/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Udlukning af indekatte, kattetrappe mv - o~
Fra : Vibeke Jørgensen


Dato : 03-04-02 19:33

Hejsa
Ja jeg har jo haft gang i at udlukke mine indekatte ud, og indtil i dag har
de bare opfundet sig på terassen og nydt det. Min kærreste gik så ud med
Røskva og løftede hende op på kattetrappen op til altanen hvor hendes bror
stod. Så gik hun op, og siden har hun fattet at den altså også kan bruges
til at gå ned af. Det er jo alt sammen meget godt. Bortset lige fra at
hendes bror også har gjort hende kunsten efter, og at de gik 18:30, og jeg
ikke har set dem siden. Jeg har ligget med halsbetændelse så kan derfor ikke
gå ud og kalde på dem (dels fordi jeg er så svimmel at jeg dårligt kan stå
op, og dels fordi jeg ingen stemme har), og min kærreste har været ude, men
har ikke set skyggen af dem.
Men mit spørgsmål er så: Kan de godt finde hjem igen når det er de har været
ude et par gange før ½ times tid ad gangen (med følgeskab af mig), selvom de
der er gået ind og ud af fordøren. De har jo været et par gange op og ned af
kattetrappen her til aften. Og kan de finde rundt i kvarteret, eller
rettere, kan de finde hjem igen til MIG hvis de går steder hen hvor de ikke
før har været(hvilket de er for jeg har aldrig før mistet dem af syne)?
Det var ikke meningen at de skulle havet være ude når det var mørkt, men man
kan jo ikke rigtig gøre noget når de ikke kommer ind.
De er begge steriliserede og kastrerede, så der burde ikke være nogen
drifter de skal følge.

Den meget bekymrede
Vibeke J



 
 
Ninett Green (04-04-2002)
Kommentar
Fra : Ninett Green


Dato : 04-04-02 12:52

Bare rolig, de skal nok komme. Hvis du plejer at give dem dåsemad, så kan
det lokke, at du går ud og slår med dåseåbneren på en dåse, eller rasler med
tørfoderposen, hvis det er det, de plejer at få.

Lige nu er alt så spændende, lyset vender tilbage og naturen lokker med lyde
og dufte. Berusende for en lille ny udekat. Men de VED godt, hvor de bor.

Kærligst Ninett



Katrine_Nederby (10-04-2002)
Kommentar
Fra : Katrine_Nederby


Dato : 10-04-02 11:14

Hej Vibeke.

Siden jeg læste dit indlæg i sidste uge, har jeg gået og været lidt
bekymret for Røskva og Tjalfe. Og nu må jeg altså spørge dig: Er de
kommet hjem i god behold? Hvordan er det videre gået osv.?

Mange hilsner
Katrine (som stadig krydser fingre for at alt er endt lykkeligt)

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Vibeke Jørgensen (10-04-2002)
Kommentar
Fra : Vibeke Jørgensen


Dato : 10-04-02 11:59

> Siden jeg læste dit indlæg i sidste uge, har jeg gået og været lidt
> bekymret for Røskva og Tjalfe. Og nu må jeg altså spørge dig: Er de
> kommet hjem i god behold? Hvordan er det videre gået osv.?

Hej Katrine.
Det gik rigtig godt. Jeg har ikke lige været så frisk siden jeg skrev sidst
så jeg har ikke fået skrevet. De kom faktisk ind forholdsvis kort tid efter.
Jeg tror den var 23 da de begge var inde (men tiden føltes utrolig lang den
aften). Jeg var selv meget nervøs for at se om de kom ind, og om de var
kommet til skade, men der var slet ingen problemer. De nød bare friheden. Og
der har ingen problemer været. Selv med nabokatten. De kigger bare på
hinanden, og så går de videre. Så al min nervøsitet var totalt ubegrundet.
De er faktisk slet ikke så meget ude som jeg havde frygtet. De går ud om
morgenen og sidder ude på altanen og snuser, og så går de lidt ned og
kigger. Men det virker ikke som om behovet for at være ude er så stort. De
er faktisk inden for det meste af dagen. Faktisk hvis det er gråvejr, så går
de slet ikke ud. Jeg havde dog håbet at de ville undlade at bruge
kattebakken så meget når nu de kom ud. Men den bruger de nu flittigt
stadigt. Kan man gøre noget for at få dem til at holde op med det?
Men jeg kan kun anbefale at lukke katte ud. De kan sagtens styre det.
Faktisk er Tjalfe blevet langt mere kælen efter han er blevet lukket ud. Han
syntes lige pludselig at jeg godt kan gå som nusser. Han har endda været
oppe og ligge på skødet af mig, hvilket han aldrig har været før.
Så det har kun været godt.
Jeg har lidt overvejet at lade lemmen stå åben hele natten, meeen jeg syntes
nu de skal være inde hos mig alligevel.

Nåmen - det var lidt opdatering herfra.

Mvh
Vibeke





Lisbeth Jakobsen (10-04-2002)
Kommentar
Fra : Lisbeth Jakobsen


Dato : 10-04-02 12:15

"Vibeke Jørgensen" <noyb@hotmail.com> wrote in message
news:a915vc$vok$1@news.cybercity.dk...

<Klippe-klip>
Jeg havde dog håbet at de ville undlade at bruge
> kattebakken så meget når nu de kom ud. Men den bruger de nu flittigt
> stadigt. Kan man gøre noget for at få dem til at holde op med det?
<klip>

Jeg tror ikke du skal regne med at de holder op med at bruge kattebakken
inde.

<SURT OPSTØD>
Faktisk ville jeg foretrække hvis alle mine naboer ville lade en
kattebakke stå til deres (ellers søde) katte, for det er ganske enkelt
møghamrende ulækkert når ens barn for gud ved hvilken gang har gravet et
næste-nylagt kattelort op fra sandkassen.
</SURT OPSTØD>

En helt anden ting er så at min søster havde udekatte i mange år, og de
kom altid ind når de skulle på bakken. Det så ganske morsomt ud når
særligt den ene, Sokrates, kom galloperende ude fra markerne og ind i
bakken, ordnede hvad han skulle, og forsvandt ud igen

Men ellers er det godt at vide at de var kommet tilbage i god behold,
jeg var da også noget bekymret, specielt fordi vi slet ikke havde hørt
mere fra dig *S*

Hilsen
Lisbeth
http://cutiecats.dk


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

Gitte J (10-04-2002)
Kommentar
Fra : Gitte J


Dato : 10-04-02 14:44

> <SURT OPSTØD>
> Faktisk ville jeg foretrække hvis alle mine naboer ville lade en
> kattebakke stå til deres (ellers søde) katte, for det er ganske enkelt
> møghamrende ulækkert når ens barn for gud ved hvilken gang har gravet et
> næste-nylagt kattelort op fra sandkassen.
> </SURT OPSTØD>

-Enig, har altid været enig og er det endnu mere nu, efter at min persille
fik et læs af en af naboernes møgkatte forleden (katten er vældig sød,
faktisk rigtig sød, men kattelo.. i persillen på terassen er nu ikke lige
min foretrukne kop the). Og sandkassen foran mit køkkenvindu' ... aaaadvr,
mine børn ville ikke få lov at lege der, hvis jeg havde nogen.
-Gitt



Henrik Pedersen (10-04-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Pedersen


Dato : 10-04-02 16:14

"Vibeke Jørgensen" <noyb@hotmail.com> writes:

en hel masse snippet væk..

Da mine mitter havde fri udgang var der en fast fodringstid om
aftenen, på den måde var jeg sikker på at de alle sammen kom hjem til
"lukketid" og jeg kunne så slippe for nogen bekymringer. Men
naturligvis langt fra alle..

Det med bakken, minder mig om Melissa som absolut ville ud når det var
tid, så kunne jeg "hente" hende et kvarters tid senere igen..*gg*

> Nåmen - det var lidt opdatering herfra.

Tak for det, jeg tænker at vi alle var lidt bekymrede for hvordan det gik..

> Mvh
> Vibeke

Sidst et god bedring spinbrum fra Melissa og ikke mindre et ønske om
god bedring herfra..

--
Med venlig hilsen & miauu
Henrik & Melissa
http://misbamsen.homepage.dk
Denne msg er lavet i & postet med gnus

Vibeke Jørgensen (11-04-2002)
Kommentar
Fra : Vibeke Jørgensen


Dato : 11-04-02 10:10

> Da mine mitter havde fri udgang var der en fast fodringstid om
> aftenen, på den måde var jeg sikker på at de alle sammen kom hjem til
> "lukketid" og jeg kunne så slippe for nogen bekymringer. Men
> naturligvis langt fra alle..

Det har jeg også overvejet. Men mine misser har altid mad stående hele
dagen. Så de kan komme og gå som de vil. Men det har faktisk heller ikke
været et problem at de ikke kommer ind (bortset lige fra de første dage hvor
jeg var lidt en kontrol-freak). Men de styrer det egentlig meget godt. Men
det er nu meget betryggende at de vænner næsen hjem igen. Så kan de jo ikke
være helt utilfredse med forholdene her. (Jeg er jo trods alt kun katteejer
på 3. mrd så lidt usikker er man jo altid)

>
> Det med bakken, minder mig om Melissa som absolut ville ud når det var
> tid, så kunne jeg "hente" hende et kvarters tid senere igen..*gg*

Uha.. heldige dig :)


> Sidst et god bedring spinbrum fra Melissa og ikke mindre et ønske om
> god bedring herfra..


Tak :) Jeg er faktisk helt på højkant igen :)

Mvh
Vibeke



Henrik Pedersen (11-04-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Pedersen


Dato : 11-04-02 10:26

"Vibeke Jørgensen" <noyb@hotmail.com> writes:


> Det har jeg også overvejet. Men mine misser har altid mad stående hele
> dagen. Så de kan komme og gå som de vil. Men det har faktisk heller ikke
> været et problem at de ikke kommer ind (bortset lige fra de første dage hvor
> jeg var lidt en kontrol-freak). Men de styrer det egentlig meget godt. Men
> det er nu meget betryggende at de vænner næsen hjem igen. Så kan de jo ikke
> være helt utilfredse med forholdene her. (Jeg er jo trods alt kun katteejer
> på 3. mrd så lidt usikker er man jo altid)

Det havde mine såmæn også, men det gav dåsemad ved den tid og det
kunne godt få dem til at vende næsen hjemad..*gg*
Det er det jeg er så glad for ved misser, hvis forholdene ikke passer
dem så skrider de bare..
Og jeg har altid regnet det som en meget stor ros, når de kom hjem
igen. Selv om Melissa lejlighedsvis er gået i dækning på en gård et
par dage, hvis vejret viste tænder. Det er vist unødvendigt at sige at
jeg altid var hamrene nervøs indtil jeg hørte hende miauee igen..;-D

Og så er du da bare heldig at der findes en sådan gruppe her, den var
stærkt savnet da Melissa besluttede at jeg skulle bo sammen med
hende..*gg*

> Uha.. heldige dig :)

Det ved jeg nu ikke, om vinteren var det dælme en kølig fornøjelse,
når jeg skulle vente på at hun fik taget en beslutning..;-(

> Tak :) Jeg er faktisk helt på højkant igen :)

Det var da godt..;-D

> Mvh
> Vibeke
>
>

--
Med venlig hilsen & miauu
Henrik & Melissa
http://misbamsen.homepage.dk
Denne msg er lavet i & postet med gnus

Katrine_Nederby (11-04-2002)
Kommentar
Fra : Katrine_Nederby


Dato : 11-04-02 10:38

Hej Vibeke.

Tak for opdateringen. Det var dejligt at høre, alt er vel

Mht. kattebkken tror jeg heller ikke, du skal forvente, at de holder op
med at bruge den. De udekatte, vi havde hjemme, brugte alle bakken
flittigt, selvom de havde oceaner af udendørsplads (nedlagt landbrug).
Enkelte kom også ind et smut bare for at gå på toilettet, -Præcis som
Lisbeth beskriver det *G*.

Og så vil jeg fraråde dig at lade kattelemmen være åben om natten, da
det er på det tidspunkt de fleste påkørsler, slåskampe osv. forekommer.
-Kan kun anbefale Henriks idé med en fast aften-fodringstid

Mange (lettede) hilsner,
Katrine

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177507
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408569
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste