On Wed, 20 Mar 2002 19:11:23 +0100, "Lisbeth Hviid Jakobsen"
<ernyoka@hotmail.com> wrote:
>Hejsa.
>Vi er temmelig newbie-campister og er nu kommet til at snakke om...
>
>Altså, der er ET stik i campingvognen (i køkkenet) og i det stik sætter vi
>så en forlængerledning, hvor TV og forteltlampe er sat i. Derudover
>indimellem diverse opladere og så altså...en elkedel? eller en miniovn?
>
>Det jeg vil spørge om når jeg får fjumret færdig er: Hvor meget kan man
>sætte til det stakkels ensomme stik før ledningsnettet smelter?
I det
>forudgående er forudsat at selve vognen er tilsluttet 220V.
Man skal aldrig belaste med for meget - strøm er lumsk.
Prøv f.eks. at tage en af de billige forlængerledninger med en 3
stiksdåse i enden. Sæt nu en kaffemaskine, en elkedel og måske lige
noget mere i stikkene og tænd for apparaterne. Mærk efter kort tid om
ikke ledningen er blevet varm.
Prøv så med et kvalitetsprodukt, hvor kobberet inde i ledningen er
tykkere. Pas på med at bedømme ledningen udenpå - det kan godt være
plastikisoleringen der er tyk uden at selve kobbertværsnittet er
forøget.
Det samme gælder i din campingvogn. Er den ledning, som går fra
stikproppen på siden af vognen til dit invendige stik for tynd og du
trækker for megen strøm igennem, så bliver ledningen varm - og det kan
være katastrofalt i en campingvogn, som er opbygget af lette
træsorter, som man må formode nemt antænder.
Andre har givet rådet med ikke at belaste for meget og det er et godt
råd. Se på de enkelte apparater hvor mange watt de forbruger og gå så
aldrig over 1000-1500 watt i totalt forbrug, så skulle det nok kunne
klare det selvom vognen eventuelt er monteret med relativt tynde
ledninger.
Det vil sige at kaffemaskinen/elkedlen skal nok køre alene sammen med
måske en forteltslampe - den betyder formentlig ikke så meget i
forholdet. Jeg fandt for nogle år siden en elkedel, som "kun" brænder
600 watt af - ja det tager længere tid at koge en kedel vand, men jeg
kan så også klare mig på campingpladser med små sikringer, altså hvor
de kun tillader et lavt strømforbrug. Det ses oftere syd på end her
nord på. Men kræver naturligvis at man tænker sig om.
Hvis jeg ikke husker fejl, så er Adriaen forsynet med 12 volts lamper,
som jo også skal forsynes gennem ledningen - ganske vist igennem en
transformator, men alligevel, så er det også et bidrag til det totale
forbrug. Køleskabet skal også regnes ind i billedet, det kører
formentlig på 220 volt når I er stationære og man skal så regne den
effekt, som det forbruger med i totalforbruget.
Men altså med lidt omtanke så kan man sagtens klare sig. Og måske med
indkøb af produkter, som ikke forbruger så megen strøm.
Held med campinglivet.
Klaus