Lisbeth Jakobsen skrev i meddelelsen
>Er forskellen på en Europé og en "almindelig" huskat kun stamtavlen? og
>hvordan får en europé så stamtavle?
>
Hej Lisbeth!
Pernille har svaret udmærket på det omkring stamtavler, så jeg vil bare lige
komme med en kommentar, fordi jeg selv har en Europé. Det er ikke kun
stamtavlen, der er forskellen - i stamtavlen ligger jo også et avlsarbejde
med henblik på fremavling af en bestemt type og bestemte farver. Her er en
racebeskrivelse fra Europé-klubbens folder:
"Europeen er en livlig og intelligent familiekat, der gavmildt deler sin
kærlighed ud til alle.
Europeen er en middelstor til stor, robust og muskuløs racekat. Den er
elegant og har en kort, tæt og glansfuld pels.
Europeen er godkendt i ca. 69 opdrætsnumre. Tabbyvarianterne: Klassisk
tabby, tigret og spottet, med og uden sølv.
Europeen har en elegant optræden og en dejlig naturlig værdighed.
Europeen er den renavlede racekat. Den gamle skandinaviske kulturkat, der
stammer tilbage fra vikingetiden."
Herbert, vores Europé, er ganske rigtigt livlig og ikke kræsen med, hvem han
snakker med. Han skal bare være med, hvor der sker noget. Han er absolut
muskuløs og elegant, han springer de højeste steder uden synlig anstrengelse
og har en suveræn balance. Pelsen passer også. Men det med værdigheden...det
passer ikke på Herbert! han er en tiggeprins uden lige, når der er noget god
mad - eller bare mad - i farvandet
!
I forhold dertil er vores huskat mere langhåret, med knap så god balance, og
mere reserveret (mors mis
. Een huskat er selvfølgelig alt for lidt til
at generalisere, det er bare for at beskrive, at der _er_ forskel - ikke
bare på papiret.
Hilsen Birgitte (og undskyld, det blev lidt langt)