/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Bertil siger hej!
Fra : S.J & L.T.


Dato : 05-03-02 18:54

Heeeeeeeeeeeeeeej!!!

What's up dock?

Ja, så er jeg altså flyttet ind hos de her fine folk; som har et par
halvkedelige katte med sig. Det vil sige, ham den lille fyr, Buko, er meget
frisk, han skal bare have vildskaben i sig vækket, så det er jeg jo lige den
rigtigt kat til at hjælpe ham med. Ham den gammel er bare et blødt muffedyr,
men han har et ganske udenmærket maveskind, som er fint at lægge hovedet på,
når man lige skal have en hurtig lur på et par timer.

Ellers tror jeg de er ret glade for mig. Selv mors lillesøster som har
allergi og ikke bryder sig ret meget om os firbenede, siger at jeg er en hel
speciel kat, og at hun havde taget mig, hvis hun havde kunnet tåle det. De
siger at jeg har gummiben og ligger på de mærkligste måder; men jeg er jo
bare en kat med respekt for mig selv, der lige ved hvordan man slapper
rigtig af.

Mor siger også jeg fiser, og nu må jeg ikke få det foder mere som de vistnok
havde købt en ordentlig sæk af til mig og ham den røde prop Simon, eller
Dunse, eller hvad de nu finder ud af at han hedder. Mor siger at det ikke
kan betale sig at købe sådan noget billigt mad og at det sikkert er lavet af
selvdøde kloakrotter, sådan som mig og ham den røde fiser og har tyndskid.
Nu er 'Katteknas' blevet bandlyst her på gården.

Far siger at jeg er så nysgerrig og smiler.... og så smiler mor også. Jeg
tror de syntes det er godt. Jeg skal jo også bare lige følge med i hvad der
sker rundt omkring, om det så er tandbørstning, toiletbesøg eller
kagebagning. Mor er god til at bage kager; og far kan godt lide dem. Det kan
jeg også; men nu har de opdaget at jeg går ind for selvbetjening og nu
sætter de tingene væk. Bare fordi jeg åd toppen af 4 stykker drømmekage. Ja,
jeg er såmænd heller ikke kræsen. Mor og far giver mig Iams og Hills; men
sådanne fine sager har jeg nu ikke været vant til før i tiden. Mor siger at
det måske er derfor at jeg har så mærkelig mave.

Jeg er lidt træt af at høre på, at "han går på toilettet hele tiden"; de
skulle hellere være glade for at jeg ikke er ligesom ham den røde, der har
gjort det inde i stuen, hvor de brækker gulv op, eller på køkkengulvet
forleden, efter at han havde spist 'Katteknas'. Jeg gør det kun udenfor og i
bakker. Faktisk har jeg flere gange benyttet en pæn lille bakke i
skildpaddeterrariet nogle gange. Der er rigtig jord i og mor kalder den
'skildpaddernes æglægningskasse'. Nu må jeg ikke komme derind
længere -gadvide om de selv ved, hvad de vil ha', de mennesker!

Jeg sætter en ære i at spise hurtigt, slappe af, være kælen, nysgerrig og få
banket noget mandfolk ind i ham den lille fims Buko. Nogle gange kommer mor
rendende og siger at hun troede jeg var ved at slå Buko ihjel; men så siger
hun bagefter at hun ikke kan forstå at vi skriger så meget for så lidt.
Sådan er det: man må lære at slå de rigtigt toner an her i livet!

Nå vi ses!

Og indtil da kan i se mig på binaer!

Bertil




 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177556
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408865
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste