On Sun, 28 Apr 2002 10:08:32 +0200, "Jørgen Folkmann Sommer"
<albego@worldonline.dk> wrote:
>Er der nogen her på nettet, der har erfaring i brunering af våben, som
>riffel og eller jagtgevær m.m.? Er det noget man selv kan gøre, eller er det
>klogest at lade "bøssemageren", ( våbenmekanikeren ), foretage dette?
>og hvad koster det ca. ??? Jeg er godt klar over at det er noget giftigt
>stas og kræver en del sikkerhed med beskyttelse på den ene og anden måde
>samt udluftning m.m. Så det er vel nok noget man skal holde sig fra, eller
>hvad???
Jeg tillater meg å sende utdrag av et innlegg jeg har tatt vare på, tidligere
innsendt av en danske som hadde prøvd seg på å blånere:
Jeg har ikke spurt Bent om tillatelse, men ser ikke bort fra at det går greit..
Brynjar
Varm "blånering"
================
Som lovet skriver jeg hermed om min erfaring med førnævnte opskrift fra
internettet.
Den 27/2 1998 i læste jeg i nyhedsgruppen rec.guns om en metode til
varmblånering af våben og andre metaldele. Indlægget stammede fra en
fyr ved navn Blair. Han email adresse eksisterer imidlertid ikke mere.
Jeg gemte den, og fandt den først frem fornylig da jeg havde et behov
for at renovere nogle dele til en gammel skytteforenings-mauser
(m. Otterup pibe). Processen er enkel og materialerne er billige.
Jeg har nu afprøvet opskriften og kan sige at den ser ud til at holde
hvad han (Blair) lovede.
Resultatet bliver en dyb sort brunering. Hvis jeg lægger det blånerede
emne op ved siden af riflens Schulz & Larsen pibe kan jeg ikke se forskel.
(Det forudsætter dog at emnet var højglanspoleret inden blåneringen).
Allerførst vil jeg på bedste amerikansk vis fralægge mig ethvert ansvar for
eventuelle uheld og følgevirkninger ved at eftergøre nedenstående.
Natriumhydroxid (Kaustisk soda, Ætsnatron, Natronlud) er et stærkt æstsende
stof selv ved stuetemperatur.Når det yderligere varmes op til 140 grader kan
en enkelt dråbe på huden (eller i øjet) gøre frygtelig skade.
Ammoniakdampe er meget ubehagelige og ætsende. Absolut noget man ikke bør
indånde.
Brug beskyttelsesbriller, Gummihandsker, forklæde mm. Hold børn langt væk.
Blåneringsvæsken
================
Blåneringsvæsken blandes af følgende
3.78 l (1 us gallon) Deminaraliseret vand
(F.eks. fra en kondenserende tørretumbler)
2.2 Kg (5 pund) Natriumhydroksid i fast form. (Materialist, farvehandel)
1.1 Kg (2.5 pund) Ammoniumnitrat (Ren kvælstofgødning (IKKE NPK)
F.eks. AMNITRA fra Norsk Hydro
fåes i 25 kg sæk til godt 100 kr. Brug resten i haven)
Brug en passende rustfri gryde til at blande i (ikke noget galvaniseret).
Brug gummihandsker og beskyttelsesbriller.
Stå udendørs med en passende vind i ryggen. Der afgives masser af
ammoniakdampe
når ammoniumnitraten tilsættes !. Tænk også på at dampene kan genere naboen
!
Bland først natriumhydroksiden i vand. Langsomt under omrøring.
Opløsningen afgiver meget varme og kan komme til at koge.
Bland herefter ammoniumnitraten i meget langsomt.
Der bobler masser af ammoniak (NH3) op. Husk vinden i ryggen !.
Når Nitraten er helt opløst og blandingen er kølet af,
er den for så vidt klar til brug.
Første gang den varmes op vil den i begyndelse stadig afgive ubehagelige
ammoniakdampe.
Forbehandling af emnerne
========================
Det er som når man sprøjtelakerer. Resultatet bliver ikke bedre en
underlaget.
Enhver mikroskopisk ridse eller plet ses tydeligt.
Al gammel blånering skal slibes af. Hvis man afslutter med 400 smergellærred
får man en nydelig lidt mat overflade. Pas på sliberetningen, den ses
tydeligt
bagefter.
Hvis man ønsker en helt blank dybsort overflade må man polere med f.eks.
autosol (tube - fåes i bil-butik) indtil man kan spejle sig i metallet.
Her kan lidt maskinkraft i form af en stofrulle på en boremaskine gøre
underværker. Brug kun lidt autosol ad gangen. Ellers sviner det helt
utroligt.
Hvis det gøres omhyggeligt og emnet affedtes grundigt vil jeg påstå, at
resultat
kan måle sig med enhver anden fabriksblånering.
Inden det polerede emne blåneres skal det affedtes grundigt. I mangel af
bedre har
jeg kogt emnerne i en gryde vand tilsat lidt Ajax ultra, og skyllet efter
med
kogende vand. Det virkede for mig.
Blånerings processen
====================
Processen foregår omkring 140 - 145 grader (Schultz & Larsen brugte 139,5,
men
om kemien var den samme ved jeg ikke) Hvis ikke temperaturen vil stige til
det
ønskede, skyldes det at der er et overskud af vand der skal dampe af først.
Når temperaturen er nået skal man skrue ned for at undgå at for meget vand
koger
bort og temperaturen stiger for meget. En 1 meter lang rustfri frituregrude
med
termostat havde været ideel til formålet. I mangel heraf brugte jeg en
rustfri
suppegryde, en elektrisk kogeplade og et elektronisk stegetermometer.
Det virker ikke som om temperaturen er voldsom kritisk. I mit tilfælde
svingede
den mellem 133 - 148 grader, og resultat var alligevel flot.
I Bilka kan man finde et genialt elektronisk stegetermometer (praxis til 99
kr).
Den har en rustfri føler med 1 m rustfri strømpe-ledning. Den går fra 0 -
200
grader. Desuden kan man indstille en alarmtemperatur og den har også
indbygget
"æg-ur".
Undgå at emnerne ligger på bunden i gryden (blåneringen bliver ujævn).
Hæng dem op med en jerntråd.
Emnerne koges i en halv til en hel time. Hvis ikke de har fået nok kan man
blot
lægge dem tilbage i gryden og koge dem lidt længere.
Når emnet tages op bør man umiddelbart plumpe den i en beholder med
skyllevand.
Herefter skylles yderligere et par gange. Hvis overfladen virker lidt uren
kan
let brug fint ståluld #0000 gøre nytte. Når emnet er tørt bør det straks
olieres.
Gem blåneringsvæsken
====================
Væsken kan ifølge Blair bruges op til 10 - 15 gange.
Lad væsken køle ned. Omkring 105 grader holder termometeret op med at falde.
Det skylder at saltene begynder at krystallisere. Tilsæt nu demineraliseret
vand til erstatning for det der er fordampet.
Ikke før. Ellers får du en mindre dampeksplosion med natronlud i hovedet.
Ikke meget senere. Ellers står du måske pludselig med en umedgørlig
saltklump.
Hæld det i en plastikdunk og mærk det som stærkt ætsende med
dødningehoveder.
Brug IKKE sodavandsflasker eller andet som børn kan finde på at drikke af!!
Med Venlig Hilsen
Bent E. T.