Hej Majbrit!
Hvilke hjemmesider, der er gode kommer helt an på, hvad du har tænkt dig.
Hvis du er på jagt efter en helt alm. huskat, kan du prøve den blå avis
(
www.dba.dk) eller
www.annoncemarkedet.dk Men her skal du selvfølgelig været
meget på vagt, da der er masser af annoncer fra folk, som ikke ved, hvad de
har med at gøre. En anden, og måske bedre, løsning er diverse internater. De
er ret nemme at finde med søgemaskinerne. Vi har hentet to voksne katte fra
internatet i Snoghøj ved Fredericia, og der er der i hvert fald styr på
tingene.
Hvis det er en racekilling, du vil have, giver søgemaskinerne også masser af
muligheder, men det kræver selvfølgelig, at du ved, hvad du går efter. Gør
du ikke det så prøv f.eks.
www.jyrak.dk for at blive inspireret. Herfra kan
du, så vidt jeg husker, komme videre til opdrætteres hjemmesider og læse
mere om netop deres racer. Personligt vil jeg anbefale dig at anskaffe en
race med et roligt temperament, når den skal bo i en forholdsvis lille
lejlighed, f.eks. en British Shorthair, perser (hvis du har mod på det med
den daglige pelspleje) eller måske en Ragdoll.
Hvis du vælger en rolig kat, som derfor ikke har de store krav til pladsen,
så synes jeg ikke, det er synd, du er jo meget hjemme til at være sammen med
den.
Du skal for resten lige huske at undersøge, om du overhovedet må have kat i
din lejlighed, og evt. hvor mange.
Held og lykke med jagten (som er næsten lige så spændende, som det at få
katten).
VH
Dorthe