---

Hejsa -

Jeg hjælper min kærestes datter med matematikopgaverne.
Hun er lige flyttet i en ny skole og går i 8. klasse. I den gamle klasse
måtte de bruge lommeregner, det må de ikke i den ny. Matematiklæreren havde
hånt hende med, at hun ikke var særlig god til at regne og at det var
lommeregnerens skyld

Vi lavede et regnestykke hvor resultatet gav:

(X x X) + X = Y

Den opgave fik vi fejl i - Jeg noterede i indskrivningshæftet hvori fejlen
lå, og læreren meldte tilbage, at man ikke må bruge X som gangetegn som jo
bruges på lommeregneren, men man skal bruge en prik i stedet.

Jeg søgte efterfølgende et par steder på Nettet, hvilke tegn man bruger i
matematikken og fandt b.la. denne:

Uddrag af Kommaer - og andre gode tegn
Tegnsætning på dansk, Del 2 af Niels Erik Wille, Lektor cand. mag. @ 2002

<...klip>
Asterisk *
"Asterisk eller stjerne * anvendes i computerprogrammer som gangetegn.
Det normale gangetegn på dansk er et tegn der ligner et "x".
</klip...>

Har matematiklæreren lov til at indoktrinere eleverne af den, måske gamle
skole og give fejl i regnestykkerne hvis man skriver nu-dansk eller kan hun
bare ikke lide eleven ?

Mvh,
Michael Jensen

---

<admin@flashfaq.dk> skrev i en meddelelse...
> Jeg hjælper min kærestes datter med matematikopgaverne.
> Hun er lige flyttet i en ny skole og går i 8. klasse.


Hej Michael

Jeg vil absolut opfordre til at du og din kæreste mødes med datterens
nye matematiklærer, så I kan få lært hinanden lidt at kende. Herunder
snakke mundtligt sammen om det passerede.


--
Bedste hilsner Grethe
Homepage: http://www.sportslex.com/
Dybdegående viden til fysisk aktive mennesker med
interesse for sport, bjergvandring og skiløb.

---

www.FlashFAQ.dk wrote:

> Jeg hjælper min kærestes datter med matematikopgaverne.
> Hun er lige flyttet i en ny skole og går i 8. klasse. I den gamle
> klasse måtte de bruge lommeregner, det må de ikke i den ny.

Såfremt der er tale om en folkeskole må hun også bruge lommerregner på
hendes nuværende skole. Men (forhåbentlig tilsvarende hendes tidligere
skole) er der dele hvor lommeregner ikke må benyttes. F.eks.
færdighedsregning.

> Matematiklæreren havde hånt hende med, at hun ikke var særlig god til
> at regne og at det var lommeregnerens skyld

En lærer skal under ingen omstændigheder håne en elev, aldrig nogensinde.
Men omvendt kan en elev sagtens opfatte en konstatering af faglige mangler
som en hån. Forudsat der var tale om en konstatering kan der sagtens være
noget om snakken: Bevidstløs brug af lommeregner sløver evnen til at klare
sig uden.

> Vi lavede et regnestykke hvor resultatet gav:
>
> (X x X) + X = Y
>
> Den opgave fik vi fejl i - Jeg noterede i indskrivningshæftet hvori
> fejlen lå, og læreren meldte tilbage, at man ikke må bruge X som
> gangetegn som jo bruges på lommeregneren, men man skal bruge en prik
> i stedet.
>
> Jeg søgte efterfølgende et par steder på Nettet, hvilke tegn man
> bruger i matematikken og fandt b.la. denne:
>
> Uddrag af Kommaer - og andre gode tegn
> Tegnsætning på dansk, Del 2 af Niels Erik Wille, Lektor cand. mag. @
> 2002
>
> <...klip>
> Asterisk *
> "Asterisk eller stjerne * anvendes i computerprogrammer som gangetegn.
> Det normale gangetegn på dansk er et tegn der ligner et "x".
> </klip...>

Jeg ved ikke hvad Lektor Wille er cand.mag. i, men næppe i matematik. Så
ville han ikke udtale sig så skråsikkert om det emne.
For at bestemme hvad der rent faktisk er det normale gangetegn på dansk, er
det en god ide at se hvad matematikbøgerne bruger. Langt størsteparten af
disse, bruger rent faktisk en prik. En væsentlig årsag til dette er at
prikken kan skelnes fra stort set alt andet, i modsætning til krydset, der
let kan forveksles med et X. Ikke alle elever i den danske folkeskole
skriver lige sirligt, og de værste fejl man kan begå er vel dem, der skyldes
at man har læst sine egne mellemregninger og notater forkert.

> Har matematiklæreren lov til at indoktrinere eleverne af den, måske
> gamle skole og give fejl i regnestykkerne hvis man skriver nu-dansk
> eller kan hun bare ikke lide eleven ?

Umiddelbart mener jeg matematiklæreren har lov til at kræve, at der i
skriftligt arbejde bruges tegn og tal, der mindsker risikoen for
fejllæsning. Ikke så meget for lærerens skyld, som for elevens egen. At
bruge ordet indoktrinering er ude af proportioner her.
Om læreren ikke kan lide eleven kan du vel finde ud af ved at undersøge om
andre elever i klassen må bruge et kryds. Må de det kan det da godt være at
det er personligt, og så bør den sag da gå sin gang i det rette forum - men
jeg tvivler.

Venlig hilsen
Peter Hindsgaul

---

"www.FlashFAQ.dk" <admin@flashfaq.dk> skrev i en meddelelse
news:rt8I8.6609$N46.358314@news010.worldonline.dk...
> Hejsa -
>
> Jeg hjælper min kærestes datter med matematikopgaverne.
> Hun er lige flyttet i en ny skole og går i 8. klasse. I den gamle klasse
> måtte de bruge lommeregner, det må de ikke i den ny. Matematiklæreren
havde
> hånt hende med, at hun ikke var særlig god til at regne og at det var
> lommeregnerens skyld

Man skal ikke altid tage en elevs udtalelser om en lærer for pålydende. Et
eksempel: læreren siger: du opfører dig dumt. Eleven til sine forældre:
læreren siger, at jeg er dum.
Forældrene: hva' satan - nu skal vi den onde lyneme' fortælle ham noget
andet... det er forkasteligt at en lærer siger noget sådant...

I læseplanerne forudsættes det at der anvendes lommeregner lige fra første
klasse, hvilket læreren altså SKAL - men der står ikke i hvor stort et
omfang, det skal ske -og mærkværdigvis nok lægger afgangsprøven i
færdighedsregning ikke op til at man skal benytte lommeregner, hvilket jeg
synes er dybt tåbeligt, men det er der så mange ting, der er.

Læreren kan da godt mene at lommeregnere er "dummemaskiner" - og det er de
da i princippet også, men hvad den pågældende lærer mener med at eleven ikke
er god til at regne fordi hun har benyttet lommeregner er ikke til at vide:
er det færdighedsregningen hun er dårlig til eller hvad? Matematik består jo
af andet end færdighedsregning - blandt andet lægger man op til at eleverne
får en "matematisk tankegang" -og det kan man sagtens have uden at være
særlig god til færdighedsregning.

Problemet er at man stædigt fastholder en måde at holde afgangsprøve på, som
på mange måder er helt ude af trit med den daglige undervisning og de
intentioner, der i øvrigt er med faget.
Men det er en lang diskussion, som vi næppe alle kan være enige i.


>
> Vi lavede et regnestykke hvor resultatet gav:
>
> (X x X) + X = Y
>
> Den opgave fik vi fejl i - Jeg noterede i indskrivningshæftet hvori fejlen
> lå, og læreren meldte tilbage, at man ikke må bruge X som gangetegn som jo
> bruges på lommeregneren, men man skal bruge en prik i stedet.

Det er et fornuftigt krav, eftersom man ikke altid kan skelne mellem gange
og x - og det er lærerens opgave at give eleverne nogle fornuftige redskaber
at anvende i opgaveløsningen, så man ikke bliver i tvivl om stykkets
rigtighed.
At indlære nogle hensigtsmæssige skrivestrategier er der imho ikke noget
galt i.

Selv forlanger jeg at mine elever sørger for at sætte en streg gennem
syv-tallet - det skyldes at jeg gerne vil kunne kende forskel på et et-tal
og et syvtal,og det er ikke altid lige let.
>
> Jeg søgte efterfølgende et par steder på Nettet, hvilke tegn man bruger i
> matematikken og fandt b.la. denne:
>
> Uddrag af Kommaer - og andre gode tegn
> Tegnsætning på dansk, Del 2 af Niels Erik Wille, Lektor cand. mag. @ 2002
>
> <...klip>
> Asterisk *
> "Asterisk eller stjerne * anvendes i computerprogrammer som gangetegn.
> Det normale gangetegn på dansk er et tegn der ligner et "x".
> </klip...>

det er ikke helt korrekt - på min regnemaskine er et gangetegn et x.
>
> Har matematiklæreren lov til at indoktrinere eleverne af den, måske gamle
> skole og give fejl i regnestykkerne hvis man skriver nu-dansk eller kan
hun
> bare ikke lide eleven ?

Lærerens opgave er at give eleverne nogle redskaber, der gør at de kan
aflevere noget fornuftigt arbejde som kan læses og forstås af alle.
Det har intet med indoktrinering at gøre - hvis eleven f.eks. ønsker at
aflevere sine opgaver med det kyriliske alfabet, så nytter det jo ikke noget
at man bliver fornærmet, hvis læreren siger, at det ikke kan læses- det er
da tænkeligt at en russer kan læse det, men det er ligesom ikke formålet, og
det har altså intet med indoktrinering at gøre.

En fornuftig lærer forlanger naturligvis af sine elever, at det arbejde de
afleverer skal være læseligt og umisforståeligt - især i matematik er det et
krav af hensyn til eleverne selv.

Læreren har metodefrihed -det betyder at han /hun må anvende de metoder,
han/hun finder hensigtsmæssigt med henblik på at eleverne lærer det, de skal
lære.

Det kan indebære at hun/han finder det hensigtsmæssigt for en tid at træne
opgaver uden brug af regnemaskine, og i forhold til de prøvekrav, der
eksisterer er det ganske fornuftigt.
Men hvis man kun arbejder efter prøvekravenes opfyldelse, så mener jeg at
man er på galt spor som lærer - selvom det er forståeligt at man gør det.
At arbejde uden regnemaskiner kan være fornuftigt, hvis man forsøger at lære
eleverne hvornår det er hensigtsmæssigt at betjene sig uden sådanne
hjælpemidler. Det kan jo ikke være meningen at eleverne skal benytte en
regnemaskine for blot at regne 2 x 2 ud.

Der forudsættes i læseplanerne at man kan lave "overslagsregning" - og det
skal naturligvis ske uden regnemaskine - og det er fornuftigt, da det netop
giver eleven en idé om, hvad det er for nogle størrelser, man arbejder med
og dermed tvinger eleverne til at reflektere over resultatet, de finder frem
til.

Præcisionsarbejdet overlader man normalt til regnemaskinebrugen.
Det nytter dog ikke noget at man blot tror at regnemaskinerne er løsningen
på alle problemer - en regnemaskine er ikke nyttig, hvis den, der bruger den
ikke reflekterer over resultatets rigtighed - og det er det, mange elever
forsømmer, desværre.

--
ahw

---

Jeg takker for Jeres indsigt og råd.

Jeg blev bare selv lidt harm over, at det blev tolket som en fejl, når jeg
nu havde forsøgt at lege matematiklærer på hjemmefronten. Datteren skulle
nødig få det indtryk, at der ikke er nogen pålidelig hjælp at hente i
hjemmet fremover.

Jeg mener stadig læreren burde have vinget opgaven rigtigt af, og evt.
noteret at næste gang ser hun hellere en prik frem for et x når der skrives
gange.

Det må jeg/vi vist hellere få en snak med læreren om til næste forældremøde


Ja - "indoktrineret" - var et forkert ordvalg - sorry

Mvh, Michael

---

www.FlashFAQ.dk wrote:
> Jeg takker for Jeres indsigt og råd.

> Det må jeg/vi vist hellere få en snak med læreren om til næste
> forældremøde

Det tror jeg ikke du skal vente på. Få klarleagt jeres forventninger til
hinanden så hurtigt som muligt, det vil tjene pigen (og jer andre) bedst.

Venlig hilsen
Peter Hindsgaul

---

"www.FlashFAQ.dk" <admin@flashfaq.dk> skrev i en meddelelse
news:dOaI8.6683$N46.367100@news010.worldonline.dk...
> Jeg takker for Jeres indsigt og råd.
>
> Jeg blev bare selv lidt harm over, at det blev tolket som en fejl, når jeg
> nu havde forsøgt at lege matematiklærer på hjemmefronten. Datteren skulle
> nødig få det indtryk, at der ikke er nogen pålidelig hjælp at hente i
> hjemmet fremover.

Pas på at det ikke kommer til at dreje sig om din forfængelighed fremfor
datterens læring.

Jeg har selv døtre og kan godt forstå din reaktion som forældre, men du
bliver nok nødt til at slå koldt vand i blodet: det er ikke DIN opgave at
gøre lærerens arbejde, nemlig at undervise din datter - det er lærerens, og
det er din datters ansvar at forsøge at finde ud af tingene ved f.eks. at
sætte sig ned og "boge" den.

Naturligvis kan du da hjælpe hende, hvis du er i stand til det, og det har
da den positive effekt, at I så laver noget sammen, men din datter vil ikke
få noget ud af at du evt. lader din harme gå ud over læreren - at du føler
dig "irettesat" er måske meget dækkende for situationen, men den er ikke
reel - som jeg skrev, så lægger læreren nok mere op til at de unge i klassen
får nogle hensigtsmæssige arbejdsstrategier fremfor at de kopierer voksnes
"færdige" løsninger i det daglige liv.

Når jeg f.eks. regner privat, så benytter jeg mig absolut ikke altid af
hensigtsmæssige strategier, hvilket måske er for dårligt, men ikke
destomindre er jeg som voksen selv ansvarlig for, hvordan mine resultater
bliver fortolket - forskellen er her, at din datter er på vej til at lære
nogle hensigtsmæssige strategier for hvordan det KAN gøres, så man ikke er i
tvivl. Det er altså det, læreren signalerer ved at skrive at hun skal skrive
punkter i stedet for x'er - i den daglige voksenverden kan man sagtens
vælge, hvad man nu synes er rimeligt - men det er noget andet når det drejer
sig om en undervisning, hvor den unge skal lære noget.

Det svarer omtrent til at man til en køreprøve skal demonstrere en vis
mængde af fejlfrihed under kørslen, og hvor man kan risikere at dumpe for
"bagateller" - medens man efter køreprøven sagtens kan slippe fornuftigt
igennem trafikken uden at køre 100 % korrekt.

Derfor synes jeg at det fornuftige er at sige til din datter: "Man kan
benytte begge måder at skrive på, men det er korrekt, at det er mere
hensigtsmæssigt at benytte punkter når det f.eks. drejer sig om ligninger
for at stykket ikke kan misforstås, og det er det, din lærer forsøger at
lære dig"

>
> Jeg mener stadig læreren burde have vinget opgaven rigtigt af, og evt.
> noteret at næste gang ser hun hellere en prik frem for et x når der
skrives
> gange.

Det kan du måske have lídt ret i - men ærlig talt: hvad er vigtigst: at hun
forstår, hvad hun har med at gøre eller at hun når til det rigtige resultat?

I min skoletid var det resultatet der talte mest, men det er det ikke i dag:
et forkert resultat ud af en blandet opgave, kan sagtens få noget korrekt
alligevel: man vurderer nemlig om fremgangsmåden er korrekt og så går man
videre derfra - et resultat ved afgangsprøven kan altså sagtens ende med at
man får et godt resultat´selvom facit er forkert. Det modsatte er til
gengæld ikke tilfældet.

Jeg plejer at sige til mine elever, at hvis de blot leverer et færdigt
resultat, hvor jeg ikke kan se fremgangsmåden, så får de fejl for opgaven:
de kunne jo i princippet have "hentet" facit hos bageren på hjørnet eller
fra en tilfældig tilgængelig facitliste.

Det er vigtigere at de forstår, hvad der går galt og hvorfor fremfor at de
blot leverer et bevidstløs facit på noget, hvor de har benyttet
regnemaskinen uden at reflektere over resultatet og hvordan man er kommet
frem til det. Det er det, læseplanerne og vejledningerne lægger op til - og
naturligvis også afgangsprøven - når der ses bort fra
færdighedsregningsopgaverne: her er det desværre facit, der tæller mest.

Tro mig, din datter vil garanteret komme igen når du og læreren er blevet
enige om, hvad sigtet er med undervisningen, men lur mig om det ikke er
tilfældet at hun netop har til hensigt at lære din datter en hensigtsmæssig
strategi for udførelsen af opgaverne: ordentlig opstilling, hensigtsmæssig
måde at skrive på og formulere opgaverne på. Jeg vil næsten tro det.

Lad altså være med at tage det personligt - du må naturligvis sige til din
datter, at hvad hun gør når hun er færdig med skolen, er en ting, men i
ethvert job er der elementer af ting, man bliver nødt til at gøre på en
bestemt måde: ikke fordi det er mere korrekt end en anden tilsvarende facon
eller fordi alle er enige om at der kun er et "bevis" der gælder, men fordi
man har vedtaget at det "her på bjerget" er sådan tingene skal være.
Først hvis man får både magt og indflydelse, kan man måske gøre sig håb om
at få ændret på praksis.
Man skal vurdere om en sag med et "skide" x eller . er "kampen" værd: der er
ikke noget forkert i at benytte x som gangetegn, og der står ikke noget om
det i nogen bestemmelser, men det er ikke hensigtsmæssigt at bruge x som
gangetegn i 8.klasse, når man regner med ligninger, der ofte benytter tegnet
x som "den ubekendte" - og hvis din datters håndskrift gør at man i farten
har vanskeligt ved at skelne mellem x og gangetegnet, så bør prikken/punktet
benyttes -i hvert fald dér.

Og husk: læreren har metodefrihed og kan faktisk bestemme at det er mere
hensigtsmæssigt at din datter skriver med punkt/prik fremfor x - ikke fordi
det er mere eller mindre korrekt, men af de grunde jeg har skrevet om
tidligere.

Nogle gange må vi forældre bøje os for ting, vi synes er fjollede - og tro
mig - også som lærer og forældre kan man opleve at der er ting mine
"kolleger" foretager sig , som jeg synes er helt hen i skoven - men jeg
undlader som regel at gøre noget ved det, fordi som jeg siger til mine
døtre: I bliver hverken gladere eller lykkeligere af at jeg geråder mig i en
konflikt med jeres lærer om en bagatel som f.eks. ovenstående - der er mange
måder at se på tingene på: jeres opgave er at komme så nemt gennem
skoleforløbet som muligt og vide, at det som jeres lærer anviser jer at gøre
blot er en af de utallige måder at løse en opgave på - ingen af os er
tankelæsere - og det er ikke altid let at vide, hvad læreren har tænkt sig i
en bestemt sammenhæng og ikke alt der er objektivt "korrekt", men det er nu
hans/hendes måde - og hvis det ikke er helt vanvittigt, så er det faktisk i
orden, at I også lærer den mulighed at kende.

Eksempel: det er fuldkommen uhensigtsmæssigt - både pædagogisk og
regneteknisk at subtrahere ved den såkaldte "lånemetode" - alligevel er det
de fleste lærere forsøger at lære deres elever.

Jeg bryder mig bestemt ikke om den og har fortalt læreren, hvad jeg mener om
den og hvorfor - men jeg anerkender også samtidig hans ret til at vælge den
metode, han finder bedst egnet til situationen - og du kan tro at det kan
være meget vanskeligt som forældre og lærer at tage en sådan diskussion med
en "kollega". Det kræver takt og finfølelse- noget som man ikke i samme
grad behøver at have hvis man blot er forældre.

Til gengæld vil jeg være enig med en lærer, der kan argumentere for at det
er hensigtsmæssigt at en elev skriver så alle kan læse det -og det er netop
tilfældet med din problematik: du gør intet forkert, men i forhold til din
datter, der stadig er skoleelev og under "oplæring", så forholder det sig
anderledes: hun skal netop lære hensigtsmæssige strategier - noget som du
allerede er i stand til at vurdere i DIN dagligdag.

Hun skal nok vende tilbage til dig, når det kniber - og hvis du bærer dig
fornuftigt ad, så vil hun sagtens kunne have tillid til dine "evner" som
"lærer" fremover.

Mine børn undlader jeg som regel at "hjælpe", men overlader det til min
kone - jeg har endnu ikke gennemgået det lille kursus i tålmodighed
>
> Det må jeg/vi vist hellere få en snak med læreren om til næste
forældremøde
>

Jeg tror at I får en snak om mange andre ting også - tro på at lærerne som
regel vil det bedste for dine børn - det er faktisk det bedste udgangspunkt
for en dialog.


> Ja - "indoktrineret" - var et forkert ordvalg - sorry

Ja, det var et noget "fortegnet" billede du diskede op med her. Men svaret
må så være: ja - det er i orden at læreren "indoktrinerer" børnene til at
vælge hensigtsmæssige strategier i undervisningen, for det er faktisk krævet
i henhold til bestemmelserne: lærerne skal f.eks. inddrage it i alle fag og
herunder forsøge at lære eleverne, hvornår det f.eks. er hensigtsmæssigt at
benytte sig af "matematiske el-kalkulatorer" og andet it-materiale og
hvornår det ikke er.
--
Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup
Overlærer, cand.pæd.pæd.

---

Arne Hertzsprung Wilstrup wrote:
>
> Eksempel: det er fuldkommen uhensigtsmæssigt - både pædagogisk og
> regneteknisk at subtrahere ved den såkaldte "lånemetode" - alligevel er det
> de fleste lærere forsøger at lære deres elever.
>
Hvori består det uhensigtsmæssige mht
regneteknik?
og pædagogik?

Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen

---

"J Hedegaard Povlsen" <j_h_p@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:3CF2C15B.691C3437@tiscali.dk...
> Arne Hertzsprung Wilstrup wrote:
> >
> > Eksempel: det er fuldkommen uhensigtsmæssigt - både pædagogisk og
> > regneteknisk at subtrahere ved den såkaldte "lånemetode" - alligevel er
det
> > de fleste lærere forsøger at lære deres elever.
> >
> Hvori består det uhensigtsmæssige mht
> regneteknik?
> og pædagogik?
>
> Med venlig hilsen
> Jørn Hedegaard Povlsen
Undrede osse mig, men ved eftertanke er det vist bare titlen "lånemetode"
der er gal. Det burde retteligt hedde "vekselmetode" - for det er jo det man
gør; veksler en tier til enere, en hund til tiere osv. Selve metoden logisk,
hensigtsmæssig og temmelig pæd'isk.
JØrgen

---

"h@rdis" <hardis.j@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:q4cJ8.96$TZ1.5756@news.get2net.dk...
>
> Undrede osse mig, men ved eftertanke er det vist bare titlen
"lånemetode"
> der er gal. Det burde retteligt hedde "vekselmetode" - for det er jo
det man
> gør; veksler en tier til enere, en hund til tiere osv. Selve metoden
logisk,
> hensigtsmæssig og temmelig pæd'isk.

Nej, den er hverken hensigtsmæssig eller pædagogisk - og jeg har
forklaret hvorfor - som jeg allerede har skrevet til en kollega, så er
det almindeligt at man begår den instrumentelle fejltagelse at tro, at
fordi man kan få samme resultat med forskellige metoder at så må det
være hip som hap, hvilken metode man benytter. Den holder ikke -
hvis det var tilfældet, så kunne vi jo lige så godt holde op med at
undre os,hvorfor eleverne ikke forstår alt vi siger til dem i
forbindelse med matematik: de kan jo blot høre efter og så gentage hvad
v i siger, så har de jo lært det?

En metode ´som at man "låner" eller "veksler" er naturligt for voksne,
men ikke altid for børn. De forstår godt ordet låne, men at "veksle" er
straks vanskeligere - men selvom de skulle forstå disse ord, så er det
ikke sikkert at de kan forholde sig forståelsesmæssigt til anvendelsen
af det.
Matematiklærere landet over herser med de stakkels unger for at få dem
til at "forstå" divisionsalgoritmer, subtraktionsalgoritmer etc., og for
nogle af dem går det hele op for dem efter lang tids skolegang -andre
laver ustandselig fejl i det, vi synes må være simpel "logik".

Vi bliver nødt til at erkende at børn forstår tingene på et andet plan,
at voksenlogik sjældent eller aldrig bliver til børnelogik, fordi de
hverken har sproget eller forstår dimensionerne i det sprog vi som
voksne anvender.

At begynde i 1. klasse med at vise tallens forhold til hinanden på en
tallinie, er både fornuftigt og illustrativt - det letter mange elevers
forståelse for tal af f.eks. negativ værdi - og det kan "lånemetoden"
ikke vise. Det kan man derimod gøre med opfyldningsmetoden.

Jeg har haft adskillige elever i matematik gennem årene, der f.eks. har
været på computerrummet og regne massevis af opgaver uden synderligt
besvær - når de så kommer tilbage i klassen og møder de samme opgaver i
en bog, så står de af - de kan ikke finde ud af det.
Det kan undre mange voksne at de ikke laver den kobling mellem det, der
sker på skærmen og det, der sker i bogen.

Det samme kan man konstatere ved salg og køb: de fleste elever kan
sagtens gå ud at handle og sikre sig de rigtige penge tilbage, men de
har ikke nødvendigvis kobling mellem det at handle i virkelighedens
verden og så i skolens verden.
For at de skal få det, bliver vi nødt til at forsyne dem med redskaber
til at begribe hvorfor de gør som de gør.
Det kan vi så gøre ved at give dem nogle metoder, hvorved de let kan
relatere tingene til deres egen virkelighed eller vi kan give dem nogle
metoder, der blot siger til dem at de har en måde at gøre tingene på i
skolen og en anden måde at gøre tingene på i virkeligheden.

Hvis vi så forsyner eleverne med metoder, der oven i købet handler om at
give eleverne to metoder for samme funktion: at lade dem benytte en
metode til at regne i hovedet og en at regne på, på papiret, så er det
imho at gå over åen efter vand.

At opfyldningsmetoden både er logisk og konstruktiv, vil ingen være i
tvivl om, når de har lært sig metoden og reflekteret over den i
forbindelse med undervisningen af børn på begyndertrinnet i
folkeskolen - men det er klart at de kolleger der af stædighed eller
blot uvilje mod at prøve noget andet, fordi de nu har anvendt
lånemetoden i mange år og derfor har "erfaret at eleverne sagtens kan
lære det", vil det være håbløst at forsøge at få dem til at forstå, at
hvad voksne kan finde ud af umiddelbart fordi de gennem mange år har
opnået en vis træning i tingene, det gælder altså ikke umiddelbart for
børnene, der ikke har de forudsætninger.


--
Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup
Overlærer, cand.pæd.pæd.

---

"www.FlashFAQ.dk" wrote:
>
> Jeg takker for Jeres indsigt og råd.
>
> Jeg blev bare selv lidt harm over, at det blev tolket som en fejl, når jeg
> nu havde forsøgt at lege matematiklærer på hjemmefronten. Datteren skulle
> nødig få det indtryk, at der ikke er nogen pålidelig hjælp at hente i
> hjemmet fremover.
>
> Jeg mener stadig læreren burde have vinget opgaven rigtigt af, og evt.
> noteret at næste gang ser hun hellere en prik frem for et x når der skrives
> gange.
Det har du ret i.
>
> Det må jeg/vi vist hellere få en snak med læreren om til næste forældremøde
>
Det er ikke det værd. Da det var dig selv, der besvarede opgaven,
risikerer du
at manifistere dig som lettere kværulant. Skån din datter for det!

Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen

---

Arne Hertzsprung Wilstrup wrote:

> Selv forlanger jeg at mine elever sørger for at sætte en streg gennem
> syv-tallet - det skyldes at jeg gerne vil kunne kende forskel på et et-tal
> og et syvtal,og det er ikke altid lige let.
I alle andre lande klarer man sig uden syvtalsstreger. Et-tallet, kan for at
undgå denne misforståelse skrives som en enkelt streg. En streg i syvtallet læses
af udlændinge som et sjusket 4-tal. Måske vi også snart skal overveje
at afskaffe decimalkommaet til fordel for decimalpunktummet?

Med venlig hilsen
Jørn Hedegaard Povlsen

---

Der er igen grund til at skrive bøger om dette, uanset om man er overlærer ·
overlærer!.
Der er igen grund til at hovere med korrekt terminologi, for den er
forskellig!
Kan vi ikke blive enige om, at det er uhensigtsmæssigt at have 3 x'er lige
efter hinanden.
Har vi ikke alle lært, at man bruger prik i Danmark.
Ligefrem forkert er det ikke, men det er uhensigtsmæssigt at bruge x som
gange tegn, når man kan bruge "x · x + x = y".
Læreren skal ikke chikanere, men afklare sådanne ting på en godt måde.
Jeg er ingeniør og programmør.
Vi ville skrive x*x + x = y alt efter sprog.

Med venlig hilsen
Jørgen Storgaard Nielsen
DANAXA
Skjoldsgade 22
9700 Brønderslev
T: 98824438
M: 29724438
E: danaxa@tdcadsl.dk

"www.FlashFAQ.dk" <admin@flashfaq.dk> skrev i en meddelelse
news:rt8I8.6609$N46.358314@news010.worldonline.dk...
> Hejsa -
>
> Jeg hjælper min kærestes datter med matematikopgaverne.
> Hun er lige flyttet i en ny skole og går i 8. klasse. I den gamle klasse
> måtte de bruge lommeregner, det må de ikke i den ny. Matematiklæreren
havde
> hånt hende med, at hun ikke var særlig god til at regne og at det var
> lommeregnerens skyld
>
> Vi lavede et regnestykke hvor resultatet gav:
>
> (X x X) + X = Y
>
> Den opgave fik vi fejl i - Jeg noterede i indskrivningshæftet hvori fejlen
> lå, og læreren meldte tilbage, at man ikke må bruge X som gangetegn som jo
> bruges på lommeregneren, men man skal bruge en prik i stedet.
>
> Jeg søgte efterfølgende et par steder på Nettet, hvilke tegn man bruger i
> matematikken og fandt b.la. denne:
>
> Uddrag af Kommaer - og andre gode tegn
> Tegnsætning på dansk, Del 2 af Niels Erik Wille, Lektor cand. mag. @ 2002
>
> <...klip>
> Asterisk *
> "Asterisk eller stjerne * anvendes i computerprogrammer som gangetegn.
> Det normale gangetegn på dansk er et tegn der ligner et "x".
> </klip...>
>
> Har matematiklæreren lov til at indoktrinere eleverne af den, måske gamle
> skole og give fejl i regnestykkerne hvis man skriver nu-dansk eller kan
hun
> bare ikke lide eleven ?
>
> Mvh,
> Michael Jensen
>
>

---

"Jørgen Storgaard" <storgaard@nielsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:3d05cead$0$57528$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Der er igen grund til at skrive bøger om dette, uanset om man er
overlærer ·
> overlærer!.

> Der er igen grund til at hovere med korrekt terminologi, for den er
> forskellig!

Er der nogen, der hoverer? Jeg gør i hvert fald ikke.

> Kan vi ikke blive enige om, at det er uhensigtsmæssigt at have 3 x'er
lige
> efter hinanden.

Jovist!

> Har vi ikke alle lært, at man bruger prik i Danmark.

Næ, ikke altid!

> Ligefrem forkert er det ikke, men det er uhensigtsmæssigt at bruge x
som
> gange tegn, når man kan bruge "x · x + x = y".

Korrekt.

> Læreren skal ikke chikanere, men afklare sådanne ting på en godt måde.
Hvem siger at læreren chikanerer?

> Jeg er ingeniør og programmør.

Så forstår man bedre - er ingeniører ikke sådan lidt... [censur] i
hovederne ?


> Vi ville skrive x*x + x = y alt efter sprog.

jaså - jamen så velbekomme.

Blot til din oplysning: hvis du havde den artighed at læse indlægget fra
pågældende far igennem, så ville du have set, at jeg og andre faktisk
kommenterede det på en - efter min opfattelse - særdeles venlig måde.
Men faderen antydede at læreren nærmest var "efter" pigen, fordi han
havde tilladt sig at reagere som læreren skal : at undervise og påvise
problemfelter for børnene og at lære dem hensigtsmæssigheder i forhold
til en bestemt opgave.

Der var ikke så vidt jeg husker det, nogen overlærer, der var hoven her.
Men man kan jo altid tolke tingene så negativt som man ønsker.
Men du kunne måske formå dig til at forklare hvorfor du mente at
"overlæreren" (ingen nævnt ingen glemt) var hoven, og hvordan?
Det er jo sjovt som man opfatter ting forskelligt.
--
Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup, der næsten ikke tør indrømme at han er overlærer,
cand.pæd. mere - for så kommer Ingeniøren og programmøren efter ham.!