Ja, hvad vil jeg sige med denne overskrift??? ingen ide!
Men vil nu smide nogle ord om min fremtidige "frygt" omkring hvordan jeg
selv bliver som hundeejer.
Da jeg nu engang nok aldrig bliver mor til et menneske-barn, og jeg i en god
periode har været mere og mere syg efter at få en hund (en måned med næsten
daglige drømme om hunden, hverdagen mv - det lyder nok kvalmende lyserødt -
og det er det næsten også), længerevarende tanker om jeg bør osv..
Drømmende er heldigvis ikke hver nat længere (havde +2 uger i sidste mdr
hvor det ikke foregik andet) og de er absolut ikke lyserøde hver nat.
Jeg er "pottetræning", syg hund, ulykker, rejser, hyggestunder osv. i
drømmen..
Selv bekymringer om udstyr, mad, liner osv. er med i mine overvejelser....
Så er det at jeg sidder og tænker lidt - bliver jeg med en hund som de mest
forfærdelige mødre til menneskebørn er??
I ved det... "Lille Oswald har nu taget sit første skridt - som 16mdr
gammel* og hun tror at det er et vidunderbarn ;=)
Kan man pyldre for meget - sikkert....
Kan man bliver for forfærdelig - sikkert..
Og nu sidder jeg bare der og venter på at min hund dukker op (engang når det
er tiden til det) og overvejer hvor frygtelig jeg vil blive overfor mine
omgivelser....
Tiden til hunden er der jo, og tror nok (naiviteten længe leve) at "være
alene hjemme" øvelserne bliver de sværeste - er hjemmegående, elsker at
hygge hjemme, og dermed bliver det en "tvang" for mig at skulle lade den
være alene....
Ja, der er nada holdning / indhold som så i indlægget, men er nok mere mine
forfærdelige og rodede tanker.
--
Annika Pedersen
<
http://annika.dk>