Jeg har flere gange fået hjælp her i gruppen til min ph.d.-afhandling,
og nu er det endelig kommet så vidt, at jeg skal forsvare afhandlingen!
Forsvaret foregår onsdag 19. juni kl. 14.00. Musikvidenskabeligt
Institut, Klerkegade 2.
Hvis nogen fra gruppen skulle have lyst til at møde op, skal I være mere
end velkomne - og ja, der er reception bagefter!
Afhandlingen omhandler "Musikalske normer i populærmusik", eller kort
fortalt: "Hvordan er rock og pop skruet sammen?"
Fokus er på udviklingen af generelle teorier og metoder (f.eks. vdr.
rytme, form, modus, harmonik, melodik osv.) og mere specifikt på musik i
perioden fra 1955 til midten af 1960erne, dvs. Chuck Berry, Jerry Lee
Lewis, Gene Vincent, Bill Haley & His Comets, Little Richard, Fats
Domino, Eddie Cochran, Ray Charles, Paul Anka, Neil Sedaka, The
Platters, The Everly Brothers, Sam Cooke, The Crystals, The Ronettes,
The Beatles, The Rolling Stones, The Yardbirds, Cream, The Who, Jimi
Hendrix, Aretha Franklin, Otis Redding og Wilson Pickett og mange flere.
Lidt flere oplysninger:
Bedømmelsesudvalg:
Lektor Morten Michelsen (formand), Københavns Universitet
Førsteamanuensis Stan Hawkins, Universitetet i Oslo
Professor Alf Björnberg, Universitetet i Göteborg
Leder af forsvarshandlingen: Lektor Peter Woetmann Christoffersen,
Københavns Universitet
Et antal eksemplarer af afhandlingen er fremlagt til gennemsyn og
hjemlån i Det Kgl. Biblioteks information på Københavns Universitet
Amager og til gennemsyn på Det Kgl. Bibliotek, læsesal Øst, Slotsholmen
samt på Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2, 1308 København K.
Man kan læse mere på
http://www.cyrk.dk/phd/
--
Mvh.
Jesper Juellund Jensen
http://cyrk.dk/phd/