/ Forside / Teknologi / Multimedie & design / Andet multimedie / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet multimedie
#NavnPoint
refi 19159
Klaudi 13515
severino 5400
pallebhan.. 4553
molokyle 4203
o.v.n. 3762
tedd 3707
bentjuul 3670
transor 2817
10  miritdk 2644
Scanner - opløsning
Fra : Bjarne Duelund


Dato : 13-03-02 18:22


I mit scanner program kan jeg vælge imellem følgende opløsningstyper:

Input: xxx ppi
Output: xxx lpi
Contone: xxx dpi

altså altid ppi ved Input, lpi ved Output og dpi ved Contone.

Hvad er sammenhængen og hvornår bør man bruge hvad ?
Og hvad er "Contone" ?

--
Mvh Bjarne Duelund
duelund@danbbs.dk
!-! Remove _X_ from Email address


 
 
Madsen (13-03-2002)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 13-03-02 19:58

Bjarne Duelund skrev:

> I mit scanner program kan jeg vælge imellem følgende opløsningstyper:
>
> Input: xxx ppi
> Output: xxx lpi
> Contone: xxx dpi
>
> altså altid ppi ved Input, lpi ved Output og dpi ved Contone.
>
> Hvad er sammenhængen og hvornår bør man bruge hvad ?

Hvis du f.eks. ved at det billede du scanner skal bruges i en tryksag
som skal trykkes med en rasterfinhed eller rastertæthed på 86 lpi, så
ville det være oplagt at scanne i den måleenhed. (Tryksagen kan man jo
klart betragte som det endelige output.)
Scannerprogrammet vil så selv sørge for at billedet bliver scannet i
en tilstrækkelig høj billedopløsning (ppi) som svarer til de 86 lpi.
Hvor høj en billedopløsning der er nødvendig, er nemlig afhængig af
hvilken rasterfinhed tryksagen skal trykkes i. Jo højere rasterfinhed
der bliver valgt til tryksagen, jo højere billedopløsning er der behov
for.

Hvis du ikke kender rasterfinheden som billedet skal trykkes i, så
kunne du vælge ppi i stedet og så sørge for at scanne i en tilstræk-
kelig høj opløsning så du er sikker på at der er information nok i
billedet i form af antal pixels til det du nu engang skal bruge
billedet til. Her er 300 ppi ofte tilstrækkelig hvis vi snakker om
tryk eller print, men det kan snildt tænkes at du kan klare dig med
det halve eller mindre. Det er helt afhængig af hvad billedet skal
bruges til.

DPI har jeg svært ved at forstå betydningen af i et scannerprogram så
her må andre træde til.

> Og hvad er "Contone" ?

<http://www.webopedia.com/TERM/C/contone_printer.html>

--
Med venlig hilsen
Madsen.

Storm (13-03-2002)
Kommentar
Fra : Storm


Dato : 13-03-02 20:53

Bjarne Duelund <_X_duelund@danbbs.dk> wrote:

> I mit scanner program kan jeg vælge imellem følgende opløsningstyper:
>
> Input: xxx ppi
> Output: xxx lpi
> Contone: xxx dpi
>
> altså altid ppi ved Input, lpi ved Output og dpi ved Contone.
>
> Hvad er sammenhængen og hvornår bør man bruge hvad ?
> Og hvad er "Contone" ?

Et par gode links fra gruppen - Madsen og emj tror jeg:
<http://graphicdesign.about.com/library/weekly/aa070998.htm?once=true&>
<http://www.scantips.com/>

Og så burde jeg nok slette alt nedenfor, men nu har jeg skrevet det så
det ryger afsted

Den har været oppe et par gange. Faktisk bliver ppi og dpi, brugt så
upræcist, at det idag af de fleste opfattes som det samme. Men det er
det faktisk ikke.

Hvis du går død i min forklaring er her scannerførerens formel:

Skanneropløsning(ppi) =
Antal rasterlinjer (lpi) * qf(kvalitetsfaktor) * Størrelse i %.

(Kvalitesfaktor 1,5 ved større lpi end 133 lpi
Kvalitesfaktor 2 ved mindre lpi end 133 lpi - mange kører dog konsekvent
med 2, i den tro at det er det rigtige , og måske er der aldrig nogen
der ser det, men måske ville resultatet være blevet bedre med 1,5.

Jeg forsøger mig:

Input: Pixler pr. inch = Billedets totale informationsmængde i pixler.
(Pixler pr. inch - af og til omtalt som samples pr. inch SPI)

Output: Lines pr. inch = Antal rasterlinjer pr. inch i det færdige tryk.
Et rasterpunkt skal helst opbygges af 4 billedpixler =
kvalitetsfaktoren, som regnet i linjer altså så bliver 2.

Sammenhæng mellem input og output:
Billedets pixel opløsning skal være lpi x qf x størrelsesfaktor.
(qf = kvalitetsfaktor som varierer mellem 1,5 og 2)
(størrelsesfaktor = ønsket størrelse/originalstørrelse)

Populært sagt skal billedet ha' dobbelt så mange pixler pr. inch som
antallet af rasterlinjer (lpi) det skal trykkes i.
Det er ihverfald oftest det optimale.

Contone: Halvtonebillede billeder der gengives i raster.
Altså _ikke_ stregtegninger, der normalt bedst gengives i bitmap i
mellem 900 og 1500 ppi: Hver pixel enten tændt eller slukket.

Dpi = Dots pr. inch. er faktisk en angivelse af imageplotterens
opløsning. Altså hvor mange dots der er til rådighed for at danne et
rasterpunkt. Jo flere, jo skarpere.

Jeg har ikke formlen for sammenhæng mellem lpi optimalt valg af dpi. Men
den findes, og skal hænge tæt sammen med papirets punktbredning
(Trækpapirseffekt).

Tommelfingerreglen (Afhængige af den RIP der skaber rasterpunktet):
Avistryk: Ca 1200 - rasterlinjer fra 65 til 120 lpi
Uncoatede papirer: Ca 1800 - rasterlinjer ca 133 lpi
Coatede papirer: Fra 2400 og op (max 3600?) Fra 150 lpi og normalt ikke
over 200 lpi (Det sidste kræver billeder af god kvalitet, hvis ikke det
er uskarpheden man vil vise skarpt:

>
> --
> Mvh Bjarne Duelund
> duelund@danbbs.dk
> !-! Remove _X_ from Email address


--
Venlig hilsen Nina Storm

Madsen (13-03-2002)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 13-03-02 22:47

Storm skrev:

> Den har været oppe et par gange. Faktisk bliver ppi og dpi, brugt så
> upræcist, at det idag af de fleste opfattes som det samme. Men det er
> det faktisk ikke.

Man kan også godt forstå det når man læser lidt rundt omkring, for
der er virkelig begrebsforvirring så det basker omkring det her emne.
Forleden sad jeg og bladrede lidt i en ældre bog. Jeg har altid fået
at vide at netop denne bog er noget af det mest udførlige på området
og det drejer sig om "Håndbog i grafisk produktion" fra Grafisk
litteratur.
På side 89 under afsnittet opløsning står der bla. følgende: "Måle-
enheden dpi (dots pr. inch) anvendes både i forbindelse med laser-
printere og imagesettere til angivelse af disses udkørselsopløsning,
samt til at angive en skærms opløsning. Måleenheden ppi (pixels per
inch, pixel = billedelement) anvendes i forbindelse med indputscannere.
En omregning til metersystemet er nem. Dpi/ppi divideres med 2,54 og
resultatet vil svare til den kendte måleenhed l/cm. (linier per cm.)
300 dpi/ppi svarer derfor til 118 l/cm."

Jeg synes det er med til at forvirre at dpi og ppi bliver betegnet som
det samme i denne bog, for det er det jo ikke. Fordi at man har regnet
sig frem til at man f.eks. skal have placeret sit billede i 250 ppi for
at det fremtræder optimalt i en tryksag, betyder jo ikke samtidig at
det bliver trykt i 250 dpi. Der skal adskillige afsatte trykpunkter til
for at lave et punkt der modsvarer en enkelt pixel i billedet, så jeg
synes man skal passe på med overhovedet at blande de to begreber
sammen. Det bliver man blot endnu mere forvirret af.

PPI er billedopløsningen. Altså hvor mange pixels der findes i det
digitale billede pr. inch. eller tomme. DPI er printerens opløsning.
Altså hvor mange punkter eller dots den afsætter pr. inch eller tomme.

Sider som dem du allerede har sendt link til forklarer det fint og en
side som følgende fortæller også lidt om det på en let forståelig måde,
efter min mening: <http://www.tildefrugal.net/photo/dpi.html>

--
Med venlig hilsen
Madsen.

Storm (13-03-2002)
Kommentar
Fra : Storm


Dato : 13-03-02 22:55

Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

> PPI er billedopløsningen. Altså hvor mange pixels der findes i det
> digitale billede pr. inch. eller tomme. DPI er printerens opløsning.
> Altså hvor mange punkter eller dots den afsætter pr. inch eller tomme.
>
> Sider som dem du allerede har sendt link til forklarer det fint og en
> side som følgende fortæller også lidt om det på en let forståelig måde,
> efter min mening: <http://www.tildefrugal.net/photo/dpi.html>

Puha ja, jeg skyndte mig at cancle mit indlæg, jeg havde ikke set, at du
allerede havde svaret. Det er bedre at henvise til allerede eksisterende
vejledninger på nettet.

Og som du skrev i dit første svar, en moderne scanner kræver jo ikke at
man er i stand til at opstille ligninger og udregninger. Man skal bare
kende sine behov. Så skulle scanneren gerne stå for udregningerne.

--
Venlig hilsen Nina

Madsen (13-03-2002)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 13-03-02 23:06

Storm skrev:

> Puha ja, jeg skyndte mig at cancle mit indlæg, jeg havde ikke set,
> at du allerede havde svaret. Det er bedre at henvise til allerede
> eksisterende vejledninger på nettet.

Det ved jeg såmænd ikke om det er. En god forklaring på ens eget
modersmål er nu hvad jeg foretrækker og det synes jeg dit indlæg var.
Jeg har ikke selv helt styr på de udregninger du gjorde rede for i
hvert tilfælde, men du kan cancle så meget du har lyst til. Jeg har
allerede gemt dit indlæg til senere reference. ;)

--
Med venlig hilsen
Madsen.

Storm (14-03-2002)
Kommentar
Fra : Storm


Dato : 14-03-02 11:32

Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

> Jeg har ikke selv helt styr på de udregninger du gjorde rede for i
> hvert tilfælde, men du kan cancle så meget du har lyst til. Jeg har
> allerede gemt dit indlæg til senere reference. ;)

Du er da også umulig at skjule noget for
- Så vil jeg advare dig mod min forklaring af contone.

Hvis jeg slår op i en ordforklaring står der:
Contone (CT): En forkortelse for kontinuerlig tone. Et farve eller
gråskala billedformat, der er i stand til at illustrere kontinuerligt
varierende toneskalaer, i modsætning til streggrafik.

Og så tror jeg jeg roder lidt rundt i contone - continuous tone og
halvtone.

OK - Men hvis man scanner i contone svarer det så i min forståelse til
at scanne i halvtone, og det er noget man meget sjældent scanner til i
den virkelige verden.

Man skanner en halvtone original, men sædvanligvis skanner man den til
antal rasterlinjer.
I de få tilfælde hvor man istedet ønsker at skanne til halvtone skal man
skanne til en opløsning som hedder:

Contone papir-output skanneropløsning:
= Output apparatets (printerens) opløsning * størrelse i %

Grunden til at gøre det kan være at man vil printe på en contoneprinter
som du henviser til, eller simpelthen fordi man vil opnå en speciel
effekt. Filerne bliver meget tunge.
Jeg har brugt det nogle få gange, men kun for at få en speciel effekt.

På nettet ser det ud som om der findes nyere systemer der håndterer det
mere elegant, og på:

<http://webopedia.lycos.com/TERM/C/contone_printer.html>

står ovenikøbet:

"Many of the newer color laser printers are contone printers."

Det vidste jeg ikke. Jeg stikker lige piben ind

--
Venlig hilsen Nina Storm

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408885
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste