremmedsprogenes
>> >benævnelser også (Kopenhagen, Copenhagen, Copenhague, Köpenhamn,
>> >Köpmannahafn osv.).
>> >
>> >Skulle der mon ikke findes en eller anden, som ville påtage sig fx. at gå
>> >Trap igennem? Et sådant projekt er da akkurat lige så nyttigt som
>> >indtastning af folketællinger og kirkebøger, hvis man savner en syssel
>til
>> >lange dage og aftener og ikke lige har mod på at kaste sig over gotisk
>> >håndskrift.
>> >
>
>> Mon du er opmærksom på at det drejer sig om ca. 60.000 stednavne, der
>> alle har været stavet på en halv snes forskellige måder i tidens løb.?
>
>Jeg har prøvet - det tog 3 sogne, før jeg opgav
>
>Men ideen er rigtig god..
>Kunne evt. overveje at lave et lille indtastningsmodul..
>
>/Krabsen
>
>
>
>

---

"Arne Feldborg" <feldborg@haunstrup.dk> skrev i en meddelelse
news:2268hu8n6mg8qt1fqcb89uruveb2no63hg@news.tele.dk...
> "U.Jantzen" <uja@it.dk> skrev Sat, 22 Jun 2002 02:42:53 +0200
>
> >Jeg går ind for nutidig retskrivning efter stednavneudvalgets
forskrifter.
> >Det er det almindelige princip for opslagsværker.
> >
> Enig.
>
Nu er der jo mange af navnene i basen, der ikke indgår i stednavneudvalgets
liste. Den var dog 'kun' på 25.000 styks..

> Men derudover findes der jo en lang række stednavne, som ikke længere er
> brugt. Og der burde man jo egentlig bruge den originale stavemåde.
>
> >Den bedste løsning var uden tvivl at medtage samtlige historiske
skrivemåder
> >(Havn, Hafnia, Köbenhavn se København) - meget gerne med fremmedsprogenes
> >benævnelser også (Kopenhagen, Copenhagen, Copenhague, Köpenhamn,
> >Köpmannahafn osv.).

Sådan set ja.
Formålet med stednavnebasen - i alt fald den, som jeg 'bestyrer' - er
hverken at anvise korrekt stavemåde eller udviklingen i stavemåde gennem
tiden for en given landsby.
Formålet er i al sin enkelthed:

Finder man i en eller anden kilde en sted-angivelse, skal basen gerne være
en hjælp til at vise, hvor i Danmark dette sted kunne være, så man ved hvor
man skal lede videre.


At den så bruges af mange andre - fra job-baser på internettet til
TeleDanmarks 118 - det er bare krydderi på tilværelsen!

mvh

Krabsen

---

"Krabsen" <news@krabsen.dk> skrev i en meddelelse
news:af4jb8$ol5$1@sunsite.dk...

> Nu er der jo mange af navnene i basen, der ikke indgår i
stednavneudvalgets
> liste. Den var dog 'kun' på 25.000 styks..

Jo, men ligger det egentlig ikke også i stednavneudvalgets kommissorium, at
det kun beskæftiger sig med de "problematiske" stednavne? Dem, der er
uenighed om eller hersker tvivl om?

> Formålet med stednavnebasen - i alt fald den, som jeg 'bestyrer' - er
> hverken at anvise korrekt stavemåde eller udviklingen i stavemåde gennem
> tiden for en given landsby.
> Formålet er i al sin enkelthed:
>
> Finder man i en eller anden kilde en sted-angivelse, skal basen gerne være
> en hjælp til at vise, hvor i Danmark dette sted kunne være, så man ved
hvor
> man skal lede videre.

Det er jeg helt med på. Det andet er bare en sekundærgevinst, som kan
udledes den dag, basen er fuldt opdateret med alle stednavne til alle tider.

> At den så bruges af mange andre - fra job-baser på internettet til
> TeleDanmarks 118 - det er bare krydderi på tilværelsen!

For ikke så forfærdelig mange år siden ville en sådan base have været en ren
lækkerbidsken for "fremmede magter", og du formentlig sat i brummen på
livstid

Mvh. Ulrik J., Charl.

---

"U.Jantzen" <uja@it.dk> skrev Mon, 24 Jun 2002 00:40:30 +0200


>Jo, men ligger det egentlig ikke også i stednavneudvalgets kommissorium, at
>det kun beskæftiger sig med de "problematiske" stednavne? Dem, der er
>uenighed om eller hersker tvivl om?
>
Nej, det tror jeg næppe. Men det ligger i luften, at man kun beskætiger
sig med 'kendte' stednavne. Altså dem der idag fremgår af et 4cm kort.

Men allerede her ligger der en ny problemstilling. I 1905 ændrede KMS
(dengang Geodætisk Institut) uden videre en lang række stednavne. Det
ligger ikke klart hvorfor man gjorde det, ej heller hvilket lovgrundlag
man havde for det.

En lang række af "u" blev uden videre ændret til "v". feks.
Aulum blev til Avlum
Haunstrup blev til Havnstrup (har aldrig haft en døjt med hav at gøre!)
Toustrup blev til Tovstrup
Hou blev til Hov, osv. osv.
Samtidig ændrede man stort set alle forekomster af "kjær" til "kær".

Også dette er med til at give forvirring omkring stednavnene.


>For ikke så forfærdelig mange år siden ville en sådan base have været en ren
>lækkerbidsken for "fremmede magter", og du formentlig sat i brummen på
>livstid
>
Måske og måske ikke. Med adgang til de rette kanaler, så tror jeg
faktisk, at Krabsens database hunne have været opbygget på russiske
oplysninger.

Men tidligere holdt man faktisk kortene tæt ind til korppen (i ren
bogstavelig betydning). Da tyskerne rykkede ind i Danmark den 9 april
1940 var deres kortmateriale baseret på danske kort fra før 1850.!


--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

On Mon, 24 Jun 2002 02:38:44 +0200, Arne Feldborg wrote:

>Men tidligere holdt man faktisk kortene tæt ind til korppen (i ren
>bogstavelig betydning). Da tyskerne rykkede ind i Danmark den 9 april
>1940 var deres kortmateriale baseret på danske kort fra før 1850.!

Det er nu ikke rigtigt. Jeg har - eller rettere: har haft, for jeg har
netop doneret dem til Bunkermuseet i Silkeborg - en hel stak tyske
kort. De er ganske rigtigt baseret på danske kort, men af langt nyere
dato - typisk 1920'erne og enkelte endda en del nyere.

Venlig hilsen
Kurt Hansen

---

On Mon, 24 Jun 2002 00:40:30 +0200, "U.Jantzen" <uja@it.dk> wrote:

>"Krabsen" <news@krabsen.dk> skrev i en meddelelse
>news:af4jb8$ol5$1@sunsite.dk...
>
Måske, men omkr. 1980 - så vidt jeg husker - blev Geodætisk Instituts
1:200.000 kortbog trykt i DDR. Så risikoen for fængselsstraf var nok
på det tidspunkt begrænset.
M.v.h.
O.C.
>
>For ikke så forfærdelig mange år siden ville en sådan base have været en ren
>lækkerbidsken for "fremmede magter", og du formentlig sat i brummen på
>livstid
>
>Mvh. Ulrik J., Charl.
>
>

---

"Krabsen" <news@krabsen.dk> wrote in message news:aevvnr$b4p$1@sunsite.dk...
> I forbindelse med den andetsteds nævnte renovering af stednavnebasen har jeg
> funderet lidt over Aa / Å syndromet. Altså det, at basen lige nu _altid_
> bruger Å.
>
> Var det ikke lige så godt - og måske en bedre service til udenvælts
> brugere - hvis jeg skiftede rundt, så der konsekvent brugtes Aa.?

Seen from the English point of view our parishes and counties (sogn og amt) have undergone various revisions from Poor Law Union
1834 onwards and for the convenience of genealogists we mostly use old names and spellings
but link to the modern as well

Why not use the sogn numbers used by the Landsarkiv ??

Hugh W

*******************************************************'''
>>
Additional information is provided where appropriate and available - the Chapman County Code (CCC), a unique 3 letter code for
counties and regions; the common abbreviation for the area; and, for the second round of changes in England, the year in which the
changes were (or will be) implemented. <<


see http://www.genuki.org.uk/
>>
The aim of GENUKI is to serve as a "virtual reference library" of genealogical information that is of particular relevance to the UK
& Ireland. It is a noncommercial service, provided by an ever-growing group of volunteers in cooperation with the Federation of
Family History Societies and a number of its member societies. <<>>

In case of doubt, try to follow the LDS Family History Library's practices. (For example, this provides the authority for the
decision to limit the parishes that will be listed in and linked from the London page to those that are situated within the City of
London, thus leaving Chelsea and Westminster parishes, for instance to be listed under Middlesex.) However make appropriate use of
"See also" and "See under" links where it is anticipated that confusion could arise. <<

http://www.genuki.org.uk/org/standards.html#Data



http://www.genuki.org.uk/big/



>> The Administrative Regions into which the UK and Ireland are divided have changed frequently in recent years. However, in line
with normal genealogical practice, this Information Service is structured according to the counties as shown in these maps of
England, Scotland and Wales, and of Ireland, i.e., as they were prior to the re-organisation that took place in 1974 (1975 for
Scotland). <<

http://www.genuki.org.uk/big/Regions/England.html





http://www.genuki.org.uk/big/Regions/UKchanges.html




more http://www.google.com/search?hl=en&ie=UTF-8&oe=UTF8&q=%22Poor+Law+Union%22&btnG=Google+Search

http://www.pro.gov.uk/pathways/FamilyHistory/gallery4/movements.htm

http://www.google.com/search?num=100&hl=en&lr=&ie=UTF-8&oe=UTF8&safe=off&q=%22Poor+Law+Union%22+genuki&btnG=Google+Search