Folmer Jensen wrote:
> På det sidste har vi taget nogle billeder med digitalt kamera, og kvaliteten
> er da også bedre, men er der ikke håb for alle de papirbilleder folk har
> taget ?
> Jeg kan se at det lykkes for andre at få en væsentlig bedre kvalitet på
> scannede billeder - er der nogen der kan hjælpe mig med vejledning og gode
> råd, så vil jeg være taknemmelig.
Mange af de ældre scannere, er faktisk bedre end flertallet af de
scannere, der er på markedet lige nu, deres force er kun minimal
størrelse, lav pris og måske højere hastighed.
Og 300-600 dpi, er som udgangspunkt mere end rigeligt til web'en, hvor
opløsningen kun skal være 72 dpi.
Når jeg vurderer en scanner, så ser jeg først og fremmest på
scannersoftwaren, den er faktisk vigtigere end en hel masse dpi. God
scannersoftware skal rumme mulighed for at man kan kalibrere scanneren,
og så skal man kunne lave alle de væssentligste korrektioner i selve indscanningen.
Næste fase er billedbehandlingen, og med fare for "øretæver", så vover
jeg den påstand, at Paint Shop Pro er et for ringe program, prøv at se
om du kan finde en billig brugt licens til PhotoShop, du behøver ikke
den nyeste version.
Og så skal du måske overveje at investere i noget ColorSync, det er
noget software, som sikrer overensstemmelse mellem farver og intensitet
i de forskellige programmer. Det er jo et kendt problem på Windows
PC'er, at et billede ser ud på en måde, når det redigeres i et
billedbehandlings program, og at det helt ændrer farver og karrakter,
når det samme billede importeres i andre dokumenter/programmer.
ColorSync er iøvrigt en Apple teknologi, og den har været standard på
Mac'er i mange år, og det har været med til at cementere Mac'ens
føreposition indenfor grafisk og fotografisk produktion.
Prøv at lægge et jpg-billede på en floppydisk, og så skal du prøve at
åbne billedet på forskellige PC, på arbejdet og hos dine bekendte, du
vil straks erfare, at der ikke er to maskiner/skærme, der viser billedet
ens. På nogle maskiner bliver det lysere og på andre mørkere, og der er
også store variationer i kontrasten, derfor er det vigtigt, at dine
billeder er så gode, at de kan tåle disse udsving.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
--
Niels Ebbesen free-lance grafik & webdesign
http://www.niels-ebbesen.net -
http://home3.inet.tele.dk/elgo
http://www.photo-gallery.dk -
http://www.byggekramboden.dk
http://www.sump.dk -
http://hjem.get2net.dk/classic-mac