In article <BJZg6.830$7Q5.41836@news101.telia.com>, "The Webcat" <WebCat@post1.com> writes:
TW> Lysfølsomme sensorer på en CCD har IKKE en "konstant
TW> størrelse", men har forskellige størrelser, ligesom at CCD'er
TW> har forskellige størrelser.
Jan skrev CCD'en i _et_ kamera. Så vidt jeg er orienteret udvider og
sammentrækker en CCD sig ikke med mindre naturligvis vi tager højde
for temperatursvingninger. Det samme gør gældende for den enkelte
sensor på CCD'en.
TW> Den lysfølsomme sensor har ganske rigtigt en fysisk størrelse,
TW> men når billedet er digitalt (altså en datafil) ophøre fysiske
TW> sammenligner, et digitalt billede har IKKE nogen fysisk
TW> størrelse, det er IKKE x antal cm højt og x antal cm
TW> bredt.
Billedet har en bestemt størrelse i antal punkter gange antal
punkter. I en udprintning, hvor hvert punkt bliver skrevet som et
punkt vil den størrelse udprintningen har, afhænge af DPI.
TW> Det digitale billedet består af en antal punkter, og et
TW> punkt er "som bekendt" uendelig lille.
Det er vel svært at sige hvad det digitale billede består af. For mig
at se er ovenstående en matematisk definition af begrebet punkt. Et
sådant har ganske rigtig ingen udstrækning. For mig at se er det ikke,
det der bliver lagret i et kamera. CCD'en opfanger en række signaler
(et for hvert "punkt"/pixel/prik). Når jeg skriver "punkt" er det
fordi signalet ikke opfanges fra den matematiske definition af et
punkt (med uendelig lille udstrækning vil det ikke opfanges noget).
TW> DPI betyder "dot pr inch / pikker pr cm", men det vidste du
TW> sikkert allerede. Men prikker det er ikke pixels, men
TW> prikker. Du kan vælge at bruge 1 prik til at repræsentere en
TW> pixel men du kan også vælge at bruge 500, eller samle 10
TW> pixels i en prik.
Hvis det skal give den bedst mulige kvalitet giver det god mening at
bruge et en-til-en forhold. Ved at bruge 500 prikker til at
repræsentere en pixel får du et særdeles grovkornet billede (i forhold
til det optimale). Ved at samle 10 pixels i en prik har du brugt for
meget hukommelse i kameraet. Hvis du kun skal bruge billedet til
udprintning er det et voldsomt ressourcespild.
TW> Du skriver : "Med hensyn til opløsningen. Arealet punkterne
TW> bliver strøet på, er altid det samme. Så jo flere punkter,
TW> desto mere kan du strække (forstørre) billedet bagefter."
TW> Du nævner her at opløsning har noget at gøre med et areal,
TW> hvor på nogle punkter er strøet på.
TW> Det er forkert.
For mig at se er det fuldstændig korrekt. Arealet af CCD'en er altid
det samme. Dette areal kan repræsenteres ved flere eller færre
pixels. Jo flere pixels du har til at repræsentere CCD'ens areal,
desto finere opløsning (du har opløst CCD'ens areal i et antal
kvadratpixels). Jo bedre opløsning man anvender, desto bedre er
resultatet ved forstørrelser.
TW> Du skriver : "Printeren skal bruge ca 150 dpi - så det bliver
TW> ca. 4 gange forstørrelse for den mindste opløsning."
TW> A hva for en fisk ? Printeren skal bruge 150 dpi til hvad, 4 x
TW> forstørrelse af en udefinerbar størrelse forbliver
TW> udefinerbar.
Enig. Til gengæld vil min påstand være: et digitalt billede i en
opløsning på 640x480 vil ved 150 dpi fylde ca 11 cm x 8 cm.
TW> Du kan derimod sige til din printer at den
TW> skal lavet et billede der er 10x15 cm. Antallet af dpi er
TW> irrelevant for billedets størrelse.
Under antagelse af at man er ligeglad med kvaliteten af ens
udprintning - ja. Det er meget almindeligt at stille et krav til dpi
til billeder. En skærm er så vidt jeg husker ca. 72dpi. Hvis du vil
have et 10x15 cm billede på 72 dpi svarer det til at du skal indscanne
det i en størrelse på 283x425 pixels.
Hvis du fx ser på
<URL:
http://www.koma-grafisk.dk/html/body_teknisk.html>:
"Som hovedregel gælder, at til offset skal b