En dyrlæge sagde nemlig, at en fertil hankat har 4 interesser:
Vogte sit territorie, spise, score hunkatte og sove.
Når han er blevet kastreret, har han kun 2 tilbage *G*
Den selvsamme dyrlæge, som har kastreret min søsters hankat, sagde
også da de kom for at hente ham: Han vil være noget træt i dag - men i
morgen får han travlt med at komme ud og aflyse en masse aftaler"
He-he....
Nå, men den flotte Oscar-mis er altså blevet afnossificeret. Vi var
godt nok lidt i tvivl, for han kunne altså ha' været medproducent på
nogle flotte killinger. Men, det dutter altså ikke at have sådan en
hormonramt-superego-manse tonsende rundt i en lejlighed.
Chanelmissen var eftehånden godt og grundig træt af ham, for han
begynde at hoppe op på ryggen af hende og bide sig fast i nakken på
hende heeeele tiden. Hun fattede selvfølgelig ikke, hvad han havde
gang i - hun er steraliseret, så det var ikke en øvelse, hun begreb
noget af... Knaldhamrende irreterende/belastende; det var bare det,
han var !
Alt gik som det skulle, og det var selvfølgelig en meget groggy og
sølle skattemand, vi kunne hente på Dyrehospitalet. Den stakkels Oscar
var kommet til at tisse på det underlag, vi havde lagt til ham i
transportkassen, så de havde lagt et nyt underlag ind til ham og vi
fik det våde med hjem i en pose. Da vi åbnede posen for at tage det ud
fik vi for alvor bekræftet, at det var "i sidste øjeblik" - nøj! hvor
det lugtede fælt !
Han har slet ikke strintet herhjemme og vi har ikke bemærket, at
lugten i kattebakken var SÅ ram. Måske fordi vi bruger Biocats Fresh -
det kamoflerer jo lugtene lidt...
Men et sølle syn var han, for han var våd i pelsen af tis, og lugtede
grimt. Men han var jo så træt, så træt, så han kunne jo ikke vaske
sig. Hvor uværdigt, for sådan en stolt og flot kat...
Vel, han blev puttet i sit ynglingshjørne i sofaen (ovenpå håndklæder
forstås) og fik også "tæppe" på, så han ikke frøs ovenpå narkosen. Dog
havde han lige frekventeret "spisekrogen" først, for selvom man
dårligt kan gå, så kan man altså godt huske, at man var blevet
fornægtet mad siden kl. 22:00 aftenen i forvejen *G*
Comakatten sov og sov, for lige at vågne engang i mellem og halvløbe
ud til madskålen. Nogen gang skulle han slet ikke spise - blot
konstatere, at der_var_mad derude. Det må ha' været en frygtelig
traumatisk oplevelse for det lille madøre, at vi prøvede at sulte ham
ihjel den foregående nat *G*
Næste morgen blev vi sædvanen tro vækket af næsegnub og højlydte spin
af en helt frisk Oscar. Og selvom klokken kun var henad en 6-stykker
Skærtorsdag morgen gjorde det bare slet, slet ikke noget !! (Hvor
skulle han i øvrigt også vide fra, at det var en potentiel
"sove-længe-morgen" - vi bliver jo altid vækket på det tidspunkt..
Underligt nok, så "husker" han det som regel lørdag og søndag. Hmm,
mystisk..)
Nåmen, hvorom alting er, så ånder der en herlig ro i de hjemlige
gemakker. Han er stadig en banditmis, og Chanel og Oscar karter stadig
efter hinanden i nogle vilde raptusser. Men det er bare leg, og Chanel
elsker det ligeså meget som ham (og os, som bliver helt stakåndede af
at kigge på) Men der er ikke mere biden sig fast i nakken og det er
som om, at Chanel kan mærke forskellen. Hun er pludselig blevet en
rigtig kælepot og smider sig gerne på sofaen med maven i "klø-mig"
position. Før var hun alt for jumby - man måtte jo være beredt, når
ham der (sex)monsteret kom farende *G*
Eneste spor fra hans visit på Hospitalet er 2 grønne ører, som
efterhånden har mistet de store flager tatoveringsvæske...
Ja - det var jo en længere omgang. (Mette (B.R.), hvis du læser med,
så ved du jo, at jeg har rasende svært ved at fatte mig i korthed. Jeg
håber, at du har det godt !!)
De bedste hilsener til Jer alle fra Hedda (og missetatterne, som lige
tager sig en mellem-lur ovenpå én af mange raptusser)
|