Hej Mette.
>Nok har jeg en mening om, hvordan den "rigtige" måde at
>holde katte på er, men ligefrem at fange et andet menneskes kat og
kastrere
>den, blot fordi_jeg_synes det, er i mine øjne at gå for vidt.
<> Helt enig... Må indrømme at jeg ikke liiige fik læst dit første
indlæg ordentligt... havde ikke forstået at katten _havde_ en ejer...
Troede det drejede sig om en forvildet kælekat... Men så må du jo igang
med at argumentere for neutralisation i stedet
>Men jeg tager det som en
>tillidserklæring fra hende, at hun har valgt mit værksted som
barselsstue,
<> Det ville jeg også gøre!
Især det at du kan få lov til at komme
til killingerne virker som om hun _har_ tillid til dig...
>og håber så det bedste.
<> Da jeg for nogle år siden arbejde på en byggelegeplads hentede vi to
killinger fra sådan en mormis... hun var kommet tilløbende til et hus,
hvor hun så havde født sit kuld inde i familiens cykelskur... Man må
sige at det var lykkedes at socialisere killingerne. Goliath simpelthen
ææææælskede at ligge ovenpå bordtennisbordet, når ungerne spillede. Og
Felix anede vist ikke at han var udstyret med ben i klubbens
åbningstid - i hvert fald så man ham sjældent bruge dem! Han blev altid
slæbt rundt på
Begge katte udførte samtidig det job. de var
anskaffet til... at jage mus og rotter i dyrehuset... oven i købet så
godt, at vi sjældent så andre mus end de døde
Nå - hele smøren for at fortælle dig, at det _kan_ lykkes... så klem
bare på
>Ham Ludvig og hans ben har drænet kassen så
>meget, at vi skal vende hver øre og endda kan ende med at være nødt til
at
>aflyse vores bryllup, selvom invitationerne er sendt ud og det hele!
<> Håber virkelig at I finder en løsning! Det virker ikke "retfærdigt"
at I skal være nødt til at aflyse - blot fordi I vægter jeres kats
helbred, og ikke bare tager den billigste løsning (= aflivning)...
Krydsede fingre - både for jeres bryllupsplaner og
socialiseringsprojektet...
Ann