Om det er noget ved? Hmm, jeg går ud fra, at når du er interesseret
nok til at spørge, så må du have et vist minimum af interesse i "den
slags spil" - og ja, Gothic er uden tvivl et af de bedste
action-adventure-RPG-spil jeg har spillet i lang tid. Faktisk er det
er at de bedste spil overhovedet, som jeg har spillet i lang tid.
Styringen kræver en del tilvænning. Ens inventory er ikke
super-genialt opbygget. Grafikken er fænomenal, og overgås kun af
historien, som formår at underholde hele vejen igennem. Selv om jeg da
må indrømme, at den fadede lidt ud henimod slutningen, hvor
action-delen i spillet fik overtaget en smule.
Desuden er spillet lidt kort. Intenst men kort. Og replay-værdien er
tæt på nul. Efter at have klaret det én gang, så... Jeg forsøgte
ellers at joine en af de andre camps 2. gang, men efter jeg kom næsten
halvvejs blev det alligevel for kedeligt. Historien er nemlig præcis
den samme. Men det skal dog ikke afholde dig fra at klare det den ene
gang - det er for godt til at man må gå glip af det.
Der er et demo ude af spillet. Jeg har dog desværre ikke lige et link,
men det skulle være til at finde et-eller-andet sted. Og demoet
repræsenterer faktisk ganske godt, hvad man får at se i den fulde
version.
Mvh, Claus
---
e-mail: cnn@post6.tele.dk
homepage:
http://home6.inet.tele.dk/cnn