http://www.mayday-info.dk/
MAYDAY SOM CODEX ALIMENTARIUS-OBSERVATØR
Af Tamara Thérèsa Mosegaard, psykoterapeut.
På fødevare- og kosttilskud-området indstiftede World Health Organization
(WHO) og Food and Agriculture Organization (FAO) i 1962 organisationen Codex
Alimentarius Commission (CA). CAs opgave er at udarbejde globale standarder,
retningslinier og anbefalinger for levnedsmiddellovgivning. CA har indtil nu
holdt møder hvert andet år, men ændrer nu dette til hvert år p.g.a. de mange
dagsordenpunkter.
MayDay blev efter flere henvendelser til Fødevareministeriet af den nye
fødevareminister Ritt Bjerregaard berettiget til at være observatører ved
CA. På CAs 22. møde om ernæring og diæt-fødevarer deltog Rachel Santini
(DIFF) og jeg. Mødet foregik på det tyske fødevaredirektorat i Berlin og
strakte sig i alt over fire dage. 230 mennesker deltog, delt ligeligt op i
mænd og kvinder. Størstedelen af de delegerede var regeringsrepræsentanter,
over en fjerdedel repræsenterede industriinteresser og kun omkring ti var
NGOer, som respræsenterede uafhængige forbrugergrupper. Mindst en delegeret
fra et hvert lands regering samt nogle få industrifolk havde taleret, og
stort set ingen forbrugere havde taleret. Dagsordenen bestod af 14 punkter
omhandlende bl.a. mærkningsbestemmelser, glutenfrie produkter,
modermælkserstatning, børnemad, retningslinier for vitaminer og mineraler
samt berigede ("funktionelle") fødevarer.
Det skal lige nævnes, at omkring 1500 demonstranter samledes før mødet en
hel dag i Berlin for at demonstrere for fri adgang til kosttilskud. På
CA-mødets første dag samledes 1000 demonstranter - overvejende tidligere
patienter, der nu havde fået det bedre p.g.a. af at indtage kosttilskud - og
der var taler af lægen Dr. Matthias Rath, som ledte demonstrationen, den
norske forfatter og kosttilskudsforkæmper, Dag Viljen Poleszynski og den new
zealandske heilpraktiker, Gene Sylvester Eagle-Oden, som talte på 5000 new
zealandske heilpraktikeres vegne. Samme aften forfulgte man i en tysk
nyhedsudsendelse personligt Matthias Rath med påstande om, at han. "forførte
stakkels patienter i sin kamp mod Codex, som han kun kæmpede, fordi han selv
levede af at sælge og behandle med kosttilskud." Interessant var det, at
Codex Alimentarius mødet slet ikke blev nævnt i den 10 minutter lange
nyhedsudsendelse, som var så detaljeret, at den måtte have taget mere end en
halv dags tilrettelæggelse, den var ganske givet lavet til lejligheden på
forhånd .
Grundlæggende skal det siges, at CAs erklærede formål er:
at sikre fødevaresikkerhed
at sikre handel og undgå handelsbarrierer
Efter en gennemgang af deltagerlisten og efter at have deltaget ved mødet,
må vi nu nok konkludere, at der er byttet om på punkt 1. og 2. dvs. at
handel kommer før sundhed. Kritikere af CA mener da også at handel fylder
ca. 95% og sundhed ca. 5%.
Under punktet om globale retningslinier for modermælkserstatning, foregik
der en intens diskussion, der delte de delegerede op i fattige
udviklingslande kontra de vestlige (europæiske) industrilande, da disse har
vidt forskellige interesser. Modermælkserstatnings-industrien er
interesseret i at komme ind på udviklingslandenes kæmpe marked, mens
udviklingslande som Indien og afrikanske stater, af helbredsmæssige- og
økonomiske grunde, forsøger at få deres befolkninger til så længe som muligt
at give deres børn modermælk. Forskning, der uden nogen tvtvl viser, at
modermælk er sundest at give børn op til 6 måneder, manglede helt i WHOs
oplæg på mødet. At ville sætte standarder, skabe retningslinier og
anbefalinger der skal gælde globalt, er derfor en meget modsætningsfyldt
opgave.
CA pointerer gang på gang, at CAs standarder og retningslinier kun er
anbefalinger, som de enkelte regeringer derefter kan vælge at rette sig
efter. I realiteten er det almindeligt, at regeringerne retter sig efter CAs
gældende retningslinier, hvorfor det naturligvis er af stor vigtighe