|
| Sengetid. Fra : Poul-Erik Juhl |
Dato : 24-04-02 11:07 |
|
Hej jeg er far til jordens dejligste tøs på 5½ år. Jeg bor ikke sammen med
moderen, men sammen med en anden pige, som har to piger på 7 og 9 år. Når
jeg henter min datter glæder hun sig til at være sammen med mig og pigerne,
mest pigen på 7 år. Vi kan have en dejlig dag (eftermiddag i hverdagen, og
fredag og lørdag i weekenden) men ved sengetid går det altid galt. Min
datter bliver meget ulykkelig, siger hun savner hendes mor og måske også er
lidt bange. Det er som regelen ikke fredag og lørdag fordi der er hun længe
oppe, og er så træt at hun falder i søvn med det samme; men
hverdagsaftenerne, hvor jeg skal op på arbejde, og inden køre 30 km. til
børnehave, og derefter 25 km. på arbejde går det lidt galt. Jeg vil gerne
trøste min datter, men der er ikke rigtig noget jeg kan gøre for at få hende
til at sove, hun er bare ked af det og sover meget sent. Jeg er efterhånden
selv meget anspændt når vi kommer på den anden side af aftensmaden og
sovetiden for ungerne nærmer sig og en forventet hyggelig voksen tid bliver
som regelen ikke til noget, da jeg slet ikke kan slappe af.
Jeg håber der er en eller anden der kan give mig et eller flere gode råd.
På forhånd tak!
| |
Brian Jensen (24-04-2002)
| Kommentar Fra : Brian Jensen |
Dato : 24-04-02 21:29 |
|
On Wed, 24 Apr 2002 11:06:48 +0100, "Poul-Erik Juhl" <pe@pejuhl.dk>
wrote:
>men ved sengetid går det altid galt. Min
>datter bliver meget ulykkelig, siger hun savner hendes mor og måske også er
>lidt bange.
Hvor lang tid har hun haft til at vænne sig til den situation i er i
nu?
>hverdagsaftenerne, hvor jeg skal op på arbejde, og inden køre 30 km. til
>børnehave, og derefter 25 km. på arbejde går det lidt galt
Det var godt nok langt - er der ikke mulighed for pasning tættere på
hjemmet?
>Jeg vil gerne
>trøste min datter, men der er ikke rigtig noget jeg kan gøre for at få hende
>til at sove, hun er bare ked af det og sover meget sent.
Hvornår bliver hun lagt i seng, og hvornår skal hun op?
>Jeg er efterhånden
>selv meget anspændt når vi kommer på den anden side af aftensmaden og
>sovetiden for ungerne nærmer sig og en forventet hyggelig voksen tid bliver
>som regelen ikke til noget, da jeg slet ikke kan slappe af.
Det er godt at du selv er på sporet af problemet.
Vi oplever somme tider selv noget lignende, hos os er det bare mor som
til tider er lidt anspændt - resultatet er det samme.
1. Ved sengetid har du en interessekonflikt - du ønsker barnet det
godt og håber at hun lægger sig til at sove, så i med god samvittighed
kan være jer selv.
2. Men samtidig frygter du, at der nok bliver det sædvanlige bøvl
velvidende at aftenens hygge sandsynligvis bliver spoleret på grund af
senge-bøvlet.
Med disse modstridende tanker skal der altså ikke være ret meget bøvl
med pigen, før du (måske ubevidst) registrerer at punkt 2. nærmer sig
med faretruende hast, og nu bliver du måske irriteret fordi aftenens
hygge er godt på vej til at blive ødelagt.
Der skal altså megen viljestyrke til for _ikke_ at lade denne
irritation gå ud over pigen på nogen måde, hvis det overhovedet kan
lade sig gøre.
Og hvad kan man så gøre ved problemet?
Vi finder ud af fra starten hvem der skal putte børnene. Hvis en af os
føler at han/hun ikke kan magte lidt bøvl uden at lade sig gå på af
det, melder man klart ud, så tager den anden sig af opgaven.
Det er vigtigt at barnet bliver puttet af en person som har
tålmodighed også til et par ekstra ture ind på børneværelset måske
fordi barnet vil fortælle et eller andet ligegyldigt[1] inden det
lægger sig til at sove.
[1] Hermed underforstået at de voksne som gerne vil hygge sig, måske
mener at det er ligegyldigt at barnet f.eks. så en hund som så sjov ud
i dag.
- hvis barnet føler trang til at fortælle om hændelsen, går der mere
tid med at forklare barnet, at "den historie kan du høre om i morgen",
end den tid der går med at lade barnet fortælle om sin oplevelse, og
derefter stille og roligt forklare barnet at klokken er langt over
sovetid.
På den måde tror jeg også at barnet vil føle at de voksne positivt
interesserer sig for barnet, hvorved barnet er i ro med sig selv.
"Tidligt op og tidligt i seng" siger man godt nok, men det kunne jo
være at det måske er for tidligt, således at barnet faktisk endnu ikke
er træt for i dag?
>Jeg håber der er en eller anden der kan give mig et eller flere gode råd.
>På forhånd tak!
Jeg håber du kan bruge dette til noget.
--
Mvh Brian Jensen
| |
Ditte Roldborg (24-04-2002)
| Kommentar Fra : Ditte Roldborg |
Dato : 24-04-02 22:12 |
|
Brian Jensen <brian.nospam@jensen.mail.dk> wrote:
> >hverdagsaftenerne, hvor jeg skal op på arbejde, og inden køre 30 km. til
> >børnehave, og derefter 25 km. på arbejde går det lidt galt
>
> Det var godt nok langt - er der ikke mulighed for pasning tættere på
> hjemmet?
Så vidt jeg kunne læse ud af indlægget, bor pige hos sin mor det meste
af tiden, hvilket må være forklaringen på den lange afstand. (Bare lige
for at blande mig )
--
Mvh Ditte Roldborg
| |
Brian Jensen (24-04-2002)
| Kommentar Fra : Brian Jensen |
Dato : 24-04-02 23:31 |
|
On Wed, 24 Apr 2002 23:12:10 +0200, d.roldborg@mail.dk (Ditte
Roldborg) wrote:
>Så vidt jeg kunne læse ud af indlægget, bor pige hos sin mor det meste
>af tiden, hvilket må være forklaringen på den lange afstand.
? læser lige igennem igen..
Du har vist ret.
> (Bare lige for at blande mig )
Helt i orden, det er jo derfor at det hedder en nyheds_gruppe_
- kan man ikke tåle andres indblanding må man bruge mail.
--
Mvh Brian Jensen
| |
Ditte Roldborg (24-04-2002)
| Kommentar Fra : Ditte Roldborg |
Dato : 24-04-02 22:12 |
|
Hej Poul-Erik
Poul-Erik Juhl <pe@pejuhl.dk> wrote:
> Vi kan have en dejlig dag (eftermiddag i hverdagen, og
> fredag og lørdag i weekenden) men ved sengetid går det altid galt. Min
> datter bliver meget ulykkelig, siger hun savner hendes mor og måske også er
> lidt bange. Det er som regelen ikke fredag og lørdag fordi der er hun længe
> oppe, og er så træt at hun falder i søvn med det samme; men
> hverdagsaftenerne, hvor jeg skal op på arbejde, og inden køre 30 km. til
> børnehave, og derefter 25 km. på arbejde går det lidt galt. Jeg vil gerne
> trøste min datter, men der er ikke rigtig noget jeg kan gøre for at få hende
> til at sove, hun er bare ked af det og sover meget sent. Jeg er efterhånden
> selv meget anspændt når vi kommer på den anden side af aftensmaden og
> sovetiden for ungerne nærmer sig og en forventet hyggelig voksen tid bliver
> som regelen ikke til noget, da jeg slet ikke kan slappe af.
> Jeg håber der er en eller anden der kan give mig et eller flere gode råd.
> På forhånd tak!
Jeg tror det er svært for de fleste delefamilier at finde en model, der
både passer børn og voksne i alle sammenhænge. Og lige præcis
"sovesituationen" er nok ofte forbundet med problemer i starten. For
nogle børn er det meget vigtigt at have et aftenritual. Ved du hvordan
det plejer at foregå, når hun er hos sin mor? Du behøver måske ikke
nødvendigvis at gøre det samme, men det kunne måske være en idé, hvis du
snakkede med din datter om det, og I så i fællesskab kunne finde frem
til en model, der passer til jer. Det kunne handle om godnatsang,
historie, en lille snak i sofaen efter nattøj og tandbørstning, om der
skal være lys på værelset eller døren på klem eller andet (evt. ringe
hjem og sige godnat til mor). Det kan være hun har svært ved at udtrykke
det af sig selv - måske tør hun ikke rigtigt, fordi hun er en slags
fremmed i jeres hjem (hvis ellers de to andre børn bor hos jer hver
dag).
Bare nogle tanker der lige faldt mig ind. Jeg er selv skilsmissebarn, og
husker meget tydeligt, hvordan det var at skulle tilpasse sig flere
steder og hvordan det var at savne den, der ikke var der - og være bange
for at give udtryk for det, fordi den anden ville blive ked af det
osv...
Jeg håber du kunne bruge det til noget.
--
Mvh Ditte Roldborg
| |
|
|