Hej NG,
pyh - nu er jeg endelig "med" igen, det tager altså et stykke tid når
man har været væk i en uge! Misserne har været i de bedste hænder og er
blevet nusset og leget med i en time morgen og aften - hver dag, så der
har ikke været grund til bekymring. Men de var alligevel ret begejstrede
for at se os! Vi kom hjem kl. 01.00 og kattene fejrede det ved at holde
kattefræs hele natten....kl. 6 gav jeg op og smed dem ud af soveværelset
og lukkede døren for at få fred til at sove bare _lidt_... Vi havde
selvfølgelig købt gaver med hjem til dem! England er et paradis for
kattefolk, vi fandt sågar en butik der hed "Everything but the Cat" hvor
man kunne få alt mellem himmel og jord til katte og deres mennesker -
you name it! Forklæder med katte, gulvmåtter, køleskabsmagneter,
servietter, krus, kopper, tallerkner, plakater, tøj, legetøj, kattemad,
godbidder.....Vi har bl.a. investeret i sådan en fjerdusk for enden af
en plasticpind, og pludselig kan begge katte slå de vildeste
saltomortaler for at fange den *G*! I går havde vi katte om benene hele
dagen, de skulle rigtig holde øje med at vi ikke blev væk! Selv Ce'Nedra
kom og smed sig PÅ vores fødder for at blive kælet med, det plejer hun
ellers ikke. Ganske hyggeligt! Nu er der heldigvis også lang tid til vi
skal være væk fra dem igen...
Ce'Nedra har efterladt resterne af sin vinterpels over hele hytten, så
jeg brugte ½ time på at sidde og børste hende grundigt igennem (mens hun
spandt højlydt, selvfølgelig) og der sad det meste af en halv skovkat på
karten da jeg var færdig! Hendes mave er i øvrigt blevet helt fin igen,
der er kun en lille hævelse lige bag stingene og det føles helt klart
som arvæv. Hun er også ved at få den sødeste dunede pels på hele det
barberede stykke
og hun synes selv hendes mave er SÅ dejlig at den
må vises frem konstant og nusses hele tiden *fnis*. Silk har i ferien
fundet ud af at der også kommer vand ud af hanen i køkkenet, så hver
gang jeg skal fylde vand i en kedel eller gryde skal han "hjælpe" mig.
Hvis han ikke kan komme til at drikke af vandet står han og slår til
vandstrålen så man bliver totalt pjasket til - skideskægt synes Silk
altså.... Det er vist kun et spørgsmål om tid før vandforstøveren ikke
virker som afstraffelse på den herre mere, for han er fuldstændig
ligeglad med at blive våd når han leger med vand! Måske er der alligevel
noget om den skrøne med at Maine Coon er i familie med vaskebjørnen??
/Pernille