---

Hvem ville I stole mest på, hvis de er uenige om fødselsdatoen ?

Min oldefar er ifølge kirkebog født d.27-3 og ifølge jordemoderprotokol
d.28-3.

Jordemoderen må jo have været til stede, men alle andre steder (bl.a.
lægdsruller) går datoen 27/3 igen på grundlag af dåbsattesten.

Med venlig hilsen / Kind regards / Mit besten Grüßen
Henriette Idestrup

* * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Homepage: www.idestrup.dk
E-mail: idestrup@adslhome.dk
* * * * * * * * * * * * * * * * * * *

---

"Henriette Idestrup" <idestrupREKLAMER-NEJ-TAK@adslhome.dk> skrev:

> Hvem ville I stole mest på, hvis de er uenige om fødselsdatoen ?

Ja, nu er jordemoderen vel en mere direkte kilde end præsten,
og vi ved jo heller ikke, hvor præsten har sine oplysninger fra.

Hvad nu, hvis præsten har sine oplysninger fra jordemoderen

Med al mulig respekt for præsten og degnen, så har jeg set
nogle meget grove fejl i et par kirkebøger, i mine aners rækker.

Jeg vægter oplysninger i jordemorprotokol og lægdsruller
højere, end hvad der står i kirkebogen.

med venlig hilsen
Arne

---

"Arne Eckmann" <intet@svar.dk> skrev i en meddelelse
news:3ce56756$0$18600$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> "Henriette Idestrup" <idestrupREKLAMER-NEJ-TAK@adslhome.dk> skrev:

> Hvad nu, hvis præsten har sine oplysninger fra jordemoderen

Ja, det har jeg også spekuleret på.

> Med al mulig respekt for præsten og degnen, så har jeg set
> nogle meget grove fejl i et par kirkebøger, i mine aners rækker.

Det samme her. Deraf tvivlrådigheden.

M.v.h.
Henriette

---

Den er svær.
Hvad jeg ville vælge , - det ville komme an på en vurdering af det
sandsynlige, men under alle omstændigheder ville jeg i databasen gøre et
foreløbigt notat.
På et tidspunkt kan det jo være at sandheden kommer frem, f. eks. ved en
konfirmation - et skifte - eller andet dokument.
Flemming.

"Henriette Idestrup" <idestrupREKLAMER-NEJ-TAK@adslhome.dk> skrev i en
meddelelse news:3ce558c0$0$18595$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hvem ville I stole mest på, hvis de er uenige om fødselsdatoen ?
>
> Min oldefar er ifølge kirkebog født d.27-3 og ifølge jordemoderprotokol
> d.28-3.
>
> Jordemoderen må jo have været til stede, men alle andre steder (bl.a.
> lægdsruller) går datoen 27/3 igen på grundlag af dåbsattesten.
>
> Med venlig hilsen / Kind regards / Mit besten Grüßen
> Henriette Idestrup
>
> * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
> Homepage: www.idestrup.dk
> E-mail: idestrup@adslhome.dk
> * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
>
>
>

---

"Flemming Svendsen" <flemclar@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:ac5rv3$cvu$1@sunsite.dk...
> På et tidspunkt kan det jo være at sandheden kommer frem, f. eks. ved en
> konfirmation - et skifte - eller andet dokument.
> Flemming.

Alle andre kilder (konf. - skifte m.m.) siger 27/3, men dette vel på
grundlag af dåbsattesten, som igen er udstedt på grundlag af kirkebogen, der
måske har en forkert dato anført.

M.v.h.
Henriette

---

"Henriette Idestrup" <idestrupREKLAMER-NEJ-TAK@adslhome.dk> skrev Sat,
18 May 2002 19:10:35 +0200

>> På et tidspunkt kan det jo være at sandheden kommer frem, f. eks. ved en
>> konfirmation - et skifte - eller andet dokument.
>> Flemming.
>
>Alle andre kilder (konf. - skifte m.m.) siger 27/3, men dette vel på
>grundlag af dåbsattesten, som igen er udstedt på grundlag af kirkebogen, der
>måske har en forkert dato anført.
>
Jeg har også lidt svært ved at se, hvordan lægdsruller eller
konfirmation skulle være mere præcise end kirkebogen. Begge bygger vel
på dåbsattesten, der igen er en afskrift af kirkebogen.?

Mht. det konkrete tilfælde, så kunne man vel tænke sig at barnet er født
kort tid efter midnat. Jordemoderen noterer så den korrekte dato i sin
protokol - mens faderen næste dag går til præsten og siger: "Vi fik et
barn i aftes".


--
mvh, A:\Feldborg

http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/opslag/
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

---

On Sun, 19 May 2002 13:32:09 +0200, Arne Feldborg
<feldborg@haunstrup.dk> wrote:

>Jeg har også lidt svært ved at se, hvordan lægdsruller eller
>konfirmation skulle være mere præcise end kirkebogen. Begge bygger vel
>på dåbsattesten, der igen er en afskrift af kirkebogen.?

Nu nævnte jeg lægdsrullerne: Og straks det var skrevet tænkte jeg, at
det med lægdsrullerne skulle jeg nok ikke have skrevet, da
lægdsrullerne jo ikke har noget med sagen at gøre, hvis vi helt
firkantet og udelukkende taler om en fødselsdato.

Men, jeg opfattede nu indlægget bredere: Spørgsmålet er vel, om nu
også kirkebogen er den ultimative kilde, der repræsenterer den
absolutte sandhed?

Eller om andre kilder kan være mere præcise?.

Du har angiveligt svært ved at se, hvordan lægdsruller kan være mere
præcise end kirkebøgerne, og det vil jeg derfor forsøge at belyse
gennem min ane Peter Rasmussen Greve fra Albøge/Lyngby Sogn på Djurs:

Første gang jeg stødte på Peter Rasmussen Greve, var i Albøge kirkebog
i 1838, hvor han blev udlagt som barnefar til det uægte barn, min ane
Peder Pedersen Greve.

I 1843 blev samme Peter Rasmussen Greve gift til anden side, og ved
den lejlighed blev der skrevet i kirkebogen, at Peder Rasmussen Greve
var Husmand paa Fævejle, at han var 32 Aar, og at han var søn af
afdøde Rasmus Iversen i Søby.

Disse oplysninger i kirkebogen er ret uheldige, dels fordi denne Peder
Rasmussen Greve ikke var husmand på Fæveile (men såvidt jeg kan se,
var hans morfar - der også hed Peder Rasmussen Greve - tidligere
husmand på fæveile), dels fordi der på den tid ikke fandtes nogen
Rasmus Iversen i Fæveile, hverken i FT, i kirkebogen iøvrigt eller i
lægdsrullerne. Den nævnte Rasmus Iversen kunne hverken findes som født
eller død i Albøge, ligesom han heller ikke optræder på sognets til-
og/eller af- gangslister.

Jeg finder dog alligevel to referencer til denne - ikke eksisterende -
Rasmus Iversen i Albøge kirkebog. Nemlig dels ved Peder Rasmussen
Greves bryllup og ved Peder Rasmussen Greves konfirmation i 1825.

Jeg forestiller mig, at oplysningen ved brylluppet måske er skrevet af
fra konfirmationen. Ligesom jeg mener, at oplysningen ved
konfirmationen simpelthen er en fejl.

Da nu der rent faktisk IKKE blev født nogen Peder Rasmussen i Albøge
indenfor de mulige år, der var søn af en Rasmus Iversen, og når nu en
Rasmus Iversens eksistens det samme sted heller ikke kunne påvises,
så kunne jeg altså ikke regne med kirkebogen, og måtte istedet kigge
mig om efter andre kilder.

Da nu der imidlertid BLEV født en Peder Rasmussen i Albøge indefor de
mulige år, men med en helt anden far end omtalte Rasmus Iversen, så
måtte jeg jo undersøge, om nu ikke denne mand, Rasmus Andersen, kunne
være min ane Peder Rasmussen Greves far:

http://hjem.get2net.dk/arne.eckmann/peder.html

Det interessante ved den dåb er, at moderens far faktisk også hedder
Peder Rasmussen, og at denne Peder Rasmussen (den ældre) formentlig er
identisk med Peder Rasmussen Greve den ældre, der i daglig tale blot
bliver omtalt som Peder Greve. Jeg går derfor ud fra, at den Peder
Greve, der nævnes blandt fadderne simpelthen er barnets morfar.

Dilemmaet er nu, at jeg føler mig temmelig overbevist om, at denne
Peder Rasmussen der døbes ved ovenstående dåb er identisk med min ane,
Peder Rasmussen Greve - men, sikker kan jeg jo ikke være.

Kirkebogen kan jeg jo ikke regne med, fordi den jo oplyser, at - den
ikke eksisterende person - Rasmus Iversen er far til min Peder
Rasmussen Greve, og derfor tyer jeg nu til lægdsrullen, som jeg i
dette spørgsmål anser for at være mere korrekt end kirkebogen.

Ved en gennemgang af de relevante ruller, gennem alle årene,
konstaterer jeg så. At der kun optræder een Peder Rasmussen fra
Albøge, og at hans far er Rasmus Andersen. Jeg har hele tiden hhv. nyt
og gl. rullenummer at henholde mig til, og har dermed garanti for, at
jeg hele tiden følger en og samme person gennem hele den værnepligtige
periode.

Jeg konstaterer så samtidigt, at den famøse - ikke eksisterende -
Rasmus Iversen, heller ikke er registreret i rullerne.

Da nu den Peder Rasmussen, jeg følger gennem rullerne, er blevet 17
år, så flytter han lægd til nabosognet Lyngby, hvor han bosætter sig i
Trustrup, hvor man ane Peder Rasmussen Greve - sjovt nok - også bor,
da han senere er blevet gift og begynder at få ægte børn. Og det
fortæller mig så, at den Peder Rasmussen fra Albøge, hvis far er
Rasmus Andersen, sørensjaskeme er min ane Peder Rasmussen Greve (der
iøvrigt selv senere bliver kaldt for Peder Greve, ligesom hans morfar
i sin tid blev det).

Som en sidegevinst fik jeg så oplyst ved sessionen i 1830, at Peder
Rasmussen Greve var "Skiævskuldret og tienlig som Trainkudsk", og hvad
det skævskuldrede angår, gjorde dette sig også gældende hos hans uægte
søn Peder Pedersen Greve, og i mindre grad sågar hos barnebarnet, min
elskelige oldemor, Mathilde Cecilie Greve, som jeg stadig husker fra
min barndom.

Med baggrund i ovennævnte vil jeg fortsat tillade mig, at betragte
lægdsrullerne som en - i visse henseender - mere præcis kilde end
kirkebogen.

Jeg har flere eksempler på direkte forkerte oplysninger i kirkebøger,
men lad nu dem ligge til en anden god gang

med venlig hilsen
Arne

---

"Arne Eckmann" <intet@svar.dk> skrev :

> Men, jeg opfattede nu indlægget bredere: Spørgsmålet er vel, om nu
> også kirkebogen er den ultimative kilde, der repræsenterer den
> absolutte sandhed?
> Eller om andre kilder kan være mere præcise?.

Det var også sådan, det var ment.

For det er vel et principielt spørgsmål om jordemoderprotokollen er at
betragte som en sekundær kilde i forhold til kirkebogen eller omvendt - hvis
de ikke er samstemmede med hensyn til fødselsdato.


> Du har angiveligt svært ved at se, hvordan lægdsruller kan være mere
> præcise end kirkebøgerne, og det vil jeg derfor forsøge at belyse
> gennem min ane Peter Rasmussen Greve fra Albøge/Lyngby Sogn på Djurs:

Det er en interessant udredning og meget tankevækkende.

Jeg vil bidrage med et eksempel, der støtter Arnes betragtning om, at
lægdsruller nogle gange kan være mere præcise end kirkebøger:

I en kirkebog bemærkede jeg, at drengene (jeg tjekkede ikke pigerne) alle i
en periode var født og døbt på samme dato.

Først tænkte jeg, at det var en meget ihærdig præst, der ikke spildte tiden,
men så opdagede jeg i lægdsrullen, at drengene her konsekvent var udstyrede
med fødselsdatoer, der var afvigende fra dåbsdatoerne.

Det var umiddelbart efter 1814 og jeg formoder, der er sket det, at præsten
har skulle overføre dem fra den gamle kirkebog (hvori de også var anført)
uden faste rubrikker til den nye type med faste rubrikker. Og så kom
problemet, for i den gamle kirkebog havde han traditionen tro kun indført
dåbdsdatoen. Denne anførte han så som både fødsels- og dåbsdato i den nye
kirkebog for at få alle rubrikker udfyldt.

M.v.h.
Henriette

---

On Sun, 19 May 2002 21:28:49 +0200, "Henriette Idestrup"
<idestrupREKLAMER-NEJ-TAK@adslhome.dk> wrote:

>For det er vel et principielt spørgsmål om jordemoderprotokollen er at
>betragte som en sekundær kilde i forhold til kirkebogen eller omvendt - hvis
>de ikke er samstemmede med hensyn til fødselsdato.

Ja, og der køber jeg uden betænkning Lars Jørgens definition, at
jordemoderprotokollen er en primær kilde, fordi Jordemoderen selv var
til stede ved begivenheden, mens præsten - i de fleste tilfælde - har
fået det fortalt, som skrives ind i kirkebogen.

>I en kirkebog bemærkede jeg, at drengene (jeg tjekkede ikke pigerne) alle i
>en periode var født og døbt på samme dato.

Ja, den problemstilling belyser jo i endnu højere grad, at
lægdsrullerne kan være mere korrekte end kirkebogen, for selvom vi
måske ikke umiddelbart kan vide om nu også lægdsrullerne er helt
korrekte, så kan vi jo dog se, at kirkebogens oplysninger ihvertfald
er forkerte.

>Det var umiddelbart efter 1814 og jeg formoder, der er sket det, at præsten
>har skulle overføre dem fra den gamle kirkebog (hvori de også var anført)
>uden faste rubrikker til den nye type med faste rubrikker. Og så kom
>problemet, for i den gamle kirkebog havde han traditionen tro kun indført
>dåbdsdatoen. Denne anførte han så som både fødsels- og dåbsdato i den nye
>kirkebog for at få alle rubrikker udfyldt.

Ja, jeg kan næsten se det for mig, hvordan han har siddet og tænkt,
hvad han skulle stille op med den nye ekstra rubrik, og så har han
taget en rask beslutning

med venlig hilsen
Arne

---

On Mon, 20 May 2002 06:01:39 +0200, Arne Eckmann <intet@svar.dk>
wrote:

>On Sun, 19 May 2002 21:28:49 +0200, "Henriette Idestrup"
><idestrupREKLAMER-NEJ-TAK@adslhome.dk> wrote:
>
>>For det er vel et principielt spørgsmål om jordemoderprotokollen er at
>>betragte som en sekundær kilde i forhold til kirkebogen eller omvendt - hvis
>>de ikke er samstemmede med hensyn til fødselsdato.

Selvom det i mit tilfælde drejer sig om Lægdsrulle kontra kirkebog,
kunne jeg godt tænke mig at beskrive endnu et tilfælde, der måske kan
bruges som inspirationskilde, hvis man kommer ud for, at en ane
"forsvinder sporløst".

Iflg. flere folketællinger skulle en af min fars aner, Niels Christian
Nielsen (der blev gift i Fræer Sogn 1857) være født i Lyngby Sogn,
Aalborg Amt, 1831.

I Lyngby Sogn stødte jeg imidlertid ind i det problem, at der med få
dages mellemrum blev født to forskellige Niels Christian Nielsen i
Terndrup (Lyngby Sogn) med hvert sit sæt forældre

Jeg var nødt til at overveje begge Niels Christian'er, men jeg satte
nu først og fremmest min lid til den ene Niels Christian, fordi han
blev født i noget der hed "Kragelundshuset på Terndrup Mark", og fordi
fadderne, ved hans dåb, alle kom fra "Kragelund".

Grunden til at jeg først og fremmest ville satse på at efterforske
denne Niels Christian var, at navnet/betegnelsen "Kragelund" senere
blev nævnt ved en af Niels Christians børns barnedåb, hvor fadderne
nemlig også var "Kragelund'ere".

Kragelund sporet førte nu ikke til nogen afklaring af problemet,
hvilken af de to Niels Christian Nielsen'er fra Terndrup i Lyngby, der
var min ane.

Såvidt jeg kunne se, var den ene Niels Christian forsvundet fra Lyngby
Sogn ved FT 1834, mens den anden Niels Christian figurerede som
plejebarn samme sted.

Såvidt jeg også kunne se, var såvel forældrene til Niels Christian
Nielsen fra Kragelundshuset, som moderen til den anden Niels Christian
Nielsen, også forsvundet fra Lyngby Sogn ved FT 1834.

Fra min Niels Christian Nielsens bryllup var vacc. kendt, men dels var
den oplyste vacc. dato vist det man kan kalde for en
efterrationalisering, og tilsyneladende havde den pgl. læge ikke
vaccineret nogen det pgl. år. Men, bortset fra selve året, kunne det
dog konstateres at selve datoen (minus året) kunne passe på en vacc.
af en Niels Christian Nielsen i nabosognet St. Brøndum, der nogenlunde
havde den rette alder.

Faderen til Niels Christian Nielsen af Kragelundshuset på Terndrup
Mark i Lyngby Sogn, hed Niels Christensen og moderen var Maren
Nielsdatter, problemet var så bare, at der i St. Brøndum ved FT. 1834
var mindst 6 forskellige Niels Christensen'er, og at der altså også
var to - nogenlunde - jævnaldrende par (+/- 1 år), der hed Niels
Christensen og Maren Nielsdatter, og at begge disse par havde en søn,
der hed Niels Christian Nielsen, og hvor begge disse sønner også var
nogenlunde jævnaldrende (+/- 1 år).

Som et særligt vildledende element, blev den ene Niels Christensen
kaldt for Niels Christensen Krag (der måske kunne associere til
Kragelund), og som et andet vildledende element, var denne Niels
Christensen født i nabosognet Gerding (og denne omstændighed var
vildledende, fordi Niels Christian Nielsen ved sit bryllup blev
betegnet som "Ungkarl Niels Christian Nielsen af Gerding).

Den anden Niels Christensen (den rigtige) nåede desværre at dø før FT
1840, og dødsindførslen i kirkebogen var ikke meget bevendt, fordi den
blot nævnte hvor gammel han var - denne Niels Christensen blev
tilsyneladende kaldt for Niels Christensen Brøndum i Eistrup. Men
enken, Maren Nielsdatter og børnene er med i denne FT.

Ved FT 1845 for St. Brøndum kan jeg så se, hvilken af de to mulige
Niels Christian Nielsen'er i Brøndum, der er født i Lyngby Sogn, og
dermed har jeg så en positiv identifikation af ham og hans mor, samt
selvfølgelig den afdøde far.

Moderen, Maren Nielsdatter dør så i 1848.

Ved FT. 1850 er Niels Christian Nielsen af Kragelundshuset
tjenestekarl hos Sognefogeden, Ole Jensen i St. Brøndum, men ved FT
1855 mangler han (springer soldat). I 1857 bliver han så gift i Fræer
Sogn, og ved FT 1860 er han så opført sammen med kone og børn i Fræer
Sogn.

Jeg har dog ikke nogen garanti for, at ham jeg her kalder for Niels
Christian Nielsen af Kragelundshuset, nu også er af Kragelundshuset,
og om nu også Niels Christian Nielsen af Kragelundshuset er min ane.

Jeg er med andre ord nødt til, at følge begge de to Niels Christian
Nielsen'er fra Lyngby Sogn i lægdsrullerne, for på den måde at se,
hvem af dem der ender op i det rigtige sogn på det rigtige tidspunkt.

Først prøver jeg at følge Niels Christian Nielsen af Kragelundshuset i
lægdsrullen, og der viser det sig så, at han godt nok er skrevet ind i
lægd 49 (Lyngby Sogn), men med det samme flyttes til lægd 44 (St.
Brøndum Sogn): Såvidt, så godt.

Niels Christian Nielsen af Kragelundshuset kommer på session i 1853 og
udskrives til at være soldat i 11 Bataljon i 1854, men hjemsendes igen
som "uøvet". I 1857 kommer han igen på session og bliver soldat i
forstærkningen, og nu betegnes han så som "øvet"

Der er ingen lægdsruller mellem 1854 og 1863, hvor det "nye" system
med udskrivningskredse blev indført. I 1863 betegnes Niels Christian
Nielsen så som "overcomplet" og er så noteret som afskrevet 1870.

Det således i lægdsrullerne fundne var et kedeligt resultat, idet det
jo ikke fremgår, at han skiftede sogn til Fræer. Og derfor kan det
umiddelbart se ud, som om, han blev boende i St. Brøndum ihvertfald
indtil 1870 - men, det gjorde han ikke.

Ved FT. 1860 er Niels Christian Nielsen registreret i Fræer sogn (med
kone og børn), mens der - bortset fra en 15 årig - ikke er registreret
nogen Niels Christian Nielsen i St. Brøndum Sogn ved FT 1860.

Her må jeg så dels konstatere, at lægdsrullen ikke var helt præcis,
men at det vel skyldes, at de vel mere eller mindre havde afskrevet
Niels Christian Nielsen som soldat, selvom det altså først skete
officielt i 1870.

Hvad end årsagen til ovenstående var, så var jeg ihvertfald nødt til
at følge den anden Niels Christian Nielsen (fra Lyngby Sogn) i
lægdsrullen, for at se, hvor han endte op.

Denne Niels Christian Nielsen var søn af en enlig mor, og er ved
tilgang i 1831 anført under sin mor. Denne Niels Christian Nielsen er
den Niels Christian Nielsen, der ved FT 1834 for Lyngby, figurerer
som plejebarn.

I Lægdsrullen 1843, hvor denne Niels Christian Nielsen er angivet som
13 år, flytter han lægd til Vive Sogn, hvor opholdsstedet angives som
Wivebroe Gaard (en Hovedgaard)

I FT 1845 for Vive Sogn, er der godt nok en Niels Christian på Vive
Broegaard, men dels afviger denne Niels Christians alder med eet år,
og dels hedder han altså Jensen, og ikke Nielsen. Til gengæld passer
fødesognet, Lyngby.

I lægdsrullen Wive Sogn Lægd 66 i 1849 er denne Niels Christians
efternavn "Nielsen" overstreget og erstattet af navnet "Jensen"
(formentlig rettet ved sessionen i 1853), og samtidig er flg.
forklaring tilføjet: "Hans rette Døbenavn var Niels Christian Jensen".

Og selvom det var en forvirrende og ulden affære med de to Niels
Christian Nielsen'er fra Lyngby Sogn, så løste Lægdsrullen altså
problemet (præstens/degnens fejl), ved - i den yderste stund - at
"aflive" den ene af de to Niels Christian Nielsen'er, og at lade ham
genopstå under hans åbenbart mere korrekte navn Niels Christian
Jensen.

For mit vedkommende er det rart, at sessionen altså tog sig tid til at
skrive dette i Lægdsrullen, for i modsat fald ville dette navneskift
vel næppe være til at opklare. Og denne rettelse var i den yderste
stund, fordi samme Niels Christian på samme session blev henregnet som
"overcomplet", og dermed røg helt ud af lægdsrullen.

Det væsentlige for mig er, at der altså alligevel ikke blev født to
Niels Christian Nielsen'er i Terndrup i Lyngby Sogn i 1831 - selvom
det står i kirkebogen. Men, at der derimod blev født en Niels
Christian Nielsen (af Kragelundshuset) og en Niels Christian Jensen.

Så, hvis nogen af jer lige står og mangler en fødsel af en Niels
Christian Jensen i Lyngby Sogn (Aalborg Amt) i 1831, så er det fordi,
han altså står i kirkebogen som Niels Christian Nielsen

med venlig hilsen
Arne

---

Præsten har vel sine oplysninger fra forældrene, og de (i hvert fald
moderen) har da været lige så tæt på begivenheden som jordemoderen.

Står der klokkeslæt i jordemoderprotokollen? - hvis det er i timerne lige
efter midnat, er det nok mest sandsynligt, at det er jordemoderen, der har
husket, at datoen lige har skiftet.

Du skriver ikke årstal for fødslen, men jeg går ud fra, at det er efter
1814, og så kan du måske kontrollere degnens eksemplar af kirkebogen.

M.v.h.
Sten Fjellerup

"Henriette Idestrup" <idestrupREKLAMER-NEJ-TAK@adslhome.dk> skrev i en
meddelelse news:3ce558c0$0$18595$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hvem ville I stole mest på, hvis de er uenige om fødselsdatoen ?
>
> Min oldefar er ifølge kirkebog født d.27-3 og ifølge jordemoderprotokol
> d.28-3.
>
> Jordemoderen må jo have været til stede, men alle andre steder (bl.a.
> lægdsruller) går datoen 27/3 igen på grundlag af dåbsattesten.
>
> Med venlig hilsen / Kind regards / Mit besten Grüßen
> Henriette Idestrup
>
> * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
> Homepage: www.idestrup.dk
> E-mail: idestrup@adslhome.dk
> * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
>
>
>

---

Det er i 1864.

Ja, der står et klokkeslet: 4½ Em.

Om "Em" så skal betyde "eftermiddag" eller "efter midnat" ved jeg ikke
umiddelbart.

Jeg spekulerer på, om jordemoderen kan have ventet med at indføre fødslen i
sin protokol til dagen efter og så i tanker har skrevet "dags dato" i stedet
for fødselsdatoen dagen før, men det kan jo lige så godt være faderen, der
har klumret i det, da han var på besøg hos præsten, hvis han har sagt "i
går" og egentlig burde have sagt "i nat".

M.v.h.
Henriette

---

On Sun, 19 May 2002 13:00:27 +0200, "Sten Fjellerup"
<fjellerup@oncable.dk> wrote:

>Præsten har vel sine oplysninger fra forældrene, og de (i hvert fald
>moderen) har da været lige så tæt på begivenheden som jordemoderen.

Det er imidlertid præcis det, som vi tidligere har diskuteret.
Jordmoderprotokollen er her en primær kilde, idet jordmoderen var til
stede. Kirkebogen er en sekundær kilde, idet præsten skriver noget,
som andre har fortalt ham.

Men det ændrer så iøvrigt ikke noget ved, at den fødselsdato, som står
i kirkebogen er den juridisk gyldige.
--
Lars Jørgen Helbo <lars@helbo.org>
http://www.helbo.org
http://www.helhedsskolen.dk
http://www.salldata.dk

---

"Lars Jørgen Helbo" <lars@helbo.org> skrev i en meddelelse
news:s69feusgcs52k955fmrbpq5hj56r87phlf@4ax.com...
> On Sun, 19 May 2002 13:00:27 +0200, "Sten Fjellerup"
> <fjellerup@oncable.dk> wrote:

> Men det ændrer så iøvrigt ikke noget ved, at den fødselsdato, som står
> i kirkebogen er den juridisk gyldige.

Nej, det gør det ikke, men det er vel også et problem (for os som
slægtsforskere), ikke kun i f.m. det aktuelt diskuterede problem, men
generelt.

For det ses jo også ind imellem at en kirkelig handling er indskrevet i to
sognes kirkebøger og disse ikke er enslydende.

Jeg har f.x. en forfader, der døde i 1897 i Sindal (Vendsyssel).

I bopælssognets kbg. står der, at han er begravet paa Sindal Kirkegaard.

Imidlertid er han også indført i Hørmested kbg. som en "0" (da han jo ikke
boede i sognet) og her står der, at han er begravet på Hørmested kirkegård.

Nu ved jeg så, at han boede det meste af sit liv i Hørmested og at hans kone
i forvejen var stedt til hvile på kirkegården der, ligesom han aldrig ville
blive skrevet ind i et fremmed sogns kbg. under "0", hvis ikke der rent
faktisk var foregået en handling, men med hensyn til den juridiske gyldighed
er det problematisk.

M.v.h.
Henriette

---

On Sun, 19 May 2002 21:52:23 +0200, "Henriette Idestrup"
<idestrupREKLAMER-NEJ-TAK@adslhome.dk> wrote:

>For det ses jo også ind imellem at en kirkelig handling er indskrevet i to
>sognes kirkebøger og disse ikke er enslydende.
>
>Jeg har f.x. en forfader, der døde i 1897 i Sindal (Vendsyssel).
>
>I bopælssognets kbg. står der, at han er begravet paa Sindal Kirkegaard.
>
>Imidlertid er han også indført i Hørmested kbg. som en "0" (da han jo ikke
>boede i sognet) og her står der, at han er begravet på Hørmested kirkegård.

Mon ikke, det er en fejl i kontrabogen (jeg formoder, at det er den,
du har set?). For præsten, der selv har (eller netop ikke har) stået
for begravelsen, ville vel næppe lave den fejl.

Umiddelbart ville jeg dog gætte på, at det er kirkebogen fra Sindal,
som er den juridisk bindende - altså den, som skal bruges, hvis man
f.eks. skal have udstedt en dødsattest.
--
Lars Jørgen Helbo <lars@helbo.org>
http://www.helbo.org
http://www.helhedsskolen.dk
http://www.salldata.dk