Hej NG !
For et par uger siden købte jeg et Olympus C-2040.
Mit første digitalkamera nogensinde.
I dag kom så dagen, hvor jeg tog en tur i skoven med det.
Hvad lærte jeg af det ?
Joooh.....
1) Jeg skal nok læse lidt mere i "Politikens bog om Digital
Fotografering"
2) Jeg skal afgjort have flere batterier med næste gang.
3) 8+64 MB Ram er da fint til en start, men jeg må også hellere
opgradere lidt her.
4) Hvor er skoven dog et dejligt sted, og hvor er der mange motiver.
For et stykke tid siden, var der én herinde, som skrev om hvor
deprimerende det var at bo i Danmark set ud fra en fotografs
synspunkt.
Nu er jeg ikke fotograf, men lige nu er jeg bekymret for om der er nok
plads tilgængelig på min hjemmeside ud i fremtiden, når først jeg
kommer i ganng med at skyde. Der er jo en milliard motiver, der venter
på mig rundt omkring.
Jeg har udvalgt 6 billeder fra min tur i dag og lagt dem op på :
http://home.homepage.dk/Natur/FrameSet.htm
Billedet længst til højre er mit første portræt, og herren var MEGET
tålmodig mens jeg kravlede rundt om ham.
Jeg bruger Macromedia Dreamweaver 4 og Adobe Photoshop 6. Her er også
et par emner, hvor jeg skal til at "boge" den lidt mere.
--------
Med venlig hilsen
Simon Walther-Larsen, Haderslev - Sdr. Jylland
Fjern xxx i emailadresse ved besvarelse hertil