Hej Evabrit
Advarsel... dette bliver laaaangt
> Om ca. 14 dage får vi en labrador hvalp, tæve.
<> Jamen til lykke med det
Dejlig vuffer I skal til at bo sammen
med...
>Jeg skal i aften besøge hvalpen og tager en lege klud med, så jeg kan
få lugten fra hvalpene med hjem til katten.
<> Umiddelbart en god ide... Men katte er ikke nær så orienterede mod
fremmede dufte som hunde, så jeg aner ikke om det vil virke... hvad med
også at tage en "katte-duft-klud" med til hvalpene - de vil klart synes
at det er interessant med den nye lugt :) Kluden kan I så tage med hjem
sammen med hvalpen - smart, for så har I noget, der dufter både af Mor
og søskende og samtidig af jer...
>Vi skal hente hvalpen d. 15/3 kl. ca. 18.00.
<>Har I slet ikke mulighed for at gøre det tidligere på dagen? Spørger,
fordi det vil give den lille hvalp meget kort tid til at vænne sig til
alt det nye inden I skal sove... Vil anbefale at hente hvalpen allerede
om formiddagen (så slipper I også for at være spændte i så lang tid
)
>Jeg havde tænkt mig at familien skal bo i stuen sammen med hvalpen den
første nat og
katten være i et værelse for sig selv på første salen, og så først
præsenterer dem for hinanden den følgende da, når hvalpen har vænnet sig
lidt til de nye omgivelser.
<>Præsenter du bare de to for hinanden med det samme... Lillevuf kan
lige så godt få alle "chokkene" på én gang... Desuden synes jeg det er
forkert at lade jeres kat være alene - det vil give ham signal om at "et
eller andet" er forkert og I kan risikere at han vil handle derefter
(opkradsede hvalpesnuder er et grimt syn!)...
Lad være med at lade hele familien være sammen med Lillevuf om natten -
lad den få ro i sin egen kurv på dét sted, som I har besluttet den skal
være... Dvs bryd ikke rutinerne, men "bussiness as usual"... Hvis I
synes det er synd for Lillevuf, så tag den med i soveværelset i sin
kurv - så kan I også berolige lige så snart hun bliver urolig (mange
gange er det nok at stikke en hånd ned i kurven - og man sover
fremragende, når man er krøllet sammen i sengens ben-ende med
overkroppen halvt nede på gulvet!
). Det er også lettere at få
Lillevuf renlig, hvis I kan komme ud med hende lige så snart hun "gør
tegn" :)
>Er der nogen der kan komme med nogle gode råd til, hvordan jeg
præsenterer katten og hvalpen for hinanden, så de bliver venner fra
start af ??
<> Dén kan jeg desværre ikke løse... din kat er jo en kat - og som sådan
er det komplet umuligt at forudsige, hvordan forholdet mellem de to vil
udvikle sig!
Men ellers vil jeg da anbefale at I sidder på gulvet og holder hvalpen
forsigtigt tilbage og lader katten komme af sig selv(!) for at snuse...
Tal venlig og glad til begge dyrene, men uden at forsøge at presse på -
og lad katten gå, hvis den vil... Han skal nok komme tilbage for at
snuse, når han føler sig sikker på, hvad der sker (om ikke andet, så når
hvalpen sover)... Husk i de kommende dage at tage jer meget af katten...
Og gå i gang med at lære Lillevuf Nej-kommandoen allerede ½ time efter
at hun er kommet indenfor dørene
Vær forberedt på at jeres kat _kan_ finde på at vise sin utilfredshed
med tingenes nye tilstand, ved at gemme sig,blive urenlig osv... Jeg vil
under ingen omstændigheder lukke katten ud de næste par uger - nogle
katte kan finde på at emigrere, når deres hjem forandres
For at give dig en ide om hvad der kan ske, får du lige et eksempel...
Da vores hysteriske hunmis skulle mødes med vores store hund, satte vi
begge dyrene på gulvet overfor hínanden... STOR fejltagelse!!! Vi levede
med en "væbnet våbenhvile" i tre måneder! Katten hadede synet af
vapsen - og brugte den gerne som kradsebrædt, hvis ikke vi lagde os i
mellem
Det siger sig selv, at vi aldrig lod de to være alene....
efter de 3 måneder blandede vaps sig i et slagsmål som katten havde med
ræven - og samme aften lå de to sammen i sofaen
De er idag bedste
venner - og inspicerer, hver morgen haven for underlige/fremmede
dufte...
Som du kan forstå, var det med mere end almindelige sommerfugle i maven,
at vi for 1½ år siden fik endnu en hund.... Men tænk dig - missen
snusede én gang til kræet, hoppede derefter op i vindueskarmen og
forlangte at få mad! Vi var lidt skuffede over hendes manglende reaktion
;-D Men denne hund og katten vil aldrig blive gode venner... hunden er
efter kattens mening blot noget, som hun må leve med - som oftest
ignorerer hun den... heldigvis er vores skovkat meget glad for sin nye
legekammerat
Mvh Ann og Banden (4 katte + 2 hunde)