|
| Sorte huller Fra : Kim Noer |
Dato : 15-04-02 12:30 |
|
Davsen der..
1. Er de overhovedet blevet bevist - altså - kan man med sikkerhed sige at
det er et sort hul (når man måler på det)?
2. Hvordan måler man et sådan hul?
3. Er det overhovedet et hul? Det siges jo at massen er så stor at selv lys
ikke kan undslippe - men hvis det er et hul - hvor 'bøjer' det så ned henne
(kan man kun 'se' hullet fra oven?)?.
:)
| |
Martin Bundgaard (15-04-2002)
| Kommentar Fra : Martin Bundgaard |
Dato : 15-04-02 15:08 |
|
> 1. Er de overhovedet blevet bevist - altså - kan man med sikkerhed sige at
> det er et sort hul (når man måler på det)?
> 2. Hvordan måler man et sådan hul?
> 3. Er det overhovedet et hul? Det siges jo at massen er så stor at selv
lys
> ikke kan undslippe - men hvis det er et hul - hvor 'bøjer' det så ned
henne
> (kan man kun 'se' hullet fra oven?)?.
1.
Ja, men det er ikke nemt. Der var igennem længere tid et væddemål kørende,
mellem Kip Thorne og Stephen Hawking, om hvorvidt Cygnus X-1 var en
neutronstjerne eller et sort hul. Man er nu blevet enige om at det er et
sort hul.
2.
Jeg mener man kan se det på den gammastråling et sort hul udsender, i
modsætning til en neutronstjerne.
Det er vist noget med, at en neutronstjernes magnetfelt holder gammastråling
fanget.
3.
Problemet med "hul-billedet" er, at et sort hul ikke er et hul i
3-dimensioner. I tre dimensioner forekommer et sort hul fuldstændig sfærisk.
Et sort hul er derimod et hul i den 4-dimensionelle rumtid, som man ikke
sådan lige kan forestille sig i hovedet. Faktisk skal man bruge en
ti-dimensionel fantasi for at kunne forestille sig det på lige fod med andre
objekter i 3d. :)
Håber det hjælper.
-mb
--
Martin Bundgaard (mb@imf.au.dk)
Department of Mathematical Sciences
University of Aarhus, Denmark
| |
Sven Nielsen (15-04-2002)
| Kommentar Fra : Sven Nielsen |
Dato : 15-04-02 16:09 |
|
On Mon, 15 Apr 2002 16:08:27 +0200, "Martin Bundgaard" <mb@imf.au.dk>
wrote:
>Problemet med "hul-billedet" er, at et sort hul ikke er et hul i
>3-dimensioner. I tre dimensioner forekommer et sort hul fuldstændig sfærisk.
Med mindre det roterer, formoder jeg. (?) I så fald har det jo en
akse.
>Et sort hul er derimod et hul i den 4-dimensionelle rumtid, som man ikke
>sådan lige kan forestille sig i hovedet. Faktisk skal man bruge en
>ti-dimensionel fantasi for at kunne forestille sig det på lige fod med andre
>objekter i 3d. :)
Hvorfor lige ti? Jeg går ud fra, at der er en særlig grund til, at du
siger ti.
Med venlig hilsen Sven.
When I gave a lecture in Japan,
I was asked not to mention the possible recollapse of the Universe,
because it might affect the stock market.
(Stephen Hawking)
| |
Martin Bundgaard (15-04-2002)
| Kommentar Fra : Martin Bundgaard |
Dato : 15-04-02 22:34 |
|
Hejsa.
> >Et sort hul er derimod et hul i den 4-dimensionelle rumtid, som man ikke
> >sådan lige kan forestille sig i hovedet. Faktisk skal man bruge en
> >ti-dimensionel fantasi for at kunne forestille sig det på lige fod med
andre
> >objekter i 3d. :)
>
> Hvorfor lige ti? Jeg går ud fra, at der er en særlig grund til, at du
> siger ti.
Det skyldes, at en 4-mangfoldighed (rumtiden) ikke kan indlejres i et
euclidisk rum af dimension mindre end ti.
Et faktum, som har sin berettigelse i den del af matematikken der kaldes
algebraisk topologi.
-mb
--
Martin Bundgaard (mb@imf.au.dk)
Department of Mathematical Sciences
University of Aarhus, Denmark
| |
Søren Galatius Smith (16-04-2002)
| Kommentar Fra : Søren Galatius Smith |
Dato : 16-04-02 00:02 |
|
"Martin Bundgaard" <mb@imf.au.dk> writes:
> Det skyldes, at en 4-mangfoldighed (rumtiden) ikke kan indlejres i et
> euclidisk rum af dimension mindre end ti.
Øh? Underforstår du her nogen ekstrabetingelser om din rumtid?
Ellers er R^4 jo fx en udmærket 4-mangfoldighed som kan indlejres i et
euklidsk rum af dimension 4. En vilkårlig glat 4-mangfoldighed kan
indlejres i et euklidsk rum af dimension 9 (=2*4+1).
Søren
| |
Martin Bundgaard (16-04-2002)
| Kommentar Fra : Martin Bundgaard |
Dato : 16-04-02 14:05 |
|
> Øh? Underforstår du her nogen ekstrabetingelser om din rumtid?
> Ellers er R^4 jo fx en udmærket 4-mangfoldighed som kan indlejres i et
> euklidsk rum af dimension 4. En vilkårlig glat 4-mangfoldighed kan
> indlejres i et euklidsk rum af dimension 9 (=2*4+1).
Du har ret... mindre end ni, selvfølgelig. Tak.
-mb
| |
Mike (15-04-2002)
| Kommentar Fra : Mike |
Dato : 15-04-02 17:14 |
|
> Jeg mener man kan se det på den gammastråling et sort hul udsender, i
> modsætning til en neutronstjerne.
Jeg forstår ikke hvordan et sort hul kan udsende gammastråling... Da et sort
hul´s tyngtekraft er så kraftigt at end ikke lyset kan undslippe... Hvordan
kan gammastrålingen så?
MVH
Mike
| |
Claus Rasmussen (15-04-2002)
| Kommentar Fra : Claus Rasmussen |
Dato : 15-04-02 17:27 |
|
Mike wrote:
> Jeg forstår ikke hvordan et sort hul kan udsende gammastråling... Da et
> sort hul´s tyngtekraft er så kraftigt at end ikke lyset kan undslippe...
> Hvordan kan gammastrålingen så?
Gammastrålingen kommer på /vejen/ ned i det sorte hul. Så snart det
stof, der udsender strålingen, passerer det sorte huls horisont (altså
dér hvor lyset ikke længere kan undslippe) holder strålingen op.
-Claus
| |
Carsten Svaneborg (15-04-2002)
| Kommentar Fra : Carsten Svaneborg |
Dato : 15-04-02 18:59 |
|
Claus Rasmussen wrote:
> Så snart det stof, der udsender strålingen, passerer det sorte
> huls horisont (altså dér hvor lyset ikke længere kan undslippe)
> holder strålingen op.
Hvilket vi aldrig observere fordi de først efter uendelig
lang tid på vores ur. Strålingen bliver mere og mere rødforskudt
fordi den skal forlade en dybere og dybere tyngdebrønd for at
nå os, så den rødforskydes ud af det spektrum vi kan observere.
--
Carsten Svaneborg
| |
Martin Bundgaard (15-04-2002)
| Kommentar Fra : Martin Bundgaard |
Dato : 15-04-02 22:40 |
|
Hejsa.
> Jeg forstår ikke hvordan et sort hul kan udsende gammastråling... Da et
sort
> hul´s tyngtekraft er så kraftigt at end ikke lyset kan undslippe...
Hvordan
> kan gammastrålingen så?
Godt spørgsmål.
Et sort hul kan udsende forskellige typer partikler/stråling, pga. af en
kvantemekanisk "bobbel-effekt"...
Dette skyldes, at der alle steder i rummet, selv det "tomme" rum, dannes
partikelpar hele tiden. Disse partikelpar har en meget kort levetid, hvori
de "låner" energi fra vakuumet til at eksistere, hvorefter de annihilerer
(selvdestruerer) hinanden igen.
Der dannes også sådanne bobler på kanten af et sort hul, og der er
tyngdekraften så stor, at det kan lykkes den at "stjæle" den ene partikel,
mens den anden slipper fri. På denne måde "udsender" et sort hul stråling.
-mb
--
Martin Bundgaard (mb@imf.au.dk)
Department of Mathematical Sciences
University of Aarhus, Denmark
| |
Claus Rasmussen (15-04-2002)
| Kommentar Fra : Claus Rasmussen |
Dato : 15-04-02 22:44 |
|
Martin Bundgaard wrote:
> Et sort hul kan udsende forskellige typer partikler/stråling, pga. af en
> kvantemekanisk "bobbel-effekt"...
Er det ikke en helt marginal effekt, sammenlignet med det et sort hul
udsender som følge af indfaldende masse ?
-Claus
| |
Martin Bundgaard (15-04-2002)
| Kommentar Fra : Martin Bundgaard |
Dato : 15-04-02 22:54 |
|
Hejsa.
> > Et sort hul kan udsende forskellige typer partikler/stråling, pga. af en
> > kvantemekanisk "bobbel-effekt"...
>
> Er det ikke en helt marginal effekt, sammenlignet med det et sort hul
> udsender som følge af indfaldende masse ?
Det ved jeg ikke med sikkerhed... den effekt du taler om er såvidt jeg
husker, ikke een man nævner i sammenhæng med gammastråling fra sorte huller.
(Bladrede lige Ohanian & Ruffini igennem, og der nævnes det vist ikke.)
-mb
--
Martin Bundgaard (mb@imf.au.dk)
Department of Mathematical Sciences
University of Aarhus, Denmark
| |
Claus Rasmussen (16-04-2002)
| Kommentar Fra : Claus Rasmussen |
Dato : 16-04-02 15:55 |
|
Martin Bundgaard wrote:
>>> Et sort hul kan udsende forskellige typer partikler/stråling, pga. af
>>> en kvantemekanisk "bobbel-effekt"...
>>
>> Er det ikke en helt marginal effekt, sammenlignet med det et sort hul
>> udsender som følge af indfaldende masse ?
>
> Det ved jeg ikke med sikkerhed... den effekt du taler om er såvidt jeg
> husker, ikke een man nævner i sammenhæng med gammastråling fra sorte
> huller.
Nej, men den gammastråling vi diskuterer er jo kun i forbindelse med
gammaburst. Jeg talte om den stråling der kommer fra et almindeligt
sort hul (røngten) eller fra quasarer, som jeg mener hovedsagenligt
skyldes indfaldende masse.
-Claus
| |
Regnar Simonsen (16-04-2002)
| Kommentar Fra : Regnar Simonsen |
Dato : 16-04-02 08:17 |
|
> > Et sort hul kan udsende forskellige typer partikler/stråling, pga. af en
> > kvantemekanisk "bobbel-effekt"...
>
> Er det ikke en helt marginal effekt, sammenlignet med det et sort hul
> udsender som følge af indfaldende masse ?
Jo effekten har ingen praktisk betydning af normale sorte huller med masser
større end solen.
For mindre sorte huller (PBH´s) kan effekten dog have en stor effekt.
Det kan ses vha. flg. formel for temperaturen af det sorte hul : T = h*c^3
/ (16*pi^2*G*k*M)
h = Plancks konstant
c = lysets hast.
G = Gravitationskonstanten
k = Boltzmanns konstant
M = massen
Hvis man f.eks. indsætter M = 2*10^30 kg fås en temperatur på 1*10^-8 grader
kelvin.
Man kan endvidere finde levetiden af et sort hul af denne størrelse til
10^65 år.
For et sort hul med masse som et par procent af månens bliver temperaturen
ca. 1000 K (som ville kunne måles)
For små sorte huller går det galt, da temperaturen er omvendt proportional
med massen.
Dette skyldes, at den virtuelle partikeldannelse henter sin energi fra det
sorte hul, der derved bliver lettere. Jo mindre massen er, desto højere
bliver temperaturen - og derved mistes endnu mere energi/masse - og derved
øges temperaturen endnu mere osv.
Altså : det sorte hul eksploderer - og det går ikke stille af !!
>> ... (har bla. den fordel at partikelspin er en indre egenskab). ...
Claus Rasmussen :
>Mener du ikke: "...at partikelspin _ikke_ er en indre egenskab..." ?
Jo - jeg var lidt upræcis. I den 10-dimensionelle version må man antage at
spin er en indre egenskab - og den giver således ingen forklaring på
adskillelsen mellem fermioner og bosoner.
Dette gør 26-dimensions-modellen. Heri er der kun bosonstrenge. Fermioner
opstår som defekter (solitoner) i bosongassen (foreslået af Peter Freund i
1985). Men i 26 dimensioner må stadig antages visse kontaktkræfter mellem
superstrengene - dette behøves ikke i 506 dimensioner, der således er det
ultimative dimensionsantal
--
Hilsen
Regnar Simonsen
Regnar Simonsen
| |
Carsten Svaneborg (15-04-2002)
| Kommentar Fra : Carsten Svaneborg |
Dato : 15-04-02 18:57 |
|
Mike wrote:
> Jeg forstår ikke hvordan et sort hul kan udsende gammastråling...
> Da et sort hul´s tyngtekraft er så kraftigt at end ikke lyset
> kan undslippe... Hvordan kan gammastrålingen så?
Gas der falder ned i hullet accelereres jo, når hurtige
gas molekyler rammer ind i hinanden, så kan elektroner
eksiteres, så udsender gassen lys, hvis indre elektroner
slås helt ud ved sammenstød, så udsendes gamma stråling.
--
Carsten Svaneborg
| |
Morten Nilsson (16-04-2002)
| Kommentar Fra : Morten Nilsson |
Dato : 16-04-02 12:11 |
|
Martin Bundgaard wrote:
>
> > 1. Er de overhovedet blevet bevist - altså - kan man med sikkerhed sige at
> > det er et sort hul (når man måler på det)?
> > 2. Hvordan måler man et sådan hul?
> > 3. Er det overhovedet et hul? Det siges jo at massen er så stor at selv
> lys
> > ikke kan undslippe - men hvis det er et hul - hvor 'bøjer' det så ned
> henne
> > (kan man kun 'se' hullet fra oven?)?.
>
> 1.
> Ja, men det er ikke nemt. Der var igennem længere tid et væddemål kørende,
> mellem Kip Thorne og Stephen Hawking, om hvorvidt Cygnus X-1 var en
> neutronstjerne eller et sort hul. Man er nu blevet enige om at det er et
> sort hul.
>
> 2.
> Jeg mener man kan se det på den gammastråling et sort hul udsender, i
> modsætning til en neutronstjerne.
> Det er vist noget med, at en neutronstjernes magnetfelt holder gammastråling
> fanget.
>
> 3.
> Problemet med "hul-billedet" er, at et sort hul ikke er et hul i
> 3-dimensioner. I tre dimensioner forekommer et sort hul fuldstændig sfærisk.
> Et sort hul er derimod et hul i den 4-dimensionelle rumtid, som man ikke
> sådan lige kan forestille sig i hovedet. Faktisk skal man bruge en
> ti-dimensionel fantasi for at kunne forestille sig det på lige fod med andre
> objekter i 3d. :)
>
> Håber det hjælper.
>
> -mb
>
> --
> Martin Bundgaard (mb@imf.au.dk)
> Department of Mathematical Sciences
> University of Aarhus, Denmark
hvem fik så ret (mellem Kip Thorne og Stephen Hawking) ??
Morten
| |
Martin Bundgaard (16-04-2002)
| Kommentar Fra : Martin Bundgaard |
Dato : 16-04-02 13:59 |
|
Hejsa.
> hvem fik så ret (mellem Kip Thorne og Stephen Hawking) ??
Det skulle jeg selvfølgelig have nævnt... Kip Thorne.
-mb
| |
Morten Nilsson (16-04-2002)
| Kommentar Fra : Morten Nilsson |
Dato : 16-04-02 14:12 |
|
Martin Bundgaard wrote:
>
> Hejsa.
>
> > hvem fik så ret (mellem Kip Thorne og Stephen Hawking) ??
>
> Det skulle jeg selvfølgelig have nævnt... Kip Thorne.
>
> -mb
Tak
| |
Henning Makholm (16-04-2002)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 16-04-02 17:09 |
|
Scripsit "Martin Bundgaard" <mb@imf.au.dk>
> > hvem fik så ret (mellem Kip Thorne og Stephen Hawking) ??
> Det skulle jeg selvfølgelig have nævnt... Kip Thorne.
Men det hører med at Hawking skriver i _A Brief History of Time_ at
han med vilje holdt på det udfald han ikke selv troede på, for at han
i det mindste ville have ret i _noget_ hvis det viste sig at han tog
fejl om sorte huller.
--
Henning Makholm "They discussed old Tommy Somebody and Jerry Someone Else."
| |
Martin Bundgaard (16-04-2002)
| Kommentar Fra : Martin Bundgaard |
Dato : 16-04-02 21:55 |
|
> Men det hører med at Hawking skriver i _A Brief History of Time_ at
> han med vilje holdt på det udfald han ikke selv troede på, for at han
> i det mindste ville have ret i _noget_ hvis det viste sig at han tog
> fejl om sorte huller.
Hehe. :)
-mb
| |
Claus Rasmussen (15-04-2002)
| Kommentar Fra : Claus Rasmussen |
Dato : 15-04-02 16:12 |
|
Kim Noer wrote:
> 1. Er de overhovedet blevet bevist - altså - kan man med sikkerhed sige at
> det er et sort hul (når man måler på det)?
Man har endnu ikke observeret et sort hul direkte. Men man har i stedet så
mange indirekte observationer, at man er ret sikker på, at de eksisterer.
De indirekte observationer består dels af at man har målt på de nærlig-
gende stjernes baner og regnet sig frem til, at de må være tiltrukket af
en så stor masse, at det kun kan forklares med et sort hul.
Der er også de såkaldte gamma-glimt, som er det største siden Big Bang.
De er så kraftige, at de afleverer lige så meget gammastråling i
atmosfæren som Solen. Man mener, at braget kommer i det øjeblik en
stjerne kollapser til et sort hul.
En anden indirekte observation er den stråling, der kommer, når en stjerne
flås i stumper og stykker på sin vej ned i hullet. Laangt ude i rummet
findes der nogle såkaldte quasarer, som udsender en helt ERNORM mængde
energi. Denne energiudladning kan man ikke forklare med andet end et
sort hul.
Der er et par billeder her:
http://antwrp.gsfc.nasa.gov/apod/ap020208.html
http://antwrp.gsfc.nasa.gov/apod/ap010905.html
(og bemærk at quasaren på det sidste billede ikke er en af de to store
klatter. Den er den lille prik i midten af billedet).
Det skal lige siges at denne uges teori indenfor astrofysik handler
om Gravitions Stjerner, hvor man i stedet for sorte huller har nogle
mere "normale" tingester. Så det er altså ikke _bevist_, at sorte
huller eksisterer. Men man regner med det.
> 2. Hvordan måler man et sådan hul?
Hvis man vil sammenligne sorte huller, måler man på deres masse. Massen
giver så igen en bestemt afstand fra centeret af det sorte hul, hvor
lyset ikke kan undslippe, og det kalder man så for det sorte huls radius
(selv om hullet ikke har nogen overflade).
> 3. Er det overhovedet et hul? Det siges jo at massen er så stor at selv
> lys ikke kan undslippe - men hvis det er et hul - hvor 'bøjer' det så ned
> henne (kan man kun 'se' hullet fra oven?)?.
Man kan ikke se et sort hul, men man kan se strålingen fra den masse, der
er ved at falde ned i hullet. Hvis der ikke faldt nogen masse ned i hullet
og der derfor ikke var nogen stråling, ville du i stedet se nogle helt
vilde effekter blandt stjernerne i baggrunden af det sorte hul. De ville
blive trukket ud til streger eller flytte sig pludseligt fra det ene
sted til det andet blot du drejede hovedet en smule.
Der er nogle animationer her:
http://antwrp.gsfc.nasa.gov/htmltest/rjn_bht.html#ultracompact
MVH
-Claus
| |
Regnar Simonsen (15-04-2002)
| Kommentar Fra : Regnar Simonsen |
Dato : 15-04-02 22:21 |
|
Claus Rasmussen skrev :
> Der er også de såkaldte gamma-glimt, som er det største siden Big Bang.
> De er så kraftige, at de afleverer lige så meget gammastråling i
> atmosfæren som Solen. Man mener, at braget kommer i det øjeblik en
> stjerne kollapser til et sort hul.
Det er selvfølgelig en mulighed, men jeg mener ikke, at kollaps af stjerner
til sorte huller er i overensstemmelse med alle observationer. Specielt er
der uoverensstemmelse mellem gammaburstenes målte spektrum og det det
teoretisk ved et kollaps.
Mere sandsynligt fremkommer disse gammabursts ved kollision mellem kompakte
objekter - f.eks. 2 neutronstjerner. Den stråling, der derved fremkommer -
f.eks. kaotisk eller termisk synkrotronstråling - passer bedre på målinger i
området 1 - 1000 keV. Et andet argument er, at man udmærket kender til
kollaps af objekter - f.eks. hvide dværge - hvilket giver anledning til
almindelige supernovaer. I disse scenarier er der altid stråling i et bredt
område - lige fra hård røntgen til radiostråling. Gammabursters er først for
nylig iagttaget i andre strålingsområder end det ovennævnte interval.
Kim Noer :
> 1. Er de overhovedet blevet bevist - altså - kan man med sikkerhed sige at
> det er et sort hul (når man måler på det)?
Det er svært at "bevise" astronomiske objekter - men man kan sandsynliggøre
et fænomen. Det er f.eks. mere sandsynligt, at månen er opbygget af sten og
mineraler end af grøn ost - men det er ikke bevist !
Der er en del "sort hul kandidater" : Cyg X1 og andre røntgenkilder,
mælkevejens centrum, centrum af Cen A og andre galakser.
Kim Noer :
>Er det overhovedet et hul? Det siges jo at massen er så stor at selv lys
>ikke kan undslippe - men hvis det er et hul - hvor 'bøjer' det så ned henne
>(kan man kun 'se' hullet fra oven?)?.
Lys, der passerer et legeme, afbøjes mod legemet med en vis vinkel, der bla.
afhænger af afstanden og legemets masse. Overraskende nok vil man derved se
stjerner nær et sort hul fjerne sig fra det sorte hul. Dette er iagttaget
ved flere lejligheder.
En lignende effekt ses, når lyset fra fjerne quasarer passerer en
mellemliggende galakse. Herved fås flere billeder af den samme quasar.
Carsten Svaneborg :
>Der er mange sære effekter omkring sorte huller. F.eks.
>så hvis du står langt væk og observere et ur, der falder
>ned i hullet, så observere du aldrig at det krydser
>Schwartschield radiusen, på dit armbånds ur sker det først
>ved t=uendelig, mens du vil observere at de faldende ur
>går langsommere og langsommere, for at gå i stå når de
>krydser fladen set fra dit synspunkt.
Andre sjove effekter :
Lys der sendes mod det sorte hul, kan efter en rundtur blive returneret til
afsenderen (man kan altså blive blændet af et sort hul !)
Hvis det sorte hul belyses bagfra, vil man se en glorie omkring hullet.
Lys, der rammer tangentielt til det sorte hul i afstanden
2,6*Schwarzschildradius, vil kunne cirkulere i uendelig lang tid omkring det
sorte hul.
Lys, der passerer et sort hul, vil set udefra bevæge sig langsommere end
normalt.
Disse fænomener og andre kan bla. illustreres vha. de såkaldte
"Kruskal-diagrammer".
Martin Bundgaard :
>Problemet med "hul-billedet" er, at et sort hul ikke er et hul i
>3-dimensioner. I tre dimensioner forekommer et sort hul fuldstændig
sfærisk.
>Et sort hul er derimod et hul i den 4-dimensionelle rumtid, som man ikke
>sådan lige kan forestille sig i hovedet. Faktisk skal man bruge en
>ti-dimensionel fantasi for at kunne forestille sig det på lige fod med
andre
>objekter i 3d. :)
Et sort hul er kun sfærisk, hvis det ikke roterer.
Alle huller vil sandsynligvis rotere hurtigt - i hvert fald dem, der er
skabt ud fra stjernekollaps (dette er en konsekvens af impulsmomentbevarelse
under et kollaps).
Som jeg har nævnt i en anden streng for nylig, vil et sådant hul have en
kompliceret opbygning med mindst 4 membramer (bla. beskrevet af Ray Kerr i
1963).
Der ud over kan et sort hul have en elektrisk ladning - det kan til gengæld
ikke (i modsætning til neutronstjerner) have et magnetfelt. Evt.
magneteffekter må derfor tilskrives plasmaeffekter i en omgivende gassky.
Når du nævner 10 dimensioner, må det vel hænge sammen med en version af
Kaluza-Klein-teorier, hvor dette tal fremkommer som 6 indfoldede
dimensioner, 3 rumlige og 1 tidslig. Der er dog andre konsistente teorier
med andre dimensioner - f.eks. en populær med 26 dimensioner (har bla. den
fordel at partikelspin er en indre egenskab). Hvis man ønsker en fuldstændig
geometrisk beskrivelse af partikler, kræfter, hjælpekræfter mv, kan man
vise, at dimensionstallet er oppe på i alt 506 dimensioner !!
--
Hilsen
Regnar Simonsen
| |
Claus Rasmussen (15-04-2002)
| Kommentar Fra : Claus Rasmussen |
Dato : 15-04-02 22:37 |
|
Regnar Simonsen wrote:
> Claus Rasmussen skrev :
>
>> Der er også de såkaldte gamma-glimt, som er det største siden Big Bang.
>> De er så kraftige, at de afleverer lige så meget gammastråling i
>> atmosfæren som Solen. Man mener, at braget kommer i det øjeblik en
>> stjerne kollapser til et sort hul.
[...]
> Mere sandsynligt fremkommer disse gammabursts ved kollision mellem
> kompakte objekter - f.eks. 2 neutronstjerner. Den stråling, der derved
> fremkommer - f.eks. kaotisk eller termisk synkrotronstråling - passer
> bedre på målinger i området 1 - 1000 keV. ............................
Ok. Jeg fik vist ikke læst ordenligt på min kilde, der blandt andre teorier
taler om at en gammaburster kommer når to neutronstjerner kolliderer og
danner af et sort hul:
http://antwrp.gsfc.nasa.gov/apod/ap020228.html
[...]
> ... (har bla. den fordel at partikelspin er en indre egenskab). ...
Mener du ikke: "...at partikelspin _ikke_ er en indre egenskab..." ?
-Claus
| |
Claus Rasmussen (15-04-2002)
| Kommentar Fra : Claus Rasmussen |
Dato : 15-04-02 22:40 |
| | |
Martin Bundgaard (15-04-2002)
| Kommentar Fra : Martin Bundgaard |
Dato : 15-04-02 22:44 |
|
Hejsa.
> Man har endnu ikke observeret et sort hul direkte. Men man har i stedet så
> mange indirekte observationer, at man er ret sikker på, at de eksisterer.
Her skal du passe på, hvad du mener med direkte. Man vil f.eks. aldrig kunne
observere et sort hul med det blotte øje.
Følsomme måleinstrumenter, og observationer af et formodet sort huls
gravitationelle indflydelse på sine omgivelser lader til at være den eneste
måde vi kan "se" sorte huller på, både teoretisk og praktisk.
-mb
--
Martin Bundgaard (mb@imf.au.dk)
Department of Mathematical Sciences
University of Aarhus, Denmark
| |
Carsten Svaneborg (15-04-2002)
| Kommentar Fra : Carsten Svaneborg |
Dato : 15-04-02 16:18 |
|
Kim Noer wrote:
> 1. Er de overhovedet blevet bevist - altså - kan man med sikkerhed
> sige at det er et sort hul (når man måler på det)?
Man kan altid sige med sikkerhed i videnskab, men man kan være
mere eller mindre sikker på hvad man siger. ;*)
Google hitter med omkring 1.2 milion sider om emnet:
http://www.google.com/search?q=black+holes&sourceid=mozilla-search
> 2. Hvordan måler man et sådan hul?
En god mulighed er hvis en stjerne cirkulere omkring hullet,
så kan man se gasser fra stjernen blive suget ind i hullet.
> 3. Er det overhovedet et hul?
Tja.
Det er en sort kugle, men overfladen (Schwartscheield radius)
er ikke en materiel størrelse, det er simpelthen en flade der
har egenskaben at hvis du kommer på den forkerte side af den,
så kommer du ikke ud igen.
Der er mange sære effekter omkring sorte huller. F.eks.
så hvis du står langt væk og observere et ur, der falder
ned i hullet, så observere du aldrig at det krydser
Schwartschield radiusen, på dit armbånds ur sker det først
ved t=uendelig, mens du vil observere at de faldende ur
går langsommere og langsommere, for at gå i stå når de
krydser fladen set fra dit synspunkt.
Samtidigt vil lyset fra uret blive mere og mere rødforskudt,
som det nærmer sig hullet, dvs. lyset vil blive gå over i
infrarød, radio osv. for til sidst ikke kunne ses præcist
når det krydser fladen.
Hvis du nu selv faldt ned i hullet, så ville der gå et
endeligt stykke tid på dit armbåndsur før du krydsede fladen.
Og du ville ikke ligge mærke til noget specielt når du
krydsede fladen.
> men hvis det er et hul - hvor 'bøjer' det så ned henne
> (kan man kun 'se' hullet fra oven?)?.
Man skal ikke tage populariseringerne alt for bogstavelig.
--
Carsten Svaneborg
| |
Herluf Holdt, 3140 (15-04-2002)
| Kommentar Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 15-04-02 22:57 |
|
20020415
Ikke for at indgå i debatten, men i aften på SVT2, Vetenskapens Värld,
var de sorte huller temaet, og programmet genudsendes lørdag den 20.
april kl. 1300. (det var i den populære ende, men meget spændende):
- - - -
Mitt i vår vintergata och dess 200 miljarder stjärnor
finns ett ofattbart naturfenomen, ett enormt svart hål
som slukar allt i sin omgivning. Det fanns redan när
vår galax föddes.
- - - -
De nyupptäckta monsterhålen gav upphov till en helt
ny syn på hur galaxerna bildades, berättar Bo G Erikson
i Vetenskapens värld som visar en BBC - dokumentär
om upptäckten.
.. Från 15/4 i SVT2 . Textat
SVT-hjemmeside (også på engelsk)
http://www.svt.se/vetenskapensvarld/
--
Mvh.
Herluf Holdt
| |
|
|