Godmorgen,
og hurra-hurra - det ser ud til at et eller andet har virket på
Ce'Nedras mave. Dagens "klumper" havde i hvert fald større lighed med
kattelort end med kokasser! Om det så er ormekuren, Zoolac, i/d-foderet
eller kombinationen der fungerer ved jeg ikke - men det fungerer. Begge
katte er godt tilfredse med deres nye foder selv om de er mindre
begejstrede for de små mængder de får (60 g pr. kat pr. dag) - men sådan
er reglerne iflg. dyrlægen! Jeg vil jo nødig ende med to over-flæskede
pelsklumper...*G*
En sidegevinst er at vi har opdaget at Silk somme tider "tryner"
Ce'Nedra væk fra spisepladsen. Selv om de har hver sin skål får Ce'Nedra
kun lige lov at komme hen og snuse før han kigger på hende og så stikker
hun af. Så vi har flyttet hendes madskål til et andet hjørne af
køkkenet - og nu spiser hun først af sin egen skål og så daffer hun hen
og kigger i Silks når han er færdig med at spise
Så får hun også de
fodermængder hun skal ha'!
/Pernille