/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
integral
Fra : Martin C. Petersen


Dato : 23-04-02 19:25

Hvem kan svare på hvad integralet fra 0 til oo af flg. funktion
   f(x) = exp(-ax^2)cos(bx)
er?

Jeg kan ikke lige finde den i de tabeller jeg har fundet..


- Martin


 
 
Jesper Harder (23-04-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Harder


Dato : 23-04-02 19:35

"Martin C. Petersen" <nospam@fyrreklitten.dk> writes:

> Hvem kan svare på hvad integralet fra 0 til oo af flg. funktion
>    f(x) = exp(-ax^2)cos(bx)
> er?
>
> Jeg kan ikke lige finde den i de tabeller jeg har fundet..

15.73 i Schaums siger:

1/2 sqrt(pi/a) exp(-b²/4a)

Det forudsætter vist at a > 0.

Martin C. Petersen (23-04-2002)
Kommentar
Fra : Martin C. Petersen


Dato : 23-04-02 19:43

Jesper Harder wrote:
> 15.73 i Schaums siger:
Takker, det kunne være man skulle få sig sådan en


- Martin



Jeppe Stig Nielsen (23-04-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 23-04-02 21:26

Jesper Harder wrote:
>
> "Martin C. Petersen" <nospam@fyrreklitten.dk> writes:
>
> > Hvem kan svare på hvad integralet fra 0 til oo af flg. funktion
> > f(x) = exp(-ax^2)cos(bx)
> > er?
> >
> > Jeg kan ikke lige finde den i de tabeller jeg har fundet..
>
> 15.73 i Schaums siger:
>
> 1/2 sqrt(pi/a) exp(-b²/4a)
>
> Det forudsætter vist at a > 0.

Hvis man ønsker et (grimt) *ubestemt* integral, kan man jo på siden
http://integrals.wolfram.com/ indtaste integranden som

Exp[-a x^2] Cos[b x]

Advarsel: Man må ikke skrive »ax« og »bx« i ét ord.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Martin C. Petersen (23-04-2002)
Kommentar
Fra : Martin C. Petersen


Dato : 23-04-02 22:11

Jeppe Stig Nielsen wrote:
> Hvis man ønsker et (grimt) *ubestemt* integral, kan man jo på siden
> http://integrals.wolfram.com/ indtaste integranden som
>
> Exp[-a x^2] Cos[b x]
Det var også det første jeg gjorde, men besværet med at evaluere
udtrykket i grænserne fik mig til at spørge her (det skal siges at
opgaven hvortil resultatet skulle bruges, sagde at man skulle benytte en
tabel over integraler - men en sådan har jeg desværre ikke ved hånden..).

Det kunne være en rar feature hvis der også var mulighed for at udregne
bestemte integraler på siden (men det skal jo selvfølgelig ikke være for
smart hvis de vil have os til at købe maple).


- Martin




Jeppe Stig Nielsen (23-04-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 23-04-02 23:10

"Martin C. Petersen" wrote:
>
> Det kunne være en rar feature hvis der også var mulighed for at udregne
> bestemte integraler på siden (men det skal jo selvfølgelig ikke være for
> smart hvis de vil have os til at købe maple).

Er Maple ikke en konkurrent til Mathematica? Det er det sidste program
der har æren for integrals.wolfram.com.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Martin C. Petersen (23-04-2002)
Kommentar
Fra : Martin C. Petersen


Dato : 23-04-02 23:17

Jeppe Stig Nielsen wrote:
> Er Maple ikke en konkurrent til Mathematica? Det er det sidste program
> der har æren for integrals.wolfram.com.
Sandt nok, jeg huskede forkert..


- Martin



Jesper Harder (23-04-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Harder


Dato : 23-04-02 23:20

"Martin C. Petersen" <nospam@fyrreklitten.dk> writes:

> Det kunne være en rar feature hvis der også var mulighed for at
> udregne bestemte integraler på siden (men det skal jo selvfølgelig
> ikke være for smart hvis de vil have os til at købe maple).

Well, hent det udmærkede og gratis computer algebra system Maxima i
stedet <http://maxima.sourceforge.net/>.

Det har så også den fordel at den nysgerrige studerende har mulighed for
at lære, hvordan programmet egentlig fungerer -- i modsætning til Maple
og Mathematica som er closed source (og hundedyre).

Michael Knudsen (24-04-2002)
Kommentar
Fra : Michael Knudsen


Dato : 24-04-02 07:05

On Wed, 24 Apr 2002 00:19:32 +0200, Jesper Harder wrote:

> Well, hent det udmærkede og gratis computer algebra system Maxima i
> stedet <http://maxima.sourceforge.net/>.

Har du nogen erfaring med en grafisk brugerflade til maxima under linux?
Jeg synes ikke, jeg kan få noget som helst til at fungere.

-> Michael Knudsen

Jesper Harder (24-04-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Harder


Dato : 24-04-02 14:25

Michael Knudsen <knudsen@imf.au.dk> writes:

> On Wed, 24 Apr 2002 00:19:32 +0200, Jesper Harder wrote:
>
>> Well, hent det udmærkede og gratis computer algebra system Maxima i
>> stedet <http://maxima.sourceforge.net/>.
>
> Har du nogen erfaring med en grafisk brugerflade til maxima under
> linux? Jeg synes ikke, jeg kan få noget som helst til at fungere.

Jeg bruger som regel min egen løsning:

<http://ifa.au.dk/~harder/imaxima.html>

Men det er vist rigtig nok, at der er nogle problemer med den grafiske
brugerflade (xmaxima) i øjeblikket, fordi de er i gang med en større
reorganisering. I den lidt ældre version, som er i

<http://prdownloads.sourceforge.net/symaxx/maxima-5_6-1_i386.rpm>

virker xmaxima.

Ulrik Jensen (23-04-2002)
Kommentar
Fra : Ulrik Jensen


Dato : 23-04-02 21:37

Hej

Martin C. Petersen wrote:
> Hvem kan svare på hvad integralet fra 0 til oo af flg. funktion
>    f(x) = exp(-ax^2)cos(bx)
> er?

Hvem kan så forklare mig lidt basalt integral-regning? ;)

jeg går i 2.g og har kun stiftet lidt basalt kendskab til emnet, men
min sunde fornuft fortæller mig at der er tre muligheder for hvad et
integrale fra 0 til oo kan blive :

1. 0 - en kontinuert funktion der har ligeså stort integrale i de
perioder den er over x-aksen og under x-aksen. ( cos må da befinde
sig i denne gruppe) ?

2. -oo - en funktion der bevæger sig nedad på en eller anden måde,
eller hvor det areal der ligger under x-aksen blivere størrere end
det der ligger over den. Ligegyldigt hvor lille denne forskel må
være, vil den jo blive gentaget uendeligt, og dermed et negativt
uendeligt resultat.

3. oo - samme som ovenstående men hvor forskellen ligger på den anden
side af x-aksen...

Hvorfor holder dette ikke?

...og hvad er exp() ?... ikke en dybdegående gennemgang, bare et navn
og eventuelt hvad den bruges til :)

--
Med venlig hilsen
Ulrik Jensen
ulrik@qcom.dk


Michael Knudsen (23-04-2002)
Kommentar
Fra : Michael Knudsen


Dato : 23-04-02 22:07

On Tue, 23 Apr 2002 22:37:08 +0200, Ulrik Jensen wrote:

> 1. 0 - en kontinuert funktion der har ligeså stort integrale i de
> perioder den er over x-aksen og under x-aksen. ( cos må da befinde sig
> i denne gruppe) ?

NEJ! Integralet af cos over [0,oo) er divergent.

-> Michael Knudsen

Thomas Krog (23-04-2002)
Kommentar
Fra : Thomas Krog


Dato : 23-04-02 22:20

> 1. 0 - en kontinuert funktion der har ligeså stort integrale i de
> perioder den er over x-aksen og under x-aksen. ( cos må da befinde
> sig i denne gruppe) ?

nej - for at integralet kan udregnes kræves det at cos(x) har en grænseværdi
for x gående mod uendelig .Det har cos ikke da den er periodisk (og
varierer).

> Hvorfor holder dette ikke?

Her er et løst argument. Tag fx. summen:
1/2+1/4+1/8+1/16+...
Dette svarer til først at tage en halv lagkage. Derpå halvdelen af den
resterende lagkage (1/4) osv. (hvert led svarer til at tage halvdelen af det
resterende lagkage). Jo flere stykker man tager desto tættere kommer man på
at have taget hele lagkagen. Derfor giver den uendelige sum 1. På samme måde
kan uendelige integraler også give andet end 0,+undelig,-uendelig.

> ..og hvad er exp() ?... ikke en dybdegående gennemgang, bare et navn
> og eventuelt hvad den bruges til :)

Eksponential funktionen. Den væsentligste grund til dens udbredelse er vel
at exp(x) differentieret giver exp(x).



Jeppe Stig Nielsen (23-04-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 23-04-02 23:24

Thomas Krog wrote:
>
> > 1. 0 - en kontinuert funktion der har ligeså stort integrale i de
> > perioder den er over x-aksen og under x-aksen. ( cos må da befinde
> > sig i denne gruppe) ?
>
> nej - for at integralet kan udregnes kræves det at cos(x) har en grænseværdi
> for x gående mod uendelig .Det har cos ikke da den er periodisk (og
> varierer).

cos regnes ganske rigtigt ikke for integrabel over [ 0 ; oo [.

Men grunden er ikke at cos(x) ikke har en grænseværdi for x -> oo.

Grunden er derimod at -sin(b)-(-sin(0)) = -sin(b) ikke har en grænse-
værdi for b -> oo.
(Forklarer manglende *uegentlig* integrabilitet.)

Funktionen

f(x) = / 7 for x et helt tal
\ 0 ellers (x ikke hel)

er et modeksempel til korrektheden af Thomas' forklaring.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Thomas Krog (24-04-2002)
Kommentar
Fra : Thomas Krog


Dato : 24-04-02 02:15

> cos regnes ganske rigtigt ikke for integrabel over [ 0 ; oo [.
>
> Men grunden er ikke at cos(x) ikke har en grænseværdi for x -> oo.

ja, min forklaring gælder kun for kontinuerte funktioner. Den kan dog være
nyttig nok til hurtigt at afvise et integral uden først at skulle integrere.



Søren Galatius Smith (24-04-2002)
Kommentar
Fra : Søren Galatius Smith


Dato : 24-04-02 09:18

"Thomas Krog" <rick@kampsax.dtu.dk> writes:

> > cos regnes ganske rigtigt ikke for integrabel over [ 0 ; oo [.
> >
> > Men grunden er ikke at cos(x) ikke har en grænseværdi for x -> oo.
>
> ja, min forklaring gælder kun for kontinuerte funktioner. Den kan dog være
> nyttig nok til hurtigt at afvise et integral uden først at skulle integrere.

Der gælder den heller ikke. Lav fx en funktion hvis graf har en
trekantet "spids" ved hvert heltal. Spidsen skal have højde 1 og
bredde 1/n^2, hvor n er heltallet:

/\
/ \
/ \
/ \
-----/ \-------

n-1/n^2 n n+1/n^2

Den vil være integrabel, men ikke have en grænseværdi.

Søren

Stefan Holm (24-04-2002)
Kommentar
Fra : Stefan Holm


Dato : 24-04-02 09:44

Således skrev "Thomas Krog" <rick@kampsax.dtu.dk>:

> ja, min forklaring gælder kun for kontinuerte funktioner.

Nej. Se på den funktion hvis graf, vi får ved at starte med
nulfunktionen og for hvert naturligt n at placere en ligebenet trekant
af højde 1 og grundlinie 1/(2^n) med centrum i n. Håber konstruktionen
er klar.

--
"She's sad because her lover gave her twelve gold coins, but then the
wizard cut open the bag of salt, and now the dancing minions have no
place to put their big maypole... fish thing."

Thomas Krog (24-04-2002)
Kommentar
Fra : Thomas Krog


Dato : 24-04-02 12:49

> > ja, min forklaring gælder kun for kontinuerte funktioner.
>
> Nej. Se på den funktion hvis graf, vi får ved at starte med
> nulfunktionen og for hvert naturligt n at placere en ligebenet trekant
> af højde 1 og grundlinie 1/(2^n) med centrum i n. Håber konstruktionen
> er klar.

ja ok min forklaring er nok lige lovlig risikabel at bruge. Selv for
differentiable og kontinuerte funktioner kan det gå galt.



Martin C. Petersen (23-04-2002)
Kommentar
Fra : Martin C. Petersen


Dato : 23-04-02 22:22

Ulrik Jensen wrote:
> Hvem kan så forklare mig lidt basalt integral-regning? ;)
Definitionen af et sådant uegentligt integral er grænseværdien af
integralet fra a (her 0) til b for b -> oo

Prøv fx at integrere 1/x fra 1 til oo - det giver 1.
Hvis funktionen aftager hurtigt nok mod 0 kan det altså give noget
endeligt..


> ..og hvad er exp() ?... ikke en dybdegående gennemgang, bare et navn
> og eventuelt hvad den bruges til :)
Eksponentialfunktionen.. (e^x)


- Martin


Jeppe Stig Nielsen (23-04-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 23-04-02 23:17

"Martin C. Petersen" wrote:
>
> Ulrik Jensen wrote:
> > Hvem kan så forklare mig lidt basalt integral-regning? ;)
> Definitionen af et sådant uegentligt integral er grænseværdien af
> integralet fra a (her 0) til b for b -> oo

Netop!

Altså udfør først integralet fra 0 til 'b'. Se dernæst om facit har
en grænseværdi for b gående mod uendelig.

>
> Prøv fx at integrere 1/x fra 1 til oo - det giver 1.
> Hvis funktionen aftager hurtigt nok mod 0 kan det altså give noget
> endeligt..

Uha, skidt eksempel. Det divergerer lige netop (jf. harmonisk række).

Bedre eksempler:

Integrér 1/x² fra 1 til b; og lad så b -> oo.
Integrér e^(-x) fra 1 til b; og lad så b -> oo.

Fortolkningen er at selvom området mellem grafen og førsteaksen er
ubegrænset, så er dets areal alligevel et endeligt tal.

>
> > ..og hvad er exp() ?... ikke en dybdegående gennemgang, bare et navn
> > og eventuelt hvad den bruges til :)
> Eksponentialfunktionen.. (e^x)

Ja, hverken mere eller mindre.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Martin C. Petersen (24-04-2002)
Kommentar
Fra : Martin C. Petersen


Dato : 24-04-02 07:38

Jeppe Stig Nielsen wrote:
> Uha, skidt eksempel. Det divergerer lige netop (jf. harmonisk række).
Pinligt, det skulle selvfølgelig have været 1/x^2..

1/x er ganske rigtigt et glimrende eksempel på, at hvis funktionen ikke
går hurtigt nok mod nul bliver integralet uendelig.


- Martin



Sven Nielsen (24-04-2002)
Kommentar
Fra : Sven Nielsen


Dato : 24-04-02 12:51

On Tue, 23 Apr 2002 22:37:08 +0200, Ulrik Jensen <ulrik@qcom.dk>
wrote:

>jeg går i 2.g og har kun stiftet lidt basalt kendskab til emnet, men
>min sunde fornuft fortæller mig at der er tre muligheder for hvad et
>integrale fra 0 til oo kan blive :
>
> 1. 0 - en kontinuert funktion der har ligeså stort integrale i de
> perioder den er over x-aksen og under x-aksen. ( cos må da befinde
> sig i denne gruppe) ?
>
> 2. -oo - en funktion der bevæger sig nedad på en eller anden måde,
> eller hvor det areal der ligger under x-aksen blivere størrere end
> det der ligger over den. Ligegyldigt hvor lille denne forskel må
> være, vil den jo blive gentaget uendeligt, og dermed et negativt
> uendeligt resultat.
>
> 3. oo - samme som ovenstående men hvor forskellen ligger på den anden
> side af x-aksen...

Det lyder som om, du kun tror, at integralet kan blive 0 eller +/-
uendeligt. Det er ikke korrekt. Det kan naturligvis blive en vilkårlig
reel konstant, hvis altså integralet findes. Hvis ikke, siger man
normalt ikke, at integralet bliver +/- uendeligt, men blot at
integralet ikke findes, eller at funktionen ikke er integrabel i
intervallet. Tommelfingerreglen for at en kontinuert funktion er
integrabel i et interval åbent mod + uendelig, er at funktionen
aftager hurtigere end 1/x.

>..og hvad er exp() ?... ikke en dybdegående gennemgang, bare et navn
>og eventuelt hvad den bruges til :)

Dette er eksponentialfunktionen, der er den omvendte funktion til den
naturlige logaritmefunktion, der igen fremkommer som en stamfunktion
til 1/x. exp er sjovt nok beslægtet med sin og cos, men det kræver
lidt indsigt i komplekse tal og/eller 2. ordens differentialligninger
at forstå dette slægtskab.

Med venlig hilsen Sven.

When I gave a lecture in Japan,
I was asked not to mention the possible recollapse of the Universe,
because it might affect the stock market.
(Stephen Hawking)

Carsten Svaneborg (24-04-2002)
Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg


Dato : 24-04-02 10:56

Martin C. Petersen wrote:
> Hvem kan svare på hvad integralet fra 0 til oo af flg. funktion
> f(x) = exp(-ax^2)cos(bx)
> er?

Integral exp(-ax²) cos(bx) dx kan generaliseres til

0.5 integral exp(-ax²) exp(-ibx) dx fra -oo til +oo

fordi exp(-ibx) = cos(bx)-isin(bx)

sinus * exp(-ax²) er en ulige funktion og biddrager derfor
ikke til integralet.

Men ovenstående integral er den Fourier transformerede
af en Gauss funktion, hvilket igen er en Gauss funktion.
Så gælder det bare at få alle konstanterne på plads.

--
Carsten Svaneborg


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste