---

Hej

Det siges at hastigheden på en golfkugle er højre en den hastighed hvormed
køllen rammer golfkuglen??????

Gælder det også foden på en fodbold spiller og fodboldens hastighed.

Kan det overhoved passe, at et sammenstød men lav hastighed, kan forårsage
en højre hastighed på det ramte?

---

John Andersen skrev:

>Det siges at hastigheden på en golfkugle er højre en den hastighed hvormed
>køllen rammer golfkuglen?

Ja.

>Gælder det også foden på en fodbold spiller og fodboldens hastighed.

Det ved jeg ikke.

>Kan det overhoved passe, at et sammenstød men lav hastighed, kan forårsage
>en højre hastighed på det ramte?

Ja. Det er et spørgsmål om hvor meget kinetisk energi der
overføres.

Hvis en masse på 1 kg. bevæger sig med 10 m/s (36 km/t), har den
en Ekin på 1/2*1*100 = 50 Nm.

Hvis det overfører al sin energi til en golfbold der vejer 0,1 kg
(?), kan man beregne dens fart:
1/2*0,1*v^2 = 50 <=> v = Sqrt(50*10*2) =~ 31,6 m/s (114 km/t).

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

> Hvis en masse på 1 kg. bevæger sig med 10 m/s (36 km/t), har den
> en Ekin på 1/2*1*100 = 50 Nm.
>
> Hvis det overfører al sin energi til en golfbold der vejer 0,1 kg
> (?), kan man beregne dens fart:
> 1/2*0,1*v^2 = 50 <=> v = Sqrt(50*10*2) =~ 31,6 m/s (114 km/t).

Dårligt eksempel.
Hvis kilo-lodet skal overføre al sin energi til kuglen må den stå stille
bagefter. Og det kommer den ikke til ved at støde ind i en kugle på
100g, -det sker kun hvis den støder ind i en kugle af egen størrelse. -Og
minsanten om den så ikke får præcist samme fart som den oprindelige. Derfor
svarer dette eksempel ikke på det oprindelige sp.

Nogen må lige give os en opfrisker på impuls-begrebet her.

mvh Troels

---

> Dårligt eksempel.

Enig!

Ud og afprøv din golfteori i virkeligheden... Det er langt sjovere

---

Troels Thomsen wrote:
>
> Nogen må lige give os en opfrisker på impuls-begrebet her.

Hvordan er det nu, det kan vel ikke være så svært med et éndimensionalt
stød? Lad os sige at masse af den ene partikel (køllehovedet) er M og
af den anden (bolden) m. Før har vi hastighederne

V1 (for M)
v1=0 (for m)

Efter har vi hastighederne

V2 (for M)
v2 (for m)

Impulserne findes af p=m·v og P=M·V.
Energierne er k=½·m·v² og K=½·M·V².

Da impulsen er bevaret, er

M·V1 = M·V2 + m·v2

Hvis vi nu antager at stødet er elastisk, så er energien bevaret:

M·V1² = M·V2² + m·v2²

Dette er to ligninger i de ubekendte V2 og v2. Så vidt jeg kan se, får
man v2 til

v2 = 2·M·V1/(M + m)

Hvis m=M, fortsætter den ramte partikel med samme fart som den indkom-
mende partikel havde.

Hvis m<M, er 2·M > M+m, og så fortsætter den lille partikel med større
fart end den indkommende partikel havde.

Er en golfbold lettere end [hovedet af] en golfkølle?

Hvis stødet ikke er elastisk (fx hvis noget af energien i svinget tabes
som varme), vil farten af bolden blive mindre end beregnet her.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Scripsit Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk>

> Er en golfbold lettere end [hovedet af] en golfkølle?

Det kommer jo an på hvilken golfkølle det er. Men dem der skal bruges
til at slå langt med er velsagtens netop lavet med et stort tungt
hoved for at give bolden ekstra hastighed.

--
Henning Makholm "... popping pussies into pies
Wouldn't do in my shop
just the thought of it's enough to make you sick
and I'm telling you them pussy cats is quick ..."

---

Henning Makholm wrote:
> Det kommer jo an på hvilken golfkølle det er. Men dem der skal bruges
> til at slå langt med er velsagtens netop lavet med et stort tungt
> hoved for at give bolden ekstra hastighed.

Vægten for en golfbold er 45,9g (1,62 oz). Vægten for en kølle/jern
svinger mellem ca. 400-500g, hvoraf hovedet udgør ca. 2/3. I golf
varierer man længden på slaget, ved at have forskellig vinkler på
slagfladerne og ved at variere længden på skafterne. Svingvægten er som
regel uændret. Svingvægt er et udtryk for hvor "tung" en kølle/jern
føles at svinge.

Mvh
Jakob

--
"I have a plan so cunning, you can put a tail on it, and call it a
weasel", Lord Blackadder.

---

> Kan det overhoved passe, at et sammenstød men lav hastighed, kan forårsage
> en højre hastighed på det ramte?

Jeg forestiller mig det således:
Sammenstødet mellem kølle og kugle medfører to ting.
1) bolden trykkes flad/aflang, der (opspares energi)
2) acceleration af 'hele bolden' op til køllens hastighed.
Når nu kølle og bold har samme fart, er der ikke længere nogen kraft til at
holde bolden ind mod køllen, og så vil fjedervirkningen i bolden få den til
at hoppe væk, dvs med større fart.

mvh Troels

---

>Det siges at hastigheden på en golfkugle er højre en den hastighed hvormed
>køllen rammer golfkuglen??????
>
>Gælder det også foden på en fodbold spiller og fodboldens hastighed.
>
>Kan det overhoved passe, at et sammenstød men lav hastighed, kan forårsage
>en højre hastighed på det ramte?


Den er go' nok - lidt google-søgning bragte et hav af links frem (der mest
går på aerodynamik), men her der er regnet på både tennis- og golf-bolde:
http://carini.physics.indiana.edu/E105S99/ex-cor.html

- og fra den krakilske afdeling: Det hedder altså golf-_bolde_ ,
ikke -kugler !

/Per
- der i denne sammenhæng vedkender sit handicap

---

Første gang jeg stødte på spørgsmålet 'om en golfbold kan få større
hastighed end køllen' søgte jeg at ræsonnere mig til en konklusion:

Hvis du holder en golfbold 1 meter over gulvet og så slipper den,
så vil den ramme gulvet og springe op igen - til næsten 1 meter over gulv

Deraf kan vi udlede

at den hastighed bolden havde umiddelbart før den ramte gulvet
vil være (næsten) den samme som den hastighed hvormed den forlod gulvet.

Hvis du kaster den, så den rammer en væg med 10 m/sek.
vil forlade væggen igen med (næsten) 10 m/sek.

Hvis du sætter en væg (betonelement) op i bagenden på en jernbanevogn
og du sidder foran i vognen og kaster bolden vil du kunne opleve det samme.

Hvis du sætter vognen i bevægelse så den kører 10 m/sek.
og du kaster bolden hen mod væggen (modsat kørselsretningen) så den rammer
væggen med 10 m/sek. i forhold til vognens bevægelse
vil bolden returnere på samme måde som hvis vognen holder stille.

Men hvis man står ved siden af vognen og ser det ske, vil man opleve det som
om bolden står stille når den rammer væggen (eller væggen rammer bolden).
(vognen bevæger sig fremad med 10 m/sek. - bolden kastes bagud med 10
m/sek.)
Når bolden så forlader væggen, vil det for en stillestående person kunne
registreres at bolden - efter at have ramt væggen - farer fremad med
(næsten) 20 m/sek.

Jamen så er situationen jo at ligne med en stillestående bold, der bliver
ramt af en meget tung kølle
og i så tilfælde vil boldens hastighed være (næsten) den dobbelte af køllens
hastighed.

Jeg har senere lavet beregninger med forskellige køllestørrelser - men nu er
indlægget vist lang nok.

Hilsen KnudG

"Per Tolbøll" <per.tolboll@kolibrinet.dk> skrev i en meddelelse
news:a9v90e$92g$1@sunsite.dk...
>
> >Det siges at hastigheden på en golfkugle er højre en den hastighed
hvormed
> >køllen rammer golfkuglen??????
> >
> >Gælder det også foden på en fodbold spiller og fodboldens hastighed.
> >
> >Kan det overhoved passe, at et sammenstød men lav hastighed, kan
forårsage
> >en højre hastighed på det ramte?
>
>
> Den er go' nok - lidt google-søgning bragte et hav af links frem (der mest
> går på aerodynamik), men her der er regnet på både tennis- og golf-bolde:
> http://carini.physics.indiana.edu/E105S99/ex-cor.html
>
> - og fra den krakilske afdeling: Det hedder altså golf-_bolde_ ,
> ikke -kugler !
>
> /Per
> - der i denne sammenhæng vedkender sit handicap
>
>
>
>

---

KnudG wrote:
>
>[klip!]
> Når bolden så forlader væggen, vil det for en stillestående person kunne
> registreres at bolden - efter at have ramt væggen - farer fremad med
> (næsten) 20 m/sek.
>
> Jamen så er situationen jo at ligne med en stillestående bold, der bliver
> ramt af en meget tung kølle
> og i så tilfælde vil boldens hastighed være (næsten) den dobbelte af køllens
> hastighed.

Fin forklaring. Fra min formel andetsteds i tråden kan man se at du
har helt ret: Hvis M >>> m , vil hastigheden af bolden være meget tæt
på det dobbelte af hastigheden af køllen.

Til gengæld kan man aldrig opnå boldhastigheder der er *mere* end
dobbelt så store som køllens hastighed.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen :
> Fin forklaring. Fra min formel andetsteds i tråden kan man se at du
> har helt ret: Hvis M >>> m , vil hastigheden af bolden være meget tæt
> på det dobbelte af hastigheden af køllen.
>
> Til gengæld kan man aldrig opnå boldhastigheder der er *mere* end
> dobbelt så store som køllens hastighed.

I disse udregninger er antaget, at køllen falder "frit" mod golfbolden - i
virkeligheden lægges der vel kraft i selve slagmomentet. Dvs. golfspilleren
skal medregnes i systemet. Da han står plantet på jorden, vil der desuden
overføres impuls til hele jordkloden. Hvis der tages hensyn til dette, kan
man opnå væsentlig højere hastigheder.

--
Hilsen
Regnar Simonsen

---

Scripsit "Regnar Simonsen" <regnar.simo@image.dk>

> I disse udregninger er antaget, at køllen falder "frit" mod golfbolden - i
> virkeligheden lægges der vel kraft i selve slagmomentet. Dvs. golfspilleren
> skal medregnes i systemet. Da han står plantet på jorden, vil der desuden
> overføres impuls til hele jordkloden. Hvis der tages hensyn til dette, kan
> man opnå væsentlig højere hastigheder.

Er der virkelig kontant mellem køllehoved og bold længe nok til at det
kan nå at have indflydelse?

--
Henning Makholm "Lucy giver mig en smule af sin
vandration. Hun siger, piger ikke bliver så
tørstige som drenge. Jeg har tit selv tænkt dette,
men det burde være noget søfolk blev bedre orienteret om."

---

Henning Makholm wrote:
> Er der virkelig kontant mellem køllehoved og bold længe nok til at det
> kan nå at have indflydelse?

Nej, det går så stærkt at det er umuligt at påvirke bolden i selve
træføjeblikket.

Mvh
Jakob (der spiller golf)

--
"I have a plan so cunning, you can put a tail on it, and call it a
weasel", Lord Blackadder.

---

"Jakob M" <r49@hotmail.com> wrote in message
news:QF%w8.1683$kp3.149652@news010.worldonline.dk...
> Henning Makholm wrote:
> > Er der virkelig kontant mellem køllehoved og bold længe nok til at det
> > kan nå at have indflydelse?
>
> Nej, det går så stærkt at det er umuligt at påvirke bolden i selve
> træføjeblikket.

Kontakten mellem kølle og bold varer ca. 450 milliontedele af et sekund jf.
http://www.howstuffworks.com/golf-club.htm

---

John Andersen wrote:
> Det siges at hastigheden på en golfkugle er højre en den hastighed
> hvormed køllen rammer golfkuglen??????

Der er impulsbevarelse, men der er ikke hastighedsbevarelse!
Og hvis stødet er elastisk så er der også bevarelse af
kinetisk energi.

--
Carsten Svaneborg

---

In <1mqu9a.5ed.ln@zqex.mpip-mainz.mpg.de> Carsten Svaneborg <not_anywhere@on.the.net> writes:

>John Andersen wrote:
>> Det siges at hastigheden på en golfkugle er højre en den hastighed
>> hvormed køllen rammer golfkuglen??????

>Der er impulsbevarelse, men der er ikke hastighedsbevarelse!
>Og hvis stødet er elastisk så er der også bevarelse af
>kinetisk energi.

>--
> Carsten Svaneborg

Jeg mener at fysiklærerforeningen (gymnasiet) har udsendt en lille
bog med faldforsøg med bolde. Et af forsøgene er noget med en
tennisbold ovenpå en basketbold eller lignende, hvor man holder
tennisbolden ovenpå den større bold og slipper dem samtidigt.
De advarer mod at man har hovedet for tæt på, for tennisbolden
hopper meget højere op end den oprindelige faldhøjde.
Jeg kan sikkert finde lidt flere detaljer hjemme på boghylden, hvis
det har interesse.

mvh Birger Nielsen (bnielsen@daimi.au.dk)

---

Kai Birger Nielsen wrote:
>
> Jeg mener at fysiklærerforeningen (gymnasiet) har udsendt en lille
> bog med faldforsøg med bolde. Et af forsøgene er noget med en
> tennisbold ovenpå en basketbold eller lignende, hvor man holder
> tennisbolden ovenpå den større bold og slipper dem samtidigt.
> De advarer mod at man har hovedet for tæt på, for tennisbolden
> hopper meget højere op end den oprindelige faldhøjde.
> Jeg kan sikkert finde lidt flere detaljer hjemme på boghylden, hvis
> det har interesse.

På et kursus i fysikpædagogik har jeg set følgende stykke legetøj (det
er noget man køber i legetøjsforretninger):

Man har en stor (diam. ca. 5 cm) hoppekugle af det sædvanlige materiale
for den slags hoppebolde (en slags gummi?). Vinkelret ud fra kuglens
overflade stikker der en plasticpind. Til dette hører tre mindre kugler
der hver er gennemboret (langs en diameter). Man anbringer nu de små
kugler på pinden oven på den store kugle og holder fast i den del af
pinden som stikker ud over de små kugler. Hmm... det er lidt svært at
beskrive. Når man slipper pinden fra ca. 1 meter over gulvet, vil det
hele falde samlet. Når det rammer gulvet, vil næsten hele den kinetiske
energi overføres til den mindste kugle øverst. Denne vil derfor blive
skudt adskillige meter op i luften (selvom man kun slap det hele fra
1 meters højde).

Håber I kan forestille jer hvordan det foregår.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)