|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | 3 matematik-spørgsmål Fra : Anders Abildgaard
 | 
 Dato :  04-06-02 19:14
 | 
 |  | Hej -
 
 Jeg har siddet og læst mit eksamenspensum igennem og har nu 3 spørgsmål:
 
 1) Bevis for en vektor-regneregel:  t*(vektor-u + vektor-v) = t*vektor-u +
 t*vektor-v
 I bogen "Højniveaumatematik 1" af Hebsgaard og Sloth vises sætningen kun for
 t>0. Dette gøres ved at betragte trekanten, som dannes af vektor-u, vektor-v
 og (vektor-u + vektor-v). Denne trekant forstørres med faktor t, og herefter
 fås sætningen. Det er ikke det, som er det interessante, men nemlig det, at
 den kun vises for t>0. I følgende beviser bruger man nemlig sætningen, som
 om den var bevist for alle t.
 Hvordan kan man argumentere for, at sætningen også gælder for t<0? Man kan
 jo ikke bruge dette bevis, da en trekant ikke kan forstørres med et negativt
 tal...
 
 2) Hvorfor er en potensudvikling en ret linje i dobbeltlogaritmisk
 koordinatsystem?
 Jeg ved, at den kan skrives på formen log(f(x)) = a*log(x) + log(b), men
 hvordan kan dette kædes sammen med koordinatsystemet?
 
 3) Differentiation af sammensat funktion: h'(x0)= f'(g(x0))*g'(x0)
 Sætningen i "Højniveaumatematik 1" bevises med det forbehold, at der gælder,
 at g(x) ikke er lig med g(x0) i et interval I omkring x0:
 
 y = g(x)
 
 (h(x)-h(x0)) / (x-x0)  =  (f(g(x))-f(g(x0))) / (x-x0)  =  (f(y) - f(y0)) /
 (y-y0) * (y-y0) / (x-x0)
 = (f(y)-f(y0)) / (y-y0) * (g(x) - g(x0)) / (x-x0)
 
 Skyldes det kun, at der undervejs divideres med (y-y0), eller er der en
 anden forklaring?
 
 
 
 Håber, at nogen kan hjælpe...!
 
 mvh
 Anders
 
 
 
 
 
 
 |  |  | 
  Henning Makholm (04-06-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Henning Makholm
 | 
 Dato :  04-06-02 19:57
 | 
 |  | Scripsit "Anders Abildgaard" <andersa@privat.dk>
 
 > Jeg har siddet og læst mit eksamenspensum igennem og har nu 3 spørgsmål:
 
 > 1) Bevis for en vektor-regneregel:  t*(vektor-u + vektor-v) = t*vektor-u +
 > t*vektor-v
 > I bogen "Højniveaumatematik 1" af Hebsgaard og Sloth vises sætningen kun for
 > t>0. Dette gøres ved at betragte trekanten, som dannes af vektor-u, vektor-v
 > og (vektor-u + vektor-v). Denne trekant forstørres med faktor t, og herefter
 > fås sætningen. Det er ikke det, som er det interessante, men nemlig det, at
 > den kun vises for t>0.
 
 Med en passende definition af (-t)*v - noget i retning af "men den
 peger i modsat retning" kan man bruge næsten samme bevis for t<0.
 Den skalerede trekant bliver drejet 180° i forhold til den oprindelige,
 men den er stadig ligedannet med den første med faktor t.
 
 > 2) Hvorfor er en potensudvikling en ret linje i dobbeltlogaritmisk
 > koordinatsystem?
 > Jeg ved, at den kan skrives på formen log(f(x)) = a*log(x) + log(b), men
 > hvordan kan dette kædes sammen med koordinatsystemet?
 
 Tegn et almindeligt lineært koordinatsystem oven i det
 dobbeltlogaritmiske (dvs med samme akser). Den rette linje y=ax+logb
 i det almindelige koordinatsystem vil falde sammen med
 potensfunktionens afbildning i det dobbeltlogaritmiske system.
 
 > 3) Differentiation af sammensat funktion: h'(x0)= f'(g(x0))*g'(x0)
 > Sætningen i "Højniveaumatematik 1" bevises med det forbehold, at der gælder,
 > at g(x) ikke er lig med g(x0) i et interval I omkring x0:
 
 > Skyldes det kun, at der undervejs divideres med (y-y0),
 
 Ja, det er kun en bevisteknisk forudsætning.
 
 Hvis der ikke findes sådan et interval I, gælder resultatet stadigvæk,
 For da må g(x)=g(x0) for passende x'er vilkårligt tæt på, men ikke
 lig, x0. Derfor vil g'(x0)=0, og at vise at h'(x0)=0 er derefter let.
 
 Først fører differentiabilitet af f til at for alle y i et passende
 interval J om y0 gælder
 
 |f(y)-f(y0)| < k*|y-y0|      hvor k = 1+|f'(y0)|
 
 Dernæst kan man direkte vise at differenskvotienten går mod 0.
 
 --
 Henning Makholm               "... not one has been remembered from the time
 when the author studied freshman physics. Quite the
 contrary: he merely remembers that such and such is true, and to
 explain it he invents a demonstration at the moment it is needed."
 
 
 |  |  | 
  Anders Abildgaard (05-06-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Anders Abildgaard
 | 
 Dato :  05-06-02 09:34
 | 
 |  | Hej - og tak for svaret!
 
 
 "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
 news:yahvg8yyis7.fsf@ask.diku.dk...
 > Scripsit "Anders Abildgaard" <andersa@privat.dk>
 >
 > > Jeg har siddet og læst mit eksamenspensum igennem og har nu 3 spørgsmål:
 >
 > > 1) Bevis for en vektor-regneregel:  t*(vektor-u + vektor-v) = t*vektor-u
 +
 > > t*vektor-v
 > > I bogen "Højniveaumatematik 1" af Hebsgaard og Sloth vises sætningen kun
 for
 > > t>0. Dette gøres ved at betragte trekanten, som dannes af vektor-u,
 vektor-v
 > > og (vektor-u + vektor-v). Denne trekant forstørres med faktor t, og
 herefter
 > > fås sætningen. Det er ikke det, som er det interessante, men nemlig det,
 at
 > > den kun vises for t>0.
 >
 > Med en passende definition af (-t)*v - noget i retning af "men den
 > peger i modsat retning" kan man bruge næsten samme bevis for t<0.
 > Den skalerede trekant bliver drejet 180° i forhold til den oprindelige,
 > men den er stadig ligedannet med den første med faktor t.
 >
 > > 2) Hvorfor er en potensudvikling en ret linje i dobbeltlogaritmisk
 > > koordinatsystem?
 > > Jeg ved, at den kan skrives på formen log(f(x)) = a*log(x) + log(b), men
 > > hvordan kan dette kædes sammen med koordinatsystemet?
 >
 > Tegn et almindeligt lineært koordinatsystem oven i det
 > dobbeltlogaritmiske (dvs med samme akser). Den rette linje y=ax+logb
 > i det almindelige koordinatsystem vil falde sammen med
 > potensfunktionens afbildning i det dobbeltlogaritmiske system.
 >
 > > 3) Differentiation af sammensat funktion: h'(x0)= f'(g(x0))*g'(x0)
 > > Sætningen i "Højniveaumatematik 1" bevises med det forbehold, at der
 gælder,
 > > at g(x) ikke er lig med g(x0) i et interval I omkring x0:
 >
 > > Skyldes det kun, at der undervejs divideres med (y-y0),
 >
 > Ja, det er kun en bevisteknisk forudsætning.
 >
 > Hvis der ikke findes sådan et interval I, gælder resultatet stadigvæk,
 > For da må g(x)=g(x0) for passende x'er vilkårligt tæt på, men ikke
 > lig, x0. Derfor vil g'(x0)=0, og at vise at h'(x0)=0 er derefter let.
 >
 > Først fører differentiabilitet af f til at for alle y i et passende
 > interval J om y0 gælder
 >
 >     |f(y)-f(y0)| < k*|y-y0|      hvor k = 1+|f'(y0)|
 >
 > Dernæst kan man direkte vise at differenskvotienten går mod 0.
 >
 
 
 
 Er det ikke nok at indse, at i (f(g(x)) - f(g(x0))) / (x-x0) vil tælleren
 være 0, når vi befinder os i et interval I omkring x0, hvor der gælder, at
 g(x)=g(x0)? Så vil græseværdien for differenskvotienten være 0 - og dermed
 vil h'(x0)=0 i dette tilfælde.
 
 
 
 
 > --
 > Henning Makholm               "... not one has been remembered from the
 time
 >                          when the author studied freshman physics. Quite
 the
 >             contrary: he merely remembers that such and such is true, and
 to
 >           explain it he invents a demonstration at the moment it is
 needed."
 
 
 
 
 |  |  | 
   Henning Makholm (05-06-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Henning Makholm
 | 
 Dato :  05-06-02 12:19
 | 
 |  | Scripsit "Anders Abildgaard" <andersa@privat.dk>
 > "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
 
 > > Hvis der ikke findes sådan et interval I, gælder resultatet stadigvæk,
 > > For da må g(x)=g(x0) for passende x'er vilkårligt tæt på, men ikke
 > > lig, x0. Derfor vil g'(x0)=0, og at vise at h'(x0)=0 er derefter let.
 
 > Er det ikke nok at indse, at i (f(g(x)) - f(g(x0))) / (x-x0) vil tælleren
 > være 0, når vi befinder os i et interval I omkring x0, hvor der gælder, at
 > g(x)=g(x0)?
 
 Jo, det vil den, men sådan et interval findes ikke nødvendigvis. Lad fx
 
 g(x) = sin(1/x)*x^3     for x <> 0
 g(0) = 0
 
 og sæt x0=0. Så vil g være differentiabel overalt, endda med
 kontinuert afledet. Men der er *hverken* noget interval I omkring 0,
 hvor g(x) altid er forskellig fra 0, eller et interval I omkring 0
 hvor g(x) altid er 0.
 
 
 Det vil gøre dine indlæg meget lettere at læse hvis du klipper det af
 citatet du ikke svarer på, væk.
 
 --
 Henning Makholm                   "Det er sympatisk du håner dig selv. Fuldt
 berettiget. Men det gør dig ikke til en kristen."
 
 
 |  |  | 
    Anders Abildgaard (05-06-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Anders Abildgaard
 | 
 Dato :  05-06-02 16:36
 | 
 |  | > "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
 
 > Jo, det vil den, men sådan et interval findes ikke nødvendigvis. Lad fx
 >
 >      g(x) = sin(1/x)*x^3     for x <> 0
 >      g(0) = 0
 >
 > og sæt x0=0. Så vil g være differentiabel overalt, endda med
 > kontinuert afledet. Men der er *hverken* noget interval I omkring 0,
 > hvor g(x) altid er forskellig fra 0, eller et interval I omkring 0
 > hvor g(x) altid er 0.
 >
 >
 
 Hvorfor vil der om x=0 ikke være et interval I, hvor g(x)<>0?
 Der må gælde, at g(x)->0 for x->0.
 
 mvh
 Anders
 
 
 
 > Det vil gøre dine indlæg meget lettere at læse hvis du klipper det af
 > citatet du ikke svarer på, væk.
 
 OK.
 
 >
 > --
 > Henning Makholm                   "Det er sympatisk du håner dig selv.
 Fuldt
 >                            berettiget. Men det gør dig ikke til en
 kristen."
 
 
 
 
 |  |  | 
     Henning Makholm (05-06-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Henning Makholm
 | 
 Dato :  05-06-02 19:34
 | 
 |  | Scripsit "Anders Abildgaard" <andersa@privat.dk>
 > > "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
 
 > > Jo, det vil den, men sådan et interval findes ikke nødvendigvis. Lad fx
 
 > >      g(x) = sin(1/x)*x^3     for x <> 0
 > >      g(0) = 0
 
 > > og sæt x0=0. Så vil g være differentiabel overalt, endda med
 > > kontinuert afledet. Men der er *hverken* noget interval I omkring 0,
 > > hvor g(x) altid er forskellig fra 0, eller et interval I omkring 0
 > > hvor g(x) altid er 0.
 
 > Hvorfor vil der om x=0 ikke være et interval I, hvor g(x)<>0?
 
 Fordi g(x) = 0 for x = pi/n for alle hele n. I ethvert interval
 omkring 0 vil der findes et tal på denne form (faktisk uendelig mange,
 men ét er nok til at intervallet har den ønskede egenskab).
 
 > Der må gælde, at g(x)->0 for x->0.
 
 Ja. Men det har ikke noget at gøre med hvor tit g(x) er eksakt 0 i
 nærheden af 0.
 
 > > Det vil gøre dine indlæg meget lettere at læse hvis du klipper det af
 > > citatet du ikke svarer på, væk.
 
 > OK.
 
 Tak.
 
 --
 Henning Makholm          "NB! Benbrud er et symptom, ikke en sygdom. Hvis du
 har brækket benet bør du gå til lægen for at få fastslået
 årsagen. Brug aldrig Herbalit<tm> mod benbrud uden lægens anvisning."
 
 
 |  |  | 
      Anders Abildgaard (05-06-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Anders Abildgaard
 | 
 Dato :  05-06-02 21:11
 | 
 |  | 
 "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse...
 
 > Hvis der ikke findes sådan et interval I, gælder resultatet stadigvæk,
 > For da må g(x)=g(x0) for passende x'er vilkårligt tæt på, men ikke
 > lig, x0. Derfor vil g'(x0)=0, og at vise at h'(x0)=0 er derefter let.
 >
 > Først fører differentiabilitet af f til at for alle y i et passende
 > interval J om y0 gælder
 >
 >     |f(y)-f(y0)| < k*|y-y0|      hvor k = 1+|f'(y0)|
 >
 > Dernæst kan man direkte vise at differenskvotienten går mod 0.
 >
 
 Kunne du ikke tænke dig at uddybe det ovenstående? Jeg kan bl.a. ikke
 forstå, hvorfra du får den ulighed, og hvorfor der bruges numerisk tegn.
 
 Det skulle gerne være mit allersidste spørgsmål...
 
 
 mvh
 Anders
 
 
 
 
 
 
 
 |  |  | 
       Henning Makholm (06-06-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Henning Makholm
 | 
 Dato :  06-06-02 00:52
 | 
 |  | Scripsit "Anders Abildgaard" <andersa@privat.dk>
 > "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse...
 
 > > Først fører differentiabilitet af f til at for alle y i et passende
 > > interval J om y0 gælder
 
 > >     |f(y)-f(y0)| < k*|y-y0|      hvor k = 1+|f'(y0)|
 
 > > Dernæst kan man direkte vise at differenskvotienten går mod 0.
 
 > Kunne du ikke tænke dig at uddybe det ovenstående? Jeg kan bl.a. ikke
 > forstå, hvorfra du får den ulighed, og hvorfor der bruges numerisk tegn.
 
 Hm, der var også en trykfejl der. Ulighedstegnet skulle have været
 mindre-end-eller-lig-med, altså:
 
 (*)     |f(y)-f(y0)| =< k*|y-y0|      hvor k = 1+|f'(y0)|   for y i J
 
 Derudover er mit bevis:
 
 1. Uanset hvad f'(y0) er, vil det være i intervallet [-k;k]
 Den sære definition af k er blot den letteste måde at
 opnå denne egenskab i en enkelt formel, samtidig med at k er
 strengt større end 0.
 
 2. Definer funktionen j(y) for y != y0.
 j(y)  = (f(y)-f(y0))/(y-y0)) for y != y0
 altså fs differenskvotient
 
 3. Pr. definition af at f er differentiabel, går j(y) mod f'(y0) når
 y går mod y0.
 
 4. Ifølge (1) og (3), samt definition af "går mod", vil der findes
 et interval J omkring y0 med egenskaben
 y i J\{y0} => j(y) i [-k,k]
 
 5. Nu har vi så y i J\{y0} => j(y) i [-k,k]
 <=> |j(y)| =< k
 <=> |(f(y)-f(y0))/(y-y0)| =< k
 <=> |f(y)-f(y0)|/|y-y0| =< k
 <=> |f(y)-f(y0)| =< k*|y-y0|
 
 hvilket giver (*) for alle y bortset fra y0. For y=y0 bliver
 (*) imidlertid til 0 =< k*0, og det er trivielt sandt.
 
 Nu kan vi så direkte vise at differenskvotienten af h(x) = f(g(x)) går
 mod 0, og at h'(x0) derfor må være 0.
 
 6. Fjenden har valgt et epsilon > 0, og vi skal finde et interval
 L omkring x0 hvor hs differenskvotient er numerisk mindre end
 epsilon.
 
 7. Vælg et interval N om x0 så g(x) er i J når x er i N. Det kan
 lade sig gøre fordi g(x0)=y0 er i J, og g er kontinuert i x0.
 
 8. Vælg et interval M om x0 hvori gs differenskvotient er numerisk
 mindre end epsilon/k. Sådan et interval findes fordi allerede har
 set at g'(x0)=0.
 
 9. Lad L være fællesmængden af M og N.
 
 10. For ethvert x i L\{x0} har vi nu
 
 | (h(x)-h(x0))/(x-x0) |
 = |h(x)-h(x0)| / |x-x0|
 = |f(g(x))-f(y0)| / |x-x0|
 =< k*|g(x)-y0| / |x-x0|      (p.gr.a. (7) og (*))
 = k * |(g(x)-g(x0))/(x-x0)|
 < k * epsilon/k              (p.gr.a. (8))
 = epsilon
 
 Q.E.D.
 
 --
 Henning Makholm                            "Manden med det store pindsvin er
 kommet vel ombord i den grønne dobbeltdækker."
 
 
 |  |  | 
  Jens Axel Søgaard (04-06-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jens Axel Søgaard
 | 
 Dato :  04-06-02 21:12
 | 
 |  | Anders Abildgaard wrote:
 > Jeg har siddet og læst mit eksamenspensum igennem og har
 > nu 3 spørgsmål:
 >
 > 1) Bevis for en vektor-regneregel:  t*(vektor-u + vektor-
 > v) = t*vektor-u + t*vektor-v
 
 > I bogen "Højniveaumatematik 1" af Hebsgaard og Sloth
 > vises sætningen kun for t>0. Dette gøres ved at betragte
 > trekanten, som dannes af vektor-u, vektor-v og (vektor-u
 > + vektor-v). Denne trekant forstørres med faktor t, og
 > herefter fås sætningen. Det er ikke det, som er det
 > interessante, men nemlig det, at den kun vises for t>0. I
 > følgende beviser bruger man nemlig sætningen, som om den
 > var bevist for alle t. Hvordan kan man argumentere for,
 > at sætningen også gælder for t<0? Man kan jo ikke bruge
 > dette bevis, da en trekant ikke kan forstørres med et
 > negativt tal...
 
 Hvis t<0 så sæt s=-t. Så er s>0. Det du skal vise er
 
 t*(u+v) = t*v + t*v
 (-s)*(u+v) = (-s)*v + (-s)*v
 
 Der er nu to muligheder for at lave beviset færdigt.
 
 Mulighed 1
 ------------
 Du kan enten regne, og får at gøre det skal du
 bruge reglerne (-s)*u = -(s*u) samt -(u+v)=-u+(-v).
 
 Vi får så
 
 t*(u+v)
 = (-s)*( u + v)
 = -( s*(u+v) )
 = - ( s*u + s*v)
 = -(s*u) + (-(s*v))
 =(-s)*u + (-s)*v
 =t*u + t*v
 
 Mulighed 3
 -----------
 Brug (-s)*u = -(s*u) til at få
 
 -( (s*(u+v) ) = -(s*v) + ( - (s*v) )
 
 Denne ligning kan tegnes, for husk at -v har samme længde
 som v, men har den modsatte retning.
 
 > 2) Hvorfor er en potensudvikling en ret linje i
 > dobbeltlogaritmisk koordinatsystem?
 > Jeg ved, at den kan skrives på formen log(f(x)) =
 > a*log(x) + log(b), men hvordan kan dette kædes sammen med
 > koordinatsystemet?
 
 Forestil dig, at du ikke har det rigtige papir, men kun har
 milimeterpapir. Hvis du nu skal indtegne punktet (x,y) på
 milimeterpapiret, det sted, hvor det ville have været på det
 dobbeltlogaritmiske papir skal du sætte et kryds ved
 (log(x),log(y)).
 
 Et punkt på grafen for f(x)=b x^a har koordinater
 på formen (x,b x^a). Hvis du skal indtegne det
 på samme måde skal du sætte et kryds ved
 (log(x), log(b a^x)) eller ( log(x), log(b)+a log(x) ).
 
 Opsummering.
 Når du tegner (x,b a^x) i et dobbeltlogaritmisk
 koordinatsystem får du samme figur, som du,
 nå du tegner ( log(x), log(b)+a log(x) ) i et
 almindeligt koordinatsystem.
 
 > 3) Differentiation af sammensat funktion: h'(x0)=
 > f'(g(x0))*g'(x0) Sætningen i "Højniveaumatematik 1"
 > bevises med det forbehold, at der gælder, at g(x) ikke er
 > lig med g(x0) i et interval I omkring x0:
 [snip]
 > Skyldes det kun, at der undervejs divideres med (y-y0),
 > eller er der en anden forklaring?
 
 Ja. det er derfor.
 
 --
 Jens Axel Søgaard
 
 
 
 
 
 |  |  | 
 |  |