Thomas Gulholm <gt@dsr.kvl.dk> wrote:
>Er der forresten nogle TDC Mobil kuner der kan sige hvordan det pt. står
>til der, lukket/ikke lukket?
allan@s1
$ host -t mx sms.tdm.dk
sms.tdm.dk MX record currently not present
....så der er ganske lukket.
Jeg leger lige nu lidt med TDC Mobils to alternativer,
"Beskedrobot" og "Mail og Kalender".
Førstnævnte har nok kostet mig et par timer i røret med diverse
TDC-supportere, de første mange gange fordi deres systemer var
nede i flere uger, så de ikke kunne oprette mig, dernæst fordi
jeg var fejloprettet, og nu til sidst fordi jeg er oprettet, men
forwardingen ikke virker. Det sidste viste sig at skyldes en
langvarig serverfejl, som stadig ikke er løst, og ikke er
annonceret nogen steder.
"Mail og kalender" ser umiddelbart ud til at virke lidt bedre,
vel at mærke helt uden hjælp fra TDC, men jeg har kun lige været
inde at snuse rundt og sende en testmail.
Under alle omstændigheder kører begge services med et
småhjernedødt koncept, hvor de skal have password osv. til mine
pop3-konti, som de så selv checker en gang i mellem for at se, om
der er noget at videresende til mobilen. For det første betyder
det, at der uvægerligt vil opstå forsinkelse, da der går flere
minutter mellem, at postkassen checkes. For det andet betyder
det, at jeg er blevet nødt til at gå en omvej over en ekstra
pop3-konto ude på Internettet, som jeg kan forwarde mine mails
til, da mails til min firma-adresse går direkte til en intern
server, som aldrig vil blive åbnet for pop3-adgang fra
Internettet, og helt definitivt aldrig for vildtfremmede
mennesker fra en tilfældig mobiludbyder.
Hvis man dykker ned i hjælpesiderne på beskedrobot, ser det dog
ud til, at jeg også har fået en email-adresse på formen
bruger-id@besked-robot.dk, og den virker helt uden forsinkelse.
Den pågældende hjælpeside ser dog lidt vildfaren ud i forhold til
den side, som den er hjælpeside for (sort snak, jeg ved det), så
jeg kan ikke lade med at spekulere på, om det også er noget, der
er ved at blive lavet om.
--
Allan Olesen, Lunderskov.
Danske musikere tjener penge ved ulovlig softwarekopiering.