Jeg havde Simon med til dyrlægen i torsdags - og mine anelser var korrekte.
Det første dyrlægen sagde var: "Ja, der er helt sikkert en allergisk
reaktion".
Jeg 'fik' jo først Simon d. 1/1-2002, hvor vi købte gården, som han rendte
rundt ved. Nu er han (som mange af jer allerede ved) blevet kastrereret,
øretatoveret osv... og er blevet forkælet inde/ude-mis hos os; men han har
fældet meget voldsomt i 1-2 måneder nu; og slikket og kløet sig meget. Så
hvad er blevet ændret i hans tilværelse, som har fremprovokeret den slemme
allergiske reaktion, der nærmest nu får ham til at fremstå som en
halvskaldet, træt kat (har jo ikke ro på sig når det klør) og på hans hud er
små sår.
1. Han får mad hver dag nu - endda 2 gange- men det er jo næppe dét
2. Han kommer ind i huset, sover herinde, og færdes her ligeså tit han
lyster -næppe dét heller.. (selvom han ikke har brug for ligeså meget pels
til at holde varmen)
3. Allergi for lopper og deres bid - eftersom han aldrig har været behandlet
mod lopper tidligere, og var helt befængt med dem, da vi 'overtog ham', så
er det næppe det heller.
4. Behandling med Frontline (dråberne i nakken) siden januar - HER ER EN
ÆNDRING, men ville allergien så ikke have startet i januar?
5. Foderskifte fra diverse til SPECIFIC FXD pHysio (med fisk) for knapt to
måneder siden - sansynligvis BINGO!
Dyrlægen mener at han allergisk over for enten foderet eller
Frontline-dråberne; men højst sandsynligvis foderet pga. fisk eller skaldyr.
Han fik en sprøjte med kløestillende cortison (tror det staves sådan) og
48-timers antibiotikum. Herefter skal jeg give ham penicilin i 5 dage og
holde øje med symptomerne. Og foderet er selvfølgelig OMGÅENDE lagt på
hylden og udskiftet med Hills Science Plan med kylling.
Nu håber jeg bare at det bliver bedre.
Ihvertfald har han hverken kløet eller slikket sig ret meget siden i
torsdags; og den første natten til fredag sov han uafbrudt -hele natten
igennem mellem kæresten og jeg (ja, han skulle jo have det godt den lille
afpillede stakkel
) uden at klø sig febrilsk den halve nat. Han trængte
til det!
Så hermed en lille update herfra Rørmosegaard.
KH
Linda
-og Roquefort, der er deprimeret over at være rundet de 13 år og nu derfor
vil trøstes med ekstra mad, Simon der ligger rullet sammen som en lille
halvskaldet kugle og sover på sofaen; og Bertil og Buko der følger efter en
flok høns (bare rolig -hønsene er de største) ude i gården.