Gannske gode protrætter, der viser, at du vil andet og mere en
Kehlet-billeder. Nogle stykker af dem, synes jeg, er effektlyset for
dominerende på.
Modelbillederne er lidt sværere at bedomme, Det er sjældent jeg ser et
nøgenbillede, der virkelig slår igennem, med mindre det er en
usædvanlig køn pige naturligvis, men det er vel ikke lige det, det
drejer sig om? Det jeg mener er, at det er svært at abstrahere fra
"det nøgne". Det er ligsom med billeder af små børn og hundehvalpe.
Ang, det tekniske forstår jeg dig godt, Jeg ved godt, hvad jeg har
fotograferet med, men ikke ubetinget brændvidde og slet ikke
blænde/tid. Men er apparatet ikke også ligegyldig? Jeg ved godt, at
mange interesserer sig mere for udstyr end for billeder, jeg kan da
heller ikke sige mig hel fri selv, men jeg forsøger at undgå det. Det
er vel i grunden ligegyldig, er det ikke?
Men en pæn side, forsæt bare med det.
Mvh
Kristian Amby
*****************
Du er velkommen til at besøge mine hjemmesider:
www.geocities.com/kambydk
Fremstilling af fotografiske bade samt brugen af filtre til s/h og
farve
www.pbase.com/amby
Galleri
>For dem som er interesseret i pigebilleder og portrætfotografi:
>
>
www.35mmfilm.dk
>
>I løbet af sommeren vil jeg samle en masse nyt matriale, som vil blive lagt
>på siden løbende hele efteråret og vinteren. Desuden vil siden senere blive
>opdateret med rejsebilleder.
>
>Kommentarer til billeder og siden som sådan modtages med kyshånd.
>
>Billeder:
>Jeg har altid syntes at det var interessant at arbejde med mennesker. Uanset
>om mit billede forsøger at skildre de smukke sider af et menneske, eller de
>melankolske og frygtsomme, så tror jeg aldrig jeg bliver træt af mennesker
>på mine billeder. Pigefotografiet har længe holdt sit greb i mig, og
>forhåbentlig vil jeg aldrig holde op med at blive inspireret af kroppen og
>den skønhed en kvinde kan bære. Alle kommentarer og forslag er velkomne,
>enten på mail eller her i gruppen. Jeg besvarer dog naturligvis ikke
>personspørgsmål omkring mine modeller.
>
>Hjemmesiden:
>Jeg har valgt ikke selv at lære html, men derimod lade en nybegynder få
>chancen. Nicolaj har stået for html, og det er jeg umådeligt glad for. Vi
>har i fællesskab lavet designet. Vi har gået efter at lave en brugervenlig
>side, med en simpel navigation. Ikke noget med reklamer og tåbelige links.
>Hvert billede åbner i sit eget vindue, så brugeren kan have mere end et
>billede åbent af gangen, og stadig vælge et nyt uden at skulle klikke
>tilbage i browseren. Desuden har vi valgt et design som er forholdsvist
>neutralt, så man ikke ødelægger oplevelsen af billederne.
>Velvidende at vi begge er rookies på dette område, vil vi selvfølgelig gerne
>høre kommentarer og forslag til forbedringer. Også gerne på mail eller her i
>gruppen.
>
>Lidt teknik:
>Alle billeder er lavet ANALOGT(!!!) med en Canon EOS 5 og scannet på en
>Canoscan FS2710 filmscanner. Brændvidder og blænder har jeg aldrig ment var
>interessant, og har således ingen data omkring dette.
>
>I håbet om at I vil tage godt imod min hjemmeside vil jeg ønsker jeg go'
>fornøjelse.
>
>Tim Lerche Sørensen
>
>