[posted and mailed]
"MicJen" <2216901m001@mail1.stofanet.dk> wrote in
news:3cd7c271$0$217$ba624c82@nntp01.dk.telia.net:
> Hej!
>
> Jeg vil høre gruppen om nogle tips/råd angående erhvervelse af et
> kompakt kamera med zoom. Det skal bruges i forbindelse med en længere
> varende udlandsrejse, så det skal kunne tage både landskabs billeder og
> "person"billeder.
>
> Jeg har været i et par fotoforretninger (PhotoTeam og JapanFoto), som
> egentlig også har været hjælpsomme nok. Men, men, men de er jo ikke
> enige om hvilket mærke der er bedst og det er ret forvirrende.
Typisk er det desværre det mærke de helst vil sælge. Jeg læser gerne
brugernes kommentarer på nettet - især fordi her kommer de negative
kommentarer helt sikkert frem. Desuden tror jeg (måske naivt
) at visse
folk har væsentlig mere erfaring med det kamera de udtaler sig om end en
fotohandler. Fotografen bruger kameraet - fotohandleren reparerer det..
>
> Kravet til kameraet er at det skal ligge i prisklassen omkring 2.000.-.
> Der skal være min. 105mm zoom (det har jeg læst i politikkens fotobog),
> og så skal det have 5 punkts autofokus. (Dette mente især den ene
> fotomand var godt).
Jeg vil gerne argumentere imod de 105 mm zoom, men det kan du læse
nedenfor.
>
> Men hvordan pokker finder man ud af om Pentax er bedre en Olympus eller
> Nikon bedre end Canon, og vice versa. Der må da være nogle fakta som
> ligesom gør at det ene er bedre end det andet. Det så bare ud som om at
> de kameraer jeg så på havde nøjagtig de samme funktioner og det samme
> display, mere eller mindre.
Det der adskiller kameraer fra hinanden er typisk objektivet (linsen) som
har stor indflydelse på hvor skarpt billedet bliver og hvor god
farvegengivelsen er. Derduover er der også forskel i de funktioner som
kameraerne har, fx rød-øje indstilling, ingen blitz indstilling osv.
> Forholder det sig i fotobranchen ligesom i radio/tv branchen, hvor
> meget af indmaden egentlig er den samme, men det kun er det ydre der er
> anderledes. (Her tænker jeg på at B&O jo ikke selv laver deres indmad,
> men får det fra...Philips?!?).
>
> Ja, håber at nogen har gidet læse mit indlæg og gerne vil kommentere
> det....jeg er bare lidt forvirret omkring det, og vil jo gerne have det
> bedste kamera til prisen....
Du har ikke fået et svar på dit spørgsmål, så her er et forsøg. Allerførst
- jeg har selv haft et Olympus Mju Zoom 140 som jeg havde med på en kort
ferie til USA. Jeg var ikke tilfreds med kameraet - jeg synes optikken var
for dårlig i den lange ende, og det blev solgt da jeg kom hjem. Jeg købte
et spejlrefleks i stedet for, men jeg er sikker på at der findes andre
kompaktkameraer der er bedre.
PS: Jeg går ud fra at du nok har disse krav til dit kamera: Gode billeder,
rimelig pris, kan holde til at rejse med og at det er kompakt. Jeg kan kun
hjælpe dig lidt på vej med "gode billeder" - resten burde du selv kunne
vurdere når du ser det hos fotohandleren.
Mit første råd ville være at købe et kamera med vidvinkel, hvilket på
kompaktkameraer med zoom betyder 28 mm. Jeg er netop vendt tilbage fra 3
ugers ferie og jeg brugte min 24 mm og 28-35 mm på min zoom på omkring 50 %
af de billeder jeg tog af landskab, bygninger, gadeliv og personer. Der er
væsenlig forskel på 28 mm og 38 mm som findes på de fleste kompaktkameraer
med zoom. Jeg har nævnt to forskellige kompaktkameraer med vidvinkelzoom
her:
http://groups.google.com/groups?q=darling+olympus+group:dk.fritid.foto&hl=e
n&selm=Xns911CD4A581F47kennethdarlingfromde%40193.88.15.201&rnum=3
Mit andet råd vil være at overveje om du har brug for zoom'en. Du får
mindre fleksibilitet men til gengæld bedre billedkvalitet. Prøv fx at se på
Olympus Mju II med fast 35 mm f/2.8 objektiv. Jeg får i den nærmeste
fremtid fremkaldt og scannet nogle billeder fra dette kamera som jeg havde
med på ferie som ekstra-kamera. Jeg kan lægge nogle af dem på nettet hvis
du gerne vil se dem. Dette kamera koster 800,- hos Kamerahuset i Kbh.
Mit tredie råd er at sikre dig at kameraet har en "ingen-blitz" samt en
"altid-blitz" indstilling, hvor du kan slå blitzen hhv. fra og til
fuldstændig, således at du selv kan styre blitzen. Disse to indstillinger
vises typisk ved et lyn (altid-blitz) og et lyn med en streg henover
(inden-blitz).
Mit fjerde råd er at sikre dig at det kamera du køber har selektiv fokus
(tror jeg vist at det hedder
), dvs. at du kan pege kameraet mod den
genstand i billedet du gerne vil fokusere på, trykke halvt ned på
udløseren, rekomposere billedet i søgeren og derefter tage billedet. På den
måde er du sikker på at kameraet har fokuseret på det du gerne vil fokusere
på og så er det fuldstændig ligemeget om kameraet har 5 eller 15
fokuspunkter - du kan aldrig være sikker på at kameraet vælger det
fokuspunkt som du havde tænkt dig..
Mit femte råd er at købe en taske til kameraet - men ikke nødvendigvis den
der følger med kameraet til en billig pris. Jeg havde ingen taske med på
ferie og manglede en lille taske som jeg kunne havde siddende i bæltet
eller evt. på den ene skulderstrop på min dagrygsæk, så det altid er lige i
nærheden.
Mit sidste råd er at købe kameraet i god tid og køre en film eller to
igennem det inden du tager afsted for at teste det og for at lære det at
kende.
--
Hilsen
Kenneth
e-mail: kenneth at darling dot dk
http://www.fotokritik.dk/oversigt.html?bruger=48
http://www.photo.net/photodb/user?user_id=255231