---

Med hensyn til drivhuseffekten bliver den infrarøde stråling fra jorden så
reflekteret eller absoberet i stratosfæren. Er der forskelle på hvilken
virkning skyer og CO2 har eller hvordan hænger det helt præcist sammen. Jeg
synes ikke dette er særligt godt præciseret i gymnasielitteratur.

Glæder mig til at høre nærmere,
Thor Ansbæk, studerende

---

> Med hensyn til drivhuseffekten bliver den infrarøde stråling fra jorden så
> reflekteret eller absoberet i stratosfæren. Er der forskelle på hvilken
> virkning skyer og CO2 har eller hvordan hænger det helt præcist sammen.
Jeg
> synes ikke dette er særligt godt præciseret i gymnasielitteratur.

Jeg var selv involveret i et sådant projekt, der dog ikke kom til nogle
videre konklusioner om drivhuseffekten som sådan, vi klarlagde bare nogle
faktorer.

Dette gider jeg ikke belære med her, men hvis du vil undersøge det nærmere
så kan du følge nogle link på denne side:
http://www.hj-gym.dk/fagene/naturfag/drivhuseffekten/drivhuseffekten.htm

mvh
Peter

---

"Thor Ansbæk" <thor@postkasse.org> skrev:

> Med hensyn til drivhuseffekten bliver den infrarøde stråling fra
> jorden så reflekteret eller absoberet i stratosfæren. Er der
> forskelle på hvilken virkning skyer og CO2 har eller hvordan
> hænger det helt præcist sammen. Jeg synes ikke dette er særligt
> godt præciseret i gymnasielitteratur.

På Københavns Universitets Miljøkemistudie anvender man på tredje år i
Miljøkemi en bog af Daniel J. Jacob - Introduction to atmospheric
chemistry, der kan læses i sin helhed online.

På http://www-as.harvard.edu/people/faculty/djj/book/

Du bør her vælge PDF udgaven, da HTML udgaven har problemer med græske
bogstaver og subscript/superscript.


CO2 absorberer den infrarøde stråling. For at opretholde
strålingsbalancen, så indstrålingen bliver lig udstrålingen er det
nødvendigt, at udstrålingen kommer fra et varmere legeme dvs. jorden må
nødvendigvis blive varmere når mere stråling absorberes af bla. CO2 i
atmosfæren.

Hvad angår skyer er der tale om nogle forholdsvis komplekse
sammenhænge, idet flere skyer giver en større albedo og derved en
afkøling af jorden men skyer absorberer også IR-stråling. Dvs. skyer
har både en afkølende og en opvarmende effekt.
Her skal man iøvrigt skelne mellem høje og lave skyer. En lav sky vil
ikke bidrage til "drivhuseffekten", da dens temperatur omtrent vil være
den samme som overfladens og derved vil udstrålingen fra skyen være den
samme som fra overfladen derved giver lave skyer netto en afkølende
effekt pga. albedoen.

Høje skyer derimod giver anledning til en nettoopvarmning.

En højere temperatur vil føre til en øget fordampning og derved fås
mere vanddamp i atmosfæren. Her vil man ofte som udgangspunkt gå ud
fra, at der derved vil komme flere skyer i atmosfæren og der derved fås
en nedkøling men man kan også argumentere for, at mere vanddamp giver
større sandsynlighed for nedbør og derved et fald i skydækket.

--
Morten http://miljokemi.dk

---

"Thor Ansbæk" <thor@postkasse.org> writes:

> Med hensyn til drivhuseffekten bliver den infrarøde stråling fra
> jorden så reflekteret eller absoberet i stratosfæren. Er der
> forskelle på hvilken virkning skyer og CO2 har eller hvordan hænger
> det helt præcist sammen. Jeg synes ikke dette er særligt godt
> præciseret i gymnasielitteratur.

Jeg har hørt en forklaring der lyder simpel, men som jeg oikker er
helt sikker på om er rigtig.

Temperaturen falder med 1 grad per 100m i det nederste af
atmosfæren. Det er den største temæperaturegradient man kan opnå uden
at atmosfæren bliver ustabil. Hvis h angiver højden har vi altså

T(h) = T(0) - 0.01 K/m * h

Vi er interessererede i at besteme T(0). Vi antager at der findes en
højde h_1 sådan at atmosfæren i h_1 er i termisk ligevægt med resten
af universet. T(h_1) = 3K. Dette giver atså

T(0) = 3K + 1.01 K/m * h_1

Det store spørgsmå er altså hvor stor er h_1, og her er det at CO2'en
kommer ind i billedet. For der er noget med at h_1 afhænger kraftigt
af CO2 koncentartionen. (ifølge den røverhistorie, jeg har hørt)

Pointen er at CO2 er meget god til at vekselvirke med
varmestråling. Det er (vistnok) fordi at et CO2 molekyle ser sådan her
ud O=C=O. De to iltatomer er elektronegative, og kulstofatomet er
elektropositivt. Når molekylet vibrerer vil de positive ladninger
bevæge sig i den ene retning og de negative ladninger i den anden
(vrøvlet sprog her), og det betyder at molekylet kan vekselvirke med
elektromagnetisk stråling der har samme frekvens som molekylets
vibration.

Hvis man nu tager sine infrarøde briller på og flyver ud i rummet, så
vil man kunne se CO2'en i jordens atmosfæren. Man vil se et stor
infrarød klump med radius

R_jord + h_2

Her er R_jord jordens atmosfære, mens h_2 er en højde der fortæller
noget om hvor meget CO2 der er i atmofæren. Jo mere CO2 der er i
atmosfæren, desto større vil jorden se ud, når man har de infrarøde
briller på. Hvis man indsætter i ligningerne oven for betyder det at
jo mere CO2 der er i atmofæren desto varmere vil der være på
jordoverfladen.

Jeg ved ikke om denne forklaring er helt rigtig. Jeg har også digtet
lidt selv, og jeg har ikke læst det link der blev givet i det andet
svar, men jeg håber at det meste af det er OK :)

--
Niels L Ellegaard http://dirac.ruc.dk/~gnalle/