---

Hej!

Vi har været gift i 9 år, og vort sexliv fungerer ikke
tilfredsstillende (for mig). Hun har yderst sjældent lyst, og
vi elsker højst en gang om måneden.

For mig er det stærkt utilfredsstillende. Jeg vil gerne høre, om andre
mænd har (eller har haft) det samme problem, og forslag til hvordan
jeg kan komme videre.

Vi har det godt sammen på alle andre områder, og vi kan godt finde ud
af at tale sammen, både om gode oplevelser og om problemer, også dette.

Jeg ser følgende muligheder, hvor ingen af dem er særligt tiltalende:
- Leve med problemet. Det har jeg prøvet i mange år (!), men jeg
synes det er uretfærdigt [det lyder lidt barnligt], at jeg skal gå
glip af et sexliv, bare fordi min kone ikke har lyst.
- Blive skilt. Det vil jeg være meget ked af. Desuden har vi to
børn (6 og 8 år).
- Finde en elskerinde. Det er at gå i den forkerte retning og så
sætter jeg mig mellem to stole. Det kan jeg ikke få mig selv til.
- Få et klippekort(!) til en massageklinik. Jeg ved ikke rigtig...
Det virker lidt som en fallit-erklæring.

Hvilke andre muligheder har jeg? Jeg kan da ikke være den eneste mand
i Danmark med dette problem?!?

Jeg ser frem til en konstruktiv debat. Jeg diskuterer også gerne via
privat e-mail.

-Michael.

---

"Michael Jørgensen" <Michael_F_Jorgensen@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:8d6729b.0205060552.47a2de46@posting.google.com...
> Hej!
>
> Vi har været gift i 9 år, og vort sexliv fungerer ikke
> tilfredsstillende (for mig). Hun har yderst sjældent lyst, og
> vi elsker højst en gang om måneden.
>
> For mig er det stærkt utilfredsstillende. Jeg vil gerne høre, om andre
> mænd har (eller har haft) det samme problem, og forslag til hvordan
> jeg kan komme videre.
>
> Vi har det godt sammen på alle andre områder, og vi kan godt finde ud
> af at tale sammen, både om gode oplevelser og om problemer, også dette.
>
> Jeg ser følgende muligheder, hvor ingen af dem er særligt tiltalende:
> - Leve med problemet. Det har jeg prøvet i mange år (!), men jeg
> synes det er uretfærdigt [det lyder lidt barnligt], at jeg skal gå
> glip af et sexliv, bare fordi min kone ikke har lyst.
> - Blive skilt. Det vil jeg være meget ked af. Desuden har vi to
> børn (6 og 8 år).
> - Finde en elskerinde. Det er at gå i den forkerte retning og så
> sætter jeg mig mellem to stole. Det kan jeg ikke få mig selv til.
> - Få et klippekort(!) til en massageklinik. Jeg ved ikke rigtig...
> Det virker lidt som en fallit-erklæring.
>
> Hvilke andre muligheder har jeg? Jeg kan da ikke være den eneste mand
> i Danmark med dette problem?!?
>
> Jeg ser frem til en konstruktiv debat. Jeg diskuterer også gerne via
> privat e-mail.
>
> -Michael.

Jeg tror snarere det er normen end undtagelsen at mænd har den slags
problemer og løsningerne kommer du jo selv med der, det er så hvilken
løsning lige du vælger.

---

cloe skrev:

SNIP
>> Jeg ser frem til en konstruktiv debat. Jeg diskuterer også
>> gerne via privat e-mail.
>>
> Jeg tror snarere det er normen end undtagelsen at mænd har
> den slags problemer og løsningerne kommer du jo selv med der,
> det er så hvilken løsning lige du vælger.

Øh.. jeg tor der er mindst lige så mange kvinder der får for lidt


Og det med normen hvad kan man bruge det til? Ikke en disse. Vi er
alle forskellige og derfor er normer noget man IMO bør stikke
skråt op!

Man skal ind og mærke efter i sig selv hvad men SELV vil og så kan
man sige skråt op med normen. Normen er ingen løsning det er en
fastholdelse i skidtet.

Hilsen
Tomas

---

"Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:Xns9206AF3978FBFvampyre@teledanmark.dk...
> cloe skrev:
>
> SNIP
> >> Jeg ser frem til en konstruktiv debat. Jeg diskuterer også
> >> gerne via privat e-mail.
> >>
> > Jeg tror snarere det er normen end undtagelsen at mænd har
> > den slags problemer og løsningerne kommer du jo selv med der,
> > det er så hvilken løsning lige du vælger.
>
> Øh.. jeg tor der er mindst lige så mange kvinder der får for lidt
>
>
> Og det med normen hvad kan man bruge det til? Ikke en disse. Vi er
> alle forskellige og derfor er normer noget man IMO bør stikke
> skråt op!
>
> Man skal ind og mærke efter i sig selv hvad men SELV vil og så kan
> man sige skråt op med normen. Normen er ingen løsning det er en
> fastholdelse i skidtet.
>
> Hilsen
> Tomas

Nej det ikke en løsning, det er sikkert, men jeg tror at når det er sådan,
så tror jeg ikke du på sigt kan ændre så meget ved hvordan man har det hvis
lysten ikke er der, jo måske for en tid, så bliver det det samme igen som
regel.

Jeg tror stadig der er flest mænd som oplever at deres koner/kærester ikke
har lyst mere end omvendt, men igen, der findes undtagelser, helt sikkert.

---

cloe skrev:

Hej Cloe

> Jeg tror snarere det er normen end undtagelsen at mænd har den slags
> problemer

Jeg tror nu at kvinder har samme slags problemer.

> og løsningerne kommer du jo selv med der, det er så hvilken løsning
> lige du vælger.

Alle de skitserede løsninger er dårligt valgte, med mindre han vil
slippe af med konen. I så fald kan han lige så godt få det overstået
først som sidst (der er ingen grund til at trække den eventuelle pine
ud, for begge parter).

Med venlig hilsen

Peder
--
Fix Outlook Express 5.*:
<URL: http://home.in.tum.de/~jain/software/quotefix.php >

---

Michael Jørgensen skrev:

hej Michael

> Vi har været gift i 9 år, og vort sexliv fungerer ikke
> tilfredsstillende (for mig). Hun har yderst sjældent lyst, og
> vi elsker højst en gang om måneden.

Ved du hvorfor hun ikke har lyst? Plejede I at dyrke sex oftere i
en længere periode for 'stilstanden'? Hvor ofte ville du gerne og
af hvilke grunde, fordi du elsker hende og har lyst til hende
eller fordi du bare har lyst til sex? Hvis dte er dte siodste kan
man onanere

> For mig er det stærkt utilfredsstillende. Jeg vil gerne høre,
> om andre mænd har (eller har haft) det samme problem, og
> forslag til hvordan jeg kan komme videre.

Da jeg var gift var sex i perioder lige så sjælden en begivenhed
som det du beskriver og i perioder sjældnere.. hver gang var
grunden kurrer på tråden. Vi var ikke gode til at snakke om lige
netop sex, hun synes det var noget pjat at snakke om og kunne ikke
lide at snakke om det.

> Vi har det godt sammen på alle andre områder, og vi kan godt
> finde ud af at tale sammen, både om gode oplevelser og om
> problemer, også dette.

Der er noget der halter, uanset hvad du siger. Ellers ville dette
ikke være et problem?

> Jeg ser følgende muligheder, hvor ingen af dem er særligt
> tiltalende: - Leve med problemet. Det har jeg prøvet i mange
> år (!), men jeg synes det er uretfærdigt [det lyder lidt
> barnligt], at jeg skal gå glip af et sexliv, bare fordi min kone
> ikke har lyst.

Ja du har ret det virker barnligt, men jeg ved hvor frustrerende
det er. Jeg tror der er mere bag det end bare manglen på lyst til
sex fra din kones side. Måske er det bare dig hun ikke har lyst
til, måske er der et problem med dig, hun ikke siger?

Måske har hun bare ikke mere lyst punktum, måske er der noget
andet, måske noget fra hendes barndom der plager eller noget helt
tredje.. måske er du bare ikke nok opmærksom i hverdagen?

Forspillet starter ved morgenmaden og fortsætter hele dagen lige
til man falder i søvn. Forstået på den måde at manglende
opmærksomhed på hendes kvindelighed eller hendes menneskelighed
får lysten i hende til at dø.

> - Blive skilt. Det vil jeg være meget ked af. Desuden har vi
> to børn (6 og 8 år).

Det her en den løsning du tror er den lette. Det tog mig 3 år at
komme så meget ovenpå min skilsmisse fra et helt igennem
ulykkeligt ægteskab og blive i stand til bare at bearbejde mine
hangups omkring det. Det tog yderligere et år.

Skilsmisse er fandens hårdt! Og yderst smertefuldt ikke bare for
dem der bliver forladt. Det er op til din egen samvittighed hvad
du vil. Du skal ind og mærke efter hvad du egentlig føler inderst
inde og du skal måske bede din kone om at gøre det samme med sig
selv og så skal I sætte jer ned og snakke tingene igennem uden
forbehold. Samtalen skal foregå i en atmosfære af kærlighed ellers
går den i hårdknude (læs mit svar til Fam.jensen i tråden
'Forvirret')

> - Finde en elskerinde. Det er at gå i den forkerte retning og
> så sætter jeg mig mellem to stole. Det kan jeg ikke få mig
> selv til.

Så lad være. Det er alligevel en dårlig løsning. Du vil
sandsynligvis efter at have haft sex med den samme kvinde mere end
3 gange begynde enten at føle noget for hende og derved ødelægge
chancerne for dit ægteskab eller hun vil begynde at føle noget for
dig og så skal du igennem mere rod i dit liv.

> - Få et klippekort(!) til en massageklinik. Jeg ved ikke
> rigtig... Det virker lidt som en fallit-erklæring.

Tjah.. nogen mænd gør det med konens velsignelse, men det må
sgisme være hårdt for økonomien at manden skal ud og have et
massagebesøg to gange om måneden af mindst 500 kroner. Når krybben
er tom bides hestene.

> Hvilke andre muligheder har jeg? Jeg kan da ikke være den
> eneste mand i Danmark med dette problem?!?

Nej. Men du glemmer at masser af kvinder har det som du, at de får
for lidt.

Den eneste 'løsning' på dette problem er at snakke med din kone.
ærligt hudløst, men uden bitterhed mellem jer uden bebrejdelser,
men med masser af åbenhed og kærlighed.

Kærlig hilsen
Tomas

---

"Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i melding
news:Xns9206A8E5638FCvampyre@teledanmark.dk...
(Klipp)
Hvor ofte ville du gerne og
> af hvilke grunde, fordi du elsker hende og har lyst til hende
> eller fordi du bare har lyst til sex? Hvis dte er dte siodste kan
> man onanere

Tja ... blir det det samme da??

---

J.H.Olsen skrev:

>
> "Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i melding
> news:Xns9206A8E5638FCvampyre@teledanmark.dk...
> (Klipp)
> Hvor ofte ville du gerne og
>> af hvilke grunde, fordi du elsker hende og har lyst til
>> hende eller fordi du bare har lyst til sex? Hvis dte er dte
>> siodste kan man onanere
>
> Tja ... blir det det samme da??

Det er da sex med en man elsker eller burde elske

Det jeg mener er at er det ikke sex med konen, der trækker er
fantasien vil lige så god eller andda måske bedre?

Det du anbtyder er at vedkommende skal bolle udenom med
elskerinder eller massagepiger?

Hilsen
Tomas

---

"Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i melding
news:Xns9206C93DDB0E1vampyre@teledanmark.dk...
(Snipp)

> Det du anbtyder er at vedkommende skal bolle udenom med
> elskerinder eller massagepiger?

Neida, bare att mastrubering er eit dårligt substitut for samleie, ikke noe
annet.
Jeg vil absolutt ikke oppfordre til utroskap, bare så det er sagt.

---

J.H.Olsen skrev:

>> Det du anbtyder er at vedkommende skal bolle udenom med
>> elskerinder eller massagepiger?
>
> Neida, bare att mastrubering er eit dårligt substitut for
> samleie, ikke noe annet.

Klart nok. Sex med en partner som man elsker er da langt at
foretrække, men uanset om jeg elsker en og bor sammen med hende
eller ej onanerer jeg tit go ofte

Jeg vil endda gå så vidt som at sige at jeg ved en god fantasi der
trækkes i langdrag kan få orgasmer helt alene som er meget bedre
end bare et samleje hvor jeg kommer i hende uden den vilde
ophidselse der har været holdt i live i timer inden jeg kom.

> Jeg vil absolutt ikke oppfordre til utroskap, bare så det er
> sagt.

det regnede jeg nu heller ikke med

Hilsen
Tomas

---

"Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i melding
news:Xns9206CDB65D349vampyre@teledanmark.dk...
(Klipp)
> Klart nok. Sex med en partner som man elsker er da langt at
> foretrække, men uanset om jeg elsker en og bor sammen med hende
> eller ej onanerer jeg tit go ofte

Hehe hvem gjør da ikke det? Eller sammen? Det er ganske opphissende det
også.

> Jeg vil endda gå så vidt som at sige at jeg ved en god fantasi der
> trækkes i langdrag kan få orgasmer helt alene som er meget bedre
> end bare et samleje hvor jeg kommer i hende uden den vilde
> ophidselse der har været holdt i live i timer inden jeg kom.

Her har jeg et problem, du skriver. "end bare et samleje hvor jeg kommer i
hende",
Det er da ikke noe bare. Et samleie vil for meg aldri bli noe bare..
(Klipp)


Ha en fortryllende sexfull aften, med hilsen fra en Nordmann der har
forvillet seg inn her
Dansker er dog herlige mennesker.

M.vh. Johan H. Olsen

---

J.H.Olsen skrev:

>
> "Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i melding
> news:Xns9206CDB65D349vampyre@teledanmark.dk...
> (Klipp)
>> Klart nok. Sex med en partner som man elsker er da langt at
>> foretrække, men uanset om jeg elsker en og bor sammen med
>> hende eller ej onanerer jeg tit go ofte
>
> Hehe hvem gjør da ikke det? Eller sammen? Det er ganske
> opphissende det også.

Uha ja

>> Jeg vil endda gå så vidt som at sige at jeg ved en god
>> fantasi der trækkes i langdrag kan få orgasmer helt alene
>> som er meget bedre end bare et samleje hvor jeg kommer i
>> hende uden den vilde ophidselse der har været holdt i live i
>> timer inden jeg kom.
>
> Her har jeg et problem, du skriver. "end bare et samleje hvor
> jeg kommer i hende",
> Det er da ikke noe bare. Et samleie vil for meg aldri bli noe
> bare.. (Klipp)

Nej da du har ret Det var også for at klippe det ud i pap


> Ha en fortryllende sexfull aften, med hilsen fra en Nordmann
> der har forvillet seg inn her

Hmm det må i så fald blive med mig selv da jeg er single hehe

> Dansker er dog herlige mennesker.

Ja det er de da.. jeg er nu søn af to ungarer hehe

Hilsen
Tomas

---

"Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:Xns9206A8E5638FCvampyre@teledanmark.dk...

Hej Tomas,

[SNIP]

Når krybben
> er tom bides hestene.

Tænk jeg synes ikke at det er uge siden at jeg ikke skulle bruge ordsprog?!
det var noget med at de virkede begrænsende...
Og det "ordsprog" jeg anvendte var vist bare en linie i en sang ...

Man skal ikke smide med glas når man selv bor i et stenhus.

mange hilsener, Kristine.

FUT; dk.snak.snik

---

"Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote in message news:<Xns9206A8E5638FCvampyre@teledanmark.dk>...
[SNIP]
>
> Den eneste 'løsning' på dette problem er at snakke med din kone.
> ærligt hudløst, men uden bitterhed mellem jer uden bebrejdelser,
> men med masser af åbenhed og kærlighed.

Jooo, det er jeg med på. Men vi har prøvet at snakke om det, men det
har bare ikke hjulpet en skid.

Lige i øjeblikket er jeg meget handlings-fikseret. Jeg ønsker at *gøre*
noget. Jeg mener, hun ved godt, hvordan jeg har det og hvad jeg føler
for hende, og hvad jeg ønsker.

Der skal ligesom noget mere/andet til.

Eller tager jeg fejl?

-Michael.

---

Michael Jørgensen skrev:

> "Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote in message
> news:<Xns9206A8E5638FCvampyre@teledanmark.dk>... [SNIP]
>>
>> Den eneste 'løsning' på dette problem er at snakke med din
>> kone. ærligt hudløst, men uden bitterhed mellem jer uden
>> bebrejdelser, men med masser af åbenhed og kærlighed.
>
> Jooo, det er jeg med på. Men vi har prøvet at snakke om det,
> men det har bare ikke hjulpet en skid.

hvordan har I snakket? Sådan ansigt til ansigt så hun kan se dig i
øjnene og du hende så hun kan se du mener alvor? Eller sådan
henkastet i farten i løbet af en aften hvor I lavede andet?

> Lige i øjeblikket er jeg meget handlings-fikseret. Jeg ønsker
> at *gøre* noget. Jeg mener, hun ved godt, hvordan jeg har det
> og hvad jeg føler for hende, og hvad jeg ønsker.

Jeg forstår dig til fulde. Man kan komme til en punkt.

> Der skal ligesom noget mere/andet til.

Ja...

> Eller tager jeg fejl?

Det ved kun du selv! Kig ind i dig selv mærk efter hvad du føler
er dety rigtige for dig! Du er den eneste i verden der ved helt
præcist hvad du føler og vil.

vi andre kan ku se på ude på sidelinjen og komme med tilråb. For
reelt ved vi ikke hvd der foregår inde i dig og din kone.

Har du tænkt over hvorfor din kone har det sådan her?
Måske noget traumatisk fra hendes barndom?
Måske en opværkst i en familie hvor sex var tabu?
Måske er hun opdraget til at være en 'pæn' pger der ikke vedkender
sig sin liderlighed?
Måske er hun allerindest dybt såret over noget?

Jeg tror ikke nogne af dine løsninger er hensigtmæssige fhvis
forholdet skal bevares. Men igen det er DIT liv DINE tanker DINE
følelser DIT valg!

Det kan da godt være at foholdet skal slutte her og nu fordi du
ikke får sex nok, men har du læst ngen af Søs indlæg om hvordan
hendes sexlyst indimelem forvandles og bliver mindre vigtige når
hun er i stand til at modtage omsorg?

Sex ER vidtigt i et forhold ja. Så er det jo op til dig at vurdere
og det kan ingen af os hjælpe dig med, for igen der er DINE
følelser og tanker.

Måske kommer hendes sexlyst hvis du er tolerant hensynsfuld viser
du elsker hende uden at pisse på dig selv uden at gå på kompromis
med hvem du er. Jeg tror at du er mere end en sexlyst, eller hvad?

Det er sgu svært for os udefra at se helt præcist hvad der kan
være galt. Jeg tro der ER noget galt. Det er ikke hensigstmæsigt
at et par ikke følges ad seksuelt. Det betyder i mine øjne at
noget er skævt.

Alligevel vil jeg sige til dig at DU skal gøre det DU vil! Det er
DIT liv og betyder sex så meget SKAL du gøre noget ved det!

Der er kun EN i hele denne verden ud af 6 milliarder der ved
hviordan du har det hvordan du føler og hvad du tænker og det er
DIG SELV!

Hilsen
Tomas

---

Hej Michael :0)

"Michael Jørgensen" <Michael_F_Jorgensen@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:8d6729b.0205060552.47a2de46@posting.google.com...

> Vi har været gift i 9 år, og vort sexliv fungerer ikke
> tilfredsstillende (for mig). Hun har yderst sjældent lyst, og
> vi elsker højst en gang om måneden.

Sådan er det for nogle mennesker, de får kun meget sjældent
lysten af sig selv (i hvert fald i perioder af deres liv).

> For mig er det stærkt utilfredsstillende. Jeg vil gerne høre, om andre
> mænd har (eller har haft) det samme problem, og forslag til hvordan
> jeg kan komme videre.

Hvorfor? *spørger jeg og ser drillende på dig*
Hvorfor skal andre mænd fortælle dig om det samme problem,
og fortælle dig, hvad du kan gøre - mon de kender årsagerne?
Hvad med os gimper f.eks., måske kunne vi bidrage med noget
brugbart? Måske ligner vi din kone lidt mere, og har været det
sted i livet, hvor lysten altså ikke var på dagsordnen, og måske
kunne vi fortælle dig noget, som din kone måske allerede har
sagt - og hvor du måske ikke har lyttet...

> Vi har det godt sammen på alle andre områder, og vi kan godt finde ud
> af at tale sammen, både om gode oplevelser og om problemer, også dette.

Det lyder godt - hvad fortæller hun dig så?
At hun er træt? At hun føler sig presset? At børnene kræver
så megen omsorg og kærtegn, at når hun er færdig med at
kærtegne dem og yde dem omsorg, så føler hun sig "tør"?

> Jeg ser følgende muligheder, hvor ingen af dem er særligt tiltalende:
> - Leve med problemet. Det har jeg prøvet i mange år (!), men jeg
> synes det er uretfærdigt [det lyder lidt barnligt], at jeg skal gå
> glip af et sexliv, bare fordi min kone ikke har lyst.
> - Blive skilt. Det vil jeg være meget ked af. Desuden har vi to
> børn (6 og 8 år).
> - Finde en elskerinde. Det er at gå i den forkerte retning og så
> sætter jeg mig mellem to stole. Det kan jeg ikke få mig selv til.
> - Få et klippekort(!) til en massageklinik. Jeg ved ikke rigtig...
> Det virker lidt som en fallit-erklæring.
>
> Hvilke andre muligheder har jeg?

Dem, du ikke nævner.

> Jeg kan da ikke være den eneste mand
> i Danmark med dette problem?!?

Det gør det ikke hverken værre eller bedre - andre mænd er ikke
gift med din kone, andre mænd er ikke dig.

Du tager 4 muligheder frem, og betragter dem som "endegyldige",
som eneste muligheder. Prøv at læse dem igen - og se godt på
dem... det er disse muligheder, du stiller op mellem din kone
og dig selv, når du vil snakke om problemet, når du siger du
vil løse problemet. Hvilken mulighed er det, du ønsker din kone
skal pege på?

Kan du ikke se, hvordan du har låst dig selv fast, og hvordan
du låser hende fast - hvordan du ikke åbner for andre muligheder,
andre løsningsmodeller? Du har faktisk lukket for dig selv i
forhold til din kone, mens du beder hende om at åbne for sig
selv og hendes seksualitet. Det er meget at bede om, når du ikke
selv gør det.

Havde din kone mere lyst før i tiden? Inden barn nummer 2?
Hvor er forskellen i hendes dag fra dengang til nu? Kunne
du være den der tog hende i hånden, og nænsomt hjalp hende
med at finde den frem, hun var tidligere - den kvinde, som
har fået dig til at blive i disse frustrerende år, den kvinde du
husker - som hun måske er ved at glemme?

Kunne du fjerne nogle byrder fra hendes skuldre, så hun
kan strække sig og ånde friere? Kunne du gøre dette, i
kærlighed til hende, i så lang tid det tage hende, at grave
sig ud fra det bjerg af hverdag, børn, arbejde, udgifter
osv. osv. der ligger hen over hende?

Kan du se hendes manglende lyst, som andet og mere end
en stopklods for din lyst? Kan du se hendes manglende lyst,
som et udtryk for smuldrende livslyst? Kan du tænke, at
det ikke drejer sig om at det er uretfærdigt, at du går glip
af et sexliv - men at det er uretfærdigt, at hun går glip af et
liv?

Hvis din kone er træt, og har lagt sig på sin banehalvdel
og må sige til dig, at hun ikke formår at komme til dig.
Kan du så gå over på hendes, og bærer hende indtil hun
er kommet til kræfter igen, simpelthen fordi du elsker
hende, uden at fokusere på egen vinding? Eller står du
i realiteten og råber på hende på din egen banehalvdel,
frustreret og irriteret og krævende?

Tusinde hilsner
Søs

---

"Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote in message news:<3cd6a560$0$97328$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>...
> Hej Michael :0)
>
> "Michael Jørgensen" <Michael_F_Jorgensen@yahoo.com> skrev i en meddelelse
> news:8d6729b.0205060552.47a2de46@posting.google.com...
>
> > Vi har været gift i 9 år, og vort sexliv fungerer ikke
> > tilfredsstillende (for mig). Hun har yderst sjældent lyst, og
> > vi elsker højst en gang om måneden.
>
> Sådan er det for nogle mennesker, de får kun meget sjældent
> lysten af sig selv (i hvert fald i perioder af deres liv).

Ja, det er også ved at gå op for mig. Jeg synes det er synd for min kone,
at hun åbenbart har det sådan. Men hvis jeg (eller rettere vi) ikke formår
at gøre noget ved det, så bliver det jo også synd for mig (lyder jeg
lidt barnlig igen?).

>
> > For mig er det stærkt utilfredsstillende. Jeg vil gerne høre, om andre
> > mænd har (eller har haft) det samme problem, og forslag til hvordan
> > jeg kan komme videre.
>
> Hvorfor? *spørger jeg og ser drillende på dig*
> Hvorfor skal andre mænd fortælle dig om det samme problem,
> og fortælle dig, hvad du kan gøre - mon de kender årsagerne?
> Hvad med os gimper f.eks., måske kunne vi bidrage med noget
> brugbart? Måske ligner vi din kone lidt mere, og har været det
> sted i livet, hvor lysten altså ikke var på dagsordnen, og måske
> kunne vi fortælle dig noget, som din kone måske allerede har
> sagt - og hvor du måske ikke har lyttet...

Jeg er meget interesseret i andre *mænds* erfaringer. Hvordan de takler
sådan et problem. Jeg er også taknemmelig for dine (og andres) gode råd,
men jeg vil meget gerne høre fra mænd, der har stået i den samme situation.

Jeg søger nok noget sympati og medfølelse, men har - på den anden side -
nok mest brug for et los i r*ven.

>
> > Vi har det godt sammen på alle andre områder, og vi kan godt finde ud
> > af at tale sammen, både om gode oplevelser og om problemer, også dette.
>
> Det lyder godt - hvad fortæller hun dig så?
> At hun er træt? At hun føler sig presset? At børnene kræver
> så megen omsorg og kærtegn, at når hun er færdig med at
> kærtegne dem og yde dem omsorg, så føler hun sig "tør"?

Sidst vi talte sammen om dette (ca. to uger siden) fik jeg den forklaring,
at sådan har det været i alle hendes tidligere forhold også. I starten er
lysten meget stor, men når dagligdagen sætter ind, så forsvinder lysten.
Hun tror ikke på, at det kan laves om.

[SNIP]

> Kan du se hendes manglende lyst, som andet og mere end
> en stopklods for din lyst? Kan du se hendes manglende lyst,
> som et udtryk for smuldrende livslyst? Kan du tænke, at
> det ikke drejer sig om at det er uretfærdigt, at du går glip
> af et sexliv - men at det er uretfærdigt, at hun går glip af et
> liv?
>
> Hvis din kone er træt, og har lagt sig på sin banehalvdel
> og må sige til dig, at hun ikke formår at komme til dig.
> Kan du så gå over på hendes, og bærer hende indtil hun
> er kommet til kræfter igen, simpelthen fordi du elsker
> hende, uden at fokusere på egen vinding? Eller står du
> i realiteten og råber på hende på din egen banehalvdel,
> frustreret og irriteret og krævende?

Tja, jeg er i hvert fald irriteret over, at hun ikke tager problemet
alvorligt. Jeg mener selv jeg har gjort alt, hvad jeg kan komme i
tanker om, og alligevel er problemet der stadig.

Det er jo heller ikke i hendes interesse, hvis vort forhold smuldrer,
så jeg ønsker bare, at hun deltager i løsningen, i stedet for at
slynge bebrejdelser over på mig.

> Tusinde hilsner
> Søs

---

Hej Michael :0)

"Michael Jørgensen" <Michael_F_Jorgensen@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:8d6729b.0205070449.65665a1e@posting.google.com...

> Ja, det er også ved at gå op for mig. Jeg synes det er synd for min kone,
> at hun åbenbart har det sådan. Men hvis jeg (eller rettere vi) ikke
formår
> at gøre noget ved det, så bliver det jo også synd for mig (lyder jeg
> lidt barnlig igen?).

Nej, du lyder ikke barnlig - måske en smule opgivende,
og det er synd. Men jeg forstår dig virkelig godt, selvom
det måske ikke kom til udtryk i mit forrige indlæg til dig.

> Jeg er meget interesseret i andre *mænds* erfaringer. Hvordan de takler
> sådan et problem. Jeg er også taknemmelig for dine (og andres) gode råd,
> men jeg vil meget gerne høre fra mænd, der har stået i den samme
situation.
>
> Jeg søger nok noget sympati og medfølelse, men har - på den anden side -
> nok mest brug for et los i r*ven.

Det kan jeg også godt forstå. Jeg vil dog gerne påpege,
at en validering af dine kvaler skal komme inde fra dig
selv - når du synes, at det ikke virker, at det er dårligt
for dig, så skal du holde fast i det. Ikke hænge det op
på, at "sådan er det også for Karl Einar".

> Sidst vi talte sammen om dette (ca. to uger siden) fik jeg den
forklaring,
> at sådan har det været i alle hendes tidligere forhold også. I starten er
> lysten meget stor, men når dagligdagen sætter ind, så forsvinder lysten.
> Hun tror ikke på, at det kan laves om.

Puha - den var værre.
Jeg har oplevet det samme i stort set alle mine forhold, der
er det bare kønsmæssigt omvendt. Min lyst vedbliver at
være der, deres smuldrer/mindskes og (iflg. min helt egen
"målestok") forsvinder stort set. Det har været voldsomt
frustrerende, indtil jeg indså og forstod - at en del af mit
sexdrive kom fra min manglende evne til at indoptage
omsorg, og jeg havde et stort udækket behov for omsorg,
som jeg kanaliserede over i sex. Det "lukkede" mig desværre
også for omsorgen, for jeg værdsatte den ikke - når jeg var
fokuseret på min sexlyst. Det blev nærmest irriterende, når
kæresten ville kramme/nusse/kæle - fordi jeg jo ikke kunne
regne med, at det blev til mere, og jeg "gad" ikke blive
liderlig og frustreret (igen, igen).

Havde jeg været åben overfor omsorgen og ømheden, så
tror jeg der var sket to ting:
1. manden ville få lettere ved også at få lyst til sex.
2. jeg ville ikke have haft så stor lyst til sex (stort set hele tiden).

> Tja, jeg er i hvert fald irriteret over, at hun ikke tager problemet
> alvorligt. Jeg mener selv jeg har gjort alt, hvad jeg kan komme i
> tanker om, og alligevel er problemet der stadig.

Jeg kan godt forstå din irritation. Jeg ville bare gerne vise med
mit forgående indlæg, at der kan være andre årsager til en
smuldrende sexlyst, end du måske havde tænkt på.

Jeg har selv stået med den ene fod på hospitalet og en krop
der var på randen af kollaps - fordi jeg havde mine tre små
børn hjemme hele dagen, arbejdede om aftenen og ikke
fik ret megen sammenhængende søvn om natten. Da må jeg
indrømme, at sex slet ikke eksisterede for mig, hver en stund
- der kunne bruges på mig selv - stod der søvn på. Og den
eneste årsag til, at min eks-mand og jeg rent faktisk havde sex,
var at han simpelthen ikke ville forstå et nej. Han hidsede sig op,
eller ville spille pik op ad mig, så jeg alligevel ikke kunne sove,
eller ville have mig til at gøre det, eller til at sutte pik på ham
- for det kunne jeg vel nok! Og ærlig talt, så er det lettere
at sprede benene og prøve at halvsove imens.

I samme periode fattede han ikke, at vores læge ville indlægge
mig, fordi han aldrig tog børnene fuldt og helt, så jeg kunne
sove og hvile rigtigt ud. Jeg tabte håret, mine menstruationer
stoppede, lægen troede på et tidspunkt, at jeg havde fået
muskelsvind, fordi jeg også tabte mig voldsomt (jeg gik på
slankekur - han og andre syntes jo også jeg burde tabe mig,
og af mangel på selvværd og styrke, blev jeg så rasende, at
jeg sultede mig) og derved tabte en masse muskelmasse,
jeg var så langt ude af mangel på reel og sammenhængende
hvile, at jeg var en tikkende bombe. Simpelthen fordi
aggressionsniveauet bliver meget højt, ved så lang tids
mangel på søvn (fænomenet kendes også har soldater f.eks.
under tortur). Jeg har stadig en bar plet i nakken og et "træt"
øjenlåg som vidnesbyrd fra den tid.

Han var nu mest optaget af, at jeg ikke havde lyst til sex
Han var ikke det fjerneste optaget af, hvad han faktisk
kunne gøre, for at tage sin del af pligterne og ansvaret og
nattevagterne.

> Det er jo heller ikke i hendes interesse, hvis vort forhold smuldrer,
> så jeg ønsker bare, at hun deltager i løsningen, i stedet for at
> slynge bebrejdelser over på mig.

Det kan jeg godt forstå - jeg ser det så bare fra "den anden side",
og er selvfølgelig pga. min forhistorie, hamrende subjektiv *S*

Jeg kan så glæde med, min helt personlige historie, at lysten
såmænd kom tilbage for fuld styrke, da den mindste var
henved 5 år gammel, manden smidt ud og balancen i kroppen
genoprettet *S*

Tusinde hilsner
Søs

---

"Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote in message news:<3cd7fb2f$0$11917$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>...
> Hej Michael :0)
>
[SNIP]
> Det kan jeg også godt forstå. Jeg vil dog gerne påpege,
> at en validering af dine kvaler skal komme inde fra dig
> selv - når du synes, at det ikke virker, at det er dårligt
> for dig, så skal du holde fast i det. Ikke hænge det op
> på, at "sådan er det også for Karl Einar".

Det er jeg helt med på. Men jeg savner nogle voksne rollemodeller. Nok lidt
en "far"-figur som tager mig på skødet, lytter til mine kvaler, og
lærer mig, hvordan jeg skal takle situationen til alles glæde. Min egen
far var sjældent hjemme, og min mor var alkoholiker, så jeg er kommet lidt
skævt ind på livet. Det er jeg nu ved at arbejde med, bl.a. via terapi.

[SNIP]
>
> Puha - den var værre.
> Jeg har oplevet det samme i stort set alle mine forhold, der
> er det bare kønsmæssigt omvendt. Min lyst vedbliver at
> være der, deres smuldrer/mindskes og (iflg. min helt egen
> "målestok") forsvinder stort set. Det har været voldsomt
> frustrerende, indtil jeg indså og forstod - at en del af mit
> sexdrive kom fra min manglende evne til at indoptage
> omsorg, og jeg havde et stort udækket behov for omsorg,
> som jeg kanaliserede over i sex. Det "lukkede" mig desværre
> også for omsorgen, for jeg værdsatte den ikke - når jeg var
> fokuseret på min sexlyst. Det blev nærmest irriterende, når
> kæresten ville kramme/nusse/kæle - fordi jeg jo ikke kunne
> regne med, at det blev til mere, og jeg "gad" ikke blive
> liderlig og frustreret (igen, igen).

Tak fordi du deler det med mig. Det er jo også det jeg oplever.
At jeg skulle have svært ved at modtage omsorg, det må jeg tygge lidt
på. Måske har du ret. Min mor var i hvert fald meget "barnlig" og
beklagede sig hele tiden, og kunne ikke rigtig tage vare på sig selv.
Jeg savner en stærk kvinde, som er varm og kærlig, og som ikke "går i
stykker", hvis jeg en *kort* periode trækker mig.

Og så har jeg et voldsomt stort behov for at blive bekræftet.

Tja, det er jo "mig", "mine behov", "jeg savner", og "jeg vil have"
hele tiden. Men problemet er *hvordan*...

[SNIP]
>
> Jeg har selv stået med den ene fod på hospitalet og en krop
> der var på randen af kollaps - fordi jeg havde mine tre små
> børn hjemme hele dagen, arbejdede om aftenen og ikke
> fik ret megen sammenhængende søvn om natten. Da må jeg
> indrømme, at sex slet ikke eksisterede for mig, hver en stund
> - der kunne bruges på mig selv - stod der søvn på. Og den
> eneste årsag til, at min eks-mand og jeg rent faktisk havde sex,
> var at han simpelthen ikke ville forstå et nej. Han hidsede sig op,
> eller ville spille pik op ad mig, så jeg alligevel ikke kunne sove,
> eller ville have mig til at gøre det, eller til at sutte pik på ham
> - for det kunne jeg vel nok! Og ærlig talt, så er det lettere
> at sprede benene og prøve at halvsove imens.
>
> I samme periode fattede han ikke, at vores læge ville indlægge
> mig, fordi han aldrig tog børnene fuldt og helt, så jeg kunne
> sove og hvile rigtigt ud. Jeg tabte håret, mine menstruationer
> stoppede, lægen troede på et tidspunkt, at jeg havde fået
> muskelsvind, fordi jeg også tabte mig voldsomt (jeg gik på
> slankekur - han og andre syntes jo også jeg burde tabe mig,
> og af mangel på selvværd og styrke, blev jeg så rasende, at
> jeg sultede mig) og derved tabte en masse muskelmasse,
> jeg var så langt ude af mangel på reel og sammenhængende
> hvile, at jeg var en tikkende bombe. Simpelthen fordi
> aggressionsniveauet bliver meget højt, ved så lang tids
> mangel på søvn (fænomenet kendes også har soldater f.eks.
> under tortur). Jeg har stadig en bar plet i nakken og et "træt"
> øjenlåg som vidnesbyrd fra den tid.

Puha, det var godt nok slemt. Vores børn havde da også kolik da de var
små, så selvfølgelig har det jo også spillet ind, men det er vist
næppe den egentlige årsag i mit tilfælde. Min kone arbejder nu deltid,
og jeg kommer tidligt hjem fra arbejde. Hun virker ikke "træt" mere.

[SNIP]
>
> Jeg kan så glæde med, min helt personlige historie, at lysten
> såmænd kom tilbage for fuld styrke, da den mindste var
> henved 5 år gammel, manden smidt ud og balancen i kroppen
> genoprettet *S*

Tja, jeg tror ikke jeg vil følge dit eksempel og smide min kone ud(!), men
jeg er taknemmelig for din deltagelse.

-Michael

---

Michael Jørgensen skrev:

SNIP

> Det er jeg helt med på. Men jeg savner nogle voksne
> rollemodeller. Nok lidt en "far"-figur som tager mig på
> skødet, lytter til mine kvaler, og lærer mig, hvordan jeg
> skal takle situationen til alles glæde. Min egen far var
> sjældent hjemme, og min mor var alkoholiker, så jeg er kommet
> lidt skævt ind på livet. Det er jeg nu ved at arbejde med,
> bl.a. via terapi.

Din eneste rollefigur bør være dig selv. Man kan ikke stole på at
andre mennesker ved præcist hvad man er for en indeni., de kan
ikke mærke dine følelser og dine tanker, ikke engang terapeuter
kan. De kan hjælpe dig med at finde ind til dig selv så du kan
være tro mod det der er derinde.

SNIP

> Og så har jeg et voldsomt stort behov for at blive bekræftet.

Den eneste der kan bekræfte dig 100% er dig selv. Hvis du søger
det i andre vil du resten af livet blive selmt skuffet, for på et
eller andet tidspunkt vil den/dem der bekræfter dig blive træt af
at skulle bekræfte dig og så er du på herrens mark.

Du skal lære at stole på dig selv og dine følelser og værdier. At
de er som de skal være, for det er de. Det gælder for alle. Ja ja
jeg ved godt at man i dette land lærer at stole på den 'sunde
fornuft' .. jeg siger CARP til det for hvem er dte der har lært
dig hvad fornuft er? Dig selv? Andre? Nok det sidste eller hvad?
Som jeg skrev i mit andet svar er der kun EN der kender gi helt
100% ikke?

> Tja, det er jo "mig", "mine behov", "jeg savner", og "jeg vil
> have" hele tiden. Men problemet er *hvordan*...

Kig engang på den her:
http://web.utk.edu/~gwynne/maslow.HTM
Maslows behovspyramide. En af de ting han siger er at så længe du
føler et behov er det fordi behovet ikke er opfyldt. Du følser
sult indtil du får mad og så videre, du føler behvos for kærlighed
indtil det er opfyldt, du føler behov for bekræftesle indtil det
er opfyldt. Og det sjove er at den der allerbedst kan opfylde ALLE
disse behov er DIG selv! Du kan ikke regne mad at andre vil
opfylde dem for dig! De har travlt med at opfylde egne behov alle
de andre..

Jeg er søn af en indelukket far og en dengang alkoholisk
nervepillemisbrugende mor. Jeg ved nogenlunde hvad der sker i dig
med det her. Jeg er beviset på at alle KAN komme ud over det.

SNIP
Hilsen
Tomas

---

Tomas O. wrote:
[SNIP]
> Jeg er søn af en indelukket far og en dengang alkoholisk
> nervepillemisbrugende mor. Jeg ved nogenlunde hvad der sker i dig
> med det her. Jeg er beviset på at alle KAN komme ud over det.

Tja, det lyder bekendt. Jeg er utålmodig, og vil gerne, at jeg kommer ud
over det LIGE NU! Det er jo hårdt arbejde og det tager lang tid, og derfor
brokker jeg mig...

Jeg bruger en hel del energi på at lede efter en genvej, og resten af min
energi bruger jeg på at lukke for øjne og ører (og følelser), og håbe det
hele er en dårlig drøm...

Det ultimative for mig vil være, hvis jeg kan være åben og nærværende sammen
med min kone og mine omgivelser iøvrigt. Måske ikke hele tiden, men at jeg
selv kan vælge, hvornår. Men det er bare så smertefuldt og frustrerende, og
jeg bliver ramt af håbløshedens klamme skygge.

-Michael.

---

Michael Jørgensen skrev:

news:8d6729b.0205072228.24aaab4@posting.google.com
SNIP

Alle jer der fortsætter denne tråd lader til at have overset dette
indlæg fra Michael? Måske er det slet ikke konen der er problemet?
Men Micheals selvfølelse? udover det kan konen havde det
ligesådan. Jeg tror problemet her slet ikke er for lidt eller for
megen sex.. det er noget helt andet.

Kærlig hilsen
Tomas

---

Tomas O. wrote:
> Michael Jørgensen skrev:
>
> news:8d6729b.0205072228.24aaab4@posting.google.com
> SNIP
>
> Alle jer der fortsætter denne tråd lader til at have overset dette
> indlæg fra Michael? Måske er det slet ikke konen der er problemet?
> Men Micheals selvfølelse? udover det kan konen havde det
> ligesådan. Jeg tror problemet her slet ikke er for lidt eller for
> megen sex.. det er noget helt andet.

Der er jo en årsag til at sexlivet går i stå.
Det sexuelle bliver så til det eneste der
umiddelbart er til at få øje på og reagere ud fra.
Der hvor parterne står nu, kan de nok ikke selv
komme videre, men må imo søge professionel
hjælp.

MVH
Henning

---

Henning skrev:

> Tomas O. wrote:
>> Michael Jørgensen skrev:
>>
>> news:8d6729b.0205072228.24aaab4@posting.google.com
>> SNIP
>>
>> Alle jer der fortsætter denne tråd lader til at have overset
>> dette indlæg fra Michael? Måske er det slet ikke konen der
>> er problemet? Men Micheals selvfølelse? udover det kan konen
>> havde det ligesådan. Jeg tror problemet her slet ikke er for
>> lidt eller for megen sex.. det er noget helt andet.
>
> Der er jo en årsag til at sexlivet går i stå.
> Det sexuelle bliver så til det eneste der
> umiddelbart er til at få øje på og reagere ud fra.
> Der hvor parterne står nu, kan de nok ikke selv
> komme videre, men må imo søge professionel
> hjælp.

Det er for tidligt at sige. Han siger ikke nok her.. jeg tror ikke
altid det er nødvendigt med proff hjælp, jeg har klaret mig hele
livet uden.

Måske er problemt reelt ikke så slemt at terapi er nødvendigt,
hvis Michale formår at finde ind til sig selv og tage det han
føler derinde for gode varer og ikke er afhængi af andres
meninger. Som jeg ser det lider han af samme mangel på tro til sig
selv jeg har lidt af da jeg var yngre.

Hilsen
Tomas

---

Tomas O. wrote:
> Henning skrev:

>> Der er jo en årsag til at sexlivet går i stå.
>> Det sexuelle bliver så til det eneste der
>> umiddelbart er til at få øje på og reagere ud fra.
>> Der hvor parterne står nu, kan de nok ikke selv
>> komme videre, men må imo søge professionel
>> hjælp.
>
> Det er for tidligt at sige. Han siger ikke nok her.. jeg tror ikke
> altid det er nødvendigt med proff hjælp, jeg har klaret mig hele
> livet uden.
>
> Måske er problemt reelt ikke så slemt at terapi er nødvendigt,
> hvis Michale formår at finde ind til sig selv og tage det han
> føler derinde for gode varer og ikke er afhængi af andres
> meninger. Som jeg ser det lider han af samme mangel på tro til sig
> selv jeg har lidt af da jeg var yngre.

det kan tage flere år og ingen af dem har det godt
i de år der kommer, får de og er indstillet på at få
hjælp, kan det måske gøres på et års tid.

Hvis Michael er der ude hvor jeg fornemmer han
er, så er det ham der må stoppe op, nå til erkendelse
af at hans sexliv er overstået og livet bare skal gå
til børnene er gamle nok til at undvære farmand.

Michaels evt tro på sig selv, giver ikke konen lyst til
mere sex!
Har hun kun lyst 2 gange om måneden, så er det det,
han skal tage stilling til, om han vil/kan leve med
resten af sit liv og føle sig jublende lykkelig over
een gang hver 14 dag. ( måske 3 gange om måneden,
hvis hun, på grund af at han letter presset på hende,
får mere lyst til sex)

MVH
Henning

---

Henning skrev:

SNIP
> det kan tage flere år og ingen af dem har det godt
> i de år der kommer, får de og er indstillet på at få
> hjælp, kan det måske gøres på et års tid.

Måske.

> Hvis Michael er der ude hvor jeg fornemmer han
> er, så er det ham der må stoppe op, nå til erkendelse
> af at hans sexliv er overstået og livet bare skal gå
> til børnene er gamle nok til at undvære farmand.

Måske men jeg synes nu nok der er dømt skilsmisse liiiidt for
hurtigt her. Hvorfor ikke se om det er værd at kæmpe lidt for? Jeg
mener de har sgu imervæk været gift i nogen år, man bør ikke smide
dem så let ud, de år.

> Michaels evt tro på sig selv, giver ikke konen lyst til
> mere sex!

Nej men den giver HAM ro og dermed hende! Og dermed har han måske
fundet ud af at det med sex ikke er helt så vigtigt at det skal
ødelægge hans ægteskab. Dette vil give dem tid til at finde ud af
hvad der egentlig foregår mellem dem. Den tid har de ikke NU fordi
han er utålmodig fordi han ikke hviler i sig selv mere end han
giver udtryk for her.

> Har hun kun lyst 2 gange om måneden, så er det det,
> han skal tage stilling til, om han vil/kan leve med
> resten af sit liv og føle sig jublende lykkelig over
> een gang hver 14 dag. ( måske 3 gange om måneden,
> hvis hun, på grund af at han letter presset på hende,
> får mere lyst til sex)

Det er jo det jeg siger *G* Men det kræver at han er et andet setd
med sig selv end nu. Som han har det nu kan kan tilsyneladende
ikke vente eller væbne sig med den tålmod det er at kun skulle
have sex en gang imellem.

Hilsen
Tomas

---

Henning skrev:

SNIP
> det kan tage flere år og ingen af dem har det godt
> i de år der kommer, får de og er indstillet på at få
> hjælp, kan det måske gøres på et års tid.

Måske.

> Hvis Michael er der ude hvor jeg fornemmer han
> er, så er det ham der må stoppe op, nå til erkendelse
> af at hans sexliv er overstået og livet bare skal gå
> til børnene er gamle nok til at undvære farmand.

Måske men jeg synes nu nok der er dømt skilsmisse liiiidt for
hurtigt her. Hvorfor ikke se om det er værd at kæmpe lidt for? Jeg
mener de har sgu imervæk været gift i nogen år, man bør ikke smide
dem så let ud, de år.

> Michaels evt tro på sig selv, giver ikke konen lyst til
> mere sex!

Nej men den giver HAM ro og dermed hende! Og dermed har han måske
fundet ud af at det med sex ikke er helt så vigtigt at det skal
ødelægge hans ægteskab. Dette vil give dem tid til at finde ud af
hvad der egentlig foregår mellem dem. Den tid har de ikke NU fordi
han er utålmodig fordi han ikke hviler i sig selv mere end han
giver udtryk for her.

> Har hun kun lyst 2 gange om måneden, så er det det,
> han skal tage stilling til, om han vil/kan leve med
> resten af sit liv og føle sig jublende lykkelig over
> een gang hver 14 dag. ( måske 3 gange om måneden,
> hvis hun, på grund af at han letter presset på hende,
> får mere lyst til sex)

Det er jo det jeg siger *G* Men det kræver at han er et andet setd
med sig selv end nu. Som han har det nu kan kan tilsyneladende
ikke vente eller væbne sig med den tålmod det er at kun skulle
have sex en gang imellem.

Hilsen
Tomas

---

Michael Jørgensen wrote:

> Jeg er meget interesseret i andre *mænds* erfaringer. Hvordan de
> takler sådan et problem. Jeg er også taknemmelig for dine (og andres)
> gode råd, men jeg vil meget gerne høre fra mænd, der har stået i den
> samme situation.
>
> Jeg søger nok noget sympati og medfølelse, men har - på den anden
> side - nok mest brug for et los i r*ven.

Smut eller bliv, bliver du, så opgiv dit sexliv!
Martyr-rollen kan du ikke bruge til en skid!
Nu mere du ynker dig selv over jeres sexliv,
des ferre sjangser er der for at dine ønsker
bliver opfyldt! Har været der gennem flere
år efter vores andet barns fødsel, først da
jeg " gav op" kom vores sexliv i gang igen.

MVH
Henning

---

"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message news:<3cd882ff$0$97321$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>...

[SNIP]
>
> Smut eller bliv, bliver du, så opgiv dit sexliv!
> Martyr-rollen kan du ikke bruge til en skid!
> Nu mere du ynker dig selv over jeres sexliv,
> des ferre sjangser er der for at dine ønsker
> bliver opfyldt! Har været der gennem flere
> år efter vores andet barns fødsel, først da
> jeg " gav op" kom vores sexliv i gang igen.

OK, det må du lige uddybe for mig. Hvordan kom du frem til at du ville
"give op", og hvordan påvirkede det dig? Hvad skete der så?

Jeg ønsker ikke at være martyr, men jeg vil meget gerne høre om dine
erfaringer.

>
> MVH
> Henning

-Michael.

---

Michael Jørgensen wrote:
> "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
> news:<3cd882ff$0$97321$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>...

> OK, det må du lige uddybe for mig. Hvordan kom du frem til at du ville
> "give op", og hvordan påvirkede det dig? Hvad skete der så?
>
> Jeg ønsker ikke at være martyr, men jeg vil meget gerne høre om dine
> erfaringer.

Det ville blive til en hel roman, og min kone læser/skriver i
gruppen, og det vil være for smertefuldt for hende at ribbe
op i de år, så..........
Men min utilfredstillelse lagde et pres på hende, der gjore
hun fik så dårlig samvittighed, at hun blokerede næsten totalt.

MVH
Henning

---

[SNIP]
> Men min utilfredstillelse lagde et pres på hende, der gjore
> hun fik så dårlig samvittighed, at hun blokerede næsten totalt.

Det er jo lige præcis dét, som er ved at drive mig til vanvid. Min kone får
også dårlig samvittighed, og så skal jeg også høre på det. Hvis jeg giver
hende ret, så vil hun føle sig endnu ringere, og det dårlige selvværd
fjerner jo enhver lyst til sex - i hvert fald hos hende.

Men jeg kan dårligt trøste hende i sin dårlige samvittighed, når jeg selv er
sur og ked af det.

Jeg er bare så gal, lige nu.

-Michael.

---

"Michael Jørgensen" <ccc59035@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:abisrr$nc9$1@news.cybercity.dk...
> [SNIP]
> > Men min utilfredstillelse lagde et pres på hende, der gjore
> > hun fik så dårlig samvittighed, at hun blokerede næsten totalt.
>
> Det er jo lige præcis dét, som er ved at drive mig til vanvid. Min kone
får
> også dårlig samvittighed, og så skal jeg også høre på det. Hvis jeg giver
> hende ret, så vil hun føle sig endnu ringere, og det dårlige selvværd
> fjerner jo enhver lyst til sex - i hvert fald hos hende.
>
> Men jeg kan dårligt trøste hende i sin dårlige samvittighed, når jeg selv
er
> sur og ked af det.
>
> Jeg er bare så gal, lige nu.
>
> -Michael.


Hej Michael, nogle gange kan det hjælpe om man f.eks " truer" med man blvier
nød til at finde en anden at have sex med, en jeg kendte var udsat for
hendes mand ville skilles og pludselig tændte det op for noget hos hende som
ellers heller ikke havde lyst til sex, men da var det for sent. Det er måske
bare værd at gøre forsøget. Eller i sidste instans, find dig en elskerinde,
men gør vedkommende klart helt fra starten hvis du ikke ønsker forlade din
kone, endelig.


>
>
>

---

cloe skrev:
>"Michael Jørgensen" skrev
>> [SNIP]
>> Men jeg kan dårligt trøste hende i sin dårlige samvittighed, når jeg selv
>>er sur og ked af det.
>>
>
>Hej Michael, nogle gange kan det hjælpe om man f.eks " truer" med man blvier
>nød til at finde en anden at have sex med, en jeg kendte var udsat for
>hendes mand ville skilles og pludselig tændte det op for noget hos hende som
>ellers heller ikke havde lyst til sex, men da var det for sent. Det er måske
>bare værd at gøre forsøget. Eller i sidste instans, find dig en elskerinde,
>men gør vedkommende klart helt fra starten hvis du ikke ønsker forlade din
>kone, endelig.

Det der høres for mig ud som en dårlig ide. At det gikk galt i
ditt nevnte eksempel, viser også hvor farlig slike eksperimenter
er. Når man truer med å finne en annen, uansett hvor mye man
bedyrer sin ulyst til å iverksette det, ville i alle fall for meg
bli slåen på døra. Ikke ville jeg engang tenke tanken på å
forsøke å holde liv i et parforhold hvor jeg betydde SÅ lite for
partneren. Og er man nedbrutt av dårlig samvittighet fra før, vil
det nok heller føre til at siste rest av gnist dør.

Prøv å tenke deg i Michaels partners sted, hvordan ville du føle
deg om du var den som ikke maktet å oppfylle din partners ønsker,
og hun foreslo å finne en annen til å tilfredsstille seg? Ville
du noen gang i ettertid kunne stole på henne, eller orke å
anstrenge deg for å få ting til å fungere? Ville du ikke for
alltid føle deg som "second hand" vare?

Men det spørsmålet burde jeg vel heller stille til Michael?

--
Lillie

---

"Lillie Brent" <brentbarn@msn.com> skrev i en meddelelse
news:hqhqducpmdfoon94hdrj82qpb4r5glp72m@4ax.com...
> cloe skrev:
> >"Michael Jørgensen" skrev
> >> [SNIP]
> >> Men jeg kan dårligt trøste hende i sin dårlige samvittighed, når jeg
selv
> >>er sur og ked af det.
> >>
> >
> >Hej Michael, nogle gange kan det hjælpe om man f.eks " truer" med man
blvier
> >nød til at finde en anden at have sex med, en jeg kendte var udsat for
> >hendes mand ville skilles og pludselig tændte det op for noget hos hende
som
> >ellers heller ikke havde lyst til sex, men da var det for sent. Det er
måske
> >bare værd at gøre forsøget. Eller i sidste instans, find dig en
elskerinde,
> >men gør vedkommende klart helt fra starten hvis du ikke ønsker forlade
din
> >kone, endelig.
>
> Det der høres for mig ud som en dårlig ide. At det gikk galt i
> ditt nevnte eksempel, viser også hvor farlig slike eksperimenter
> er. Når man truer med å finne en annen, uansett hvor mye man
> bedyrer sin ulyst til å iverksette det, ville i alle fall for meg
> bli slåen på døra. Ikke ville jeg engang tenke tanken på å
> forsøke å holde liv i et parforhold hvor jeg betydde SÅ lite for
> partneren. Og er man nedbrutt av dårlig samvittighet fra før, vil
> det nok heller føre til at siste rest av gnist dør.
>
> Prøv å tenke deg i Michaels partners sted, hvordan ville du føle
> deg om du var den som ikke maktet å oppfylle din partners ønsker,
> og hun foreslo å finne en annen til å tilfredsstille seg? Ville
> du noen gang i ettertid kunne stole på henne, eller orke å
> anstrenge deg for å få ting til å fungere? Ville du ikke for
> alltid føle deg som "second hand" vare?
>
> Men det spørsmålet burde jeg vel heller stille til Michael?
>
> --
> Lillie

Det gik galt i nævnte tilfælde fordi han virkelig var ved at gå fra hende
alligevel, det var i det tilfælde ikke en tom trussel, men det virkede bare
sådan på hende, så det var blot en ide.

Det er meget svært spørgsmål Michael har stillet, men hvorfor gå og have
dårlig samvittighed, man er ikke nød til det, man skal vel videre i livet.
Man lever så vidt vides kun en gang, så hvorfor ligge og ærgrer sig i graven
bagefter, det gad jeg ikke.

Hvis så Michael bliver tilfredsstillet andre steder, kan han måske bruge
kræfterne anderledes i forholdet til sin kone så hun er fri for at surmule
og de kan være bedste venner i stedet.

---

cloe skrev:
>
>Det gik galt i nævnte tilfælde fordi han virkelig var ved at gå fra hende
>alligevel, det var i det tilfælde ikke en tom trussel, men det virkede bare
>sådan på hende, så det var blot en ide.
>
>Det er meget svært spørgsmål Michael har stillet, men hvorfor gå og have
>dårlig samvittighed, man er ikke nød til det, man skal vel videre i livet.
>Man lever så vidt vides kun en gang, så hvorfor ligge og ærgrer sig i graven
>bagefter, det gad jeg ikke.

Ja, og jeg har vært borte i et tilfelle som endte likedan, men da
var det "fruen" som gikk sin vei. Jeg har bare ikke tro på å "gå
bak ryggen" på sin partner, eller å løse et problem med å trekke
en tredje part inn i bildet. Resultatet vil helst bli motsatt.
Kan man ikke løse et problem med å snakke sammen og komme frem
til en felles løsning, er det bedre å bryte forholdet før man
finner en erstatning.

>Hvis så Michael bliver tilfredsstillet andre steder, kan han måske bruge
>kræfterne anderledes i forholdet til sin kone så hun er fri for at surmule
>og de kan være bedste venner i stedet.

Det har jeg ingen tro på er mulig. Det vil ende med at
tredjeperson i forholdet vil splitte det hele. Det er svært få
par som helt ærlig og oppriktig kan fortsette et forhold når en
tredje person er involvert. I tilfellet jeg nevnte over, gikk
konen med på at mannen tok seg en elskerinne, men det er
vanskelig å leve "normalt" i et forhold hvor man vet det er en
"konkurrent" tilstede, det ender som regel med et brudd. Mannen
sammenlignet hele tiden sin kone med sin elskerinne og ble mer og
mer misfornøyd med henne, mens kona, som fra før var ganske
nedbrutt, fikk stadig mindre og mindre selvtillit. Da bruddet
endelig kom, var det en lettelse for kona, men ikke for mannen.
Han ville ha både i pose og sekk... For det han _egentlig ønsket
seg var sin kone slik som elskerinnen var...

Så når jeg ser slike problemer som dette med Michael, har jeg
vanskelig for å se noen annen løsning enn å bryte forholdet. For
for ham har hele sexlivet blitt et være eller ikke være. Kunne
man ikke like gjerne stille spørsmål ved om det ikke er HAM som
er årsak til problemet? Hvorfor skal den med minst lyst være den
som skal justeres? Hva er rimelig å kreve av en partner? Er det
så ille å hjelpe seg selv en gang i blant når nøden er stor? Selv
gjør jeg det ofte, uten at jeg føler meg forsømt av min partner
av den grunn...


--
Lillie

---

Som du, ville jeg jo også mene man så helst skal afslutte forholdet med
konen eller kæresten uanset hvad, for der kan nemt komme problemer med en
tredje part især om man ikke er 100% ærlig overfor vedkommende. Men hvis nu
det ikke er det som Michael ønsker i bund og grund altså at slutte sit
hjemmelige forhold, så er der jo altså ikke så meget andet at gøre ved det
tror jeg end at finde sig en elskerinde f.eks, hvis man altså ikke lige
vælger at finde sig i situationen som den er nu vel at mærke

"Lillie Brent" <brentbarn@msn.com> skrev i en meddelelse
news:9a3tduk4e3vckefnbvbdilueq302627idm@4ax.com...
> cloe skrev:
> >
> >Det gik galt i nævnte tilfælde fordi han virkelig var ved at gå fra hende
> >alligevel, det var i det tilfælde ikke en tom trussel, men det virkede
bare
> >sådan på hende, så det var blot en ide.
> >
> >Det er meget svært spørgsmål Michael har stillet, men hvorfor gå og have
> >dårlig samvittighed, man er ikke nød til det, man skal vel videre i
livet.
> >Man lever så vidt vides kun en gang, så hvorfor ligge og ærgrer sig i
graven
> >bagefter, det gad jeg ikke.
>
> Ja, og jeg har vært borte i et tilfelle som endte likedan, men da
> var det "fruen" som gikk sin vei. Jeg har bare ikke tro på å "gå
> bak ryggen" på sin partner, eller å løse et problem med å trekke
> en tredje part inn i bildet. Resultatet vil helst bli motsatt.
> Kan man ikke løse et problem med å snakke sammen og komme frem
> til en felles løsning, er det bedre å bryte forholdet før man
> finner en erstatning.
>
> >Hvis så Michael bliver tilfredsstillet andre steder, kan han måske bruge
> >kræfterne anderledes i forholdet til sin kone så hun er fri for at
surmule
> >og de kan være bedste venner i stedet.
>
> Det har jeg ingen tro på er mulig. Det vil ende med at
> tredjeperson i forholdet vil splitte det hele. Det er svært få
> par som helt ærlig og oppriktig kan fortsette et forhold når en
> tredje person er involvert. I tilfellet jeg nevnte over, gikk
> konen med på at mannen tok seg en elskerinne, men det er
> vanskelig å leve "normalt" i et forhold hvor man vet det er en
> "konkurrent" tilstede, det ender som regel med et brudd. Mannen
> sammenlignet hele tiden sin kone med sin elskerinne og ble mer og
> mer misfornøyd med henne, mens kona, som fra før var ganske
> nedbrutt, fikk stadig mindre og mindre selvtillit. Da bruddet
> endelig kom, var det en lettelse for kona, men ikke for mannen.
> Han ville ha både i pose og sekk... For det han _egentlig ønsket
> seg var sin kone slik som elskerinnen var...
>
> Så når jeg ser slike problemer som dette med Michael, har jeg
> vanskelig for å se noen annen løsning enn å bryte forholdet. For
> for ham har hele sexlivet blitt et være eller ikke være. Kunne
> man ikke like gjerne stille spørsmål ved om det ikke er HAM som
> er årsak til problemet? Hvorfor skal den med minst lyst være den
> som skal justeres? Hva er rimelig å kreve av en partner? Er det
> så ille å hjelpe seg selv en gang i blant når nøden er stor? Selv
> gjør jeg det ofte, uten at jeg føler meg forsømt av min partner
> av den grunn...
>
>
> --
> Lillie

---

"Lillie Brent" <brentbarn@msn.com> skrev i en meddelelse
news:hqhqducpmdfoon94hdrj82qpb4r5glp72m@4ax.com...

> Det der høres for mig ud som en dårlig ide. At det gikk galt i
> ditt nevnte eksempel, viser også hvor farlig slike
eksperimenter
> er.

Hvis ikke det gøres som et eksperiment men derimod af ren og skær
ærlighed, så mener jeg faktisk, at det er den eneste vej frem.
Hvis man som Michael står i en situation, hvor man føler at man
er på nippet til at agere med at finde en anden sexpartner
(elskerinde eller luder er sådan set lige meget), så synes jeg
man skylder sig selv og sin partner at melde det ud helt ærligt.

Som jeg opfatter Michaels primære problem, så er det faktisk, at
han har ladet en utilfredsstillende situation fortsætte så længe
uden hensyntagen til sit eget behov, at han nu ikke længere
*orker* at tænke på andre end sig selv. Han afviser mit forslag
om at sige det direkte til konen som det er, fordi han er nået
dertil, hvor han bliver idiot, hvis han ikke handler og ikke
længere kan forestille sig, at hvis han ikke får stillet sit
behov NU, så bliver han sindsyg.

I mit eget eksempel der greb jeg tyren ved hornene *inden* jeg
var nået så langt ud. Mens jeg stadig havde et reelt overskud
som jeg kunne bruge på at rette op på forholdet til min partner.
Men jeg var klar over, at han var nødt til at vide, at det var
det jeg gjorde. At når jeg ikke gik helt i stå pga en afvisning
så var det fordi jeg arbejdede med tingene og ikke blot fordi jeg
havde affundet mig med dem.
Som jeg fornemmer Michael lige nu, så har han ikke det overskud
længere. Han har ladet det fortsætte til han nu er så drænet for
overskud, at han ikke føler, at han *kan* tænke på andre end sig
selv i det her. Det er først nu med ryggen mod muren, at han
søger råd og vejledning her i gruppen.

> Når man truer med å finne en annen, uansett hvor mye man
> bedyrer sin ulyst til å iverksette det, ville i alle fall for
meg
> bli slåen på døra. Ikke ville jeg engang tenke tanken på å
> forsøke å holde liv i et parforhold hvor jeg betydde SÅ lite
for
> partneren.

Men hvorfor er det et udtryk for, at du betyder så lidt for
partneren?
Jeg vil da netop sige, at det faktum, at jeg stillede mig op
foran min mand og sagde til ham med tårenene trillende ned af
kinderne og helt åbenlys dårlig samvittighed og smerte og
fortalte ham, hvad der foregik i mit aller inderste og hvor meget
jeg savnede opfyldelse af mine behov med al tydelighed viste ham,
hvor MEGET han betød for mig.

Det kunne han heldigvis også godt se trods den smerte og sårede
stolthed han selvfølgelig selv følte i situationen. Han hadede
det jeg sagde til ham, men han elskede mig for at sige det i
stedet for at skjule det for ham. Jeg viste ham jo netop en
enorm tillid ved at fortælle ham, at jeg havde brug for hans
hjælp til at blive ved med at kæmpe for vores forhold. Den samme
nat elskede vi faktisk mere inderligt end jeg ellers husker at vi
nogensinde har gjort.

Det var en handling i desperation, det som jeg gjorde og det
kunne han se fordi jeg ikke lagde skjul på min smerte. Se DET
synes jeg faktisk er at række ud efter sin partner.

> Og er man nedbrutt av dårlig samvittighet fra før, vil
> det nok heller føre til at siste rest av gnist dør.

Men det med den dårlige samvittighed er jo typisk ikke noget
partneren påfører en.
Dårlig samvittighed er efter min overbevisning noget man påfører
sig selv. Man føler ganske enkelt selv at man ikke er den
partner, som man ønsker at være og man får dårlig samvittighed
fordi det man ønsker at være og det man føler man formår at være
ikke kan mødes.

> Prøv å tenke deg i Michaels partners sted, hvordan ville du
føle
> deg om du var den som ikke maktet å oppfylle din partners
ønsker,
> og hun foreslo å finne en annen til å tilfredsstille seg? Ville
> du noen gang i ettertid kunne stole på henne, eller orke å
> anstrenge deg for å få ting til å fungere? Ville du ikke for
> alltid føle deg som "second hand" vare?

Nej det ville jeg ikke. Måske er det fordi jeg selv har været i
situationen. Men jeg ville ganske enkelt føle at en person som
tør fortælle mig det som han ved jeg mindst af alt ønsker at
høre, det som han ved vil smerte mig er et af de få mennesker jeg
for alvor kan stole på. Ikke fordi jeg kan lide at blive såret,
men fordi jeg i bund og grund tror på, at hvis min partner sagde
sådan til mig, så ville det være fordi han ikke ønskede at
bedrage mig. Et så inderligt ønske om ikke at bedrage, at det
fører til indrømmelse af at man faktisk er på vej til det er
efter min mening udtryk for et inderligt ønske om at bevare det
nære forhold til den man er sammen med.

Mange hilsner
Puk

---

"Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> skrev:
>"Lillie Brent" skrev i en meddelelse
>
>> Det der høres for mig ud som en dårlig ide. At det gikk galt i
>> ditt nevnte eksempel, viser også hvor farlig slike
>> eksperimenter er.
>
>Hvis ikke det gøres som et eksperiment men derimod af ren og skær
>ærlighed, så mener jeg faktisk, at det er den eneste vej frem.
>Hvis man som Michael står i en situation, hvor man føler at man
>er på nippet til at agere med at finde en anden sexpartner
>(elskerinde eller luder er sådan set lige meget), så synes jeg
>man skylder sig selv og sin partner at melde det ud helt ærligt.

Jeg ville så gjerne kunne si at jeg tror på det der, men jeg kan
ikke. Jeg frstår ikke at noen kan si til den han/hun elsker at
dersom du ikke gjør slik, så gjør jeg slik. Michael er på randen
til å gjøre noe dumt, for det vil ikke gjøre sagen bedre...

>Som jeg opfatter Michaels primære problem, så er det faktisk, at
>han har ladet en utilfredsstillende situation fortsætte så længe
>uden hensyntagen til sit eget behov, at han nu ikke længere
>*orker* at tænke på andre end sig selv. Han afviser mit forslag
>om at sige det direkte til konen som det er, fordi han er nået
>dertil, hvor han bliver idiot, hvis han ikke handler og ikke
>længere kan forestille sig, at hvis han ikke får stillet sit
>behov NU, så bliver han sindsyg.

Ingen blir sindsyg av mangel på sex, sex er ikke en
livsnødvendighet, en slik påstand er mer en unnskyldning for å få
det som man ønsker. Det kan være hardt, ja, men ikke umulig.

Dette høres sikkert litt ufølsomt ut fra min side, men det som
har vært lite berørt i denne debatten, er at alt dreier seg om
Michael, sett fra hans vinkel, med hans øyne, følt med hans
følelser, og man glemmer at det også er en person på den andre
siden, som føler som Michael, som er fortvilet, lei seg,
frustrert og kanskje også holder på å gå gå fra konseptene over å
ha en mann som Michael. Men den siden av sagen vil vi aldri få
høre fra Michael, for han kan kun se sagen fra sin synsvinkel.
Det er virkelig synd at ikke vi kunne fått den andre versjonen,
og derfor tar jeg mye av det som kommer fra Michael med en liten
klype salt.

>I mit eget eksempel der greb jeg tyren ved hornene *inden* jeg
>var nået så langt ud. Mens jeg stadig havde et reelt overskud
>som jeg kunne bruge på at rette op på forholdet til min partner.
>Men jeg var klar over, at han var nødt til at vide, at det var
>det jeg gjorde. At når jeg ikke gik helt i stå pga en afvisning
>så var det fordi jeg arbejdede med tingene og ikke blot fordi jeg
>havde affundet mig med dem.

Det der er en meget god løsning på et problem, og det ville
sikkert vært topp for Michael om hans problem kunne løses like
lett. Men det finnes faktisk par hvor en slik løsning ikke går
overhodet, og det behøver ikke nødvendigvis å være Michaels kones
feil. Hun kan ha sine helt bestemte årsager til at hun er så lite
opplagt på sex, for jeg har opplevd en lignende sag på nært hold.

>Som jeg fornemmer Michael lige nu, så har han ikke det overskud
>længere. Han har ladet det fortsætte til han nu er så drænet for
>overskud, at han ikke føler, at han *kan* tænke på andre end sig
>selv i det her. Det er først nu med ryggen mod muren, at han
>søger råd og vejledning her i gruppen.

Du må ha meg unnskyldt at jeg sier dette, men denne gruppen kan
nok ikke hjelpe Michael med sitt problem, til det har sagen en
altfor ensidig vinkling, og Michael gir meg som du sier ikke
inntrykk av å ville tenke på andre enn seg selv akkurat nå, og
det MÅ man om man skal snu en sag som denne. Begge to må kunne
tenke på andre enn dem selv, og det betviler jeg sterkt at de har
overskudd til i følge Michael. Det er ikke nok å ønske seg et
godt liv...

>Men hvorfor er det et udtryk for, at du betyder så lidt for
>partneren?
>Jeg vil da netop sige, at det faktum, at jeg stillede mig op
>foran min mand og sagde til ham med tårenene trillende ned af
>kinderne og helt åbenlys dårlig samvittighed og smerte og
>fortalte ham, hvad der foregik i mit aller inderste og hvor meget
>jeg savnede opfyldelse af mine behov med al tydelighed viste ham,
>hvor MEGET han betød for mig.

Jeg kan vanskelig se ditt utspill som annet enn et stort ønske om
IKKE å være din partner utro. Du klarte å få fram hva som
virkelig betydde noe i ditt liv, og fikk en respons tilbake som
løste sagen. Men hava om du ikke hadde fått den responsen? Hva om
partneren ikke maktet å oppfylle ditt ønske. Ville han ikke føle
seg sviktet når du så ville stille din lyst et annet sted? Man
skrur jo ikke av følelsene for sin partner fordi om man ikke har
overskudd til sex.

>Det kunne han heldigvis også godt se trods den smerte og sårede
>stolthed han selvfølgelig selv følte i situationen. Han hadede
>det jeg sagde til ham, men han elskede mig for at sige det i
>stedet for at skjule det for ham. Jeg viste ham jo netop en
>enorm tillid ved at fortælle ham, at jeg havde brug for hans
>hjælp til at blive ved med at kæmpe for vores forhold. Den samme
>nat elskede vi faktisk mere inderligt end jeg ellers husker at vi
>nogensinde har gjort.

Det der rører mig nesten så jeg får tårer i øynene, for det høres
så riktig og godt ud. Jeg skulle virkelig ønske at så ville skje
med Michael også, men dessverre, det virker ikke som ditt
eksempel kan bruges her, dessverre.

>Det var en handling i desperation, det som jeg gjorde og det
>kunne han se fordi jeg ikke lagde skjul på min smerte. Se DET
>synes jeg faktisk er at række ud efter sin partner.

Det er det.

>> Og er man nedbrutt av dårlig samvittighet fra før, vil
>> det nok heller føre til at siste rest av gnist dør.
>
>Men det med den dårlige samvittighed er jo typisk ikke noget
>partneren påfører en.

Nei.

>Dårlig samvittighed er efter min overbevisning noget man påfører
>sig selv. Man føler ganske enkelt selv at man ikke er den
>partner, som man ønsker at være og man får dårlig samvittighed
>fordi det man ønsker at være og det man føler man formår at være
>ikke kan mødes.

Helt enig, men tror du virkelig, helt ærlig, at samvittigheten
blir bedre om partneren finner en annen å stille sitt behov på?

>Nej det ville jeg ikke. Måske er det fordi jeg selv har været i
>situationen. Men jeg ville ganske enkelt føle at en person som
>tør fortælle mig det som han ved jeg mindst af alt ønsker at
>høre, det som han ved vil smerte mig er et af de få mennesker jeg
>for alvor kan stole på. Ikke fordi jeg kan lide at blive såret,
>men fordi jeg i bund og grund tror på, at hvis min partner sagde
>sådan til mig, så ville det være fordi han ikke ønskede at
>bedrage mig. Et så inderligt ønske om ikke at bedrage, at det
>fører til indrømmelse af at man faktisk er på vej til det er
>efter min mening udtryk for et inderligt ønske om at bevare det
>nære forhold til den man er sammen med.

Det er vel og bra, men om du ikke KUNNE løse problemet på den
måte med at din partner var åpen og ærlig, - du makter ikke å
gjøre det han ber om, og så sier din partner for alvor, - nå går
jeg og finner en annen, du kan jo ikke mer... ?

Mange hilsner
--
Lillie

---

"Lillie Brent" <brentbarn@msn.com> skrev i en meddelelse
news:su4uduoqq2o58qjbutg379qnvu42dk5imt@4ax.com...

> Jeg ville så gjerne kunne si at jeg tror på det der, men jeg
kan
> ikke. Jeg frstår ikke at noen kan si til den han/hun elsker at
> dersom du ikke gjør slik, så gjør jeg slik. Michael er på
randen
> til å gjøre noe dumt, for det vil ikke gjøre sagen bedre...

Det er absolut heller ikke det jeg mener med, hvad jeg siger.

Det jeg derimod mener er, at der kan komme et punkt hvor man er
nødt til at sige til sin partner, at hvis man ikke sammen får det
her forhold på ret køl igen, så ender man med at gå til en anden
for at få sine behov dækket. Ikke som en trussel men som en
ærlig beretning om, hvad der foregår indeni en. En beretning som
med al tydelighed gerne skulle vise, at man faktisk helst vil
have det forhold man nu engang har på fode igen, men at man ikke
orker at føle at man er alene med det længere.

> Ingen blir sindsyg av mangel på sex, sex er ikke en
> livsnødvendighet, en slik påstand er mer en unnskyldning for å
få
> det som man ønsker. Det kan være hardt, ja, men ikke umulig.

Nej man bliver ikke nødvendigvis sindsyg af manglen på sex, men
jeg tror på at manglen på sex/intimitet faktisk kan føre til, at
man føler, at man er ved at blive idiot.

For mig var det ikke orgasmen og det rent tekniske ved sex, som
var det største problem. Det var følelsen af at stå alene.
Følelsen af at vi ikke var hinanden nær. Det var manglen på at
blive rørt ved og føle mig kærtegnet som et udtryk for varme
følelser. Det var følelsen af isolation fra min partner. Og alt
det kom sig af manglende kys og klem, manglende sex, manglende
lange morgener hvor vi ikke kunne holder nallerne fra hinanden,
manglende aftner hvor vi puttede os ind til hinanden og grinede
af de samme dumme film.

Nej jeg var ikke ved at blive sindsyg, men til sidst kunne jeg
dårligt fokusere på noget andet. Mit savn var så reelt, at jeg
faktisk på et tidspunkt brød ud i spontan gråd da en mandlig
kollega gav mig et knus og fortalte mig, at jeg var smuk.

Jeg har sagt det før og siger det gerne igen. Det er min
overbevisning, at det er langt sværere at leve med et savn af
noget som har været end noget som man aldrig har haft inden for
rækkevidde. Det var præcist det som skete for mig. Jeg kunne
dårligt tænke på andet og hvis min mand kom til at røre ved mig
helt tilfældig var det næsten som at få fysisk stød.

Det kan godt være, at det ikke er sindsyge, men det er et reelt
savn, som man ikke kan leve med i det lange løb. Det er som at
gå rundt i en konstant følelse af afvisning.

> Dette høres sikkert litt ufølsomt ut fra min side, men det som
> har vært lite berørt i denne debatten, er at alt dreier seg om
> Michael, sett fra hans vinkel, med hans øyne, følt med hans
> følelser, og man glemmer at det også er en person på den andre
> siden, som føler som Michael, som er fortvilet, lei seg,
> frustrert og kanskje også holder på å gå gå fra konseptene over
å
> ha en mann som Michael.
[SNIP]

Jamen selvfølgelig hører vi tingene fra Michaels side, for det er
jo ham som fortæller.
Så er der ikke så meget andet at gøre end at tage udgangspunkt i
præcis hvad Michael fortæller. Man kan så vælge at stole på
Michael som udgangspunkt eller at stille sig kritisk. Jeg vælger
det første ganske enkelt af den grund, at jeg ikke kan se, hvad
Michael ville få ud af at fortælle tingene på nogen anden måde
end den han ser den på. Det hjælper ham ikke en disse at gøre
konen værre end hun er, for så ved han jo godt, at han ikke kan
bruge de råd han får til en brik.

Samtidig er jeg dog godt klar over, at tingene sikkert ser
anderledes ud fra Michaels kones side. Men hun er her ikke og
jeg kan ikke henvende mig til hende, så jeg er nødt til at
henvende mig til Michael.

Som jeg har læst Michaels indlæg, så er situationen mellem han og
hans kone ikke nogen ny ting. Jeg ser for mit indre blik en mand
som i årevis har forsøgt at råbe sin kone op uden held. Det kan
skyldes et utal af ting og "skylden" for at det er gået som det
er ligger sikkert lige meget hos Michael og hans kone (det gjorde
det i hvert fald for min mand og jeg).

Måske er det fordi jeg selv har oplevet det, men jeg husker hvor
rystet min mand var, da jeg kom og fortalte ham, at jeg var ved
at forelske mig i en anden og at hvis vi skulle redde vores
forhold, så skulle det være nu. Det han var mest rystet over
var, at jeg led så meget som jeg gjorde. Det anede han ganske
enkelt. Men det var søreme ikke fordi jeg ikke havde forsøgt at
formidle det. Det havde jeg gjort utallige gange. I starten var
jeg selvfølgelig forsigtig og ville nødig såre, så jeg forsøgte
at sige tingene så mildt som muligt og "passe meget på ham" når
jeg fortalte ham om mine savn og længsler. Resultatet var, at
han ikke tog det så seriøst endda. Da han så først havde hørt
sangen nok gange, så blev det nemlig til en sang for ham. Han
hørte mig måske men han lyttede ikke. Erfaringen fortalte ham
jo, at jeg bare skulle have lov til at sige det hele, så ville
alt være godt igen i en periode..........så behøvede han ikke
gøre noget. Han begyndte at opfatte det som brok og ikke som
reel smerte, for han hørte det for tit uden at forstå.

Det er her jeg forestiller mig at Michael er. Blot i mine sko og
ikke min exmands sko.

> Det der er en meget god løsning på et problem, og det ville
> sikkert vært topp for Michael om hans problem kunne løses like
> lett. Men det finnes faktisk par hvor en slik løsning ikke går
> overhodet, og det behøver ikke nødvendigvis å være Michaels
kones
> feil. Hun kan ha sine helt bestemte årsager til at hun er så
lite
> opplagt på sex, for jeg har opplevd en lignende sag på nært
hold.

Jamen det siger jeg heller ikke, at hun ikke har. Og jeg siger
heller ikke, at alt vil forandre sig som ved et trylleslag, når
blot Michael får det sagt. Det jeg siger er, at han er nødt til
at vække sin kone, så hun fatter, at hvis ikke de tager fat om
det her problem på en eller anden måde (det være sig terapi
sammen, hver for sig, hjemmeøvelser eller noget helt andet) så
ender hun med at miste ham.

Det er garanteret ikke i Michaels kones interesse, at han finder
en anden at dyrke sex med, og Michael siger jo også, at det
egentlig heller ikke er i hans. Men Michael siger samtidig, at
han føler sig tømt for ideer og ikke længere kan leve med at føle
sig fastlåst. Min tanke er så, at hvis Michael får vækket sin
kone og kan mærke at hun nu tager problemet lige så seriøst som
han, så vil han måske netop få mere overskud til også selv at
kæmpe indenfor forholdets grænser.
Desværre lader det til at Michael afviser ideen, fordi det reelt
er for sent. Han føler sig så tom og afvist, vred og alene, at
han end ikke orker at give sit forhold en chance. Han *har*
ganske enkelt ikke mere at gi' af. Det kan man så debattere om
man synes er rimeligt og ret eller ej. Men det ændrer ikke det
faktum, at Michael ikke føler, at han har mere at gi' af. Han
har allerede givet det hele og selvom han måske ikke har prøvet
alt hvad prøves kan, så vælger jeg at tro på, at han har prøvet
alt hvad han har formået at prøve. Mere kan man ikke forlange af
et menneske.

> Du må ha meg unnskyldt at jeg sier dette, men denne gruppen kan
> nok ikke hjelpe Michael med sitt problem, til det har sagen en
> altfor ensidig vinkling, og Michael gir meg som du sier ikke
> inntrykk av å ville tenke på andre enn seg selv akkurat nå, og
> det MÅ man om man skal snu en sag som denne. Begge to må kunne
> tenke på andre enn dem selv, og det betviler jeg sterkt at de
har
> overskudd til i følge Michael. Det er ikke nok å ønske seg et
> godt liv...

Jeg er for såvidt ret enig med dig. Men netop det gør i mine
øjne faktisk Michaels situation mægtig interessant som
udgangspunkt til en generel snak om hvordan man griber problemer
i forholdet an. Hvornår bliver det eksempelvis ok at være
hudløst ærlig? Hvor mange hensyn skal en mand som Michael tage
til sin kone og hendes dårlige samvittighed? Sådan helt reelt
for uanset hvor elendigt konen så måtte have det, så betyder det
jo faktisk ikke, at Michael ligger inde med uanede ressourcer.
Han løber også tom på et tidspunkt, og når konen så ikke vil i
kommunikation, så har han ikke nogen chance for at tanke sine
ressourcer op i en kilde af håb, for den får han ikke adgang til.

Nej jeg vil ikke lægge hele ansvaret over på Michaels kone. Men
jeg vil heller ikke fritage hende fra at være nødt til at gøre en
indsats blot fordi hun har dårlig samvittighed. Det skulle ikke
undre mig, om ikke også Michael får dårlig samvittighed over at
føle, at han presser sin kone.

Som jeg opfatter det, så har Michael nemlig tænkt og tænkt på sin
kone og taget hensyn i alle ender og kanter så langt som han
formåede og faktisk længere end rimeligt er overfor både han selv
og konen.........for han har tømt alle sine ressourcer uden at
komme ind på livet af sin kone. Det bliver nu ris til begges
røv.

> Jeg kan vanskelig se ditt utspill som annet enn et stort ønske
om
> IKKE å være din partner utro. Du klarte å få fram hva som
> virkelig betydde noe i ditt liv, og fikk en respons tilbake som
> løste sagen. Men hava om du ikke hadde fått den responsen? Hva
om
> partneren ikke maktet å oppfylle ditt ønske. Ville han ikke
føle
> seg sviktet når du så ville stille din lyst et annet sted? Man
> skrur jo ikke av følelsene for sin partner fordi om man ikke
har
> overskudd til sex.

Faktisk løste responsen ikke problemet. Jo lige den aften *S*.
Men det var jo ikke ren magi. Bagefter kæmpede vi da med at få
tingene bragt på ret køl. Det tog blod, sved og tårer i flere
omgange, men den aften fik vi i det mindste kontakt. Vi fik
slået hul på den byld der var så fuld af alle de ting vi ellers
*ikke* fik sagt.

Havde min mand på det tidspunkt ikke reageret på min udmelding,
så var jeg endt i armene på en anden. Det er jeg ikke et øjeblik
i tvivl om. Men jeg tror nu nok, at jeg var flyttet først. Jeg
har altid svoret, at jeg aldrig ville være utro, og det holder
jeg fast i med næb og kløer. Det er et kardinal punkt for mig i
et forhold.

Den umiddelbare respons som der er brug for er nemlig i mine øjne
ikke sex. Det er følelsen af at blive hørt, at ens behov bliver
taget alvorligt og at ens partner slår sig sammen med en og
siger, "ja jeg vil være med til at gøre en aktiv indsats for at
redde vores forhold". Selvom Michael måske ikke tror det nu, så
vil jeg næsten æde min morfars gamle hat på, at i situationen
ville selv sådan en udmelding føles som et mirakel og dermed give
mere mod på at kæmpe for forholdet sammen.

Naturligvis vil en partner føle sig svigtet, hvis man stiller sit
behov for sex et andet sted. Men efter min bedste overbevisning,
så har partneren faktisk svigtet sig selv ved ikke at gå ind i
problemstillingen og tage den op. Det kan godt være, at der er
særlige årsager til at man ikke kan dyrke sex, men så må de dælme
på bordet. Kan man ikke alene (fordi man måske slet ikke er så
bevidst om hvad det er), ja så må man jo eventuelt foreslå
terapi. Det holder ikke at sætte sig ned og sige, "jeg kan ikke,
og du svigter mig, hvis du går et andet sted hen". Det er i mine
øjne at lægge problemet fra sig og dermed faktisk at lægge sin
partner fra sig. Det holder ikke.

> Det der rører mig nesten så jeg får tårer i øynene, for det
høres
> så riktig og godt ud. Jeg skulle virkelig ønske at så ville
skje
> med Michael også, men dessverre, det virker ikke som ditt
> eksempel kan bruges her, dessverre.

Nej det tror jeg heller ikke for Michael er nået derud hvor han
er blevet stejl. Han er så vred nu, at han ikke alene føler sig
såret og er ked af det, han vil som jeg læser det faktisk også
gerne have hævn (måske ikke bevidst og som noget han vil være sig
ved, men jeg opfatter det sådan).

> Helt enig, men tror du virkelig, helt ærlig, at samvittigheten
> blir bedre om partneren finner en annen å stille sitt behov på?

Nej men den bliver heller ikke bedre af at partnere i årevis
stiller sig til tåls med at man begge lever i skyggen af den
dårlige samvittighed. Der skal en aktiv indsats til fra den som
har den dårlige samvittighed og der mener jeg faktisk at det er
en pligt som partner at råbe op, når tiden er ved at rinde ud,
for i det mindste at give en sidste chance til den som står og
tøver.

> Det er vel og bra, men om du ikke KUNNE løse problemet på den
> måte med at din partner var åpen og ærlig, - du makter ikke å
> gjøre det han ber om, og så sier din partner for alvor, - nå
går
> jeg og finner en annen, du kan jo ikke mer... ?

Nej men så må han jo netop gå. For så magter jeg ikke at hive
mig ud af min indre situation og han magter ikke at ligger under
for den længre. Det faktum, at der er noget jeg ikke magter
fører ikke automatisk ansvaret overpå min partner, så han må
magte mere. Det kan man simpelthen ikke forlange af en partner.
Han eller hun har jo også sine egne grænser. Er de nået og kan
han/hun ikke mere, så mener jeg faktisk det er mest reelt at råbe
hjælp til sin partner en sidste gang af sine lungers fulde kraft
og hvis man ikke får svar, så må man gå for ikke at ødelægge sig
selv.

Mange hilsner
Puk

---

"Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> skrev i en meddelelse news:ijRD8.4688$HN.154565@news010.worldonline.dk...
> "Lillie Brent" <brentbarn@msn.com> skrev i en meddelelse
> news:su4uduoqq2o58qjbutg379qnvu42dk5imt@4ax.com...

Hej Puk og Lilli
Jeg har snippet en masse.
>
> > Ingen blir sindsyg av mangel på sex, sex er ikke en
> > livsnødvendighet, en slik påstand er mer en unnskyldning for å
> få
> > det som man ønsker. Det kan være hardt, ja, men ikke umulig.
>
> Nej man bliver ikke nødvendigvis sindsyg af manglen på sex, men
> jeg tror på at manglen på sex/intimitet faktisk kan føre til, at
> man føler, at man er ved at blive idiot.

Man kan ihvertfald føle sig syg indeni. Og få tanken at det måske
er en selv den er gal med, eller at man er urimelig.
>
> For mig var det ikke orgasmen og det rent tekniske ved sex, som
> var det største problem. Det var følelsen af at stå alene.
> Følelsen af at vi ikke var hinanden nær. Det var manglen på at
> blive rørt ved og føle mig kærtegnet som et udtryk for varme
> følelser. Det var følelsen af isolation fra min partner. Og alt
> det kom sig af manglende kys og klem, manglende sex, manglende
> lange morgener hvor vi ikke kunne holder nallerne fra hinanden,
> manglende aftner hvor vi puttede os ind til hinanden og grinede
> af de samme dumme film.
>
> Nej jeg var ikke ved at blive sindsyg, men til sidst kunne jeg
> dårligt fokusere på noget andet. Mit savn var så reelt, at jeg
> faktisk på et tidspunkt brød ud i spontan gråd da en mandlig
> kollega gav mig et knus og fortalte mig, at jeg var smuk.
>
> Jeg har sagt det før og siger det gerne igen. Det er min
> overbevisning, at det er langt sværere at leve med et savn af
> noget som har været end noget som man aldrig har haft inden for
> rækkevidde. Det var præcist det som skete for mig. Jeg kunne
> dårligt tænke på andet og hvis min mand kom til at røre ved mig
> helt tilfældig var det næsten som at få fysisk stød.

Det er det jeg mener med at det er nemt at leve i cølibat hvis det
et et valg man har truffet. Det svære kommer hvis det bliver en
påduttet at sådan er det bare af den ene eller den anden årsag.
Jeg kan ihvertfald ikke i det lange løb blive ved at være forstående
husker jeg noget om fra dengang jeg var i den situation.
>
> Det kan godt være, at det ikke er sindsyge, men det er et reelt
> savn, som man ikke kan leve med i det lange løb. Det er som at
> gå rundt i en konstant følelse af afvisning.

Det var ved det punkt jeg fik noget der mindede om stærke
mensessmerter eller veer når det var rigtig slemt.
>
> > Dette høres sikkert litt ufølsomt ut fra min side, men det som
> > har vært lite berørt i denne debatten, er at alt dreier seg om
> > Michael, sett fra hans vinkel, med hans øyne, følt med hans
> > følelser, og man glemmer at det også er en person på den andre
> > siden, som føler som Michael, som er fortvilet, lei seg,
> > frustrert og kanskje også holder på å gå gå fra konseptene over
> å
> > ha en mann som Michael.
> [SNIP]
>
> Jamen selvfølgelig hører vi tingene fra Michaels side, for det er
> jo ham som fortæller.
> Så er der ikke så meget andet at gøre end at tage udgangspunkt i
> præcis hvad Michael fortæller. Man kan så vælge at stole på
> Michael som udgangspunkt eller at stille sig kritisk. Jeg vælger
> det første ganske enkelt af den grund, at jeg ikke kan se, hvad
> Michael ville få ud af at fortælle tingene på nogen anden måde
> end den han ser den på. Det hjælper ham ikke en disse at gøre
> konen værre end hun er, for så ved han jo godt, at han ikke kan
> bruge de råd han får til en brik.

Jeg ser det nok også sådan at han i det mindste forsøger at gøre
noget for at ændre det; Men det gør hun måske også på sin egen
måde. Det er ikke til at vide.

> Jeg er for såvidt ret enig med dig. Men netop det gør i mine
> øjne faktisk Michaels situation mægtig interessant som
> udgangspunkt til en generel snak om hvordan man griber problemer
> i forholdet an. Hvornår bliver det eksempelvis ok at være
> hudløst ærlig? Hvor mange hensyn skal en mand som Michael tage
> til sin kone og hendes dårlige samvittighed? Sådan helt reelt
> for uanset hvor elendigt konen så måtte have det, så betyder det
> jo faktisk ikke, at Michael ligger inde med uanede ressourcer.
> Han løber også tom på et tidspunkt, og når konen så ikke vil i
> kommunikation, så har han ikke nogen chance for at tanke sine
> ressourcer op i en kilde af håb, for den får han ikke adgang til.

Måske er det kun et problem for Michael, og så kan jeg da godt
se hvis hun ikke synes at der er noget at løse. Ihvertfald ikke hvis
hun tror at han til sidst bare accepterer at der er lukket.

Ghita

---

"Ghita" <mammasine@bonbon.net> skrev i en meddelelse
news:abpb4k$m32$1@sunsite.dk...

Hejsa Ghita

> Man kan ihvertfald føle sig syg indeni. Og få tanken at det
måske
> er en selv den er gal med, eller at man er urimelig.

Ja afgjort.
For mig var det så også vanvittigt irriterende hele tiden at være
så fokuseret på een ting.
Det tog så meget energi fra alt muligt andet.

> Det er det jeg mener med at det er nemt at leve i cølibat hvis
det
> et et valg man har truffet. Det svære kommer hvis det bliver en
> påduttet at sådan er det bare af den ene eller den anden årsag.
> Jeg kan ihvertfald ikke i det lange løb blive ved at være
forstående
> husker jeg noget om fra dengang jeg var i den situation.

Det kan jeg godt forstå.
Det er også det som er min pointe. Uanset hvor meget Michaels
kone har brug for forståelse, så kan det godt være, at Michael
simpelthen ikke længere formår at forstå. Det har han gjort i
årevis og nu er der ikke mere forståelse tilbage.

> Jeg ser det nok også sådan at han i det mindste forsøger at
gøre
> noget for at ændre det; Men det gør hun måske også på sin egen
> måde. Det er ikke til at vide.

Nej det er det ikke. Og hvad værre er, det er det jo heller ikke
for Michael, hvis hun ikke gør opmærksom på det. Jeg tror
forståelse og overbærenhed rækker meget længere, hvis man i det
mindste føler at partneren forsøger at møde en på midten. Dermed
ikke sagt at den så er uendelig, blot at den rækker længere.

> Måske er det kun et problem for Michael, og så kan jeg da godt
> se hvis hun ikke synes at der er noget at løse. Ihvertfald ikke
hvis
> hun tror at han til sidst bare accepterer at der er lukket.

Lige præcis. Det er også derfor jeg mener, at Michael er nødt
til at gøre hende opmærksom på, at det faktisk går hen og bliver
et problem for hende også, hvis hun ikke tager det alvorligt.
Det kan godt være, at hun ikke ser det som noget særligt. At hun
på en liste over 10 ting i forholdet der var irriterende ville
have det på sidste-pladsen eller slet ikke med. Sådan ville det
nok have været for min ex-mand. Det var først da det gik op for
at problemet var alvorligt nok i mine øjne til at han risikerede
at miste mig, at han kunne se nødvendigheden at engagere sig i
problematikken.

Mange hilsner
Puk

---

"Ghita" <mammasine@bonbon.net> wrote in message
news:abpb4k$m32$1@sunsite.dk...
> > > Ingen blir sindsyg av mangel på sex, sex er ikke en
> > > livsnødvendighet, en slik påstand er mer en unnskyldning for å
> > få
> > > det som man ønsker. Det kan være hardt, ja, men ikke umulig.
> > Nej man bliver ikke nødvendigvis sindsyg af manglen på sex, men
> > jeg tror på at manglen på sex/intimitet faktisk kan føre til, at
> > man føler, at man er ved at blive idiot.
>
> Man kan ihvertfald føle sig syg indeni. Og få tanken at det måske
> er en selv den er gal med, eller at man er urimelig.
Sygdom er FUNKTIONSNEDSÆTTELSE , evt med smerter, og selvfølgelig er erotisk
sult en lækkersult som man kan fortrænge uden bivirkninger og katolske
præster der føler et kald til noget åndeligt har i århundreder været et
godt eksempel på idealisme der vælger jagten på anerkendelse fra .
Og når ikke sex er om at få børn, så er det jo om magt og status.
I Katolsk orientering bladet, denne uge skriver en præst om
driftssublimeringens "subjektive kreativitet" og giver kloge grunde til at
cølibat bør ikke afskaffes.(hvilket mange har foreslået pga opblæsning af
nogle få pædofilovergreb på messedrenge).

Jeg mener dog at når kirken har svært ved at få præster - lønnen er
halvdelen af folkekirkens! - så bør markedsmekanismerne få dem til at slække
på kravene, forsøgsvis i visse områder.

Bo Warming 35861000

---

"Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> skrev:
>"Lillie Brent" <brentbarn@msn.com> skrev i en meddelelse

Beklager at det tok slik tid å svare deg her, men har vært bort
ei uke, - bl.a feiret "17. mai"! Den dagen kjenner dere vel ikke
i Danmark?

>Det jeg derimod mener er, at der kan komme et punkt hvor man er
>nødt til at sige til sin partner, at hvis man ikke sammen får det
>her forhold på ret køl igen, så ender man med at gå til en anden
>for at få sine behov dækket. Ikke som en trussel men som en
>ærlig beretning om, hvad der foregår indeni en. En beretning som
>med al tydelighed gerne skulle vise, at man faktisk helst vil
>have det forhold man nu engang har på fode igen, men at man ikke
>orker at føle at man er alene med det længere.

Ja, og her er vi helt enige, og det er vi vel stort sett hele
veien, men i forhold til Michael, er vi nok ikke helt på
bølgelengde. Men det beror nok mer på at jeg forsøker å være
realistisk, - jeg tenker praktisk, og ikke på det ideelle som jeg
ikke tror vil ha noen effekt i Michaels tilfelle.

>Nej man bliver ikke nødvendigvis sindsyg af manglen på sex, men
>jeg tror på at manglen på sex/intimitet faktisk kan føre til, at
>man føler, at man er ved at blive idiot.

Det kan jeg godt forstå... Jeg ville nok slett ikke vært glad for
en slik situasjon, men jeg tror faktisk at man er med på å skape
den situasjonen selv hos seg og sin partner, så det største
problemet ligger vel egentlig hos seg selv. Man begynner å
fokusere på et savn, og gjør det til langt mer enn det fortjener.
Man kjører seg fast i et spor man vanskelig kommer ut av, - alt
dreier seg til sist om seg selv og hvor trist man har det, at man
ikke lenger evner å tenke så fornuftig som man burde. Og det
siste man tenker, er nok rasjonelle tanker på partnerens vegne.

>Nej jeg var ikke ved at blive sindsyg, men til sidst kunne jeg
>dårligt fokusere på noget andet. Mit savn var så reelt, at jeg
>faktisk på et tidspunkt brød ud i spontan gråd da en mandlig
>kollega gav mig et knus og fortalte mig, at jeg var smuk.

Ja, og er man først kommet SÅ langt i sin egen spiral, vil jeg
tro det er meget vanskelig å komme seg ut av ved egen hjelp. Det
krever i såfall enorm egenvilje samt omsorg, forståelse og vilje
av den partner du lever sammen med.

>Jeg har sagt det før og siger det gerne igen. Det er min
>overbevisning, at det er langt sværere at leve med et savn af
>noget som har været end noget som man aldrig har haft inden for
>rækkevidde. Det var præcist det som skete for mig. Jeg kunne
>dårligt tænke på andet og hvis min mand kom til at røre ved mig
>helt tilfældig var det næsten som at få fysisk stød.

Det er alltid svært å savne noe man har satt stor pris på, og man
vil ikke savne noe man ikke vet hva er. Det er jeg helt enig med
deg i.

[SNIP]

>Som jeg har læst Michaels indlæg, så er situationen mellem han og
>hans kone ikke nogen ny ting. Jeg ser for mit indre blik en mand
>som i årevis har forsøgt at råbe sin kone op uden held. Det kan
>skyldes et utal af ting og "skylden" for at det er gået som det
>er ligger sikkert lige meget hos Michael og hans kone (det gjorde
>det i hvert fald for min mand og jeg).

Nettopp, og det var det såvel i det tilfelle jeg selv kjenner til
også. Det er bare synd vi hører alt fra en side, for jeg har
alltid lært meg at det er en annen side med som man må ta hensyn
til, selv om man ikke kjenner den. Å bearbeide et problem ut fra
et utsagn, kan ofte bare gjøre alt til det verre, fordi man ikke
tar med vesentlige ting i sin bedømning av sagen. Ofte er ikke
den versjonen man får servert korrekt overhodet, og velger man å
ta stilling til ting ut fra en parts utsagn, mener jeg man leker
en farlig lek. Problemer mellom to mennesker er en meget alvorlig
ting.

>Måske er det fordi jeg selv har oplevet det, men jeg husker hvor
>rystet min mand var, da jeg kom og fortalte ham, at jeg var ved
>at forelske mig i en anden og at hvis vi skulle redde vores
>forhold, så skulle det være nu. Det han var mest rystet over
>var, at jeg led så meget som jeg gjorde. Det anede han ganske
>enkelt. Men det var søreme ikke fordi jeg ikke havde forsøgt at
>formidle det. Det havde jeg gjort utallige gange. I starten var
>jeg selvfølgelig forsigtig og ville nødig såre, så jeg forsøgte
>at sige tingene så mildt som muligt og "passe meget på ham" når
>jeg fortalte ham om mine savn og længsler. Resultatet var, at
>han ikke tog det så seriøst endda. Da han så først havde hørt
>sangen nok gange, så blev det nemlig til en sang for ham. Han
>hørte mig måske men han lyttede ikke. Erfaringen fortalte ham
>jo, at jeg bare skulle have lov til at sige det hele, så ville
>alt være godt igen i en periode..........så behøvede han ikke
>gøre noget. Han begyndte at opfatte det som brok og ikke som
>reel smerte, for han hørte det for tit uden at forstå.

Ja, her er nok en lei felle som mange går i, det minner meg om de
mange advarsler man hører ved børneoppdragelse, man skal ikke gå
og mase og kjase om ting hele tiden, da det blir så monotont at
ingen oppfatter det som beskjeder eller irettesettelser
overhodet. Man oppnår mer med store men få konflikter hvor man
holder fast på sitt syn koste hva det koste vil. Nok får være
nok, dessuten er det alltid enklere å rette opp ting før de går
for langt.

>Det er her jeg forestiller mig at Michael er. Blot i mine sko og
>ikke min exmands sko.

Jo kanskje... Men jeg mener at Michael er gått lenger i
utviklingen enn du var, jeg mener Michael har hatt mange oppgjør
allerede uten resultater, og at han er kommet til et punkt hvor
han er så desperat at han ikke lenger vet sitt eget beste. Alt
han vil foreta seg fremover, vil bare forverre situasjonen, fordi
han ikke lenger er villig til å gå på noe kompromiss med sin
kone, og alt han vil forsøke, får hans kone til å bakke mer og
mer ud fordi hun aldri vil stole på hans velvilje lenger. Skal
man legge lit til en god del av de impulser jeg har fått av
Michael, så vil jeg tro det beste er å bryte forholdet, med
mindre han er villig til å gå inn i en eller annen form for
terapi med sin kone. Michael er ikke lenger i stand til å gjøre
noe som vil virke gunstig overfor sin kone, fordi dette har
pågått for lenge, og toppet seg dit hen at Michael ikke lenger
har ork eller vilje til å gi noe til sin kone, og hun er slett
ikke istand til å se noe positivt i hans forsøk, i tillegg til
manglende ork eller vilje. Det er ikke bare Michaels kone som
burde vært ristet litt i, men Michael burde også blitt gjort
oppmerksom på hvor det bærer med deres forhold. Noen burde
fortalt ham at enten må de begge søke profesjonell hjelp, eller
så ryker forholdet...

>Jamen det siger jeg heller ikke, at hun ikke har. Og jeg siger
>heller ikke, at alt vil forandre sig som ved et trylleslag, når
>blot Michael får det sagt. Det jeg siger er, at han er nødt til
>at vække sin kone, så hun fatter, at hvis ikke de tager fat om
>det her problem på en eller anden måde (det være sig terapi
>sammen, hver for sig, hjemmeøvelser eller noget helt andet) så
>ender hun med at miste ham.

Kanskje hun VIL miste ham? Men OK, som nevnt over, jeg tror ikke
det hjelper Michael å si noe som helst til sin kone, jeg tror han
har sagt det som er mulig for ham å si allerede. En trussel i
tillegg, vil ikke hjelpe i deres tilfelle fordi forutsetningene
er feil...

>Det er garanteret ikke i Michaels kones interesse, at han finder
>en anden at dyrke sex med, og Michael siger jo også, at det
>egentlig heller ikke er i hans. Men Michael siger samtidig, at
>han føler sig tømt for ideer og ikke længere kan leve med at føle
>sig fastlåst. Min tanke er så, at hvis Michael får vækket sin
>kone og kan mærke at hun nu tager problemet lige så seriøst som
>han, så vil han måske netop få mere overskud til også selv at
>kæmpe indenfor forholdets grænser.

Ja, _dersom_ hun vekkes ja. Problemet er at Michael prøver ut fra
sine forutsetninger, og har prøvd ALT! Han burde kanskje prøvd
ideer fra en profesjonell, utarbeidet i samarbeid med sin kone...

>Desværre lader det til at Michael afviser ideen, fordi det reelt
>er for sent. Han føler sig så tom og afvist, vred og alene, at
>han end ikke orker at give sit forhold en chance. Han *har*
>ganske enkelt ikke mere at gi' af. Det kan man så debattere om
>man synes er rimeligt og ret eller ej. Men det ændrer ikke det
>faktum, at Michael ikke føler, at han har mere at gi' af. Han
>har allerede givet det hele og selvom han måske ikke har prøvet
>alt hvad prøves kan, så vælger jeg at tro på, at han har prøvet
>alt hvad han har formået at prøve. Mere kan man ikke forlange af
>et menneske.

Det høres meget smukt ud, men egentlig er det litt egoistisk det
hele. En mann som har prøvd alle sine ideer, har ikke prøvd alt.
Han føler seg tom fordi han ikke har flere ideer, men hadde han
virkelig brydd seg så mye som han sier at han gjør om sin kone,
så hadde han slept henne mot sin vilje til nærmeste kontor for
prfesjonell hjelp. (Litt overdrevet...*S*) Han ville gjort hva
som helst, og ikke stoppet når sine egne ideer gikk tom. Menn er
stolte "dyr" som gjerne vil klare alt selv og på sin måte, - min
påstand *S*

>Jeg er for såvidt ret enig med dig. Men netop det gør i mine
>øjne faktisk Michaels situation mægtig interessant som
>udgangspunkt til en generel snak om hvordan man griber problemer
>i forholdet an. Hvornår bliver det eksempelvis ok at være
>hudløst ærlig? Hvor mange hensyn skal en mand som Michael tage
>til sin kone og hendes dårlige samvittighed? Sådan helt reelt
>for uanset hvor elendigt konen så måtte have det, så betyder det
>jo faktisk ikke, at Michael ligger inde med uanede ressourcer.
>Han løber også tom på et tidspunkt, og når konen så ikke vil i
>kommunikation, så har han ikke nogen chance for at tanke sine
>ressourcer op i en kilde af håb, for den får han ikke adgang til.

Rent teoretisk er det jo en interessant sag, men ellers bare
tragisk.

Teoretisk mener jeg at man for det første burde gjort noe FØR man
kom så langt i prosessen som det Michael er. Men er man først
kommet SÅ langt, mener jeg at de to ikke lenger er i stand til å
løse et slikt problem, fordi det krever arbeid og vilje som de to
ikke lenger har. Likevel tror jeg at det er muligheter mellom de
to, men ikke på Michaels premisser, ei heller på hans kones
premisser.

>Nej jeg vil ikke lægge hele ansvaret over på Michaels kone. Men
>jeg vil heller ikke fritage hende fra at være nødt til at gøre en
>indsats blot fordi hun har dårlig samvittighed. Det skulle ikke
>undre mig, om ikke også Michael får dårlig samvittighed over at
>føle, at han presser sin kone.

Michael har det ikke lett nei, og heller ikke hans kone. Men vi
skal heller ikke se bort fra at hans kone ikke KAN eller ikke VIL
fortsette forholdet, men at hun bare føler at hun MÅ pga Michael
eller andre årsager.

>Som jeg opfatter det, så har Michael nemlig tænkt og tænkt på sin
>kone og taget hensyn i alle ender og kanter så langt som han
>formåede og faktisk længere end rimeligt er overfor både han selv
>og konen.........for han har tømt alle sine ressourcer uden at
>komme ind på livet af sin kone. Det bliver nu ris til begges
>røv.

Ja, dersom de to ikke vil prøve andre metoder enn de de selv kan
komme opp med, så er de dømt til undergang. De motarbeider
hverandre hele tiden, og da MÅ det gå galt. Men før Michael
vurderer å finne seg en elskerinne vil jeg bare si, - bryt
forholdet FØRST!

>Faktisk løste responsen ikke problemet. Jo lige den aften *S*.
>Men det var jo ikke ren magi. Bagefter kæmpede vi da med at få
>tingene bragt på ret køl. Det tog blod, sved og tårer i flere
>omgange, men den aften fik vi i det mindste kontakt. Vi fik
>slået hul på den byld der var så fuld af alle de ting vi ellers
>*ikke* fik sagt.

Det høres så sunt og godt ud. Og dette er kun mulig når to
mennesker virkelig bryr seg om hverandre, og er villige til å
ofre litt av seg selv for å oppnå et resultat. Hadde dere ikke
hatt det overskuddet eller den viljen, ville det blitt et annet
resultat.

>Havde min mand på det tidspunkt ikke reageret på min udmelding,
>så var jeg endt i armene på en anden. Det er jeg ikke et øjeblik
>i tvivl om. Men jeg tror nu nok, at jeg var flyttet først. Jeg
>har altid svoret, at jeg aldrig ville være utro, og det holder
>jeg fast i med næb og kløer. Det er et kardinal punkt for mig i
>et forhold.

Og det synes jeg også er meget korrekt.

>Den umiddelbare respons som der er brug for er nemlig i mine øjne
>ikke sex. Det er følelsen af at blive hørt, at ens behov bliver
>taget alvorligt og at ens partner slår sig sammen med en og
>siger, "ja jeg vil være med til at gøre en aktiv indsats for at
>redde vores forhold". Selvom Michael måske ikke tror det nu, så
>vil jeg næsten æde min morfars gamle hat på, at i situationen
>ville selv sådan en udmelding føles som et mirakel og dermed give
>mere mod på at kæmpe for forholdet sammen.

Ja, om partneren vil, orker eller bryr seg, og han selv kan komme
opp med et helt nytt konsept som ikke er prøvd før, og som hun
virkelig tror på. Hører du hvor usannsynlig det høres ud?

>Naturligvis vil en partner føle sig svigtet, hvis man stiller sit
>behov for sex et andet sted. Men efter min bedste overbevisning,
>så har partneren faktisk svigtet sig selv ved ikke at gå ind i
>problemstillingen og tage den op. Det kan godt være, at der er
>særlige årsager til at man ikke kan dyrke sex, men så må de dælme
>på bordet. Kan man ikke alene (fordi man måske slet ikke er så
>bevidst om hvad det er), ja så må man jo eventuelt foreslå
>terapi. Det holder ikke at sætte sig ned og sige, "jeg kan ikke,
>og du svigter mig, hvis du går et andet sted hen". Det er i mine
>øjne at lægge problemet fra sig og dermed faktisk at lægge sin
>partner fra sig. Det holder ikke.

Vel, jeg synes en slik innstilling minner meg litt om
likegyldighet, manglende evne til egentlig å bry seg, eller at
vedkommende virkelig ikke MAKTER å bry seg, på samme mmåte som
Michael føler at han ikke kan mer. I det tilfellet jeg nevnte
tidligere av samme karakter, maktet ikke konen å gi mannen det
han ville ha, og det gikk så langt at hun havnet på
nervesanatorium før han forstod at det hun sa var sant. Hun var
overarbeidet både fysisk og psykisk, og maktet bare ikke. Mannen
gikk hjemme og samlet energi til konen kom hjem sliten og trett,
og han hjalp ikke mye til for at hun skulle få slappe av etter
dagens slit akkurat. Det måtte bare gå galt.

>Nej men den bliver heller ikke bedre af at partnere i årevis
>stiller sig til tåls med at man begge lever i skyggen af den
>dårlige samvittighed. Der skal en aktiv indsats til fra den som
>har den dårlige samvittighed og der mener jeg faktisk at det er
>en pligt som partner at råbe op, når tiden er ved at rinde ud,
>for i det mindste at give en sidste chance til den som står og
>tøver.

Vel, jeg er vel ikke helt uenig i det, men jeg mener også at den
som ikke vil eller føler at han/hun kan gjøre en innsats, burde i
større grad ta konsekvensen og gå sin vei. Men ofte blir ikke det
akseptert av partneren, som ikke vil gi slipp. Hva vet vi om
dette i Michaels sag?

>Nej men så må han jo netop gå. For så magter jeg ikke at hive
>mig ud af min indre situation og han magter ikke at ligger under
>for den længre. Det faktum, at der er noget jeg ikke magter
>fører ikke automatisk ansvaret overpå min partner, så han må
>magte mere. Det kan man simpelthen ikke forlange af en partner.
>Han eller hun har jo også sine egne grænser. Er de nået og kan
>han/hun ikke mere, så mener jeg faktisk det er mest reelt at råbe
>hjælp til sin partner en sidste gang af sine lungers fulde kraft
>og hvis man ikke får svar, så må man gå for ikke at ødelægge sig
>selv.

Ja, det er så sant som om jeg skulle skrevet det selv...*S*

--
Lillie

---

Michael Jørgensen wrote:

> Men jeg kan dårligt trøste hende i sin dårlige samvittighed, når jeg
> selv er sur og ked af det.
>
> Jeg er bare så gal, lige nu.

Og så er der ikke noget at stille op
Vrede og frustration er det dårligst tænkelige udgangspunkt
for en konstruktiv dialog.

Du skal ikke trøste hende, lige så lidt som hun ønsker
at jeres forhold skal fungere dårligt, lige så lidt ønsker
du det jo.

Som udgangspunkt ønsker i vel det samme, at forholdet
består som et harmonisk forhold, hvor i respekterer
hinanden, elsker hinanden og viser hinanden kærlighed.

Jeg kan bruge at skrive, så for at åbne op for en dialog
med min kone, skrev jeg et brev til hende, hvor jeg
beskrev det forhold jeg ønskede vi skulle have, der
stod intet om sex i det brev, men en masse om
kærlighed, varme, ømhed og nærhed, så vidste hun
hvad jeg ville med vores ægteskab og det jeg sagde
og gjore var et forsøg på i fællesskab med hende at
finde frem til de ting, der kunne knytte os sammen.
Min kone modtog oplægget åbent og fortalte, at det
var hvad hun også ønskede.
Enhvær hyggestund vi etablerede gik jeg ind i uden
forventninger til eller krav om at det endte med sex,
der kunne gå uger hvor vi ikke havde sex og ind imellem
kunne det ske vi havde sex 2 gange på en uge og så igen
en pause på nogle uger.

Vores hyggestunde bestod af at vi snakkede om
verdens-situasionen, snakkede om fælles oplevelser
der rummede glæder for os begge, i hvilke situationer
jeg f.eks. havde følt enorm ømhed og kærlighed for/til
hende, fundet hende smuk og dejlig, beundret hende,
været stolt af hende.
Jeg undgik at diskutere emner der ville få mirt blod
på kogepunktet ( og hendes med *GGG*)

Men det tog altså ca. 5-6 år

MVH
Henning

--
"Det der ikke tager livet af dig, gør dig stærkere"

---

Michael Jørgensen skrev:

Hej Michael

> Vi har været gift i 9 år, og vort sexliv fungerer ikke tilfredsstil-
> lende (for mig). Hun har yderst sjældent lyst, og vi elsker højst en
> gang om måneden.

Kan du huske sidste gang i havde det godt seksuelt set?

Hvad er forskellen fra da af til nu?

Tillad mig et vildt gæt, sidste gang i havde det godt seksuelt set, var
førend ungerne blev født. Siden da har i haft travlt med alle mulige
andre ting end med jer og jeres indbyrdes forhold.

Hvornår har i sidst haft en weekend, hvor det eneste i skulle lave var
at forkæle hinanden?

Tror du ikke hun savner det ligeså meget som du gør?

> For mig er det stærkt utilfredsstillende.

Det er det sikkert også for hende, hun er måske bare bedre end dig til
at undertrykke det.

> Jeg vil gerne høre, om andre mænd har (eller har haft)

Ja. Det tror jeg alle mænd har været ude for, uanset hvor gravid man
har været.

> det samme problem, og forslag til hvordan jeg kan komme videre.

Prøv at bruge noget tid på dig selv, alene, tag på fisketur og lad tan-
kerne flyde om hvordan du gerne vil have at din verden ser ud om 10 år.

Overvej at fortælle kvinden om dine tanker, når du er færdig med at
tænke dem.

> Vi har det godt sammen på alle andre områder, og vi kan godt finde ud
> af at tale sammen, både om gode oplevelser og om problemer, også
> dette.

Det lyder lovende.

> Hvilke andre muligheder har jeg?

Finde ud af om kvinden har det på samme måde og i givet fald finde en
løsning på problemet sammen med hende.

> Jeg kan da ikke være den eneste mand i Danmark med dette problem?!?

Nejda, du er hverken mindre åndssvag end os.

> Jeg ser frem til en konstruktiv debat. Jeg diskuterer også gerne via
> privat e-mail.

Hvis du holder diskutionen i gruppen, er der risiko for at flere får
gavn af den.

Med venlig hilsen

Peder
--
Fix Outlook Express 5.*:
<URL: http://home.in.tum.de/~jain/software/quotefix.php >

---

"Peder Vendelbo Mikkelsen" <pedervm@myrealbox.com> wrote in message news:<ab6s29.1qg.1@mjoelner.aaks.aarhus.dk>...
> Michael Jørgensen skrev:
>
> Hej Michael
>
> > Vi har været gift i 9 år, og vort sexliv fungerer ikke tilfredsstil-
> > lende (for mig). Hun har yderst sjældent lyst, og vi elsker højst en
> > gang om måneden.
>
> Kan du huske sidste gang i havde det godt seksuelt set?
>
> Hvad er forskellen fra da af til nu?
>
> Tillad mig et vildt gæt, sidste gang i havde det godt seksuelt set, var
> førend ungerne blev født. Siden da har i haft travlt med alle mulige
> andre ting end med jer og jeres indbyrdes forhold.

Det var et problem også før børnene blev født.

> Prøv at bruge noget tid på dig selv, alene, tag på fisketur og lad tan-
> kerne flyde om hvordan du gerne vil have at din verden ser ud om 10 år.
>
> Overvej at fortælle kvinden om dine tanker, når du er færdig med at
> tænke dem.

Hvis du selv har været i samme situation, hvilke tanker har du da gjort,
og hvad sagde du til din kone/kæreste? Jeg søger noget sparring omkring
mine handlemuligheder.

[snip]

> Hvis du holder diskutionen i gruppen, er der risiko for at flere får
> gavn af den.

OK

> Med venlig hilsen
>
> Peder

-Michael.

---

Michael Jørgensen skrev:

Hej Michael

> Det var et problem også før børnene blev født.

Ok, du kan godt huske sidste gang i havde det godt seksuelt set. Hvad
er forskellen fra da af til nu?

Jeg kender et par kvinder som næsten er gået i stå, seksuelt set, fordi
de ikke bryder sig om hvordan de ser ud når de er nøgne (i tankerne ser
de sig stadigvæk som alt for tynde teenager-piger. Nej, de er ikke ret
overvægtige eller noget (højst 5-10 kg), de lever bare ikke op til det
billede de har af sig selv i tankerne).

En anden er gået i stå, selvom hun er i et forhold, på grund af at hun
er ved at erkende at min chef ikke forlader konen og gifter sig med
hende (de har været elskende siden de mødte hinanden til sommerfest
første gang, hun er 5 år yngre end han er).

De ovennævnte eksempler skal udelukkende bruges som illustration til
hvad der kan gør at nogle mennesker går i stå, seksuelt set.

Jeg selv har ikke noget der ligner et sex-liv, da jeg har valgt at
bruge alt for meget tid på arbejdet i øjeblikket (jeg involvere mig
med vilje ikke, når jeg går i byen, på grund af at jeg ikke vil i en
situation hvor ankepunktet er mine prioriteringer.

I øvrigt er jeg også alt for træt, til at kunne holde mig vågen til en
ordentlig omgang sex ret tit.

>> Prøv at bruge noget tid på dig selv, alene, tag på fisketur og lad
>> tan- kerne flyde om hvordan du gerne vil have at din verden ser ud
>> om 10 år.

>> Overvej at fortælle kvinden om dine tanker, når du er færdig med at
>> tænke dem.

> Hvis du selv har været i samme situation, hvilke tanker har du da
> gjort, og hvad sagde du til din kone/kæreste?

Tjoh, jeg gjorde mig nogle vældige tanker engang. Virkeligheden over-
halede dem, ved at en bekendt fortalte mig at min kæreste havde været
mere end almindelig venlig når hun var i byen med veninderne.

Efter at have ventet og været tålmodig i et par uger, sprang boblen
ved at jeg spurgte hende ligeud om hun var eller havde været mig utro.

Hun svarede ikke men begyndte at græde, jeg vidste godt at det ikke var
nødvendigt at hun svarede. Selvom jeg er fatsvag, og er dårlig til at
fornemme den slags, vidste jeg godt hvad klokken var slået: hvis for-
holdet skulle holde fra min side af, så skulle der snakkes. Der skulle
fortælles om hvorfor, hvordan og hvad vi gjorde fremover (hvordan skul-
le jeg kunne stole på hende når hun var i byen med veninderne?).

> Jeg søger noget sparring omkring mine handlemuligheder.

Det er ikke mange du har. Den bedste er at tale med hende, når du er
i stand til at gøre det uden at eksplodere og skabe dig tosset.

I princippet bliver du nødt til at tænke dig så godt om, at du ved hvad
du vil gøre hvis hun gør det ene eller det andet.

Måske er det en god ide, at du præsenterer dine tanker for hende og
lader hende tænke over dem og hun så skal tage tråden op når hun er
parat til det. Aftal f.eks. at hun har 14 dage til at tænke i og at
i derefter skal tale om det. Risikoen er at hun overbeviser sig selv
om at du er på vej væk fra hende, hvis du fornemmer det skal du, hvis
du vil hende, bryde 14-dages aftalen og tage snakken med hende til den
er færdig (også selvom i taler hele natten).

Med venlig hilsen

Peder
--
Fix Outlook Express 5.*:
<URL: http://home.in.tum.de/~jain/software/quotefix.php >

---

----- Original Message -----
From: "Peder Vendelbo Mikkelsen" <pedervm@myrealbox.com>
Newsgroups: dk.snak.seksualitet
Sent: Friday, May 10, 2002 8:29 PM
Subject: Re: Hun har sjældent lyst


[SNIP]
> De ovennævnte eksempler skal udelukkende bruges som illustration til
> hvad der kan gør at nogle mennesker går i stå, seksuelt set.

Jamen, det er da en katastrofe! Hvordan kan folk opretholde et velfungerende
parforhold, når den ene part ustandseligt er utilfreds og sur og tvær og går
og mugger. Og det værste er jo, at det bliver en ond cirkel. Når jeg gang på
gang på gang bliver afvist, så gider jeg sgu da ikke være særlig kærlig over
for hende. Der kan nemt gå en uge, hvor jeg er sur og i dårligt humør. Og så
har hun den frækhed(!) , dælme at sige til mig, at så er det jo også min
egen skyld, at hun ikke har lyst. Argh, jeg bliver så gal...

[SNIP]

> Det er ikke mange du har. Den bedste er at tale med hende, når du er
> i stand til at gøre det uden at eksplodere og skabe dig tosset.

Jeg er rolig og forstående. Problemet er, at hun får dårlig samvittighed.
Den kan jeg i hvert fald SLET ikke bruge til noget. Her i denne forlængede
weekend siger hun så flere gange til mig, efter en afvisning, at der er
masser af muligheder endnu. Men det er jo løgn, hun ved udemærket godt, at
hun ikke har en skid lyst, og at der næppe bliver noget sex i denne weekend
heller. Men hun LADER SOM OM ved at foregive, at der er muligheder. Det er
jo LØGN.
>
> I princippet bliver du nødt til at tænke dig så godt om, at du ved hvad
> du vil gøre hvis hun gør det ene eller det andet.

Jeg er egentlig ikke bekymret over, at hun går fra mig eller har en anden.
Men jeg ved bare ikke, om jeg skal være sur i mit nuværende forhold, eller
ked af det uden.
>
> Måske er det en god ide, at du præsenterer dine tanker for hende og
> lader hende tænke over dem og hun så skal tage tråden op når hun er
> parat til det. Aftal f.eks. at hun har 14 dage til at tænke i og at
> i derefter skal tale om det. Risikoen er at hun overbeviser sig selv
> om at du er på vej væk fra hende, hvis du fornemmer det skal du, hvis
> du vil hende, bryde 14-dages aftalen og tage snakken med hende til den
> er færdig (også selvom i taler hele natten).

Risikoen er snarere, at hun bliver ked af, at jeg er sur og muggen, og så
føler hun, at det er hendes skyld, og så får hun dårlig samvittighed, og så
skal jeg høre på det.

>
> Med venlig hilsen
>
> Peder
> --
> Fix Outlook Express 5.*:
> <URL: http://home.in.tum.de/~jain/software/quotefix.php >
>
>

---

"Michael Jørgensen" <ccc59035@vip.cybercity.dk> skrev i en
meddelelse news:abissv$nd6$1@news.cybercity.dk...

> Jamen, det er da en katastrofe! Hvordan kan folk opretholde et
velfungerende
> parforhold, når den ene part ustandseligt er utilfreds og sur
og tvær og går
> og mugger.

Det kan de heller ikke i det lange løb *S*.

> Og det værste er jo, at det bliver en ond cirkel. Når jeg gang
på
> gang på gang bliver afvist, så gider jeg sgu da ikke være
særlig kærlig over
> for hende. Der kan nemt gå en uge, hvor jeg er sur og i dårligt
humør. Og så
> har hun den frækhed(!) , dælme at sige til mig, at så er det jo
også min
> egen skyld, at hun ikke har lyst. Argh, jeg bliver så gal...

Du lyder også meget gal. Du lyder faktisk lidt som om, du ikke
vil tage noget ansvar for den situation i er endt i. Det holder
ikke en meter, men jeg kan godt forstå, hvis du er gået lidt i
baglås.
Jeg kan dog alligevel ikke lade være med at tænke, at du
garanteret inderst inde godt er klar over, at i begge bidrager
til den dårlige stemning mellem jer, men at du lige nu føler dig
så fanget "between a rock and a hard place", at du går i forsvar
og skyder ansvaret fra dig.

Men sig mig.........lader du hende vide, når du er vred, ked af
det, bange etc? Eller er det noget du går og skumler med alene?
Det slår mig nemlig, at der er den mulighed at ligesom du føler
dig afvist rent fysisk, så føler hun at du afviser hende rent
følelsesmæssigt fordi du ikke delagtiggører hende i dine tanker.

> Jeg er rolig og forstående. Problemet er, at hun får dårlig
samvittighed.
> Den kan jeg i hvert fald SLET ikke bruge til noget.

Nej men det kan hun jo heller ikke. I dine sidste par indlæg har
du virket meget vred. Næsten som om du føler at hun med vilje
forsøger at lægge forhindringer i vejen for jer.......ja faktisk
for dig. Det ved du jo godt, at hun ikke gør.

Nu skriver du, at du er rolig og forstående.........tror du, at
hun oplever dig på samme måde?

> Her i denne forlængede
> weekend siger hun så flere gange til mig, efter en afvisning,
at der er
> masser af muligheder endnu. Men det er jo løgn, hun ved
udemærket godt, at
> hun ikke har en skid lyst, og at der næppe bliver noget sex i
denne weekend
> heller. Men hun LADER SOM OM ved at foregive, at der er
muligheder. Det er
> jo LØGN.

Ok her står jeg af, for her skinner det jo tydeligt igennem, at
du opfatter hendes handlingsmønster som noget hun med fortsæt gør
for at underminere jeres forhold. Hvilken interesse skulle hun
have i det?

Har du seriøst forsøgt at give hende et indblik i dit
følelsesliv? Jeg kan godt nu få den tanke, at du hele tiden har
forholdt dig distanceret til problematikken i et forsøg på at
forblive rolig og forstående. Det kunne være, at din kone har
brug for at se, at du ikke blot er irriteret over situationen,
men at du reelt føler dig afvist, skoddet og underkendt som
partner. At du er ked af det, rådvild og hjerteknust. Den slags
er svært at vise roligt og forstående, men måske vil det i
virkeligheden gøre det nemmere for hende, at abstrahere fra sin
dårlige samvittighed, hvis du viser hende ægte sorg og ikke blot
irritation og vrede.......endsige køligt overblik.

Jeg tror ikke din kone bevidst lyver for dig. Hun føler sig
garanteret lige så meget trængt op i en krog som du gør. Jeg
tror, hun håber så meget på, at der reelt er andre muligheder, at
hun selv tror på det. Også selvom det måske ikke plejer at være
sådan tingene går.

> Jeg er egentlig ikke bekymret over, at hun går fra mig eller
har en anden.
> Men jeg ved bare ikke, om jeg skal være sur i mit nuværende
forhold, eller
> ked af det uden.

I dine sidste indlæg har du lydt så vred, at jeg har svært ved at
forestille mig, at du ville være ked af det uden dit nuværende
forhold.

Har du overvejet muligheden for, at i tager en pause fra
hinanden? At du flytter ud i en periode som i sammen fastsætter
og holder fast i. En periode der kan give jer begge tid til at
mærke efter, om i føler der er noget at kæmpe for i jeres
nuværende forhold eller om i blot holder fast, fordi det er svært
at give slip. 3 måneder hver for sig kunne være et bud. 3
måneder hvor i selvfølgelig snakker sammen om børnene og de
praktiske ting, men ellers undlader at snakke om jeres forhold.
Ikke fordi tavshed hjælper på forståelse, men for at i lige kan
finde ud af med jer selv, hvordan i har det før i forsøger at
formidle det.
Efter de 3 måneder kunne i så tage en seriøs snak, hvor i begge
er ærlige...........helt ærlige. Også om det, at det måske
ligefrem i starten har føltes som en lettelse at være adskilt.
Altså ikke noget med at lægge låg på tingene bare fordi de måske
kan gøre ondt på den anden.

> Risikoen er snarere, at hun bliver ked af, at jeg er sur og
muggen, og så
> føler hun, at det er hendes skyld, og så får hun dårlig
samvittighed, og så
> skal jeg høre på det.

Jeg tror i begge ville have godt af at tage ansvar for jeres egne
følelser før i forsøger at tage ansvar for hinandens.

Det slog mig her den anden dag, at når man er single så er det
altså op til een selv at sørge for, at man får sine behov dækket.
Man må selv gøre det som skal til for at få den sex man har brug
for, for at få dækket sit behov for ømhed og intimitet osv osv.
Men når så folk går ind i et forhold, så er det lige som om mange
lægger det ansvar over på partneren.

Det holder efter min mening ikke.

Ligesom man som single kan være nødsaget til at anstrenge sig for
at få det man ønsker sig, så kan man altså også være nødt til det
i forholdet. Problemet er måske bare, at *forventningen* i
forholdet er en anden og dermed ligger landet nok også åbent for
større skuffelser.

Måske har du allerede været der, men hvor lang tid siden er det,
at du har forført din kone? Feteret hende?
Inden du blev gift har du garanteret været i situationer, hvor du
nærmest har hoppet på tungen for en potentiel partner. Hvornår
har du sidst hoppet på tungen for din kone?

Mange hilsner
Puk

---

Puk wrote:
> "Michael Jørgensen" <ccc59035@vip.cybercity.dk> skrev i en
> meddelelse news:abissv$nd6$1@news.cybercity.dk...

Hej Puk

> Måske har du allerede været der, men hvor lang tid siden er det,
> at du har forført din kone? Feteret hende?
> Inden du blev gift har du garanteret været i situationer, hvor du
> nærmest har hoppet på tungen for en potentiel partner. Hvornår
> har du sidst hoppet på tungen for din kone?

Det nytter ikke i den situasion som Michael og hans
kone befinder sig i!
Alt hvad han finder på vil af hans kone blive opfattet
som et pres!
Hun er bange, usikker, tynget af skyld, mindreværds-
følelser, dårlig samvittighed og blokerer på alt hvad
Michael kan finde på at gøre!
Michael på sin side kan ikke gøre noget uden på
forhånd at føle frustrasion, håbløshed og vrede!
de er inde i en selvforstærkende spiral, der bare
strammer mere og mere, der er måske kun een
sjangse for redning og det er at gå i terapi sammen,
men det er ikke sikkert det virker, men det kan være
det halmstrå, der redder dem i land.

Der kan ske det under forløbet, at de begge opdager,
at de har lyst til sex, men bare ikke medhinanden.

En god kollega som havde stor fortrolighed til mig,
fortalte hun gennem flere år havde forsøgt at få sin
mand til at være mere sammen med hende og dyrke
mere sex end de 2 gange om måneden, det kunne
svinge sig op til, når det gik "vildt for sig", da det
lykkedes at få ham til at "tage sig sammen" opdagede
hun, at hun havde enorm lyst til sex, bare ikke med ham!

> Mange hilsner
> Puk

MVH
Henning

--
Klip det bort der ikke svares på, og svar under det der citeres
Og lad ikke linielængderne overstige 65-70 tegn, ellers knækker de
når der svares på indlægget

---

Henning skrev i en meddelelse
news:3ce014e8$0$78778$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk

Kære Henning og Puk *S*

Puk wrote:
>> Måske har du allerede været der, men hvor lang tid siden er
>> det, at du har forført din kone? Feteret hende?
>> Inden du blev gift har du garanteret været i situationer,
>> hvor du nærmest har hoppet på tungen for en potentiel
>> partner. Hvornår har du sidst hoppet på tungen for din kone?

> Det nytter ikke i den situasion som Michael og hans
> kone befinder sig i!
> Alt hvad han finder på vil af hans kone blive opfattet
> som et pres!
> Hun er bange, usikker, tynget af skyld, mindreværds-
> følelser, dårlig samvittighed og blokerer på alt hvad
> Michael kan finde på at gøre!

I virkeligheden gider hun måske slet ikke have sex med ham.
Men tør ikke sige det, fordi hun så ved, han forlader hende.
Og måske "tør" hun ikke være alene eller vil ikke have, at
familien brydes op, at huset skal sælges, at hun skal til at leve
et liv, hvor hun helt alene skal tage alle beslutninger og ansvaret
for samme.
Sådan havde jeg det i sin tid, da jeg ikke længere elskede mit
første barns far. Det tog mig lang tid at tage mig sammen til
at forlade ham. Først, da jeg var ved at skrige, når han kyssede
mig, tog jeg mig sammen.

> Michael på sin side kan ikke gøre noget uden på
> forhånd at føle frustrasion, håbløshed og vrede!
> de er inde i en selvforstærkende spiral, der bare
> strammer mere og mere, der er måske kun een
> sjangse for redning og det er at gå i terapi sammen,
> men det er ikke sikkert det virker, men det kan være
> det halmstrå, der redder dem i land.

Måske, hvis de stadigvæk elsker hinanden. Det har jeg
spurgt om i et indlæg, men ikke fået svar på. Indlægget
kan vist ikke ses på alle newsservere. Kan du/I se det?
Det er fra 08.05. kl. 10.55.

> Der kan ske det under forløbet, at de begge opdager,
> at de har lyst til sex, men bare ikke med hinanden.

Det er da i hvert fald en afklaring. Som det er nu, vil det
måske kunne føles som en lettelse for dem begge.

> En god kollega som havde stor fortrolighed til mig,
> fortalte hun gennem flere år havde forsøgt at få sin
> mand til at være mere sammen med hende og dyrke
> mere sex end de 2 gange om måneden, det kunne
> svinge sig op til, når det gik "vildt for sig", da det
> lykkedes at få ham til at "tage sig sammen" opdagede
> hun, at hun havde enorm lyst til sex, bare ikke med ham!

Ja, sådan kan det også gå

Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."

---

"Hanne L" <maanelys@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:abp6nc$7uk$1@sunsite.dk...

Hejsa Hanne

> I virkeligheden gider hun måske slet ikke have sex med ham.
> Men tør ikke sige det, fordi hun så ved, han forlader hende.
> Og måske "tør" hun ikke være alene eller vil ikke have, at
> familien brydes op, at huset skal sælges, at hun skal til at
leve
> et liv, hvor hun helt alene skal tage alle beslutninger og
ansvaret
> for samme.
> Sådan havde jeg det i sin tid, da jeg ikke længere elskede mit
> første barns far. Det tog mig lang tid at tage mig sammen til
> at forlade ham. Først, da jeg var ved at skrige, når han
kyssede
> mig, tog jeg mig sammen.

Det har jeg ultra svært ved at forstå.
På mig virker det sindsygt egoistisk (og det er altså ikke for at
være på nakken af dig Hanne *S*).
Kan du ikke prøve at forklare, hvad der sket i dig?
Jeg overvejede også længe skilsmisse fra min mand og jo der var
ting jeg var bange for etc, men det som gjorde mig i tvivl var
jo, at jeg ikke var sikker på, at vi var færdige med hinanden.
Selvfølgelig var tanken om skilsmisse skræmmende, men det var
ikke det som fik mig til at blive.

Det andet der lyder altså lidt som udnyttelse i mine ører, men
jeg måske er det bare fordi, jeg ikke forstår.

> Måske, hvis de stadigvæk elsker hinanden. Det har jeg
> spurgt om i et indlæg, men ikke fået svar på. Indlægget
> kan vist ikke ses på alle newsservere. Kan du/I se det?
> Det er fra 08.05. kl. 10.55.

Jeg kan ikke se det, men det er nok fordi mit newsprogram er sat
op til at slette læste indlæg ret hurtigt, så jeg ikke har så
meget liggende, som jeg har været igennem.

> Det er da i hvert fald en afklaring. Som det er nu, vil det
> måske kunne føles som en lettelse for dem begge.

Det er jeg helt enig i !!!
Nu har vi jo intet hørt fra Michaels kone, men i mine ører lyder
det som om Michael bare har brug for at der sker et eller andet.
Det er næsten ligegyldigt hvad. Det han ikke kan klare er status
quo.

Mange hilsner
Puk

---

Puk skrev i en
meddelelse news:%qaE8.5258$HN.209108@news010.worldonline.dk

Hej Puk *S*

Jeg vidste, du havde skrevet dette indlæg, var bare kommet
til at markere det som læst.

>> I virkeligheden gider hun måske slet ikke have sex med ham.
>> Men tør ikke sige det, fordi hun så ved, han forlader hende.
>> Og måske "tør" hun ikke være alene eller vil ikke have, at
>> familien brydes op, at huset skal sælges, at hun skal til at
>> leve et liv, hvor hun helt alene skal tage alle beslutninger
>> og ansvaret for samme.
>> Sådan havde jeg det i sin tid, da jeg ikke længere elskede
>> mit første barns far. Det tog mig lang tid at tage mig
>> sammen til at forlade ham. Først, da jeg var ved at skrige,
>> når han kyssede mig, tog jeg mig sammen.

> Det har jeg ultra svært ved at forstå.
> På mig virker det sindsygt egoistisk (og det er altså ikke
> for at være på nakken af dig Hanne *S*).

Næh, nu er vi jo begyndt at behandle hinanden pænt, så
det tror jeg heller ikke *GGG*.

Men prøv at forklare, hvor du ser det egoistiske.

> Kan du ikke prøve at forklare, hvad der sket i dig?
> Jeg overvejede også længe skilsmisse fra min mand og jo der
> var ting jeg var bange for etc, men det som gjorde mig i
> tvivl var jo, at jeg ikke var sikker på, at vi var færdige
> med hinanden. Selvfølgelig var tanken om skilsmisse
> skræmmende, men det var ikke det som fik mig til at blive.

> Det andet der lyder altså lidt som udnyttelse i mine ører, men
> jeg måske er det bare fordi, jeg ikke forstår.

Jeg vil prøve at forklare, hvad der skete i mig, for jeg husker
det meget tydeligt, selvom det var i 1974.
Jeg var kun 23 år, og han var den første, jeg boede sammen
med og fik mit første barn med. Vi boede i kollektiv med vores
bedste venner, og jeg var under uddannelse som pædagog.

I starten ville jeg ikke bare give op, for jeg havde jo elsket
ham så højt, at jeg håbede, det ville vende tilbage. Da vi
havde et barn sammen, syntes jeg også, jeg skyldte ham,
at han havde sin far hver dag. Men mine følelser for ham
kom ikke tilbage. Tværtimod mindede han mig mere og
mere om min far, fordi han, ligesom ham, ville bestemme,
hvad jeg skulle tænke og mene.

Hvad med vores barn? Hvem af os skulle have ham?
Hvem skulle passe ham hver dag? For jeg ville ikke kunne
nå at aflevere ham, hvor han plejede at være, inden jeg
skulle møde på seminariet.

Jeg var også usikker på, hvor jeg skulle gå hen, hvis jeg
forlod ham, fordi det jo ikke var sikkert, det var mig, der fik
lov til at blive boende i kollektivet. Hvad så med vennerne?
Ville de vælge ham, fordi han var den forladte? Så havde
jeg heller ikke dem mere. (Det blev ham, der fik deres
sympati, og jeg har først meget senere fået kontakt med
nogle af dem igen, bla min bedste veninde fra dengang).

Jeg ville gerne gøre min uddannelse færdig, men anede
heller ikke, hvordan jeg skulle få det til at hænge sammen
økonomisk, hvis jeg blev skilt.

Og så var jeg sikker på, at der ikke var nogen mand i hele
verden, der ville have noget at gøre med en enlig mor.
Selvom det var det mindste af det hele på det tidspunkt.
(Og det er i hvert fald ikke sandt)

Men jeg var ulykkelig, usikker og bange for fremtiden.
Og bange for at fortryde bagefter, når det var for sent.

Men vi blev skilt, og sad og holdt om hinanden i bilen
og græd, efter vi havde været i Statsamtet. Jeg fik
forældremyndigheden over vores barn. Og flyttede
ind til hans forældre, til jeg fik min egen lejlighed et
par måneder senere.

Vi var åbenbart heller ikke helt færdige med hinanden,
for vi blev ved med at bolle med hinanden, trods andre
kærester, længe efter. Da var der ikke noget i vejen
med min lyst til ham, selvom jeg ikke ville have ham
tilbage.

Håber, det belyste mine bevæggrunde og handlinger
bedre.

>> Det er da i hvert fald en afklaring. Som det er nu, vil det
>> måske kunne føles som en lettelse for dem begge.

> Det er jeg helt enig i !!!
> Nu har vi jo intet hørt fra Michaels kone, men i mine ører
> lyder det som om Michael bare har brug for at der sker et
> eller andet. Det er næsten ligegyldigt hvad. Det han ikke
> kan klare er status quo.

Det lyder også meget uholdbart. Det er gået i hårdknude
for dem, og jeg forstår hans desperation. Man kan komme
så langt, at man næsten bliver ligeglad med, hvad der sker,
bare der sker noget.

Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."

---

"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> skrev i en meddelelse
news:3ce014e8$0$78778$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

Hej Henning

> Det nytter ikke i den situasion som Michael og hans
> kone befinder sig i!

Det var heller ikke mit forslag. Faktisk var der slet ikke noget
forslag i det indlæg jeg skrev.

Jeg skrev indlægget for at tage fat om den problematik der hedder
at man skubber ansvaret for ens sexliv over på sin partner. Ikke
fordi man ikke har et fælles ansvar men fordi jeg flere steder på
nettet oplever at folk skubber deres ansvar for deres eget sexliv
fra sig lige så snart de er i et forhold.

Eksempel:
Når man er single så er der altså ikke nogen som slikker en eller
sutter ens pik (med mindre man er meget fleksibel selv *G*).

Igen og igen hører jeg folk i diverse fora skrive:
"Min kæreste vil ikke xxxx, hvordan får jeg ham/hende til
det/hvad skal jeg gøre".

Og så tænker jeg bare sådan lidt eksperimenterende, hvorfor det
egentlig er blevet partnerens pligt at sørge for at man bliver
slikket der hvor man gerne vil slikkes. Som single tog man jo
ansvaret for sexlivet selv.

En anden årsag til at jeg bragte det op var også at Michael
næsten lyder som om, han føler at hans kone gør livet surt for
ham med vilje. Det var min intention at få manden til at tænke
over, om man måske selv har været bidragende til at sexlivet ikke
går så godt.

Mange hilsner
Puk

---

"Michael Jørgensen" <Michael_F_Jorgensen@yahoo.com> skrev i en
meddelelse news:8d6729b.0205060552.47a2de46@posting.google.com...

[SNIP]

> Jeg ser følgende muligheder, hvor ingen af dem er særligt
tiltalende:
> - Leve med problemet. Det har jeg prøvet i mange år (!), men
jeg
> synes det er uretfærdigt [det lyder lidt barnligt], at jeg
skal gå
> glip af et sexliv, bare fordi min kone ikke har lyst.
> - Blive skilt. Det vil jeg være meget ked af. Desuden har vi to
> børn (6 og 8 år).
> - Finde en elskerinde. Det er at gå i den forkerte retning og
så
> sætter jeg mig mellem to stole. Det kan jeg ikke få mig selv
til.
> - Få et klippekort(!) til en massageklinik. Jeg ved ikke
rigtig...
> Det virker lidt som en fallit-erklæring.
>
> Hvilke andre muligheder har jeg? Jeg kan da ikke være den
eneste mand
> i Danmark med dette problem?!?

Du har ret få andre muligheder alene, men hvis du inkluderer din
kone og dermed siger, "hvilke muligheder har *vi*?", så vil der
måske komme et par muligheder mere på bordet.

Mit forslag til dig er egentlig ret simpelt. Vis din kone din
liste over mulighederne og spørg hende, om hun kan se nogle
flere. Spørg hende også hvilken mulighed, hun synes i skal
bruge.
Det kan måske virke hårdt, men det er ærligt og det har måske
endda den ekstra effekt, at din kone ikke kan ignorere problemet.

Når jeg ser indlæg som dit i diverse debatgrupper, så slår det
mig altid, at hvis de to parter vitterlig elsker og sætter pris
på hinanden, så ønsker de også inderst inde hinanden det bedste
(også selvom det måske kan være forstyrret af en masse andet, der
ligger udenom det ønske). Når så et par alligevel ender med at
have langvarige problemer med sexlivet (eller hvad som helst
andet for den sags skyld), så tror jeg altså, det skyldes
fornægtelse/flugt/opgivenhed og især nedprioritering.

Jeg forestiller mig, at du har snakket med din kone om problemet.
Jeg forestiller mig, at du har bragt det op igen og igen uden at
i er kommet nogle steder. Jeg forestiller mig også, at du har
forsøgt at sige tingene meget blidt fordi du ikke ønsker at såre
hende og det kan jeg godt forstå. Min egen erfaring er så bare,
at man kan snakke om noget så tit uden egentlig at få snakket om
det, at det bliver mere en vane en noget som bliver taget
alvorligt. Hvis du igen og igen siger, at du ikke kan leve sådan
her, din kone forholder sig passivt til dit udsagn og du stadig
heller ikke selv agerer, hvor alvorligt tror du så hun ender med
at tage dig, når du får 20. gang tager problemet op?

Hvis jeg har ret i det jeg forestiller mig, og du kan nikke
genkendende til situationen, så skal i selvfølgelig ikke holde op
med at snakke om det. Men i skal måske gøre det på en anden
måde. Du er nødt til at få hende til at forstå, at du vitterlig
ikke kan leve sådan og at du nu overvejer hvilke muligheder du
har. Hun er nødt til at forstå, at nu er du klar til at handle
(ved at gå til massagepiger eller hvad det nu måtte være). Det
kunne måske også være en idé at gøre hende opmærksom på, at alle
dine løsningsforslag jo netop er centreret om dig selv, hvilket
jo fortæller, at det er et problem du føler, at du står alene med
og må løse alene. Du skal med andre ord tage dine
fløjelshandsker af og fortælle din kone præcis hvordan du har
det, og at du ikke agter at leve sådan resten af dit liv. Så
hvis hun ikke vil erkende, at i har et fælles problem og være med
til at løse det, så må hun være forberedt på, at du så vil løse
det, som du finder bedst helt egenrådigt.

Dermed ikke sagt, at du skal tvinge din kone til sex. Som flere
andre er inde på, så ligger problemet måske et helt andet sted.
Men jeg tror, du er nødt til at ryste lidt op i din kone og få
hende til at forstå, at i må finde en løsning. Det kan være, at
den starter i parterapi, terapi hver for sig, i tantra eller bare
i planlægning der tillader din kone og dig noget tid for jer selv
uden børn (tid til at være kærester). Der er et utal af
muligheder. Det vigtige er bare, at i ikke *kun* bliver ved med
at snakke, men at i bliver enige om, at dette er et problem i vil
løse (løsningen kan også være, at din kone beder dig finde en
elskerinde eller at i bestemmer jer for et åbent forhold, hvor i
begge har andre partnere).

Du skal kort og godt give ikke bare dig selv men også din kone et
los i røven, så i ikke bliver ved med at sidde fast i det samme
dynd men bestemmer jer for hvordan i vil kæmpe jer ud af det,
hvad end det så er sammen eller hver for sig.

Mange hilsner
Puk

---

"Puk" <powder"fjernmig"@worldonline"fjernmig".dk> wrote in message news:<enBB8.13375$HZ2.973775@news000.worldonline.dk>...
> "Michael Jørgensen" <Michael_F_Jorgensen@yahoo.com> skrev i en
> meddelelse news:8d6729b.0205060552.47a2de46@posting.google.com...
>
[SNIP]
>
> Du har ret få andre muligheder alene, men hvis du inkluderer din
> kone og dermed siger, "hvilke muligheder har *vi*?", så vil der
> måske komme et par muligheder mere på bordet.

Du har ret. Jeg føler mig mutters alene om dette problem. Det er
også derfor jeg nu forsøger at inddrage jer
Men det er tilsyneladende ikke et problem for min kone, i hvert fald
ikke noget hun aktivt forsøger at gøre noget ved. Det er nærmest
som om hun har opgivet at løse det, og har affundet sig med et liv
uden sex. Det er måske godt nok for hende, men ikke for mig. Det vil
jeg simpelthen ikke være med til. Det har jeg også udtrykt over for hende,
men uden nogen virkning.

[SNIP]
>
> Når jeg ser indlæg som dit i diverse debatgrupper, så slår det
> mig altid, at hvis de to parter vitterlig elsker og sætter pris
> på hinanden, så ønsker de også inderst inde hinanden det bedste
> (også selvom det måske kan være forstyrret af en masse andet, der
> ligger udenom det ønske). Når så et par alligevel ender med at
> have langvarige problemer med sexlivet (eller hvad som helst
> andet for den sags skyld), så tror jeg altså, det skyldes
> fornægtelse/flugt/opgivenhed og især nedprioritering.

Det må du lige uddybe eller forklare nærmere. Kan du give et eksempel?

>
> Jeg forestiller mig, at du har snakket med din kone om problemet.
> Jeg forestiller mig, at du har bragt det op igen og igen uden at
> i er kommet nogle steder. Jeg forestiller mig også, at du har
> forsøgt at sige tingene meget blidt fordi du ikke ønsker at såre
> hende og det kan jeg godt forstå. Min egen erfaring er så bare,
> at man kan snakke om noget så tit uden egentlig at få snakket om
> det, at det bliver mere en vane en noget som bliver taget
> alvorligt. Hvis du igen og igen siger, at du ikke kan leve sådan
> her, din kone forholder sig passivt til dit udsagn og du stadig
> heller ikke selv agerer, hvor alvorligt tror du så hun ender med
> at tage dig, når du får 20. gang tager problemet op?
>
> Hvis jeg har ret i det jeg forestiller mig, og du kan nikke
> genkendende til situationen, så skal i selvfølgelig ikke holde op
> med at snakke om det. Men i skal måske gøre det på en anden
> måde. Du er nødt til at få hende til at forstå, at du vitterlig
> ikke kan leve sådan og at du nu overvejer hvilke muligheder du
> har. Hun er nødt til at forstå, at nu er du klar til at handle
> (ved at gå til massagepiger eller hvad det nu måtte være). Det
> kunne måske også være en idé at gøre hende opmærksom på, at alle
> dine løsningsforslag jo netop er centreret om dig selv, hvilket
> jo fortæller, at det er et problem du føler, at du står alene med
> og må løse alene. Du skal med andre ord tage dine
> fløjelshandsker af og fortælle din kone præcis hvordan du har
> det, og at du ikke agter at leve sådan resten af dit liv. Så
> hvis hun ikke vil erkende, at i har et fælles problem og være med
> til at løse det, så må hun være forberedt på, at du så vil løse
> det, som du finder bedst helt egenrådigt.

Jamen det er jo lige præcis dér jeg står lige nu. Og jeg har faktisk stået
på dette sted i alle de år. Jeg her erkendt, at problemet ikke løser sig
af sig selv, og at jeg må gøre noget selv. Så langt så godt Det er
her, at jeg har brug for noget hjælp fra andre mænd, som har stået i en
lignende situation.

[SNIP]

-Michael.

---

"Michael Jørgensen" <Michael_F_Jorgensen@yahoo.com> skrev i en
meddelelse news:8d6729b.0205070503.28610f2e@posting.google.com...

Hej Michael

> Du har ret. Jeg føler mig mutters alene om dette problem. Det
er
> også derfor jeg nu forsøger at inddrage jer

Forståeligt nok *S*.

> Men det er tilsyneladende ikke et problem for min kone, i hvert
fald
> ikke noget hun aktivt forsøger at gøre noget ved.

Men et problem der er alvorligt nok for dig til at gøre dig
ulykkelig vil jo smitte af på jeres forhold til hinanden. En
ulykkelig person har oftest svært ved at give ret meget og til
sidst går tingene jo i hårdknude.

Men hele min pointe med mit indlæg var faktisk også, at det kan
være du er nødt til at sparke hende i røven for at få hende til
at forstå, at det er et fælles problem.
Det kunne du jo gøre ved netop at vise hende din liste eller
fortælle hende at du nu seriøst overvejer at finde dig en
elskerinde da du ikke oplever at hun vil være med til at løse
problemet.
Det er hårdt ingen tvivl om det, og hun vil måske blive virkelig
vred og ked af det. Men det tvinger hende jo så også til at
forholde sig til det som et problem.

Altså er pointen at hvis du alligevel er der, hvor du føler at i
har snakket og snakket og nu må du handle, så tag en sidste snak
hvor du fortæller hende, at nu vil du handle og du føler at du
har de muligheder du selv har ridset op for hos her, så længe hun
ikke ønsker at være en del af løsningen (og at det fornemmer du,
hun ikke vil).

Det kan jo være at en snak hvor du taler lige ud af posen og
direkte fortæller hende at nu finder du dig dælme en elskerinde
eller begynder at gå på bordel vil få hende til at reagere og i
så faktisk finder ud af, at i kan finde en bedre løsning sammen.
Med andre ord, så skal du have motiveret hende og hvis du
vitterlig har prøvet alt så kan det godt være, at du bliver nødt
til at provokere hende til at blive motiveret.

> Det er nærmest
> som om hun har opgivet at løse det, og har affundet sig med et
liv
> uden sex. Det er måske godt nok for hende, men ikke for mig.
Det vil
> jeg simpelthen ikke være med til. Det har jeg også udtrykt over
for hende,
> men uden nogen virkning.

Men har du sagt til hende, at hvis ikke i finder ud af at få et
sexliv sammen, så finder du et sexliv et andet sted? Har du
været så konkret?

Der er selvfølgelig den mulighed at din kone bare slet ikke har
nogen sexdrive. Men jeg tror det er de færreste som er så langt
fra hinanden på det punkt, at de ikke kan få det til at fungere
ved fælles indsats. Jeg tror Søs har ret i, at der måske er
nogle grunde til den manglende sexlyst hos hende som du og måske
end ikke hende selv kender til. Det betyder ikke, at du skal
løse problemerne alene. Det betyder bare at du måske er nødt til
at springe en bombe under hende for at få hende til at se, at den
ikke går.

Bomben skulle i så fald være, at du går et andet sted hen og får
sex. Jeg kender ikke mange som ville syntes, at det var helt ok.

> Det må du lige uddybe eller forklare nærmere. Kan du give et
eksempel?

Hmmm. Jeg har set en del indlæg på nettet som dit fra både mænd
og kvinder. De fleste har valgt at finde sig en
elsker/elskerinde, men de færreste har valgt at fortælle deres
partner, at de havde tænkt sig at gøre det. Dermed mener jeg
også, at de selv har været med til at lade deres partner
fortsætte fornægtelsen af, at der er et problem. For de har ikke
sat tingene på spidsen og vitterlig gjort deres partner klart, at
det er et problem, som der skal findes en løsning på med eller
uden hans/hendes hjælp.

> Jamen det er jo lige præcis dér jeg står lige nu. Og jeg har
faktisk stået
> på dette sted i alle de år. Jeg her erkendt, at problemet ikke
løser sig
> af sig selv, og at jeg må gøre noget selv. Så langt så godt
Det er
> her, at jeg har brug for noget hjælp fra andre mænd, som har
stået i en
> lignende situation.

Jeg er ikke mand men fra det jeg har hørt og set, så kan jeg
fortælle at de fleste finder sig en elskerinde og lusker rundt
med det.

Jeg foreslår at inden du gør det, så fortæller du din kone, at
det er hvad du har tænkt dig at gøre. Måske det netop er det der
skal til for at få hende til at se at der er et problem og dermed
kan i måske finde en fælles løsning. Ansigt til ansigt med at du
går ud og får sex andet steds eller at i går i terapi (eller hvad
i nu ellers kunne gøre sammen) så er der jo en mulighed for at
hun vælger at prøve det med at løse det sammen. Gør hun ikke, så
behøver du ikke lyve om hvad du foretager dig, og det ville vel i
sig selv gøre det væsentlig rarere for dig.

Mange hilsner
Puk

---

[SNIP]
> Men hele min pointe med mit indlæg var faktisk også, at det kan
> være du er nødt til at sparke hende i røven for at få hende til
> at forstå, at det er et fælles problem.
> Det kunne du jo gøre ved netop at vise hende din liste eller
> fortælle hende at du nu seriøst overvejer at finde dig en
> elskerinde da du ikke oplever at hun vil være med til at løse
> problemet.
> Det er hårdt ingen tvivl om det, og hun vil måske blive virkelig
> vred og ked af det. Men det tvinger hende jo så også til at
> forholde sig til det som et problem.

Jeg forstår godt, hvad du mener, men jeg er ikke meget for det. Måske er jeg
bange for, at hun bryder sammen, og så skal jeg også tage mig af det. I
hvert fald render jeg lige ind i hendes dårlige samvittighed, og det kan jeg
bare ikke klare. Hvis hun selv synes det er så galt at mangle et sexliv, så
skal hun da gøre noget ved det, i stedet for at sidde og jamre og undskylde
sig og ...

Øv!

-Michael.

---

"Michael Jørgensen" <ccc59035@vip.cybercity.dk> skrev i en
meddelelse news:abit2n$nqn$1@news.cybercity.dk...

> Jeg forstår godt, hvad du mener, men jeg er ikke meget for det.
Måske er jeg
> bange for, at hun bryder sammen, og så skal jeg også tage mig
af det. I
> hvert fald render jeg lige ind i hendes dårlige samvittighed,
og det kan jeg
> bare ikke klare. Hvis hun selv synes det er så galt at mangle
et sexliv, så
> skal hun da gøre noget ved det, i stedet for at sidde og jamre
og undskylde
> sig og ...


Jeg kan sagtens sætte mig ind i dine forbehold overfor det her.
Jeg har haft dem selv.
Jeg var i et forhold hvor det ikke rigtig fungerede mellem os.
Jo da sådan det daglige med at få lavet mad, se flimmer sammen,
få købt ind og se venner etc. Men der manglede lidenskab.
Jeg vil ikke sige, at jeg bevidst ledte efter lidenskaben andre
steder, men på arbejde rendte jeg ind i en mand, som havde det
samme problem i sit ægteskab. Vi snakkede meget, blev
fortrolige, holdt hinanden lidt i hånden ind i mellem og jeg
ville ham, som jeg ikke husker nogen sinde at have villet nogen
anden mand. Det forekom mig, at hvis bare jeg kunne kaste mig
ind til ham, så ville jeg få det jeg så brændende ønskede mig og
manglede.
Men vi gjorde det ikke. I stedet samlede jeg en dag alt mit mod
og marcherede hjem til min mand og fortalte ham om min spirende
forelskelse. Jeg fortalte også om min savn og ønsker som jeg så
mange gange før havde gjort. Men det som han sagde fik hans øjne
op var da jeg sagde til ham, at jeg ikke ønskede at være ham
utro, men simpelthen var hunderæd for, at det ville jeg komme
til, hvis ikke vi begge tog godt fat i problemet NU OG HER. Det
der vækkede ham, var altså konfrontationen med, at han kunne
risikere at jeg delte min intimitet med en anden.

Vi endte med at blive skilt men det var faktisk først 1½ år
senere og efter min bedste overbevisning ikke et resultat af min
ærlighed omkring mine behov og hvad jeg var bange for, at jeg
ville gøre, hvis ikke han hjalp mig med at få dem opfyldt. Det
var en masse akkumulerede årsager der gjorde at vi til sidst gik
fra hinanden.

Idag er jeg meget glad for, at jeg håndterede situationen som jeg
gjorde dengang. Af og til tænker jeg da på, hvad der mon var
sket, hvis jeg havde kastet mig ud i en affære med manden fra mit
arbejde, men det er sjovt nok kun, når jeg ellers sådan generelt
savner flirt, kys, sex, erotik..........altså kæresteagtig samvær
med en mand. Og så er det såmænd ikke kun manden fra mit
arbejde, jeg tænker på. Så føles det umiddelbart som et savn af
et par forskellige potentielle partnere som det aldrig blev til
partnerskab med, og jeg ved udemærket godt, at det ikke reelt
handler om de specifikke personer men snarere handler om det
potentiale de engang repræsenterede for mig.

Mange hilsner
Puk

---

"Michael Jørgensen" <Michael_F_Jorgensen@yahoo.com> wrote in message
news:8d6729b.0205060552.47a2de46@posting.google.com

[klip en masse]

> - Få et klippekort(!) til en massageklinik. Jeg ved ikke rigtig...
> Det virker lidt som en fallit-erklæring.

Tjaee det vil da virke forfriskende og vel også mere "okay" end en
elskerinde i din kones øjne.
Du kunne også mande dig op og sige din uforbeholdne mening om
omstændighederne (som du betragter dem).

~culpa mea~

forresten, skift dit tegnsæt til iso!




--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

---

Altså jeg synes godt man kan få ondt af dig, for man skal da ikke undvære
sex i sit liv hvis det ikke er nødvendigt, hvorfor gå og undvære sex bare
fordi ens partner ikke gider mere, det kan da ikke være rimeligt, man er jo
ikke to personer i en, man er to selvstændige individer, så hvorfor skulle
man gå i stå bare fordi partneren er gået i stå.



"The Cloak" <cloak@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:3a8d92670c9698de002cde2bacd85752.89319@mygate.mailgate.org...
> "Michael Jørgensen" <Michael_F_Jorgensen@yahoo.com> wrote in message
> news:8d6729b.0205060552.47a2de46@posting.google.com
>
> [klip en masse]
>
> > - Få et klippekort(!) til en massageklinik. Jeg ved ikke rigtig...
> > Det virker lidt som en fallit-erklæring.
>
> Tjaee det vil da virke forfriskende og vel også mere "okay" end en
> elskerinde i din kones øjne.
> Du kunne også mande dig op og sige din uforbeholdne mening om
> omstændighederne (som du betragter dem).
>
> ~culpa mea~
>
> forresten, skift dit tegnsæt til iso!
>
>
>
>
> --
> Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

---

"cloe" <zarh@ofir.dk> wrote in message news:<3cd80d58$0$97290$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>...
> Altså jeg synes godt man kan få ondt af dig, for man skal da ikke undvære
> sex i sit liv hvis det ikke er nødvendigt, hvorfor gå og undvære sex bare
> fordi ens partner ikke gider mere, det kan da ikke være rimeligt, man er jo
> ikke to personer i en, man er to selvstændige individer, så hvorfor skulle
> man gå i stå bare fordi partneren er gået i stå.

Ja, sådan tænker jeg også. Har du selv stået i en lignende situation?
Hvordan kan jeg takle denne situation?`

-Michael.

---

"Michael Jørgensen" <Michael_F_Jorgensen@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:8d6729b.0205072234.334df412@posting.google.com...
> "cloe" <zarh@ofir.dk> wrote in message
news:<3cd80d58$0$97290$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>...
> > Altså jeg synes godt man kan få ondt af dig, for man skal da ikke
undvære
> > sex i sit liv hvis det ikke er nødvendigt, hvorfor gå og undvære sex
bare
> > fordi ens partner ikke gider mere, det kan da ikke være rimeligt, man er
jo
> > ikke to personer i en, man er to selvstændige individer, så hvorfor
skulle
> > man gå i stå bare fordi partneren er gået i stå.
>
> Ja, sådan tænker jeg også. Har du selv stået i en lignende situation?
> Hvordan kan jeg takle denne situation?`
>
> -Michael.

Altså man kan da ikke have lyst til den person man ikke gør det med mener
jeg, altså når man bor sammen. Hvis man har lyst til vedkommende gør man det
vel uanset om hvilken måde eller tid det man starter akten, om man kan sige
det så.

Hvis du snakker med din kone, så husk endelig det skal være meget åbnet og
ærligt og fortæl hende, det som jeg skrev ovenstående, det må hun kunne
indse, således kunne hun måske komme med løsningen.

Om jeg har stået i en lignende situation? Nej, for det ville jeg aldrig
tillade, jeg er som jeg skrev, et selvstændigt individ og går ud fra det, i
en situation som den du er i nu. Man bør selvfølgelig kunne tale om det, men
hvorfor tærske langhalm på det i alt for lange tider og gøre et for stort
problem ud af det, man lever så vidt vides kun én gang.

---

In article <3cd8f2b5$0$11944$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>,
zarh@ofir.dk says...

> Altså man kan da ikke have lyst til den person man ikke gør det med mener
> jeg, altså når man bor sammen. Hvis man har lyst til vedkommende gør man det
> vel uanset om hvilken måde eller tid det man starter akten, om man kan sige
> det så.

Det er jeg i hvert fald ikke enig med dig i. Jeg kan sagtens starte dagen
med en stor lyst til min kæreste, som så forsvinder i løbet af dagen,
fordi dagen udformer sig, som den gør. Ligesom jeg også oplever at tænde
på min kæreste, når jeg tænker på ham...for derefter at have svært ved at
genfinde lysten, når muligheden for at elske rent faktisk er til stede.
At elske er andet menneske og have lyst til vedkommende, er IMO ikke
ensbetydende med, at alt andet er uden betydning.
--
Kirstine

*trying to do what works - trying to do what matters*

---

"Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.17436c8e2a73cd4e9896db@news.inet.tele.dk...
> In article <3cd8f2b5$0$11944$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>,
> zarh@ofir.dk says...
>
> > Altså man kan da ikke have lyst til den person man ikke gør det med
mener
> > jeg, altså når man bor sammen. Hvis man har lyst til vedkommende gør man
det
> > vel uanset om hvilken måde eller tid det man starter akten, om man kan
sige
> > det så.
>
> Det er jeg i hvert fald ikke enig med dig i. Jeg kan sagtens starte dagen
> med en stor lyst til min kæreste, som så forsvinder i løbet af dagen,
> fordi dagen udformer sig, som den gør. Ligesom jeg også oplever at tænde
> på min kæreste, når jeg tænker på ham...for derefter at have svært ved at
> genfinde lysten, når muligheden for at elske rent faktisk er til stede.
> At elske er andet menneske og have lyst til vedkommende, er IMO ikke
> ensbetydende med, at alt andet er uden betydning.
> --
> Kirstine
>

Nå ja ok, alt er jo relativt, det kan vel ske en gang imellem, men så skulle
det altså ske tit i det her tilfælde Michael her beskriver og det kan vel
ikke helt passe. Vi er heldigvis alle forskellige, sådan er det jo, men et
problem er det og det bør løses på den ene eller anden måde uden der går for
lang tid, det er uholdbart når man selv har lyst og det er urimeligt.

---

cloe skrev:

Hej cloe

> Hvis man har lyst til vedkommende gør man det vel uanset om hvilken
> måde eller tid det man starter akten, om man kan sige det så.

Min erfaring er, jo flere år forholdet får på bagen, jo mere overtager
mageligheden. I starten af et forhold er jeg måske ligeglad med at
tage hende bagfra, mens min knæ mister huden fordi underlaget er et
ubehageligt filttæppe eller fliserne i en indkørsel, det er hun måske
også.

> Hvis du snakker med din kone, så husk endelig det skal være meget
> åbnet og ærligt

Helt klart.

> og fortæl hende, det som jeg skrev ovenstående, det må hun kunne
> indse, således kunne hun måske komme med løsningen.

Ja, hvis det bliver præsenteret på den rigtige måde. Modparten (det
virkede forkert at skrive det, men jeg kan ikke komme på et bedre ord)
må ikke føle at der bliver stillet absolutte krav som har øjeblikkelig
konsekvens, det kan skabe situationer som ingen af parterne ønsker
(trods (han skal sku' ikke bestemme over mig) etc.).

> Om jeg har stået i en lignende situation? Nej, for det ville jeg
> aldrig tillade,

Hvordan kan du være herre m/k over det?
(nåja, medmindre det er dig som bogstaveligt har bukserne på i for-
holdet).

> Man bør selvfølgelig kunne tale om det, men hvorfor tærske langhalm
> på det i alt for lange tider og gøre et for stort problem ud af det,
> man lever så vidt vides kun én gang.

Måske misforstår jeg dig, men er det ikke for let at give op? Hvis man
giver op, hvor meget betyder den anden så for dig?
--
Fix Outlook Express 5.*:
<URL: http://home.in.tum.de/~jain/software/quotefix.php >

---

Michael_F_Jorgensen@yahoo.com (=?ISO-8859-1?Q?Michael_J=F8rgensen?=) wrote in message news:<8d6729b.0205072234.334df412@posting.google.com>...

<snip>
En lille praktisk oplysing.
Når du benytter Google til at redigere og sende indlæg med, så vær
opmærksom på, at Google ikke benytter danske bogstaver når de
konverterer overskrifter. Dvs. du skal manuelt tilpasse linien
"subject" til danske bogstaver som æ,ø,å. Gør du ikke dette bliver dit
indlæg til starten på en ny tråd, da overskriften ikke længere
matcher.


> -Michael.

P.

---

Michael Jørgensen skrev:

> "cloe" <zarh@ofir.dk> wrote in message
> news:<3cd80d58$0$97290$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>...
>> Altså jeg synes godt man kan få ondt af dig, for man skal da
>> ikke undvære sex i sit liv hvis det ikke er nødvendigt,
>> hvorfor gå og undvære sex bare fordi ens partner ikke gider
>> mere, det kan da ikke være rimeligt, man er jo ikke to
>> personer i en, man er to selvstændige individer, så hvorfor
>> skulle man gå i stå bare fordi partneren er gået i stå.
>
> Ja, sådan tænker jeg også. Har du selv stået i en lignende
> situation? Hvordan kan jeg takle denne situation?`

Du skal se ind i dig selv og mærke efter hvad DU vil! Vi kan komme
emd 1000 vis af gode råd og i sidste ende er det DIG der afgør
hvad du gør og vil, for du er herre i dit eget liv.

Hilsen
Tomas O.

---

Michael skrev i en meddelelse news:8d6729b.0205060552.47a2de46@posting.google.com

Hej Michael

> Vi har været gift i 9 år, og vort sexliv fungerer ikke
> tilfredsstillende (for mig). Hun har yderst sjældent lyst, og
> vi elsker højst en gang om måneden.

Det er faktisk en mulighed, at det heller ikke er tilfredsstillende
for hende. Har du tænkt på det? Selvom hun siger/viser, hun
ikke har lyst, kan det godt være, hun i virkeligheden vil, men
bare på en anden måde.

> For mig er det stærkt utilfredsstillende. Jeg vil gerne høre,
> om andre mænd har (eller har haft) det samme problem, og
> forslag til hvordan jeg kan komme videre.

Jeg er ikke mand, men har været i samme situation som
din kone. Min forklaring på hvorfor og hvordan, kan måske
få dig til at nikke genkendende?

> Vi har det godt sammen på alle andre områder, og vi kan godt
> finde ud af at tale sammen, både om gode oplevelser og om
> problemer, også dette.

Det er et godt udgangspunkt. Det kunne vi også, men det
hjalp bare ikke.

Min manglende lyst kom, da vi havde fået vores første barn.
Jeg er meget følsom på brysterne, men kunne ikke have, at
han rørte ved dem i den tid, jeg ammede, hvilket jeg gjorde
i et år. Derfor var jeg meget afvisende, og vi havde stort
set ikke sex, har han fortalt mig senere. Underligt nok huskede
jeg det slet ikke på samme måde, men syntes, vi havde "for
meget" sex. Da jeg holdt op med at amme, fødte jeg vores
andet barn 1½ måned efter, og det hele gentog sig

Da jeg holdt op med at amme 1½ år senere, var jeg inde
i en dårlig vane med at se på sex som noget, der irriterede
mig. Det vil sige, at ethvert forsøg fra hans side, vakte
modstand indeni mig på forhånd. Jeg var låst fast i en
følelse og indstilling, der bed sig selv i halen. Og kunne
ikke komme ud af den. Jeg gad bare ikke have sex. Det
var uinteressant. Og blev til et pres. Og jeg husker, at
jeg oven i købet somme tider sørgede for, at vi kom op
at diskutere, så vi blev halv-uvenner, så jeg kunne vende
ryggen til med "bedre" samvittighed. Eller skyndte mig i
seng før ham, så jeg kunne lade som om, at jeg sov.

> Jeg ser følgende muligheder, hvor ingen af dem er særligt
> tiltalende:
> - Leve med problemet. Det har jeg prøvet i mange
> år (!), men jeg synes det er uretfærdigt [det lyder lidt
> barnligt], at jeg skal gå glip af et sexliv, bare fordi min
> kone ikke har lyst.

Jeg synes ikke, det er barnligt at ville have et sexliv med
den, man elsker og bor sammen med. Det er da en naturlig
ting.

Men når I så har sex, hvordan foregår det så?
Viser du hende, hvor glad du er for hende i løbet af
dagen og ikke kun, når du vil have sex?
Jeg husker nemlig, at det kunne tænde mig helt af, hvis
han havde siddet foran TV´et og halvsovet hele aftenen,
men så ville have sex, ligeså snart vi kom i seng. Så
blev jeg stædig og tænkte: Fan´me nej!
Det psykiske forspil er mindst ligeså vigtigt som det fysiske.

Har du lagt mærke til, hvad det er, der gør, at hun får
lyst? Er det din måde at være på? Når du har været
specielt opmærksom på en eller anden måde? Eller
når du gør et eller andet helt specielt fysisk ved hende?
Vi tænder jo på mange forskellige ting. Og det kan veksle
fra gang til gang, hvad man har mest lyst til. Det kan
være, hun skal tændes på en helt anden måde, end
den I plejer. Jeg opdager stadigvæk, som 50-årig, nye
ting, der tænder og tilfredsstiller mig. Har f.eks. oplevet
en helt ny måde at få orgasme på med min nye kæreste
gennem nu et ½ år.

En ide kunne måske være, at I lavede en aftale om, at
idag er det hende, som bestemmer, hvad du skal gøre
ved hende hele dagen. Få ungerne passet, så I er alene,
og stil så op til lige meget hvad hun måtte ønske. I skal
bare have aftalt, om det _skal_ inkludere sex. Så ingen
af jer bliver skuffet eller føler et pres.
Selvom man har kendt hinanden i mange år, kan der stadigvæk
dukke overraskelser op. Det kan jo være, hun går med en
fantasi indeni om noget ganske bestemt, hun ikke har
fortalt dig. Enten fordi hun er genert over det, eller fordi
hun ikke synes, det er passende, når hun ellers ikke har
lyst til at elske.
En anden dag er det så din tur til at få dine ønsker opfyldt.

I kan også vælge at komme hinanden nærmere fysisk igen
igen ved at gøre, som nogle sexologer foreslår. Kæle med
hinanden, røre ved hinandens kroppe, men uden at have
egentlig sex i en periode. Så forsvinder presset måske
hos din kone, hun kan slappe af, og i bedste fald kommer
lysten tilbage.

> - Blive skilt. Det vil jeg være meget ked af. Desuden har vi
> to børn (6 og 8 år).

Det er da den dårligste løsning, når det ikke er af manglende
kærlighed, i hvert fald fra din side, at I ikke har et sexliv.
Et lidt provokerende spørgsmål: Elsker din kone dig?

> - Finde en elskerinde. Det er at gå i den forkerte retning og
> så sætter jeg mig mellem to stole. Det kan jeg ikke få mig
> selv til.

Det synes jeg bestemt heller ikke, du skal. Så får I/du da
først for alvor problemer.

> - Få et klippekort(!) til en massageklinik. Jeg ved
> ikke rigtig... Det virker lidt som en fallit-erklæring.

Selvom du mener, du har prøvet alt i.f.t. din kone, tror jeg
hurtigt du vil føle lede ved dig selv, hvis du vælger den
løsning. Du ønsker vel heller ikke sex uden følelser inderst
inde? Sådan virker det i hvert fald ikke på mig.

> Hvilke andre muligheder har jeg? Jeg kan da ikke være den
> eneste mand i Danmark med dette problem?!?

Det fremgår vist tydeligt herinde af de mange indlæg, der
har omhandlet samme problem.

Det, man ofte ser hos par, er, at de glemmer at være
kærester, når de får børn. Jeg tror personligt, det var
det, der gjorde, at jeg og børnenes far i sin tid gik fra
hinanden.
Man skal sørge for at få børnene passet, så man kan
give hinanden den fulde opmærksom engang imellem.
Prøve at huske, hvad det var, man forelskede sig i og
finde de følelser igen.

Også nu, hvor jeg er kæreste med en anden end børnenes
far, sørger vi for at være alene indimellem. Det _er_ nu
engang noget andet at snakke sammen og dyrke sex
uden at have børnene i baghovedet hele tiden. Man kan
kæle frit uden at kigge sig over skulderen, elske uden at
tænke på, om de lyde, der kommer, nu vækker børnene,
så de pludselig står i døren eller brokker sig næste dag,
som mine nogen gange gør *S*.

Kærlig hilsen
Hanne L
--
"Det, der sker nu, er livet.
Det, du håber vil ske, er ikke livet."

---

Michael_F_Jorgensen@yahoo.com (=?ISO-8859-1?Q?Michael_J=F8rgensen?=) wrote in message news:<8d6729b.0205060552.47a2de46@posting.google.com>...

<snipsnip>
> For mig er det stærkt utilfredsstillende. Jeg vil gerne høre, om andre
> mænd har (eller har haft) det samme problem, og forslag til hvordan
> jeg kan komme videre.

Ja, jeg har været i situationer, hvor min kone ændrer sig og bliver
mindre interesseret i sex. Iøvrigt, sex én gang om måneden er noget
man i overgange må leve med i et parforhold. Det kan skyldes psykiske
ting, som tærer på kvinden, eller på manden for den sags skyld... død
i familien, usikkerhed på arbejdet osv.

> Vi har det godt sammen på alle andre områder, og vi kan godt finde ud
> af at tale sammen, både om gode oplevelser og om problemer, også dette.

Når du skriver dette, så er alt håb bestemt ikke ude. *S* Det lader
ikke til, at situationen er gået i hårdknude.

> Jeg ser følgende muligheder, hvor ingen af dem er særligt tiltalende:
> - Leve med problemet. Det har jeg prøvet i mange år (!), men jeg
> synes det er uretfærdigt [det lyder lidt barnligt], at jeg skal gå
> glip af et sexliv, bare fordi min kone ikke har lyst.

Personligt, så ville jeg vælge denne løsning. Men, jeg ville gøre alt
for at finde den eller de ting der kunne "vække" min kones interesse
for sex. Først ville jeg sammen med min kone finde ud af om min kone
lider af noget fysisk, og det kunne være grunden til hendes manglende
lyst. Dernæst ville jeg finde en mulig indgangsvinkel (smutvej) til
noget seksuelt relateret. Hvad synes din kone f.eks. om at du giver
hende massage? Langt de fleste kvinder elsker at få massage, hvilket
ikke er umiddelbart seksuelt relateret. Jeg har dog været ude for, at
jeg kunne "vække" min kones interesse efter den havde været på
"stand-by" et stykke tid. Det var iøvrigt også i denne sammenhæng, at
jeg fandt ud af min kone tænder på at få suttet og slikket sine tæer.

Du skriver ikke så meget om hvordan jeres hverdag er uden sex. Den
manglende sex kunne muligvis skyldes, at du fokuserer mere på sex end
på omsorg og hygge.
Det ved jeg naturligvis intet om. Men, jeg ville nu prøve at
"generobre" hende med at vise hende omsorg og fetere hende.

> - Blive skilt. Det vil jeg være meget ked af. Desuden har vi to
> børn (6 og 8 år).

Håndbremse løsningen. Kan kun bruges én gang og løser ikke problemet.

> - Finde en elskerinde. Det er at gå i den forkerte retning og så
> sætter jeg mig mellem to stole. Det kan jeg ikke få mig selv til.

Hmm, nogle kvinder bliver lidt for magelige ved tanken om at have
manden helt for sig selv. Hvilket jeg af naturlige grunde ikke ved om
det er sandt i dit tilfælde. Mærker jeg, at den manglende sexlyst
skyldes magelighed, så må jeg indrømme, at jeg begynder at tale mere
om andre kvinder (kolleger o.lign.) samt flirte endnu mere. Det skal
gøres meget subtilt for ikke at såre hende, men nogle velvalgte hints
kan godt være på sin plads indimellem.
(Hvorfor har jeg en fornemmelse af, at jeg bliver rigtig upopulær på
denne bemærkning? *G*)
Jeg ville nu aldrig få mig en elskerinde, det ville jeg ikke kunne
leve med.

> - Få et klippekort(!) til en massageklinik. Jeg ved ikke rigtig...
> Det virker lidt som en fallit-erklæring.

Hvilket det også er...

<snip>
> -Michael.

P.

---

lowlife skrev:

Hej lowlife

Det var da et træls øgenavn du bruger, har du fået det foræret eller
har du selv fundet på det?

> Men, jeg ville gøre alt for at finde den eller de ting der kunne
> "vække" min kones interesse for sex. Først ville jeg sammen med min
> kone finde ud af om min kone lider af noget fysisk, og det kunne være
> grunden til hendes manglende lyst.

Hvad tænker du specifikt på? Handicaps? Manglende tilfredshed med sin
egen krop?

> Dernæst ville jeg finde en mulig indgangsvinkel (smutvej) til noget
> seksuelt relateret. Hvad synes din kone f.eks. om at du giver hende
> massage?

Jeg synes at dit forslag er direkte uheldigt, især når udgangspunktet
er at finde et "svagt punkt" som kan lokke hende til sex. Det vil være
meget bedre, hvis man finder et "svagt punkt" så hun selv får lyst til
og lægger op til sex.

Massage og fysisk berøring kan virke et meget stort stykke af vejen,
man skal dog passe på ikke at falde i vanen med at det skal føre til
sex. Hvis det hver gang skal føre til sex, kan det nemt virke som en
hæmmende faktor: "hver gang han masserer mig, vil han bolle mig i røven
og mellem brysterne og slutte med at komme udover mit ansigt".

Hvis man endelig skal lægge en strategi, må den gå ud på at alt kan
føre til sex, hvis forholdene er til det. Det gør ikke noget at man
teaser kvinder et par dage, det har de ikke ret meget imod, ikke al-
tid i hvert fald.

> Langt de fleste kvinder elsker at få massage,

Det gør jeg også, er jeg kvinde?

> hvilket ikke er umiddelbart seksuelt relateret.

Det kan sku' nemt blive det, bare man lukker øjnene.

> Jeg har dog været ude for, at jeg kunne "vække" min kones interesse
> efter den havde været på "stand-by" et stykke tid.

Fedt for jer, fortæl endelig hvordan du gjorde, jeg kan risikere at
lære noget.

> Det var iøvrigt også i denne sammenhæng, at jeg fandt ud af min kone
> tænder på at få suttet og slikket sine tæer.

Bortset fra at du naturligvis er vild med hendes reaktion, hvordan har
du det så med det?

> Men, jeg ville nu prøve at "generobre" hende med at vise hende omsorg
> og fetere hende.

Alt for meget omsorg og feteren kan også være dårligt.

>> - Blive skilt. Det vil jeg være meget ked af. Desuden har vi to
>> børn (6 og 8 år).

> Håndbremse løsningen. Kan kun bruges én gang og løser ikke problemet.

Man har da vist hørt om at folk kan finde på at finde sammen igen. Jeg
har selv gjort det, jeg har også fortrudt det.

> Mærker jeg, at den manglende sexlyst skyldes magelighed, så må jeg
> indrømme, at jeg begynder at tale mere om andre kvinder (kolleger
> o.lign.) samt flirte endnu mere.

Du har helt sikkert været kvinde i et tidligere liv!

> (Hvorfor har jeg en fornemmelse af, at jeg bliver rigtig upopulær på
> denne bemærkning? *G*)

Der er noget galt med din fornemmelse, da ingen har svaret på hvad du
troede var en upopulær bemærkning, se at få den byttet førend garanti-
perioden er udløbet.

> Jeg ville nu aldrig få mig en elskerinde, det ville jeg ikke kunne
> leve med.

I forbindelse med at være utro, er det kun fedt i det sekund det går
op for een at man rent faktisk stadig er attraktiv. For mig, var det
derefter egentlig ligegyldigt og betød ikke det store for mig.
--
Fix Outlook Express 5.*:
<URL: http://home.in.tum.de/~jain/software/quotefix.php >