Hej alle
Nu har jeg selv tænkt og læst meget om teleudstyr her på det sidste og det
ku´ være rart med et par input fra nogle med praktisk erfaring på området.
Lige nu har jeg en Nikon 75-300/4,5-5,6 AF som jeg primært bruger til
dyrebilleder - meget hunde, men mere og mere fugle. 300 mm er lidt lidt når
man har med fugle at gøre, så hvad gør en klog? Prøver selvfølgelig at komme
tættere på
En om end noget søgt mulighed er at røve en bank og købe en Nikon AF-S 600mm
F4
, men hvilke alternativer er der inden for økonomiske rimelige
grænser, som samtidig er brugbart - her tænkes på lysstyrke (nok til AF),
optisk kvalitet, vægt og størrelse. Jeg ville nok foretrække at der står
Nikon på produktet, men man skal aldrig sige aldrig. Min Sigma 28-70/2,8 er
jeg f.eks. meget tilfreds med.
Jeg kunne forestille mig følgende (i parantes en ca. pris på Nikon):
1. En 1,4 telekonverter (420mm F8) - måske lidt kort ? (ca. 3500)
2. En 2,0 telekonverter (600mm F11 ? og ingen AF) (ca. 4000)
3. Købe en brugt 300mm F4 og en 2,0 telekonverter (600mm F8) - lidt dyrt
(ca. 8000 + 4000) brugt ca. 6-7000)
4. Et spejlobjektiv (500/600mm F8) men ej AF (pris ?)
5. En 80-200/2,8 og en 2,0 telekonverter (400mm F5,6) Lidt kort. (ca. 8000 +
4000) brugt ca. 6-7000)
6. Købe en godt brugt 600mm uden AF og så ellers træne - jeg bruger ellers
altid AF så.... (pris ?)
7 Er der ikke noget der hedder en 1,7x AF telekonverter ? gi´r gammel optik
AF og ville det være en idé ?
Input modtages med tak fra alle - særlig nye gode idéer til rimelige priser.
Hvis nogen med erfaring i fulglefotografering ville dele deres udstyrsliste
med os andre vil jeg også sætte pris på det.
Med fotovenlig hilsen
Kim Østrup