Freja og Samba har nu taget et par små fræseture sammen, og Freja knurrer
ikke med dødstrussel i stemmen længere.... Faktisk har jeg ladet dem være
alene hjemme i dag i 4 timer, mens jeg var på arbejde, da de nu efterhånden
spiser med 30 cm's afstand mellem sig, til tider sover med sølle en-to
meters afstand osv. Jeg ved det er tidligt, men deres adfærd er bare så
forandret i løbet af weekenden.
Samba bliver stadig holdt på behørig afstand, men Freja virker nysgerrig
istedet for vred nu, og hun er holdt op med at gå og kalde trist frem for
sig ... i stedet er hendes appetit nu "normal" (suk) igen, og hun er begyndt
at vise ret stor interesse, når Samba leger med pelsmus og den slags. Jeg
tror de to bliver perlevenner.... de har samme måde at lege på og ingen af
dem opfatter den anden som en egentlig fjende, trussel eller lignende. Freja
er blot passende forsigtig med uden videre at lade den lille møve sig helt
tæt på, og Samba viser blot passende respekt for den ældre generation
Og... Samba har vist sig at være en rigtig møver i sengen... ligegyldigt
hvad man gør, så maser hun sig ned mellem os i løbet af natten.... og engang
imellem vågner man pga. nogle æltende poter, der ikke helt forstår at klør
ikke hører sig til... høhø
-Gitte