Fischer wrote in dk.edb.internet.webdesign.html:
> Kan man indsætte et slags form-feed på en HTML side der skal udskrives?
Jeps! Det kan du med CSS.
Først laver du et stylesheet til Print media - det kan du læse om her:
http://www.html.dk/artikler/00009/
Dernæst kan du lave tvunget sideskift med:
page-break-before: always; eller
page-break-after: always;
Det vil sige at følgende CSS altid vil lade dine <h1>'ere starte på en ny
side:
h1 {page-break-before: always;}
Man kan forhindre sideskift inden i et element med:
page-break-inside: avoid;
Det vil sige at følgende CSS gør at tabeller ikke bliver delt på flere sider:
table {page-break-inside: avoid;}
Jeg håber det her hjalp dig lidt på vej. Du skal være opmærksom på at Netscape
4 ikke understøtter CSS Print-egenskaber - 6'eren gør naturligvis.
Mvh
Jonas
--
Dette indlæg er sendt fra
http://www.html.dk
* Søg og læs i de danske nyhedsgrupper om webdesign
* Tutorials og artikler om webdesign på dansk