|
|
 | Journaliseret filsystem
Fra : Jørn Hundebøll |
Dato : 25-03-02 23:04 |
|
Er der nogen som helst grund til IKKE at vælge et journaliseret filsystem
når man skal til at re-installere en maskine med den sidste nye distribution
i forhold til ext2 (det er til en server (fil, web, mail, database) om skal
køre 24 timers drift - med typisk load på 0,1%.
Er valget imellem ReiserFS kontra Ext3 som valget imellem æbler og pære - et
spørgsmål mere om smag end reelle forskelle - bare man vælger en af dem ?
Smider man samme filsystem på alle partioner, eller er der nogle man bør
holde fri (beholde ext2 på) ?
Jørn
--
I will report any spam-mail - spam is illegal in Denmark
Use http://spamcop.net
| |
 Bo Simonsen (26-03-2002)
| Kommentar
Fra : Bo Simonsen |
Dato : 26-03-02 00:35 |
|
On Mon, 25 Mar 2002 23:04:23 +0100, Jørn Hundebøll wrote:
> Er valget imellem ReiserFS kontra Ext3 som valget imellem æbler og pære
> - et spørgsmål mere om smag end reelle forskelle - bare man vælger en af
> dem ?
Ext3 er strengt taget, ext2 med journaliseret filsystem på, hvor imod
reiserfs komprimere og er hurtigere til små filer. ReiserFS ligger i
spidsen for hastigheder på pt. værende Linux-filsystemer. XFS når det
igennemgang
Journaliseringen er en fordel, hvis du har en "kosteskabsmaskine" der er
hovedløs. Nogengange er man uheldig og skal manuelt tjekke filsystemet
igennem og dette kræver jo man har skræm og tastatur til maskinen.
Derfor vælger jeg at køre journaliserede filsystemer på mine servere.
Desuden kan du konventere mellem ext2 og ext3 gøres ved
tune2fs -j /dev/hdXY
Jeg er ikke helt sikker så tjek det lige engang.
Hvis du vil konventere tilbage, mener jeg bare man mounter filsystemet
som ext2.
Du kan ikke konventere fra Ext2 til ReiserFS
> Smider man samme filsystem på alle partioner, eller er der nogle man bør
> holde fri (beholde ext2 på) ?
>
Du må fint nok blande, hvis du vælger reiserfs skal du gøre det, da
reiserfs kører med on-the-fly comprimering så bootloaderen ikke kan læse
indholdet af den partision hvor kernelen ligger.
--
Med venlig hilsen
Bo Simonsen
Join the GNU generation!
| |
Martin Ehmsen (26-03-2002)
| Kommentar
Fra : Martin Ehmsen |
Dato : 26-03-02 00:49 |
|
> Smider man samme filsystem på alle partioner, eller er der nogle man bør
> holde fri (beholde ext2 på) ?
Jeg mener at have læst at lilo (jeg ved ikke om det er gamle versioner
af lilo, anyone??) som ikke kan fungerer, medmindre /boot er mounted på
en ext2 partition.
Nogen som kan be- eller afkræftige dette?
Martin
--
Jeg har det med min rumlige frihed som jeg har lagt mærke til at mænd
har det med deres testikler.
Jeg vugger den som et spædbarn, og tilbeder den som en gudinde.
Smilla Jaspersen
| |
Kent Friis (26-03-2002)
| Kommentar
Fra : Kent Friis |
Dato : 26-03-02 01:30 |
|
Den Mon, 25 Mar 2002 23:48:57 +0000 (UTC) skrev Martin Ehmsen:
>> Smider man samme filsystem på alle partioner, eller er der nogle man bør
>> holde fri (beholde ext2 på) ?
>
>Jeg mener at have læst at lilo (jeg ved ikke om det er gamle versioner
>af lilo, anyone??) som ikke kan fungerer, medmindre /boot er mounted på
>en ext2 partition.
>Nogen som kan be- eller afkræftige dette?
kfr:kfr$ grep /boot /etc/fstab
LABEL=boot /boot ext3 defaults 1 2
virker fint. Dengang jeg kørte slackware virkede det også fint med
/boot på en UMSDOS partition, og hvis Linux ligger på en disk BIOS ikke
kan håndtere, plejer man faktisk at anbefale at lægge /boot på windows
partitionen, altså VFAT.
Mvh
Kent
--
Advarsel: ny e-mail adresse - med risiko for at mails går tabt.
Den gamle adresse virker stadig, men bliver primært checket i
arbejdstiden.
| |
Rasmus Bøg Hansen (26-03-2002)
| Kommentar
Fra : Rasmus Bøg Hansen |
Dato : 26-03-02 11:08 |
|
Martin Ehmsen wrote:
> Jeg mener at have læst at lilo (jeg ved ikke om det er gamle versioner
> af lilo, anyone??) som ikke kan fungerer, medmindre /boot er mounted på
> en ext2 partition.
> Nogen som kan be- eller afkræftige dette?
Ældre udgaver af LILO kan ikke klare reiserfs's halepakning af små filer.
Har man en tilstrækkelig ny LILO skulle der ikke være problemer. Jeg kan
ikke huske, hvornår reiserfs-understøttelse kom i lilo, men måske det står
på www.namesys.com.
Rasmus
--
-- [ Rasmus "Møffe" Bøg Hansen ] ---------------------------------------
Chewbacca is actually not a bad SysAdmin icon. He's large, tends
towards inarticulate grunts, doesn't shave, get's stuck with a lot of
the technical work, and gets blamed and yelled at when it doesn't work.
-- Mike Sphar
----------------------------------[ moffe at amagerkollegiet dot dk ] --
| |
Thorbjørn Ravn Ander~ (26-03-2002)
| Kommentar
Fra : Thorbjørn Ravn Ander~ |
Dato : 26-03-02 08:39 |
|
"Jørn Hundebøll" <newsuser1@dblue.dk> writes:
> Er der nogen som helst grund til IKKE at vælge et journaliseret filsystem
> når man skal til at re-installere en maskine med den sidste nye distribution
> i forhold til ext2 (det er til en server (fil, web, mail, database) om skal
> køre 24 timers drift - med typisk load på 0,1%.
Til servere er der den fordel, at maskinen hurtigere kommer i luften
efter et strømsvigt.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus
| |
Bertel Lund Hansen (26-03-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 26-03-02 08:55 |
| | |
Peter Dalgaard BSA (26-03-2002)
| Kommentar
Fra : Peter Dalgaard BSA |
Dato : 26-03-02 09:33 |
|
Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> writes:
> Jørn Hundebøll skrev:
>
> >Er der nogen som helst grund til IKKE at vælge et journaliseret filsystem
>
> Hvad er det?
Et filsystem der er struktureret så man ikke behøver checke *hele*
disken for fejl efter en strømafbrydelse e.l. Det foregår groft sagt
ved at der føres en separat journal over de diskoperationer der endnu
ikke er udført fysisk. (Der er helt sikkert nogen på listen der har
bedre check på detaljerne end jeg har.)
--
O__ ---- Peter Dalgaard Blegdamsvej 3
c/ /'_ --- Dept. of Biostatistics 2200 Cph. N
(*) \(*) -- University of Copenhagen Denmark Ph: (+45) 35327918
~~~~~~~~~~ - (p.dalgaard@biostat.ku.dk) FAX: (+45) 35327907
| |
Thorbjørn Ravn Ander~ (26-03-2002)
| Kommentar
Fra : Thorbjørn Ravn Ander~ |
Dato : 26-03-02 10:08 |
|
Bertel Lund Hansen <nospam@lundhansen.dk> writes:
> Jørn Hundebøll skrev:
>
> >Er der nogen som helst grund til IKKE at vælge et journaliseret filsystem
>
> Hvad er det?
Et filsystem som foerer journal over de udfoerte operationer, og som
loebende synkroniserer filsystemet i forhold til dette.
I tilfaelde af at systemet brager ned, kan filcheckeren noejes med at
betragte de operationer der staar i journalen i forhold til sidste
synkronisering for at bringe filsystemet i koereklar stand.
Ideen er meget lig "commit/rollback" tanken i databaseregi. Ved du
hvad det er?
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus
| |
 Bertel Lund Hansen (26-03-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 26-03-02 11:37 |
|
Thorbjørn Ravn Andersen skrev:
>Et filsystem som foerer journal over de udfoerte operationer, og som
>loebende synkroniserer filsystemet i forhold til dette.
Okay.
>Ideen er meget lig "commit/rollback" tanken i databaseregi. Ved du
>hvad det er?
Ja. Tak til Peter og dig.
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Peter Makholm (26-03-2002)
| Kommentar
Fra : Peter Makholm |
Dato : 26-03-02 09:22 |
|
"Jørn Hundebøll" <newsuser1@dblue.dk> writes:
> Er der nogen som helst grund til IKKE at vælge et journaliseret filsystem
> når man skal til at re-installere en maskine med den sidste nye distribution
At man har mulighed for at vælge et filsystem der understøtter
SoftUpdates og fsck i baggrunden.
Dette er den vej FreeBSD er gået for at løse nogenlunde de samme
problemer som under Linux løses med jounaliserende systemer. Jeg
finder denne løsning pænere men tror egentligt ikke at der er nogen
større funktionel forskel.
--
Emacs er det eneste moderne styresystem der ikke er multitrådet.
| |
Thorbjørn Ravn Ander~ (26-03-2002)
| Kommentar
Fra : Thorbjørn Ravn Ander~ |
Dato : 26-03-02 10:09 |
|
Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:
> Dette er den vej FreeBSD er gået for at løse nogenlunde de samme
> problemer som under Linux løses med jounaliserende systemer. Jeg
> finder denne løsning pænere men tror egentligt ikke at der er nogen
> større funktionel forskel.
Betyder det at FreeBSD kan komme i luften efter et stroemsvigt lige
saa hurtigt som Linux? ext3 fsck koerer paa et par sekunder her pr
filsystem.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus
| |
Kent Friis (26-03-2002)
| Kommentar
Fra : Kent Friis |
Dato : 26-03-02 12:33 |
|
Den 26 Mar 2002 10:08:42 +0100 skrev Thorbjørn Ravn Andersen:
>Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:
>
>> Dette er den vej FreeBSD er gået for at løse nogenlunde de samme
>> problemer som under Linux løses med jounaliserende systemer. Jeg
>> finder denne løsning pænere men tror egentligt ikke at der er nogen
>> større funktionel forskel.
>
>Betyder det at FreeBSD kan komme i luften efter et stroemsvigt lige
>saa hurtigt som Linux? ext3 fsck koerer paa et par sekunder her pr
>filsystem.
Der køres netop IKKE fsck efter et strømsvigt.
fsck tager nøjagtig lige så lang tid som den altid har gjort, og kører
normalt ved hver 20. boot.
Mvh
Kent
--
Advarsel: ny e-mail adresse - med risiko for at mails går tabt.
Den gamle adresse virker stadig, men bliver primært checket i
arbejdstiden.
| |
Peter Makholm (26-03-2002)
| Kommentar
Fra : Peter Makholm |
Dato : 26-03-02 10:36 |
|
thunderbear@bigfoot.com (Thorbjørn Ravn Andersen) writes:
> Betyder det at FreeBSD kan komme i luften efter et stroemsvigt lige
> saa hurtigt som Linux? ext3 fsck koerer paa et par sekunder her pr
> filsystem.
Ja.
Jeg er ikke ekspert på området men tror at følgende er
korrekt. SoftUpdates sikre at data og metadate bliver skrevet til
disken i en rækkefølge så det værste der kan ske er at diskblokke
hverken er tilknyttet filer eller listen over frie diskblokke. Altså
vil man højst miste de data der er skrevet til disse diskblokke, men
det resteredne filsystem er konsistent.
Hvis man så er smart indser man at de tilbageværende problemer (altså
løse diskblokke) kan rettes selvom filsystemet er mountet.
Du kan nok læse noget mere præcist på Kirk McKusicks side om emnet:
< http://www.mckusick.com/softdep/index.html>
(Det er ham der er manden bag ideen)
--
Emacs er det eneste moderne styresystem der ikke er multitrådet.
| |
Thorbjørn Ravn Ander~ (26-03-2002)
| Kommentar
Fra : Thorbjørn Ravn Ander~ |
Dato : 26-03-02 11:16 |
|
Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:
> Hvis man så er smart indser man at de tilbageværende problemer (altså
> løse diskblokke) kan rettes selvom filsystemet er mountet.
Hvis det er saa smart som det lyder, hvorfor er der saa brugt saa
meget krudt paa journaliserende filsystemer? Det her lyder betydeligt
mindre ressourcekraevende.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus
| |
Peter Makholm (26-03-2002)
| Kommentar
Fra : Peter Makholm |
Dato : 26-03-02 11:39 |
|
thunderbear@bigfoot.com (Thorbjørn Ravn Andersen) writes:
> Hvis det er saa smart som det lyder, hvorfor er der saa brugt saa
> meget krudt paa journaliserende filsystemer?
Det er et godt spørgsmål. Måske fordi der skal to gode ideer til at nå
det endelige resultat med SoftUpdates/background-fsck mens
jounalisering kun kræver den ene ide.
SoftUpdates gør kun at du kan boote, mounte filsystemet og arbejde
videre. Ganske langsomt vil man miste tilgængeligt diskplads indtil
man laver en fsck. Det kræver altså ekstra tankevirksomhed at indse at
netop de fejl der sker på diskimaget med SoftUpdates kan rettes selv
om filsystemet er mountet. Med jounalisering får man det hele ved kun
at tænke en gang.
McKursicks arbejde med fsck i baggrunden er vist nok rimeligt
nyt. Spørgsmålet er så om der er brugt så tilstrækkelig meget krudt på
jounalisering at folk helst vil fortsætte det spor.
Uden rigtigt at spilde krudt på at lede en forklaring op søgte jeg på
google efter 'Linux softupdates'. Et af de første hits var et indlæg på
kernelisten af Stephen Tweedie som i marts 1999 skrev:
: No. Soft updates give you a form of asynchronous write ordering, but
: that just means that the problems you get on unexpected reboot are
: predictable for fsck to recover, not that there are no inconsistencies
: at all.
(se < http://www.geocrawler.com/archives/3/35/1999/3/0/1442075/>)
Han har altså ikke indset at 'predictable for fsck to recover' er
stærkt nok til at betyde at det kan gøres på et levende
filsystem. (Jeg ved ikke engang om McKusick har overvejet det på dette
tidspunkt).
> Det her lyder betydeligt mindre ressourcekraevende.
Det tror jeg også. Jeg tror absolut det er så smart som det lyder, men
jeg har også hørt det fra McKusicks egen mund.
--
Emacs er det eneste moderne styresystem der ikke er multitrådet.
| |
Thorbjørn Ravn Ander~ (26-03-2002)
| Kommentar
Fra : Thorbjørn Ravn Ander~ |
Dato : 26-03-02 12:07 |
|
Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:
> McKursicks arbejde med fsck i baggrunden er vist nok rimeligt
> nyt. Spørgsmålet er så om der er brugt så tilstrækkelig meget krudt på
> jounalisering at folk helst vil fortsætte det spor.
Kan du forklare mig hvor meget der er noedvendigt for at udfoere det
arbejde som er vigtigt for at fange de skjulte blokke igen?
Hvis jeg husker rigtigt bruger FreeBSD ffs (eller ufs som det vist
hedder i dag), og som bygger paa at disken er delt op i inodes og
datablokke, som er registreret i et bitmap som vaerende i brug eller
ej. Jeg forstaar din forklaring som at SoftUpdates tager frie blokke
(og goer dem til ufrie) hvorefter den putter data i dem. Foerst naar
dette arbejde er gjort, tilfoejes blokkene atomart (ellers giver det
vel ikke mening) til strukturerne i filsystemet.
Tricket skulle saa vaere at filsystemet konservativt er korrekt, men
at der kan vaere udestaaende blokke. Disse blokke kan kun
identificeres ved at loebe hele filsystemets struktur igennem (ikke en
scan af hele disken), og finde de blokke som ikke er refereret.
Altsaa en "garbage collect" som kendt fra Java, og en traditionel
fsck.
Der goeres ikke mindre arbejde som saadan, man udskyder bare
problemet, men skal stadig lave en stor maengde arbejde, som
potentielt kan vaere meget RAM kraevende ved store filsystemer.
Dvs hvis vi forestiller os meget travle filsystemer, saa vil FreeBSD
have et performanceproblem efter et crash indtil systemet har naaet at
frigive de optagne blokke?
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus
| |
Karsten Thygesen (26-03-2002)
| Kommentar
Fra : Karsten Thygesen |
Dato : 26-03-02 12:43 |
|
thunderbear@bigfoot.com (Thorbjørn Ravn Andersen) writes:
> > McKursicks arbejde med fsck i baggrunden er vist nok rimeligt
> > nyt. Spørgsmålet er så om der er brugt så tilstrækkelig meget krudt på
> > jounalisering at folk helst vil fortsætte det spor.
>
> Kan du forklare mig hvor meget der er noedvendigt for at udfoere det
> arbejde som er vigtigt for at fange de skjulte blokke igen?
>
> Hvis jeg husker rigtigt bruger FreeBSD ffs (eller ufs som det vist
> hedder i dag), og som bygger paa at disken er delt op i inodes og
> datablokke, som er registreret i et bitmap som vaerende i brug eller
> ej. Jeg forstaar din forklaring som at SoftUpdates tager frie blokke
> (og goer dem til ufrie) hvorefter den putter data i dem. Foerst naar
> dette arbejde er gjort, tilfoejes blokkene atomart (ellers giver det
> vel ikke mening) til strukturerne i filsystemet.
>
> Tricket skulle saa vaere at filsystemet konservativt er korrekt, men
> at der kan vaere udestaaende blokke. Disse blokke kan kun
> identificeres ved at loebe hele filsystemets struktur igennem (ikke en
> scan af hele disken), og finde de blokke som ikke er refereret.
> Altsaa en "garbage collect" som kendt fra Java, og en traditionel
> fsck.
>
> Der goeres ikke mindre arbejde som saadan, man udskyder bare
> problemet, men skal stadig lave en stor maengde arbejde, som
> potentielt kan vaere meget RAM kraevende ved store filsystemer.
>
> Dvs hvis vi forestiller os meget travle filsystemer, saa vil FreeBSD
> have et performanceproblem efter et crash indtil systemet har naaet at
> frigive de optagne blokke?
Du har ganske ret i dine betragtninger, men dels kan background fsck
køre med lav prioritet, så den ikke går i vejen for andre disk
requests (jeg ved ikke, om dette er implementeret), og dels kan man jo
vælge at køre den i off-peak hours...
Karsten
| |
Thorbjørn Ravn Ander~ (26-03-2002)
| Kommentar
Fra : Thorbjørn Ravn Ander~ |
Dato : 26-03-02 13:45 |
|
Karsten Thygesen <kay@sonofon.dk> writes:
> Du har ganske ret i dine betragtninger, men dels kan background fsck
> køre med lav prioritet, så den ikke går i vejen for andre disk
> requests (jeg ved ikke, om dette er implementeret), og dels kan man jo
> vælge at køre den i off-peak hours...
Imens vi koerte denne diskussion er det lykkedes mig at faa lavet et
CD-medie med FreeBSD 4.4 til Alpha som den Alphamaskine jeg faldt over
vil spise (den kunne ikke lide CD-RW og den braender jeg fandt var paa
en ustabil NT). Den indbyggede harddisk larmer som en bedre jetjager.
Jeg har slaaet SoftUpdates til paa /usr, og saa vil jeg kigge lidt paa
det naar jeg faar tid.
Saa kan jeg ogsaa zappe stroemmen lidt engang imellem - rengoeringen
bruger stikket til stoevsugeren.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus
| |
Lars Kongshøj (26-03-2002)
| Kommentar
Fra : Lars Kongshøj |
Dato : 26-03-02 23:48 |
|
"Thorbjørn Ravn Andersen" wrote:
> Saa kan jeg ogsaa zappe stroemmen lidt engang imellem - rengoeringen
> bruger stikket til stoevsugeren.
Den historie har jeg også hørt fra en tidligere kollega. Er det en sand
historie eller en vandrehistorie?
--
Lars Kongshøj
| |
Thorbjørn Ravn Ander~ (27-03-2002)
| Kommentar
Fra : Thorbjørn Ravn Ander~ |
Dato : 27-03-02 09:03 |
|
Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> writes:
> > Saa kan jeg ogsaa zappe stroemmen lidt engang imellem - rengoeringen
> > bruger stikket til stoevsugeren.
>
> Den historie har jeg også hørt fra en tidligere kollega. Er det en sand
> historie eller en vandrehistorie?
Den du taenker paa er nok.
Jeg skulle bare bruge et stik i vaeggen til formaalet. Det maa jeg
saa dele med andre.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus
| |
Rasmus Bøg Hansen (27-03-2002)
| Kommentar
Fra : Rasmus Bøg Hansen |
Dato : 27-03-02 15:16 |
|
Thorbjørn Ravn Andersen wrote:
>> > Saa kan jeg ogsaa zappe stroemmen lidt engang imellem - rengoeringen
>> > bruger stikket til stoevsugeren.
> Jeg skulle bare bruge et stik i vaeggen til formaalet. Det maa jeg
> saa dele med andre.
Mener du seriøst at du hellere vil tage strømmen end købe et fordelerstik???
Rasmus
--
-- [ Rasmus "Møffe" Bøg Hansen ] ---------------------------------------
I don't suffer from insanity, i enjoy every minute of it!
----------------------------------[ moffe at amagerkollegiet dot dk ] --
| |
Bertel Lund Hansen (27-03-2002)
| Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 27-03-02 15:22 |
|
Rasmus Bøg Hansen skrev:
>Mener du seriøst at du hellere vil tage strømmen end købe et fordelerstik???
Ja, det gør han da. Meningen var jo netop at teste om det
overlevede, og hvor godt.
--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Rasmus Bøg Hansen (27-03-2002)
| Kommentar
Fra : Rasmus Bøg Hansen |
Dato : 27-03-02 16:46 |
|
Bertel Lund Hansen wrote:
> Rasmus Bøg Hansen skrev:
>
>>Mener du seriøst at du hellere vil tage strømmen end købe et
>>fordelerstik???
>
> Ja, det gør han da. Meningen var jo netop at teste om det
> overlevede, og hvor godt.
Nå, jeg troede, det var en permanent løsning - at afprøve det er jo noget
helt andet 
Rasmus
--
-- [ Rasmus "Møffe" Bøg Hansen ] ---------------------------------------
A computer without Windows is like a chocolate cake without mustard.
----------------------------------[ moffe at amagerkollegiet dot dk ] --
| |
Lars Kongshøj (27-03-2002)
| Kommentar
Fra : Lars Kongshøj |
Dato : 27-03-02 18:24 |
|
"Thorbjørn Ravn Andersen" wrote:
> Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> writes:
> > > Saa kan jeg ogsaa zappe stroemmen lidt engang imellem - rengoeringen
> > > bruger stikket til stoevsugeren.
> > Den historie har jeg også hørt fra en tidligere kollega. Er det en sand
> > historie eller en vandrehistorie?
> Den du taenker paa er nok.
> Jeg skulle bare bruge et stik i vaeggen til formaalet. Det maa jeg
> saa dele med andre.
Jeg har ladet mig fortælle en historie om, at man en gang i et firma
havde et problem med en server, der bragede ned tidligt hver morgen
omkring samme tidspunkt. Den bootede igen selv.
Man kunne ikke finde nogen forklaring i logfilerne, og betalte
leverandøren mange dyre konsulenttimer uden at der blev fundet nogen
forklaring.
Til sidst besluttede man sig for fysisk at overvåge maskinen. Man
konstaterede så, at det var rengøringsdamen, der brugte stikket for at
få strøm til støvsuger!
--
Lars Kongshøj
| |
Thorbjørn Ravn Ander~ (27-03-2002)
| Kommentar
Fra : Thorbjørn Ravn Ander~ |
Dato : 27-03-02 20:40 |
| | |
Lars Kongshøj (28-03-2002)
| Kommentar
Fra : Lars Kongshøj |
Dato : 28-03-02 16:58 |
|
"Thorbjørn Ravn Andersen" wrote:
> Har du en trolig URL, eller tror du det er en variant af
> http://www.urbanlegends.com/medical/hospital_cleaning_lady.html
Næ, det er en mundtlig overlevering. Hvis det er en vandrehistorie kan
det sagtens være en variant. Som man kan se andetsteds i tråden kan der
dog godt være noget om sagen.
--
Lars Kongshøj
| |
Claus Rasmussen (27-03-2002)
| Kommentar
Fra : Claus Rasmussen |
Dato : 27-03-02 19:38 |
|
Lars Kongshøj wrote:
> Den historie har jeg også hørt fra en tidligere kollega. Er det en sand
> historie eller en vandrehistorie?
Jeg har en anden historie: Vi havde en studerende, hvis maskine var
gået i stykker. Hun fik så lov til at køre direkte på vores server
mens hendes PC var til reparation.
En dag ankommer hun så på arbejde; dumper ned i stolen foran serveren;
kigger på den mørke skærm og rykker lidt i musen for at se, om den
bare er gået i suspend og trykker derefter på afbryderen... hvorefter
der kom et højt vræl fra vores udviklere.
Maskinen var en linux maskine, der stod i konsollen uden at musen
var aktiveret
-Claus
| |
Anders Wegge Jakobse~ (27-03-2002)
| Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~ |
Dato : 27-03-02 20:50 |
|
"Lars" == Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> writes:
> "Thorbjørn Ravn Andersen" wrote:
>> Saa kan jeg ogsaa zappe stroemmen lidt engang imellem - rengoeringen
>> bruger stikket til stoevsugeren.
> Den historie har jeg også hørt fra en tidligere kollega. Er det en sand
> historie eller en vandrehistorie?
Vi (Dator-Crisplants serviceafdeling) har ihvertfald haft en maskine,
nede i Tyskland et sted, der spontan-bootede hver anden torsdag kl
fire om morgenen eller deromkring. Vi nåede aldrig så langt som til at
lave fysisk overvågning, men det tog en 3-4 måneder før kunden kom i
tanke om at torsdag var rengøringsdag i serverrummet[1].
[1] Ikke at der overhovedet burde lukke rengøringspersonale ind sådan
et sted, men det er en anden snak.
--
/Wegge
| |
Lars Kongshøj (28-03-2002)
| Kommentar
Fra : Lars Kongshøj |
Dato : 28-03-02 17:39 |
|
Anders Wegge Jakobsen wrote:
> "Lars" == Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> writes:
> > Den historie har jeg også hørt fra en tidligere kollega. Er det en sand
> > historie eller en vandrehistorie?
> Vi (Dator-Crisplants serviceafdeling) har ihvertfald haft en maskine,
> nede i Tyskland et sted, der spontan-bootede hver anden torsdag kl
> fire om morgenen eller deromkring. Vi nåede aldrig så langt som til at
> lave fysisk overvågning, men det tog en 3-4 måneder før kunden kom i
> tanke om at torsdag var rengøringsdag i serverrummet[1].
Det kunne jo godt være den historie, han har snakket om. Hvor længe er
det siden?
> [1] Ikke at der overhovedet burde lukke rengøringspersonale ind sådan
> et sted, men det er en anden snak.
--
Lars Kongshøj
| |
Anders Wegge Jakobse~ (28-03-2002)
| Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~ |
Dato : 28-03-02 18:49 |
|
"Lars" == Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> writes:
> Anders Wegge Jakobsen wrote:
>> "Lars" == Lars Kongshøj <lars_kongshoj@hotmail.com> writes:
>> > Den historie har jeg også hørt fra en tidligere kollega. Er det en sand
>> > historie eller en vandrehistorie?
>> Vi (Dator-Crisplants serviceafdeling) har ihvertfald haft en maskine,
>> nede i Tyskland et sted, der spontan-bootede hver anden torsdag kl
>> fire om morgenen eller deromkring. Vi nåede aldrig så langt som til at
>> lave fysisk overvågning, men det tog en 3-4 måneder før kunden kom i
>> tanke om at torsdag var rengøringsdag i serverrummet[1].
> Det kunne jo godt være den historie, han har snakket om. Hvor længe er
> det siden?
Vi har den første melding den 27/4-1995. Desværre kan jeg ikke
fortælle dig hvornår sagen er lukket[1], men den 6/9 samme år er
der kommet en UPS på maskinen, hvorefter den holder op med at
spontan-boote, og istedet laver en kontrolleret nedlukning på samme
tidspunkt.
Og så er jeg nødt til at komme med et par korrektioner til min
hukommelse. Det var ikke begrænset til hver anden torsdag, men derimod
jævnt fordelt. Tidspunktet var omkring 06:30, og ikke kl. 04:00. Og
endelig kan jeg fortælle at "nede i Tyskland et sted" var/er hos Otto
Versand i Magdeburg.
[1] Vores hjemmestrikkede sagsstyringssystem er fra begyndelsen af
1996.
--
/Wegge
| |
Jesper Skriver (28-03-2002)
| Kommentar
Fra : Jesper Skriver |
Dato : 28-03-02 19:30 |
|
On 27 Mar 2002 20:50:27 +0100, Anders Wegge Jakobsen wrote:
> [1] Ikke at der overhovedet burde lukke rengøringspersonale ind sådan
> et sted, men det er en anden snak.
Det er en klassisk fejl ikke at gøre rent i et server rum, hvordan tror
du en 4-5 år gammel maskine ser ud indvendigt hvis der ikke bliver gjort
rent i det rum hvor den står ?
Hvad tror du det gør ved dens stabilitet ?
--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer
| |
Anders Wegge Jakobse~ (28-03-2002)
| Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~ |
Dato : 28-03-02 19:42 |
|
"Jesper" == Jesper Skriver <harvest@wheel.dk> writes:
> On 27 Mar 2002 20:50:27 +0100, Anders Wegge Jakobsen wrote:
>> [1] Ikke at der overhovedet burde lukke rengøringspersonale ind sådan
>> et sted, men det er en anden snak.
> Det er en klassisk fejl ikke at gøre rent i et server rum, hvordan tror
Du har ret - ukvalificeret rengøringspersonale.
> du en 4-5 år gammel maskine ser ud indvendigt hvis der ikke bliver gjort
> rent i det rum hvor den står ?
Jeg har set maskiner der har været lukket inde i et rackskab midt i
et postsorteringsområde, hvor luftfiltrene på skabet var pillet af da
de stoppede til
> Hvad tror du det gør ved dens stabilitet ?
Det svinger meget - nogle af de maskiner jeg har skiftet ud burde
være afgået ved døden på det tidspunkt hvor der ikke var mere luft i
kabinettet, mens andre dør så snart de ser en el-truck der kører
forbi.
Så længe man ikke piller for meget ved dem, kan de fleste maskiner
tåle utrolige mængder af tørt snavs.
--
/Wegge
| |
Hroi Sigurdsson (28-03-2002)
| Kommentar
Fra : Hroi Sigurdsson |
Dato : 28-03-02 15:48 |
|
"Thorbjørn Ravn Andersen" wrote:
> Imens vi koerte denne diskussion er det lykkedes mig at faa lavet et
> CD-medie med FreeBSD 4.4 til Alpha som den Alphamaskine jeg faldt over
> vil spise (den kunne ikke lide CD-RW og den braender jeg fandt var paa
> en ustabil NT). Den indbyggede harddisk larmer som en bedre jetjager.
>
> Jeg har slaaet SoftUpdates til paa /usr, og saa vil jeg kigge lidt paa
> det naar jeg faar tid.
Du får ikke background fsck i 4.x. Vent til 5.0 eller senere hvor
snapshot er implementeret. Det du højest vil opnå pt. er vist lidt
kortere fsck-tid (da visse ting er overflødigt at tjekke når man ved at
filsystemet har været mountet m. soft-updates).
--
Hroi Sigurdsson hroi@ngdc.net
Netgroup Datacenter http://www.ngdc.net
| |
Thorbjørn Ravn Ander~ (28-03-2002)
| Kommentar
Fra : Thorbjørn Ravn Ander~ |
Dato : 28-03-02 16:30 |
|
Hroi Sigurdsson <hroi@ngdc.net> writes:
> Du får ikke background fsck i 4.x. Vent til 5.0 eller senere hvor
> snapshot er implementeret. Det du højest vil opnå pt. er vist lidt
> kortere fsck-tid (da visse ting er overflødigt at tjekke når man ved at
> filsystemet har været mountet m. soft-updates).
Ok.
I mellemtiden har jeg fundet ud af at Compaq kun leverer en Java til
Linux og ikke FreeBSD på Alpha (nu ingen emulatorforslag, tak).
Så, næste installation bliver en RedHat 7.1, efter Påske.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus
| |
Kent Friis (28-03-2002)
| Kommentar
Fra : Kent Friis |
Dato : 28-03-02 18:21 |
|
Den 28 Mar 2002 16:29:44 +0100 skrev Thorbjørn Ravn Andersen:
>Hroi Sigurdsson <hroi@ngdc.net> writes:
>
>> Du får ikke background fsck i 4.x. Vent til 5.0 eller senere hvor
>> snapshot er implementeret. Det du højest vil opnå pt. er vist lidt
>> kortere fsck-tid (da visse ting er overflødigt at tjekke når man ved at
>> filsystemet har været mountet m. soft-updates).
>
>Ok.
>
>I mellemtiden har jeg fundet ud af at Compaq kun leverer en Java til
>Linux og ikke FreeBSD på Alpha (nu ingen emulatorforslag, tak).
Hvad med Just In Time compiler der kan oversætte i386 -> axp?
Mvh
Kent
--
Advarsel: ny e-mail adresse - med risiko for at mails går tabt.
Den gamle adresse virker stadig, men bliver primært checket i
arbejdstiden.
| |
Thorbjørn Ravn Ander~ (28-03-2002)
| Kommentar
Fra : Thorbjørn Ravn Ander~ |
Dato : 28-03-02 18:41 |
|
leeloo@phreaker.net (Kent Friis) writes:
> >I mellemtiden har jeg fundet ud af at Compaq kun leverer en Java til
> >Linux og ikke FreeBSD på Alpha (nu ingen emulatorforslag, tak).
>
> Hvad med Just In Time compiler der kan oversætte i386 -> axp?
URL, tak.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus
| |
Kent Friis (28-03-2002)
| Kommentar
Fra : Kent Friis |
Dato : 28-03-02 18:42 |
|
Den 28 Mar 2002 18:40:46 +0100 skrev Thorbjørn Ravn Andersen:
>leeloo@phreaker.net (Kent Friis) writes:
>
>> >I mellemtiden har jeg fundet ud af at Compaq kun leverer en Java til
>> >Linux og ikke FreeBSD på Alpha (nu ingen emulatorforslag, tak).
>>
>> Hvad med Just In Time compiler der kan oversætte i386 -> axp?
>
>URL, tak.
Det var en joke, når nu java allerede er bruger en JIT (nogen gange).
Fulgte der forresten ikke noget i den retning med til Alpha-maskinerne,
så NT 3.5 brugerne kunne køre Word?
Mvh
Kent
--
Advarsel: ny e-mail adresse - med risiko for at mails går tabt.
Den gamle adresse virker stadig, men bliver primært checket i
arbejdstiden.
| |
Thorbjørn Ravn Ander~ (28-03-2002)
| Kommentar
Fra : Thorbjørn Ravn Ander~ |
Dato : 28-03-02 18:54 |
|
leeloo@phreaker.net (Kent Friis) writes:
> >> Hvad med Just In Time compiler der kan oversætte i386 -> axp?
> >
> >URL, tak.
>
> Det var en joke, når nu java allerede er bruger en JIT (nogen gange).
Hvorfor dog, naar man kan hente hvad man skal bruge paa
http://www.compaq.com/java/download/
?
> Fulgte der forresten ikke noget i den retning med til Alpha-maskinerne,
> så NT 3.5 brugerne kunne køre Word?
Ikke saa vidt jeg ved. Det kan du formentlig faa afklaret i en
Microsoft-gruppe.
Skal vi saa snakke om noget du faktisk ved noget om?
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus
| |
Jesper Skriver (28-03-2002)
| Kommentar
Fra : Jesper Skriver |
Dato : 28-03-02 19:28 |
|
On 26 Mar 2002 13:45:20 +0100, Thorbjørn Ravn Andersen wrote:
> Karsten Thygesen <kay@sonofon.dk> writes:
>
>> Du har ganske ret i dine betragtninger, men dels kan background fsck
>> køre med lav prioritet, så den ikke går i vejen for andre disk
>> requests (jeg ved ikke, om dette er implementeret), og dels kan man jo
>> vælge at køre den i off-peak hours...
>
> Imens vi koerte denne diskussion er det lykkedes mig at faa lavet et
> CD-medie med FreeBSD 4.4
background fsck er ikke i FreeBSD 4.x, det er kun i 5.x (aka -current)
--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer
| |
Peter Makholm (26-03-2002)
| Kommentar
Fra : Peter Makholm |
Dato : 26-03-02 12:40 |
|
thunderbear@bigfoot.com (Thorbjørn Ravn Andersen) writes:
> Peter Makholm <peter@makholm.net> writes:
>
>> McKursicks arbejde med fsck i baggrunden er vist nok rimeligt
>> nyt. Spørgsmålet er så om der er brugt så tilstrækkelig meget krudt på
>> jounalisering at folk helst vil fortsætte det spor.
>
> Kan du forklare mig hvor meget der er noedvendigt for at udfoere det
> arbejde som er vigtigt for at fange de skjulte blokke igen?
Jeg aner egentligt ikke en pind om filsystemer. Basalt set laver han
et snapshot af filsystemet og laver så en traditionel fsck for at
finde fejl på snapshottet. For at rette fejlene er der så 4
systemkald, der tillader ham at modificerer et levende filsystem.
> Dvs hvis vi forestiller os meget travle filsystemer, saa vil FreeBSD
> have et performanceproblem efter et crash indtil systemet har naaet at
> frigive de optagne blokke?
Nej, fsck-processen kan køre med en meget lav prioritet og kan sagtens
blive abrudt (nyt systemnedbrud) under vejs. Men læs McKusicks paper
fra BSDCon 2002 det ser ud til at være næsten det samme som han også
sagde til Nordu2002 hvor jeg hørte ham tale om det.
< http://www.usenix.org/publications/library/proceedings/bsdcon02/mckusick/mckusick_html/index.html>
--
Emacs er det eneste moderne styresystem der ikke er multitrådet.
| |
Jesper Skriver (28-03-2002)
| Kommentar
Fra : Jesper Skriver |
Dato : 28-03-02 19:33 |
|
On Tue, 26 Mar 2002 09:22:05 +0100, Peter Makholm wrote:
> "Jørn Hundebøll" <newsuser1@dblue.dk> writes:
>
>> Er der nogen som helst grund til IKKE at vælge et journaliseret filsystem
>> når man skal til at re-installere en maskine med den sidste nye distribution
>
> At man har mulighed for at vælge et filsystem der understøtter
> SoftUpdates og fsck i baggrunden.
>
> Dette er den vej FreeBSD er gået for at løse nogenlunde de samme
> problemer som under Linux løses med jounaliserende systemer. Jeg
> finder denne løsning pænere men tror egentligt ikke at der er nogen
> større funktionel forskel.
Herudover kommer at den primære årsag til at Linux desperat har manglet
et journaliseret filsystem, er at Linux traditionelt har mount'et
filsystmer async, og dermed har en alvorlig risiko for smadrede
filsystmer.
*BSD mounter derimod filsystmer sync, softupdates giver bla. async
hastighed med sync sikkerhed.
--
Jesper Skriver, CCIE #5456
FreeBSD committer
| |
Jesper Harder (28-03-2002)
| Kommentar
Fra : Jesper Harder |
Dato : 28-03-02 22:45 |
|
thunderbear@bigfoot.com (Thorbjørn Ravn Andersen) writes:
> leeloo@phreaker.net (Kent Friis) writes:
>
>> Fulgte der forresten ikke noget i den retning med til Alpha-maskinerne,
>> så NT 3.5 brugerne kunne køre Word?
>
> Ikke saa vidt jeg ved. Det kan du formentlig faa afklaret i en
> Microsoft-gruppe.
>
> Skal vi saa snakke om noget du faktisk ved noget om?
Øhm, Kent har faktisk ret. DEC lavede en ting, der hed FX!32, så man
kunne køre x86 kode på en Alpha:
,----[ http://www.support.compaq.com/amt/fx32/fx-white.html ]
|
| The background optimizer produces high-speed native Alpha code from
| x86 code by using information that is gathered into profiles by the
| runtime. The native Alpha code is subsequently made available to the
| runtime and executed the next time the image is run.
`----
| |
Thorbjørn Ravn Ander~ (29-03-2002)
| Kommentar
Fra : Thorbjørn Ravn Ander~ |
Dato : 29-03-02 22:44 |
|
Jesper Harder <harder@myrealbox.com> writes:
> Øhm, Kent har faktisk ret. DEC lavede en ting, der hed FX!32, så man
> kunne køre x86 kode på en Alpha:
I stand corrected.
Det hjælper dog stadig ikke meget under diverse Unixvarianter.
--
Thorbjørn Ravn Andersen
http://unixsnedkeren.dk - Unix, Java, Web, Netværk, Århus
| |
|
|