---

Hej NG

Jeg ville lige have nogle kommentarer til nogle prøveoplæg til fysik/kemi
jeg har lavet sammen med en kollega.

Mange stiller spørgsmål som: "Opstil og udfør en række forsøg der viser
noget om syrer og baser!"

Vi har gjort lidt mere ud af det og har på prøvelægget givet eleverne en
række stikord og nogle billeder af historiske personer som de kan bruge til
inspiration.

Har vi gjort eleverne en bjørnetjeneste ved at tage muligheden for at vise
overblik over stoffet, eller har vi hjulpet eleverne til at vise hvad de
kan! Der er mange forskellige meninger - vi tror at de fagligt svage elever
vil kunne få hjælp til at lave en bedre prøve (og alligevel skal hjælpes
igang) mens de fagligt stærke elever vil komme hele vejen rundt om stoffet
og ikke skal trækkes rundt i de sidste 20 minutter for at blive hevet
yderligere en karakter op.

Hvad betyder en disposition for en karakter?

Hvor mange elever klarer prøven uden at blive guidet ind på et område af det
opgivne stof?

-LC

---

"Lars & Mette Carlsen" <l.c@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:3ce892a8$0$65029$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej NG
>
> Jeg ville lige have nogle kommentarer til nogle prøveoplæg til fysik/kemi
> jeg har lavet sammen med en kollega.
>
[Snip]

Kære Lars
Nu havde det været rart at kunne se prøveoplæggene.
Men jeg har nu alligevel følgende kommentar:
1) på skolekom`s fagkonference i faget fysik for folkeskolen en længere tråd
om netop det samme emne. Læs denne - jeg går ud fra du som underviser har
adgang til skolekom
2) fysiklærerforeningen har udgivet et hæfte om prøverne.
3) eva.totzki@skolekom.dk er mailadressen på fagkonsulenten i fysik og
kemi - måske kan hun hjælpe
4) jeg har nu været censor og afholdt prøver over 100 gange, og det der
irriterer mig mest, både i den ene og den anden rolle er de elever der møder
uforberedte til prøven. Så bliver prøven nemt noget der ligner : her finder
vi en opskrift - og så laver vi det. Evt. slæber eleverne bøgerne hen til
laboratorie afdelingen - og reproducerer så de forsøg - uden på nogen måde
at sætte tingene i sammenhæng.. Mange betragter emnet "magnetisme" som noget
forholdsvis simpelt, men det kræver overblik at lave en logisk forsøgsrække
( læs bare disposition) .
5) jeg lader som regel mine elever sidde at kvarters tid - eller deromkring.
Her kan de så spore sig ind på emnet - og med censors tilladelse går jeg
rundt og sikrer mig at alle i det mindste har forstået emnet og ordene i
spørgsmålet. Her er det så mit håb - at de bruger bøger og notater til at
komme videre fra - og når de så vil i gang - beder jeg om se en plan for
hvad de har tænkt sig - således helt håbløse projekter kan sorteres fra.
Eller hjælper nogle med at komme igang - i øvrigt har jeg den regel, at
ingen må tænde for forsøg der anvender spænding uden jeg har godkendt
opstillingen.
6) mine opgaver er godt nok af den kendte slags .. vis ved forsøg..., men
jeg synes de virker. Enkelheden kan sætte selv de mest svage elever i gang -
de har en ide om hvor de skal starte. Men det er jo ikke enkelheden vi
slutter med - alle elever skal jo gennem en afsluttende samtale der også
skal vise deres viden udenom det område de lige er kommet op i.

venlig hilsen
Carsten
www.fysikogkemi.dk

---

"Lars & Mette Carlsen" <l.c@privat.dk> skrev i en meddelelse

> Vi har gjort lidt mere ud af det og har på prøvelægget givet eleverne en
> række stikord og nogle billeder af historiske personer som de kan bruge
til
> inspiration.
>
> Har vi gjort eleverne en bjørnetjeneste ved at tage muligheden for at vise
> overblik over stoffet, eller har vi hjulpet eleverne til at vise hvad de
> kan!

Opgaverne skal være så bredt formuleret, at flere dele af det opgivne stof
indgår.
Opgaverne skal alsidigt dække hele det opgivne stof og prøven skal afspejle
den daglige undervisning.

Det sidste betyder, at der næppe findes et ideal prøveoplæg, da den daglige
undervisning i netop fysik/kemi foregår ret forskelligt afhængig af lokale
muligheder. Det betyder også at et middelmådigt hold i højere grad er vant
til stærkt styrede oplæg end et dygtigt hold. Det må prøveoplæggene også
afspejle.

Dog bør hjælpen på prøveoplægget være meget begrænset, da ALLE hjælpemidler
som bekendt i dag må anvendes, herunder også øvelser. Du antyder, at der er
helt eller delvist givet en disposition i prøveoplægget. Det mener jeg, er
helt forkert, hvis det er tilfældet. Det hjælper næppe de meget svage. De
bliver sikkert forvirret over alt det, som de altså ikke kan finde ud af.
Til gengæld besværliggør man det for de dygtigtigste, der derved ingen
mulighed har for vise, at de selvstændigt kan gennemføre opgaven. Bedre er
gode brede opgaver, som eleverne naturligvis bør kunne genkende fra den
daglige undervisning .

I prøvesituationen kan du bedre tage de hensyn du ønsker. Her er det jo så
de fornemme opgave, at skrue op for hjælpen, hvor det er nødvendigt, og
absolut ikke hjælpe ret meget til potentielle 11-13 - elever. Det er jo en
vanskelig balancegang, men det er jo f.eks. et must at alle kommer i gang
med noget - og gerne også fornuftigt. Det må læreren konstatere efter højst
10-15 min. Ellers må du ind og hjælpe og styre - ligesom du sikkert gør i
det daglige.

Bemærkt at svaret her er jo lavet uden, at jeg har set Jeres konkrete oplæg.


> og ikke skal trækkes rundt i de sidste 20 minutter for at blive hevet
> yderligere en karakter op.

Det er jo ikke gratis, at få 11 eller 13!
>
> Hvad betyder en disposition for en karakter?

Formelt ingen ting. Med brede opgaver kan den jo næsten være medbragt. Der
prøves i viden om og indsigt i fysiske og kemiske forhold samt i at
tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske
og/eller kemiske eksperimenter. Prøven er praktisk og teoretisk. Men det er
da en god idé at bruge ca. 10 min på at disponere sin prøve - især da det jo
normalt er en gruppe. Og ingen kan vel lavet noget fornuftigt uden en eller
anden disposition.

>
> Hvor mange elever klarer prøven uden at blive guidet ind på et område af
det
> opgivne stof?
>
Trods alt en hel del - og i hvert fald dem, der skal have mere end 9. Men
som sagt er der jo en samtale. Her er spørgsmål som: Kan du/I vise dit og
dat? osv. Det er jo styring i en vis forstand. Tænk på, at lærer/censor ofte
når at snakke med en elevgruppe 2-3 gange.

Med venlig hilsen

Søren Friberg
fysik/kemilærer i mange år.