| Hej.
 2 PC'ere, PC-a med winXP og PC-b med winME, begge er danske. PC-a er
 forbundet til internettet og har 2 netkort. PC-a og PC-b er forbundet vha et
 krydset RJ45 kabel.
 Begge windows er nyinstallerede, ingen firewalls på nogen af dem (endnu),
 ingen 3.parts fildeling eller lign.
 Har sat internet op på PC-a og det ene netkort, har kørt guiden til
 hjemmenetværk med delt internetforbindelse, og ladet winXP lave en
 floppy-disk med netsetup. På PC-b har denne floppy fået lov til at bestemme
 hele netværksopsætningen, incl installation af fil- og udskriftsdeling. Det
 hele kører med TCP/IP som protokol, altså ingen IPX eller NetBeui.
 Deling af internet virker 100% på begge PC'ere. I netværksforbindelser kan
 begge PC'ere se hinanden i samme arbejdsgruppe. Jeg kan få vist de delte
 mapper / drev, men så knækker filmen. Hvis jeg sidder ved PC-a, åbner
 netværksforbindelser, åbner arbejdsgruppe MShome, dobbeltklikker på PC-a
 (altså min egen PC), så kan jeg se min printer samt den delte
 standard-mappe. Hvis jeg så dobbeltklikker på den delte mappe, så virker den
 i ca 4 sekunder, hvorefter denne går i stå. Dvs jeg som regel når at se
 indholdet af den delte mappe inden den "fryser". Hvis jeg trykker
 CTRL-ALT-DEL og afbryder processen, så stopper explorer også, dvs alle
 ikoner og proceslinien forsvinder, og en reset er nødvendig. Det samme gør
 sig gældende hvis jeg forsøger at se indholdet af et delt drev på PC-b. Jeg
 kan godt se de delte drev/mapper på PC-b, men ikke indholdet.
 Da den delte internetforbindelse virker perfekt, går jeg ud fra, at TCP/IP
 og netkort virker fint sammen, men hvorfor kan jeg så ikke kopi'ere filer
 mellem de 2 PC'ere?
 TCP/IP mellem de 2 PC'ere virker også fint i spil. Quake 3 kan godt se den
 anden PC, og vi kan spille "online" mod hinanden. Er der en fejl i WinXP's
 guide, så der mangler noget, eller en indstilling der er forkert?
 På begge PC'ere er Klientprogram til MS-netværk, TCP/IP, Fil-og
 udskriftsdeling installeret, og sat op vha guiden.
 
 Efter installering af netværk, har begge PC'ere stået tændt en time for at
 "lære hinanden at kende", men det giver ingen forskel.
 
 HJÆLP.
 --
 Mvh
 Sven
 
 
 
 
 
 
 |