|
| Kropstemp. ved spisning Fra : Jacob Jensen |
Dato : 09-04-02 19:15 |
|
Er det rigtigt at kropstemperaturen falder når man spiser?
Jacob
| |
Fie & Erik (10-04-2002)
| Kommentar Fra : Fie & Erik |
Dato : 10-04-02 08:58 |
|
Lav evt. et eksperiment. Såfremt du ikke selv magter at lave
forsøgsopstillingen, er jeg ret sikker på at gruppen her vil være
behjælpelig.
"Jacob Jensen" <jayz@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:a8vb39$lih$1@sunsite.dk...
> Er det rigtigt at kropstemperaturen falder når man spiser?
>
>
> Jacob
>
>
| |
Jacob Jensen (10-04-2002)
| Kommentar Fra : Jacob Jensen |
Dato : 10-04-02 10:57 |
|
> Lav evt. et eksperiment. Såfremt du ikke selv magter at lave
> forsøgsopstillingen, er jeg ret sikker på at gruppen her vil være
> behjælpelig.
hmmm... er du lidt skummel nu? nå... men altså... jeg mener da helt sikkert
at jeg får det varmere af at spise og efter spisning men det var min ven der
var helt sikker på det andet der.... og lige frem at sidde med et termometer
oppe i r.... (men det var måske ikke det du mente) mens jeg spiser... nej
tak
| |
Bertel Lund Hansen (10-04-2002)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 10-04-02 13:37 |
|
Jacob Jensen skrev:
>var helt sikker på det andet der.... og lige frem at sidde med et termometer
>oppe i r...
ROTF
Du *kunne* jo overveje en anden variant. Man kan godt måle sin
kropstemperatur i f.eks. armhulen.
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Jacob Jensen (10-04-2002)
| Kommentar Fra : Jacob Jensen |
Dato : 10-04-02 23:18 |
|
> Du *kunne* jo overveje en anden variant. Man kan godt måle sin
> kropstemperatur i f.eks. armhulen.
er det pålideligt? med et alm. termometer?
| |
Bertel Lund Hansen (11-04-2002)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 11-04-02 13:47 |
|
Jacob Jensen skrev:
>> Du *kunne* jo overveje en anden variant. Man kan godt måle sin
>> kropstemperatur i f.eks. armhulen.
>er det pålideligt?
Ja da. Enhver kropshulning der beskytter mod
temperaturvingninger, kan bruges. Det er velkendt fra tegnefilm
og -serier at amerikanerne måler mundens temperatur. Det vil
måske ikke være præcis samme temperatur som den vi måler, men man
er jo også mest interesseret i ændringer fra den normale måling.
>med et alm. termometer?
Ja.
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Rune Zedeler (12-04-2002)
| Kommentar Fra : Rune Zedeler |
Dato : 12-04-02 23:46 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
>>med et alm. termometer?
>
> Ja.
Hvis du agter at bruge amerikanermetoden bør du dog skylle termometeret
først...
-Rune
| |
Thomas Arildsen (13-04-2002)
| Kommentar Fra : Thomas Arildsen |
Dato : 13-04-02 12:01 |
|
"Rune Zedeler" <rune@zedeler.dk> wrote in message
news:3CB763B5.6080301@zedeler.dk...
> Hvis du agter at bruge amerikanermetoden bør du dog skylle termometeret
> først...
>
> -Rune
Hvis man vil iagttage evt. temperaturændringer, mens man spiser, er det da
vist ikke særligt smart at sidde med et termometer i munden
Mvh. Thomas Arildsen
| |
Preben Riis Sørensen (17-04-2002)
| Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 17-04-02 18:36 |
|
Rune Zedeler <rune@zedeler.dk> skrev i en
news:3CB763B5.6080301@zedeler.dk...
> Bertel Lund Hansen wrote:
>
> >>med et alm. termometer?
> >
> > Ja.
>
> Hvis du agter at bruge amerikanermetoden bør du dog skylle termometeret
> først...
>
> -Rune
>
Og så var der sygeplejersken der gør lægen opmærksom på at han går med et
termometer over det ene øre: "Gud, hvor har jeg så gjort af min kuglepen?"
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk P.S: Når man spiser is, får man det ikke
varmere......
| |
Fie & Erik (10-04-2002)
| Kommentar Fra : Fie & Erik |
Dato : 10-04-02 23:19 |
|
Hvis din ven er så sikker, er det mindste du kan forlange af ham da, at han
holder termometret imens........og måske også lidt bagefter.
"Jacob Jensen" <jayz@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:a912a6$6bi$1@sunsite.dk...
> > Lav evt. et eksperiment. Såfremt du ikke selv magter at lave
> > forsøgsopstillingen, er jeg ret sikker på at gruppen her vil være
> > behjælpelig.
>
> hmmm... er du lidt skummel nu? nå... men altså... jeg mener da helt
sikkert
> at jeg får det varmere af at spise og efter spisning men det var min ven
der
> var helt sikker på det andet der.... og lige frem at sidde med et
termometer
> oppe i r.... (men det var måske ikke det du mente) mens jeg spiser... nej
> tak
>
>
| |
Jacob Jensen (10-04-2002)
| Kommentar Fra : Jacob Jensen |
Dato : 10-04-02 23:18 |
|
> Hvis din ven er så sikker, er det mindste du kan forlange af ham da, at
han
> holder termometret imens........og måske også lidt bagefter.
tihi... det er en veninde *s*
| |
Brian Fisker (11-04-2002)
| Kommentar Fra : Brian Fisker |
Dato : 11-04-02 09:24 |
|
> tihi... det er en veninde *s*
Det gør da blot "eksperimentet" endnu mere spændende
\Mandal
| |
Jacob Jensen (11-04-2002)
| Kommentar Fra : Jacob Jensen |
Dato : 11-04-02 11:38 |
|
> Det gør da blot "eksperimentet" endnu mere spændende
Jeg sagde til hende at dér mente jeg nok hun ville sætte grænsen, og hun
svarede "måske"..... hmmmm
| |
Simon Kamber (10-04-2002)
| Kommentar Fra : Simon Kamber |
Dato : 10-04-02 15:04 |
|
On Tue, 9 Apr 2002 20:15:02 +0200, "Jacob Jensen" <jayz@mail.dk>
wrote:
>Er det rigtigt at kropstemperaturen falder når man spiser?
AFAIK falder temperaturen fordi der skal bruges ekstra energi til
fordøjelsen, ja.
--
Simon "Black" Kamber
ved email, fjern REMOVETHIS fra adressen
Skriv under det du svarer på og klip overflødig tekst væk
| |
Peter Weis (10-04-2002)
| Kommentar Fra : Peter Weis |
Dato : 10-04-02 16:54 |
|
Simon Kamber wrote:
> On Tue, 9 Apr 2002 20:15:02 +0200, "Jacob Jensen" <jayz@mail.dk>
> wrote:
>
>> Er det rigtigt at kropstemperaturen falder når man spiser?
> AFAIK falder temperaturen fordi der skal bruges ekstra energi til
> fordøjelsen, ja.
Gad vide hvor meget der skal spises for at få temperaturen til at
falde 1 grad. Man øjner behandlingsmæssige perspektiver: "synes de jeg
er overvægtig? - jeg har også været meget syg på det sidste".
mvh
Peter
| |
Allan Olesen (10-04-2002)
| Kommentar Fra : Allan Olesen |
Dato : 10-04-02 22:40 |
|
"Peter Weis" <peterweis@iname.com> wrote:
>Man øjner behandlingsmæssige perspektiver: "synes de jeg
>er overvægtig? - jeg har også været meget syg på det sidste".
Jeg kan ikke forstå, hvorfor folk absolut vil behandle en feber.
Feberen er jo ikke sygdommen - tværtimod er den en del af
kroppens forsvar _mod_ sygdommen.
--
Allan Olesen, Lunderskov.
Danske musikere tjener penge ved ulovlig softwarekopiering.
| |
Jacob Jensen (10-04-2002)
| Kommentar Fra : Jacob Jensen |
Dato : 10-04-02 23:19 |
|
>tværtimod er den en del af kroppens forsvar _mod_ sygdommen.
enig!
| |
Peter Weis (11-04-2002)
| Kommentar Fra : Peter Weis |
Dato : 11-04-02 16:44 |
|
"Allan Olesen" <aolesen@post3.tele.dk> wrote in message
news:3cb4b200$0$58721$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> "Peter Weis" <peterweis@iname.com> wrote:
>
> >Man øjner behandlingsmæssige perspektiver: "synes de jeg
> >er overvægtig? - jeg har også været meget syg på det sidste".
>
> Jeg kan ikke forstå, hvorfor folk absolut vil behandle en feber.
> Feberen er jo ikke sygdommen - tværtimod er den en del af
> kroppens forsvar _mod_ sygdommen.
Dødbider - kan du ikke forstå en joke? ... hmm, nå, jeg tænkte på
børns feberkramper, bivirkninger ved visse lægemidler (fx betaferon)
som kan afhjælpes med feberstillende midler, og feber der er så høj at
det i sig selv er en ekstra belastning.
mvh
Peter
| |
Bo Warming (15-04-2002)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 15-04-02 19:58 |
|
"Peter Weis" <peterweis@iname.com> wrote in message
news:a91n62$9rm$1@sunsite.dk...
> Simon Kamber wrote:
> > On Tue, 9 Apr 2002 20:15:02 +0200, "Jacob Jensen" <jayz@mail.dk>
> > wrote:
> >
> >> Er det rigtigt at kropstemperaturen falder når man spiser?
> > AFAIK falder temperaturen fordi der skal bruges ekstra energi til
> > fordøjelsen, ja.
>
> Gad vide hvor meget der skal spises for at få temperaturen til at
> falde 1 grad. Man øjner behandlingsmæssige perspektiver: "synes de jeg
> er overvægtig? - jeg har også været meget syg på det sidste".
Her er Peter Weis offtopic, for der diskuteres noget som kan glæde
mennesker.
Spisning - hvor uvidenskabelig kan man være!
Det er faktisk videnskab, som den vor ny forskningsminister efterlyser(og
forskruede studerende kritiserer udfra Marx og ikke udfra solidaritet med
folket)
Fundats er søgt skrevet så dk.videnskab kun må være om pjat for pjats
skyld, indsigt for indsigts skyld, som Einstein leverede.
Heldigvis er ca halvdelen af denne ng's indlæg fundatsbrydende og
fornuftige.
Ovl. Arne Astrup der er chef for afd om kost, har løjet til medierne at man
kan slanke sig ved at spise stærkt krydret mad, især chili og ingefær kan
øge stofskiftet en smule. Men stort set gælder. at jo flere joule, jo mere
fedende, og jo mere velsmagende, jo mere spiser du. Hot and spicy får dig
måske til at spise 20% mere fordi det er festligt, og den øgede forbrænding
lige efter man er blevet narkotisk oplivet og varm af
metabolismeforøgningen, betyder langt mindre, hvis over hovedet noget.
Den øgede forbrænding man oplever, modsvares nok af lidt mindre forbrænding
senere.
Der er ingen snuptagsløsninger - men der kan siges meget sjovt.
At få temperaturen til at falde , gør kun isvand..
Hvem kender gode eksempler på at noget grundvidenskab, som alle sagde "det
kan aldrig glæde nogen" viste sig at føre til en opfindelse eller teknologi
der skabte lykke.
Hvis nogen sagde til Ørsted at magnetnål og galvanisk strøm kunne ikke føre
til noget, ville han have kunne sandsynliggøre at det kunne give glædelige
dvs nyttige indsigter.En god forsker kan begrunde, længe før der kommer
patenter eller artikler ud af det.
Der har aldrig været sandhed i at erhvervslivet kun ønsker profit - de
ønsker oplevelser så da kan sælge og få prestige ved deres produkter og
service. Fundatstilføjelsen som Peter Weis og Carsten Svaneberg og andre
bryder igen og igen, er et forsøg på at være antimaterialistisk og hadsk mod
dem, der skaber job - og det er dem, der burde føre deres uvidenskabelige
debat på dk.politik, ikke mig. Fundatstilføjelsen er til grin og meningsløs
og selvmodsigende,
og hvis nogen mener at noget fra mig overtræder dens absurditet, mere end
gennemsnittet af indlæg her, så prøv at begrunde det.
Hvorfor bringer Carsten Svaneberg nu nazi-begrebet "jødefysik" op. Jeg har
aldrig talt for de holdninger, der lå bag dette. Fut ham over til
dk.videnskab.historie, hvis spamreligiøsiteten ikke er død. Lad os snakke
videnskab og ikke regelpedanteri. Hvor svært kan det være at tillade trivsel
og frihed.
| |
Søren Frost (17-04-2002)
| Kommentar Fra : Søren Frost |
Dato : 17-04-02 11:21 |
|
> En god forsker kan begrunde, længe før der kommer
> patenter eller artikler ud af det.
Tjaa, det er så _din_ påstand. Umiddelbart er det min erfaring fra
ingeniørfaget, at der ofte kræves en stor indsigt i grundforskningen for at
kunne få ideérne til anvendelser i praksis.
For at citere en af mine gamle undervisere : "Man får ikke mad på bordet
ved at kunne det de andre kan, men snarere ved at kombinere de andres viden
til noget nyt".
At "opfinde" noget handler jo netop om, at have en bred
naturvidenskabelig baggrund, hvorfra man så kan plukke de dele ud der passer
i ens idé.
Alternativt kan man selvfølgelig "bare" få en idé der er tilpas nærliggende
til, at ingen andre har fået den før! (lynlåsen, sikkerhedsnålen og den
slags)
Grundforskning er IMHO strengt nødvendig for især ingeniørfaget hvor
vægten jo netop lægges på anvendt videnskab. At en forsker ikke umiddelbart
kan se den praktiske anvendelse af hans teorier, skulle det da nødigt være
årsag til at afvise dem?
>Hvis nogen sagde til Ørsted at magnetnål og galvanisk >strøm kunne ikke
føre
>til noget, ville han have kunne sandsynliggøre at det >kunne give glædelige
dvs nyttige indsigter
Det kan du have ret i, men på Ørsteds tid var det mere kotume at være
kombineret ingeniør og forsker end idag.
Idag skelnes der mere mellem anvendt videnskab og grundforsking, og folk
uddannes herefter.
M.v.h.
Søren Frost
| |
Bo Warming (19-04-2002)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 19-04-02 09:13 |
|
> At "opfinde" noget handler jo netop om, at have en bred
> naturvidenskabelig baggrund, hvorfra man så kan plukke de dele ud der
passer
> i ens idé.
> Alternativt kan man selvfølgelig "bare" få en idé der er tilpas
nærliggende
> til, at ingen andre har fået den før! (lynlåsen, sikkerhedsnålen og den
> slags)
>
Broncealderen havde leveret metal, der lagde op til forstadie til
sikkerhedsnålen . Tusinder af småforbedringer står på skuldrene af den
foregående.
Newton markedsførte sig selv som det guddommeligt inspirerede barn af
naturen der ser et æble falde og "Heureka" han sætter navn på noget vi alle
kender og bruger, og som ikke bruges spor bedre derefter, men magthavere
ønskede PR for ukirkelig videnskab og fine teori-bygninger og
formaliseringer af banaliteter.
Men det er en løgnagtig myte at enkeltpersoner udfra grundforskning skaber
patent som en højdepunktsoplevelse. aha-oplevelser.
..
Det er udbud og efterspørgsel på det fri marked, der har drevet alle
fremskridt frem, både ingeniørmæssigt og erkendelsesmæssigt.
Og Edison havde ret i at udholdenhed er 99%, inspiration er 1%
Ikke alene vil atomkraften blive frigivet, men en skønne dag vil vi udnytte
ebbe og flod og infange solens stråler.Thomas A. Edison
Results? Why man, I have gotten a lot of results. I know 50,000 things that
won't work. Thomas A. Edison
Show me a thoroughly satisfied man - and I will show you a failure. Thomas
Alva Edison
Rådløshed og utilfredshed er de første forudsætninger for fremskridtet.
Thomas Alva Edison
Genius is one per cent inspiration, ninety-nine per cent perspiration.Thomas
Alva Edison
The inventor tries to meet the demand of a crazy civilization.Thomas Alva
Edison
The best thinking has been done in solitude. The worst has been done in
turmoilThomas Alva Edison
We don't know a millionth of one percent about anything.'Thomas Alva Edison
(1847-1931)
>
> >Hvis nogen sagde til Ørsted at magnetnål og galvanisk strøm kunne ikke
> føre til noget, ville han have kunne sandsynliggøre at det >kunne give
glædelige
> dvs nyttige indsigter
>
> Det kan du have ret i, men på Ørsteds tid var det mere kotume at være
> kombineret ingeniør og forsker end idag.
> Idag skelnes der mere mellem anvendt videnskab og grundforsking, og folk
> uddannes herefter.
Ørsted vidste at Galvani og Volta havde været optaget af de elektriske
fænomener, der jo ligner de magnetiske, der havde forbedret skibsfarten
takket være kinesiske kompasnåle.
Man signalerede med flag og røg og bål og så håb om telegrafi - til
militæret - var drivkraft bag at Ørsted kommanderede din assistent til
tusinder af forsøg med ledninger og kompasnåle, og denne opdagede
højrehåndsreglen.
Vupti havde Faraday, Ampere, Wheatstone og Ohm noget nyttigt - motorer,
generatorer, ringeapparater, telegrafi.
Edison havde næppe fået bevilginger til elektrisk gadebelysning, hvis ikke
de høje herrer fornemmede at folk som han og Tesla kunne skabe teknik
der kunne bruges i undervandsbåde og andet, man vinder krige med.
Borgerkrigen i USA havde brugt næstenundervands-metalskib og de havde svært
ved at håndtere granater i indelukke uden vinduer med en iltforbrugende
petroleumslampe.
At nysgerrighed har skabt den videnskab, der så pludselig gav os
ingeniørfremskridt , er naiv ønsketænkning. Edison er større end alle
nobelpristagere, og han kastede sig aldrig over et projekt uden et
potentielt marked.
Godt at man nu vil lade firmaer sponsorere universitetsforskning, der har
levet i et parasit-tårn med sloganet profit-er-lort
At så mange indlæg på denne ng bryder fundatsen mere end mine, og
beskæftiger sig med slankning og kogeplader og polyurethan og ikke
grundforskning, viser at Foghs-tidsånden som Glistrup skabte, har båret
frugt.
| |
Jes Hansen (19-04-2002)
| Kommentar Fra : Jes Hansen |
Dato : 19-04-02 19:54 |
|
> Newton markedsførte sig selv som det guddommeligt inspirerede barn af
> naturen der ser et æble falde og "Heureka" han sætter navn på noget vi
alle
> kender og bruger, og som ikke bruges spor bedre derefter, men
magthavere
> ønskede PR for ukirkelig videnskab og fine teori-bygninger og
> formaliseringer af banaliteter.
Øeh... jeg tror nok citatet er, at Newton sagde at han stod på skuldrene
af giganter, og bare lavede nogle ganske få, for ham, indlysende
betragtninger.
> Og Edison havde ret i at udholdenhed er 99%, inspiration er 1%
Ok, det er sikkert rigtigt nok. Er ét Edison citat ikke nok? Skal vi
være inponerede over at du har en citatordbog?
> At nysgerrighed har skabt den videnskab, der så pludselig gav os
> ingeniørfremskridt , er naiv ønsketænkning. Edison er større end alle
> nobelpristagere, og han kastede sig aldrig over et projekt uden et
> potentielt marked.
Det er jo i modstid med har du lige har sagt. I langt de fleste tilfælde
blev hans opfindelser jo aldrig til noget. "99% perspiration..."
Edison lavede bare så mange 'opfindelser' (hvoraf nogle helt sikkert
var geniale), at verden kun husker ham for de ting der rent faktisk har
betydet noget. Hvis han havde opfundet 100.000 ting, ville folk
stadigvæk (næsten) kun huske ham for glødelampen.
> Godt at man nu vil lade firmaer sponsorere universitetsforskning, der
har
> levet i et parasit-tårn med sloganet profit-er-lort
Universiteterne har da altid modtaget penge fra den private sektor. Det
er da ikke noget nyt.
> At så mange indlæg på denne ng bryder fundatsen mere end mine, og
> beskæftiger sig med slankning og kogeplader og polyurethan og ikke
> grundforskning, viser at Foghs-tidsånden som Glistrup skabte, har
båret
> frugt.
Hvad har Fogh eller Glistrup med videnskab at gøre?
Mvh
Jes Hansen
| |
Henning Makholm (19-04-2002)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 19-04-02 20:06 |
|
Scripsit "Jes Hansen" <jzsuf001@sneakemail.com>
> Øeh... jeg tror nok citatet er, at Newton sagde at han stod på skuldrene
> af giganter, og bare lavede nogle ganske få, for ham, indlysende
> betragtninger.
Lad nu være med at forsøge at argumentere mod Bo Warming. Han er
uimodtagelig overfor fakta.
--
Henning Makholm "Al lykken er i ét ord: Overvægtig!"
| |
Bo Warming (20-04-2002)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 20-04-02 03:44 |
|
"Jes Hansen" <jzsuf001@sneakemail.com> wrote in message
news:1KZv8.33214$567.1323952@news000.worldonline.dk...
> Ok, det er sikkert rigtigt nok. Er ét Edison citat ikke nok? Skal vi
> være inponerede over at du har en citatordbog?
Forklar mig hvordan det er et problem for dig, at en søndagsavis har sider
du ikke læser, eller at jeg leverer lidt flere citater (som jeg har udvalgt
og fået mine børn til at afskrive fra snese af citatordbøger) end hvad du
bruger i dit svar?
>
>
> > At nysgerrighed har skabt den videnskab, der så pludselig gav os
> > ingeniørfremskridt , er naiv ønsketænkning. Edison er større end alle
> > nobelpristagere, og han kastede sig aldrig over et projekt uden et
> > potentielt marked.
>
> Det er jo i modstid med har du lige har sagt. I langt de fleste tilfælde
> blev hans opfindelser jo aldrig til noget. "99% perspiration..."
> Edison lavede bare så mange 'opfindelser' (hvoraf nogle helt sikkert
> var geniale), at verden kun husker ham for de ting der rent faktisk har
> betydet noget. Hvis han havde opfundet 100.000 ting, ville folk
> stadigvæk (næsten) kun huske ham for glødelampen.
Men talrige andre opfindere var lige i hælene på ham med glødelampen, han
var bare mere udholdende og kreativ, men havde han døet i vuggen, var en
anden kommet med opfindelsen et par år senere.
Hans alsidighed er lysende eksempel på hvad det fri marked skaber.
Hans foragt for laboratorier med orden og rengøring, er også et lysende
eksempel på at anarki er vejen frem. Ned med spamreligiøst netpoliti, der
hader fri debat.
>
>
> > Godt at man nu vil lade firmaer sponsorere universitetsforskning, der
> har
> > levet i et parasit-tårn med sloganet profit-er-lort
>
> Universiteterne har da altid modtaget penge fra den private sektor. Det
> er da ikke noget nyt.
Men Fogh, der er Glistrup-discipel, lar sin forskningminister spare på
statsstøtte til l'art pour l'art videnskab og lar sponsorater fra
profitmagerne blive dominerende.
>
> > At så mange indlæg på denne ng bryder fundatsen mere end mine, og
> > beskæftiger sig med slankning og kogeplader og polyurethan og ikke
> > grundforskning, viser at Foghs-tidsånden som Glistrup skabte, har
> båret
> > frugt.
>
> Hvad har Fogh eller Glistrup med videnskab at gøre?
>
De forstår at i minimalstat gavner universiteterne - i ødsel velfærdsstat
skader de.
| |
Søren Frost (21-04-2002)
| Kommentar Fra : Søren Frost |
Dato : 21-04-02 18:38 |
|
Hvis du lader argumentationen blive ved Hr. Newton og hans kolleger, og
lader Glistrup/Fogh være, tror jeg du modtager knap så mange klager over
fundats-brud.
| |
Bo Warming (29-04-2002)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 29-04-02 15:52 |
|
"Søren Frost" <no_spam@student.dtu.dk> wrote in message
news:a9utf9$ivj$1@eising.k-net.dk...
> Hvis du lader argumentationen blive ved Hr. Newton og hans kolleger, og
> lader Glistrup/Fogh være, tror jeg du modtager knap så mange klager over
> fundats-brud.
>
Alle mine indlæg har været 100% ontopic, også selvom der nævnes en nulevende
politiker.
Alle klager har været usaglige og ignoreres af udbydere.
Hvorfor skulle man lefle for netpoliti, der klart har personlige motiver og
ikke ved hvad spam betyder? Usenet er for mig ikke en
popularitetskonkurrence.
Ingen udbyder vil andet end le af de Lex Warming tilføjelser til fundatser,
som på ingen måde skal gavne brugerne , men kun chikanere en debattør, som
man ikke evner at argumentere imod - stadig kan ingen retfærdiggøre
løgnepropagandaen om at Einstein bidrog til abomben.
Mange venlige hilsener Bo Warming cand.scient. gymnasielærer tlf 35851000
| |
Lasse Reichstein Nie~ (29-04-2002)
| Kommentar Fra : Lasse Reichstein Nie~ |
Dato : 29-04-02 16:37 |
|
"Bo Warming" <Bo.Warming@spamfilter.dk> writes:
> stadig kan ingen retfærdiggøre
> løgnepropagandaen om at Einstein bidrog til abomben.
http://www.nuclearfiles.org/bios/a_e/einsteinalbet.html
In 1939, at the urging of Dr. Leo Szilard, Einstein wrote to
President Roosevelt warning of a new discovery of a "nuclear chain
reaction in a large mass of uranium." Einstein forewarned President
Roosevelt that the discovery of such a reaction could lead to the
construction of "extremely powerful bombs of a new type." Einstein
also mentioned that Dr. Leo Szilard was working on this and urged the
US to find this reaction before Germany. It was Einstein's letter
that led President Roosevelt to funding uranium research and later to
the Manhattan Project.
Einsteins første brev til Roosevelt:
http://www.nuclearfiles.org/docs/1939/390802-einstein-roosevelt.html
Einsteins andet brev til Roosevelt:
http://www.nuclearfiles.org/docs/1945/450325-einstein-roosevelt.html
/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
'Faith without judgment merely degrades the spirit divine.'
| |
Bo Warming (03-05-2002)
| Kommentar Fra : Bo Warming |
Dato : 03-05-02 02:04 |
|
"Lasse Reichstein Nielsen" <lrn@infimum.dk> wrote in message
news:662aqzww.fsf@infimum.dk...
> "Bo Warming" <Bo.Warming@spamfilter.dk> writes:
>
> > stadig kan ingen retfærdiggøre
> > løgnepropagandaen om at Einstein bidrog til abomben.
>
> http://www.nuclearfiles.org/bios/a_e/einsteinalbet.html
>
> In 1939, at the urging of Dr. Leo Szilard, Einstein wrote to
> President Roosevelt warning of a new discovery of a "nuclear chain
> reaction in a large mass of uranium." Einstein forewarned President
> Roosevelt that the discovery of such a reaction could lead to the
> construction of "extremely powerful bombs of a new type." Einstein
> also mentioned that Dr. Leo Szilard was working on this and urged the
> US to find this reaction before Germany. It was Einstein's letter
> that led President Roosevelt to funding uranium research and later to
> the Manhattan Project.
>
> Einsteins første brev til Roosevelt:
> http://www.nuclearfiles.org/docs/1939/390802-einstein-roosevelt.html
> Einsteins andet brev til Roosevelt:
> http://www.nuclearfiles.org/docs/1945/450325-einstein-roosevelt.html
>
Der skrives her fundatsstridigt om PR-gavn af videnskab.
Heldigt for Lasse Reichstein Nielsen, at den fundats. som han overtræder,
et personrettet påfund, som udbydere ringeagter.
Det er velkendt, at de forsøg på at nyttiggøre Hahn og Meitners indsigter i
fission, som lå på den flade hånd for alverden, siden disse tyske forskere
havde offentliggjort i interntionale tidsskrifter, blev kendt af lidt flere
amerikanske opinionsdannere efter at Einstein skrev åbne breve til
præsidenten om politik.
Men allerede Edison(som døde 1931!) havde udfra Rutherfords praktiske forsøg
spået, at det var et spørgsmål om tid før akraft var tæmmet.
Så mon ikke USA-forsvarsministeriet, der gik i krig med tyskerne via
lånelejeloven 1940, har sat alle sejl til for at få omsat til en bombe, hvad
de naive tyskere havde beriget menneskeheden med, men ikke havde resourcer
til eller planer om at gøre krigsbrug af selv?
De berømte PR-breve fra relativitetsteoriens popularisator (østrigeren Ernst
Mach var delvis opdager) er slet ikke baseret på den avancerede matematik,
som Einsteins kone havde hjulpet Einstein til,og som kædedes til ham via
såkaldt generel og speciel Relativitetsteori(som IKKE er hvad man gav
Einstein Nobelpris for).
Intet her rokker ved, at Einsteins bidrag til, at fission kunne udføres i
større skala end hvad Rutherford havde gjort, består i hans E-m-banalitet om
proportionalitet mellem masse og energi.
Det er mere sandsynligt at Niels Bohr ved at analysere tolkningen af Hahn og
Meitners praktiske forsøg i Berlin har bidraget en anelse til den
nyttevirkning, som Carsten Svaneberg fejlagtigt finder offtopic,, fordi jeg
engang oplyste sandt, at Hitlers folk havde benævnt den "jødefysik".
Men da Bohr længe før okt 43, dvs ikke flygtede, men rejste til USA og fik
PR-stilling i abombeprojektetet, handlede alt om ingeniørmæssige problemer
og slet ikke om den grundforskning, som var det eneste Bohr havde markeret
sig på.
Det var vist ligegyldigheder om _dimensionering_, man gav Bohr en
proformastilling på, så det også om ham kunne _se ud som om_ han havde gjort
noget nyttigt vedr fissionens tæmning.
Ligegyldig hvor mange dygtige skuespil, der opføres i London og København om
rygter og ikke-sendte breve vedr Bohr og Heisenberg, er det vist også pop at
sætte Bohr i forbindelse med reaktor-udviklingen eller isotop-oprensningen,
endsige plutonium.? Eller er der noget jeg har overset?
Ingen tvivl om at USA havde de resourcer, som gjorde muligt at Nazitysklands
offentliggørelser om fission kunne blive til en bombe. De resourcer havde
tyskerne næppe, og selvom tyskerne lod norsk tungtvandsproduktion fortsætte
for en sikkerheds skyld, så udførtes ingen helhjertet indsats. Kun vedr
jetmotor og raketter, kom man til fornuft sent i krigen og tog disse geniale
men af nazitåber udskudte, ideer op og udførte mirakler(bl.a. på
Peenemünde) - mirakler som vi skylder at GPS og TV-satelitter idag
eksisterer.
..
Blandt de resourcer som kun USA havde, var de vigtigste vistnok et
industri-potential uden smalle steder. Måske også den af Lasse Reichstein
Nielsen nævnte forsker, Leo Szilard - og måske også Fermi - var
betydningsfulde. Men om Einstein eller Bohr var andet end
avis&radio-opreklamerede popstjerner uden teoretisk-fysisk betydning, står
hen i det uvisse - kan nogen se disse omdiskuterede spørgsmål anderledes,
end hvad undertegnede nøgterne ingeniørsøn og cand.scient. og
fysikgymnasielærer gætter på, udfra det oplyste?
Mange venlige hilsener og håb om fortsat fælles sandhedssøgning
Bo Warming, tlf 35861000
| |
Jacob Jensen (10-04-2002)
| Kommentar Fra : Jacob Jensen |
Dato : 10-04-02 23:19 |
|
> AFAIK ????
| |
Andreas Kryger Jense~ (10-04-2002)
| Kommentar Fra : Andreas Kryger Jense~ |
Dato : 10-04-02 23:59 |
|
> > AFAIK ????
as far as I know
--
Best regards / Mes meilleures amitiés / Med venlig hilsen
Andreas Kryger Jensen
http://xylo.myip.org
Unix is user friendly, its just very selective of who its friends are.
| |
Jacob Jensen (11-04-2002)
| Kommentar Fra : Jacob Jensen |
Dato : 11-04-02 00:13 |
|
ok havde ikke lige hørt den før..
og IMO er "in my opinion" og IMHO er "in my humble opinion" ikke?
| |
Johnnie Hougaard Nie~ (11-04-2002)
| Kommentar Fra : Johnnie Hougaard Nie~ |
Dato : 11-04-02 00:16 |
| | |
Jacob Jensen (10-04-2002)
| Kommentar Fra : Jacob Jensen |
Dato : 10-04-02 23:31 |
|
> >Er det rigtigt at kropstemperaturen falder når man spiser?
> AFAIK falder temperaturen fordi der skal bruges ekstra energi til
> fordøjelsen, ja.
ja... men hvad med den varme der udvikles under fordøjelsen?
| |
Herluf Holdt, 3140 (11-04-2002)
| Kommentar Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 11-04-02 06:59 |
|
"Jacob Jensen" skrev:
> > >Er det rigtigt at kropstemperaturen falder når man spiser?
> > AFAIK falder temperaturen fordi der skal bruges ekstra energi til
> > fordøjelsen, ja.
> ja... men hvad med den varme der udvikles under fordøjelsen?
Nå, så kom "tråden" da endelig tilbage til spørgsmålet igen. Jeg troede at
dyr og mennesker netop "åd" for at opretholde kropstemperaturen m.m. - De
små fugle, der må æde deres kropsvægt x gange daglig o.s.v.?
Lærte en gang at et menneske i hvile afgav ca.100 watt.
Det kræver vel et eller andet lukket rum at måle, hvor mange watt, vi
afgiver under fordøjelse af et måltid?
Måske var det heller ikke bare en dårlig vits, den med måleinstrumentet
nederst i fordøjelseskanalen?
Selv troede jeg altid at man fik lyst til varm suppe, når man frøs, og is,
når svedte.
Mvh. Herluf Holdt, DK-3140
| |
Peter Jensen (11-04-2002)
| Kommentar Fra : Peter Jensen |
Dato : 11-04-02 00:14 |
|
"Simon Kamber" scribbled:
>> Er det rigtigt at kropstemperaturen falder når man spiser?
> AFAIK falder temperaturen fordi der skal bruges ekstra energi til
> fordøjelsen, ja.
Spørgsmålet er om ikke der bare måles et temperaturfald fordi blodet
pludseligt løber mere mod fordøjelsessystemet. Gennemsnitstemperaturen
burde være nogenlunde den samme.
--
PeKaJe
| |
Erik G Christensen (11-04-2002)
| Kommentar Fra : Erik G Christensen |
Dato : 11-04-02 16:18 |
|
Jacob Jensen wrote:
>
> Er det rigtigt at kropstemperaturen falder når man spiser?
Nu har jeg desværre kun fulgt foderoptagelsesforsøg ved
dyr, men det er vel ikke så forskelligt
Den eneste temperatursænkning, der kan ske til en vis
udstrækning, er udligning af forskellen mellem foder-
temperatur og dyrets legemstemperatur, som kan være
op til et par grader, hvis du får større mængder meget
koldt foder med nogen varmefylde (vand), fx et får der
æder frosne roer, men efter kort tid - minutter / ikke
timer, overstiger den frigivne energi ved fordøjelsen,
den temperatur sænkning, temperaturudligningen har bevirket.
Men det skal da ikke afholde dig fra egne forsøg, i
forhold til det ovenstående vil det med ca 70 kg
legemsvægt svare til en 2 - 3 liter is, på ca 10 minutter.
--
Regards Erik G. Christensen
Ikke ansvarlig for en ski'
ICQ # 59294864
| |
|
|