/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Belastning på metalpind
Fra : KNL DtP


Dato : 20-04-02 13:07

Hejsa!

Kan nogen give et bud på hvor stor en kraft (enten målt ved at trykke på
enden eller målt som en jævn belastning over hele pinden) jeg kan belaste en
metalpind på?

Lidt data:

Tykkelse: 3,2 mm
Længde: 247mm
Bredde: 29 mm

Skulle være at typen "Fe 360"

E = 0,21 x 10^6 N/mm^2


Jeg har selv belastet den på 50 N (ved at trække i et newtonmeter, som var
monteret i enden) - hvor stor en kraft kan jeg belaste den med, uden den
begynder og blive varigt deformeret? Den skulle nemlig gerne være lineær.

Den bliver benyttet som en g-måler i mit el-teknikprojekt på HTX, og derfor
skal jeg have kalibreret min måler.

MVH

Kristian



 
 
Hans H.V. Hansen (20-04-2002)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 20-04-02 22:56

KNL DtP <knl_dtp@hotmail.com> wrote:

> Hejsa!
>
> Kan nogen give et bud på hvor stor en kraft (enten målt ved at trykke på
> enden eller målt som en jævn belastning over hele pinden) jeg kan belaste en
> metalpind på?
....

Spørgsmålet kan næppe besvares uden at du oplyser, hvorledes pinden er
ophængt/understøttet (fast indspændt i den ene ende, understøttet i
begge ender - eller noget helt tredje?)

Du må vist også vælge, om du vil belaste i et punkt eller jævnt langs
hele pinden?'

Dermed være ikke sagt, at jeg kan give svaret - men det kan andre måske
[eller vi kan nærme os en smule? :)]

--
med venlig hilsen
Hans

KNL DtP (20-04-2002)
Kommentar
Fra : KNL DtP


Dato : 20-04-02 23:10

"Hans H.V. Hansen" <h2vh@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:1fayq4n.1n9j4k9bcebuiN%h2vh@post6.tele.dk...

> Spørgsmålet kan næppe besvares uden at du oplyser, hvorledes pinden er
> ophængt/understøttet (fast indspændt i den ene ende, understøttet i
> begge ender - eller noget helt tredje?)

Den er fastgjort (indespændt) i den ene ende.


> Du må vist også vælge, om du vil belaste i et punkt eller jævnt langs
> hele pinden?'

I mit forsøg belastede jeg den i et punkt (helt ude for ende), men har
omregnet det til jævn belastning - ved at reducere lidt på at par
statikudtryk fik jeg at F_ydrepunkt x 2 = F_jævn (såfremt man belaster
*helt* ude i enden)


.... men altså hvor stor en belastning (jævn som punktvis) kan denne
metalpind holde til, før den opnår varig deformation.


MVH

Kristian




Hans H.V. Hansen (22-04-2002)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 22-04-02 18:21

KNL DtP <knl_dtp@hotmail.com> wrote:
...
> I mit forsøg belastede jeg den i et punkt (helt ude for ende), men har
> omregnet det til jævn belastning - ved at reducere lidt på at par
> statikudtryk fik jeg at F_ydrepunkt x 2 = F_jævn (såfremt man belaster
> *helt* ude i enden)

Ja, jeg er enig i, at max. spænding fås ved 'punktformig' belastning i
den frie ende.

Hvis vi betegner belastningen med P og pindens længde med l, bliver det
maksimale bøjningsmoment M (i indspændingspunktet) = P * l.
Spørgsmålet er så, hvor megen trækspænding dit materiale kan klare uden
plastisk deformation ('flydning')?
Jeg har slået op i en (lidt bedaget) 'ståbi', og vil på basis deraf
mene, at 90 * 10^8 N/m^2 sikkert er et rimeligt bud(?)
>
>
> ... men altså hvor stor en belastning (jævn som punktvis) kan denne
> metalpind holde til, før den opnår varig deformation.

Jeg skal spare dig for mellemregningerne (som bl. a. indebærer beregning
af 'tværsnittets inertimoment') og gå direkte til 'mit' svar, som er:
ca. 1800 N!!
Jeg forudsætter her, at belastningen er parallel med den kant, hvis
længde er 3.2 mm - hvis du drejer pinden 90 grader, vil den kunne klare
ganske væsentligt MERE!
Endvidere forudsættes naturligvis, at 'indspændingszonen' k a n klare
mosten!
[Jeg ville være mere rolig, hvis andre ville prøve at be-/afkræfte mine
beregninger - til det formål kan jeg oplyse, at jeg har beregnet
tværsnittets inertimoment, I, som: I = b/12 * h^3, hvor b er bredden og
h højden på det rektangulære tværsnit.]

--
med venlig hilsen
Hans

Hans H.V. Hansen (22-04-2002)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 22-04-02 19:59

Hans H.V. Hansen <h2vh@post6.tele.dk> wrote:
...
> Jeg har slået op i en (lidt bedaget) 'ståbi', og vil på basis deraf
> mene, at 90 * 10^8 N/m^2 sikkert er et rimeligt bud(?)

Uha, uha....jeg har vist fejltolket de små (krøllede) bogstaver! :))
Se venligst bort fra resultatet - jeg vender senere i aften tilbage med
reviderede udregninger!

--
med venlig hilsen
Hans

KNL DtP (22-04-2002)
Kommentar
Fra : KNL DtP


Dato : 22-04-02 20:43

"Hans H.V. Hansen" <h2vh@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:1fb27hv.2u72c5uly3c2N%h2vh@post6.tele.dk...

> Uha, uha....jeg har vist fejltolket de små (krøllede) bogstaver! :))
> Se venligst bort fra resultatet - jeg vender senere i aften tilbage med
> reviderede udregninger!


he he - sådan kan det jo gå - jeg venter spændt...

.... imens kan jeg glæde mig over, at jeg har fået min teoretiske udregninger
(acceleration [g] og delta modstand [ohm] fra strain gauges til at passe
*meget* godt med de værdier jeg har målt....


MVH

Kristian



Hans H.V. Hansen (22-04-2002)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 22-04-02 22:27

Hans H.V. Hansen <h2vh@post6.tele.dk> wrote:

OK - jeg forsøger lige en gang mere:
......
> Jeg har slået op i en (lidt bedaget) 'ståbi', og vil på basis deraf
> mene, at

90 * 10^6 N/m^2 sikkert er et rimeligt bud(?)

[Opgivet som 'tilladt spænding i en jerndrager - sikkert noget under
flydespændingen?]
.....
> Jeg skal spare dig for mellemregningerne (som bl. a. indebærer beregning
> af 'tværsnittets inertimoment') og gå direkte til 'mit' svar, som er:
> ca. 1800 N!!

Tja, det må jeg så ændre til ca. 18 N!!!

Godt nok syntes jeg, at 1800 N lød af (for) meget - til gengæld synes
jeg så, at 18 N lyder af (alt for) lidt!
Så lidt 'modspil' ville stadig være velkommen.
Ved belastningen med de 18 N skulle nedbøjningen i den fri ende være
godt 5 mm - hvsi jeg ellers har regnet nogenlunde rigtigt(?)

--
med venlig hilsen
Hans

Filip Larsen (23-04-2002)
Kommentar
Fra : Filip Larsen


Dato : 23-04-02 07:37

Hans H.V. Hansen skrev

> Godt nok syntes jeg, at 1800 N lød af (for) meget - til gengæld synes
> jeg så, at 18 N lyder af (alt for) lidt!
> Så lidt 'modspil' ville stadig være velkommen.

Måske man kunne regne efter med et program som WinBeam? Jeg har ikke selv
prøvet det, men da det har ligget som shareware hos Ingeniøren i umindelige
tider kan det vel ikke være helt ubrugeligt :). WinBeam kan findes på
http://cph.ing.dk/shareware/tek_fem.html nederst på siden.


Mvh,
--
Filip Larsen <filip.larsen@mail.dk>



Hans H.V. Hansen (23-04-2002)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 23-04-02 11:07

Filip Larsen <filip.larsen@mail.dk> wrote:
....
> Måske man kunne regne efter med et program som WinBeam? Jeg har ikke selv
> prøvet det, men da det har ligget som shareware hos Ingeniøren i umindelige
> tider kan det vel ikke være helt ubrugeligt :). WinBeam kan findes på
> http://cph.ing.dk/shareware/tek_fem.html nederst på siden.

Ja, men jeg tror faktisk, at selve beregningen - som i og for sig er
ret enkel - er 'god nok'! :)
Problemet er nok snarere at finde en realistisk flyde-/brudspænding for
den benyttede jerntype?
Umiddelbart ville jeg skønne, at en jernstang med 1 cm^2 tværsnit kunne
bære (noget) mere end 1 ton, før flydning/brud indtræffer??

--
med venlig hilsen
Hans

Allan Olesen (27-04-2002)
Kommentar
Fra : Allan Olesen


Dato : 27-04-02 16:42

"KNL DtP" <knl_dtp@hotmail.com> wrote:

>Tykkelse: 3,2 mm
>Længde: 247mm
>Bredde: 29 mm
>
>Skulle være at typen "Fe 360"

De 360 står for flydespændingen i Mpa ved stuetemperatur.

>E = 0,21 x 10^6 N/mm^2

Skal ikke bruges.

Du har andetsteds skrevet, at den er fast indspændt i een ende
(nej, det hedder ikke "indespændt"). Jeg går ud fra, at kraften
påvirker vinkelret på længdeaksen, samt at du har drejet
profilet, så kraften påvirker på den svageste led.

Først skal du beregne modstandsmomentet. For et rektangulært
profil med moment om en af hovedakserne er det:

W = h^2 * b / 6 = 3,2^2 * 29 / 6 mm^3 = 49,5 mm^3
W: modstandsmoment
h: profilets højde (målt på langs af kraften)
b: profilets bredde (målt på tværs af)

Derefter kan du beregne det moment, hvor materialet begynder at
flyde:
M = W x f = 49,5 mm^3 * 360 Mpa = 17800 Nmm
M: bøjningsmomentet
f: flydespændingen

Derefter kan du finde kraften:
F = M / a = 17800 Nmm / 247 mm = 72 N

Værdien for f, som Hans havde fundet, var sikkert baseret på en
forfærdelig masse sikkerhedsfaktorer, som bruges ved
dimensionering af ting, som ikke _må_ flyde.

Men, øh, lærer I ikke den slags på HTX nu om dage?

Jeg var ikke specielt tilfreds med det faglige niveau, da jeg
selv for mange år siden tog HTX (skræmmende, at man kan finde på
at lave en ungdomsuddannelse for vordende ingeniører, som ikke
engang har så højt niveau i matematik, at man kan komme ind på
DTU), men banale styrkeberegninger som ovenstående forekom dog i
det mindste som noget af det allerførste i uddannelsen.


--
Allan Olesen, Lunderskov.
Danske musikere tjener penge ved ulovlig softwarekopiering.

Hans H.V. Hansen (27-04-2002)
Kommentar
Fra : Hans H.V. Hansen


Dato : 27-04-02 21:59

Allan Olesen <aolesen@post3.tele.dk> wrote:
....
> Derefter kan du finde kraften:
> F = M / a = 17800 Nmm / 247 mm = 72 N

Ja, det lyder intuitivt også mere realistisk (end 'mine' 18 N!)

> Værdien for f, som Hans havde fundet, var sikkert baseret på en
> forfærdelig masse sikkerhedsfaktorer, som bruges ved...

Utvivlsomt - 'Dubbels Taschenbuch für den Maschinenbau' tager sikkert
ikke mange chancer! :)

--
med venlig hilsen
Hans

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177502
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408537
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste