---

Foranlediget af et tidligere indlæg, der omtaler 3 sangeres ens
valg af nummer, dette:

For år tilbage kom jeg en del i jazzklubberne rundt omkring i Københavns
området.

Der kunne jeg høre Tante Tille, Papa Bue, Papa Dip, Pappa Dat m. fl. spille.
Deres repetoiere bestod langt hen ad vejen af de samme numre.

Hvis jeg gik på Ti-øren, Grog, Jazzhouse osv. kunne jeg se et hav af bands
spille de samme standarder fra Real-book.

Jeg er født og opvokset med rocken og følgelig er det i de miljøer jeg
er kommet mest og det er stadig den musik der ligger mit hjerte nærmest.

I dag er det sådan at det er det de færreste unge spirer der rykker a la
Tim Christensen mv., og for at få noget at lave og få trykket den af på de små
spillesteder, laves et kopiband.

Enten laver man et (kunstnernavn) Jam band, eller der laves alm. kopibands.
Igen er materielevalget utrolig meget identisk, for i erkendelse af publikum og
arrangørernes krav, tilpasser man sig efterspørgselen.

Min referenceramme er primært Helsingør, sekundært København, men
jeg vil tro at det burde være nogenlunde dækkende.
I Helsingør er der hver weekend et hav af små spillesteder der har et kopiband
på plakaten, og tro mig, "Smoke on the water" er stadig på sætlisten.

Så gu´ er det trivielt at konstatere at det er genbrugsafdelingen der i overvejende
grad sætter den musikalske dagsorden, men hold kæft hvor nogen af de unge
spirer er gode og så gør det lige pludselig ikke så meget, at man har hørt det hele
før, når blodet springer fra neglene.

Dette skrevet til tonerne af "Black hole sun", "Song2" og "Iron man" med
original kunstnerne.

--
Venligst / Regards

Zillyink

remove (9) before @

---

> Enten laver man et (kunstnernavn) Jam band, eller der laves alm.
kopibands.
> Igen er materielevalget utrolig meget identisk, for i erkendelse af
publikum og
> arrangørernes krav, tilpasser man sig efterspørgselen.

Egentligt er det jo ikke kun nye, ukendte bands der bruger "vi gir dem det
de kender"-strategien. Bl.a. Cliff Richard, Kim Larsen, SmallTalk og Robbie
Williams har jo lavet coveralbums. Desuden er det jo (lidt for?) populært at
lave Greatest Hits, hvor det dog er de originale kunstere der spiller
numrene, så hvad enten man kan li' det eller ej er det nok
"genbrugsafdelingen" som du kalder det, der er populær.

/Troels

---

"Troels" skrev i en meddelelse:

> Egentligt er det jo ikke kun nye, ukendte bands der bruger "vi gir dem det
> de kender"-strategien. Bl.a. Cliff Richard, Kim Larsen, SmallTalk og Robbie
> Williams har jo lavet coveralbums. Desuden er det jo (lidt for?) populært at
> lave Greatest Hits, hvor det dog er de originale kunstere der spiller
> numrene, så hvad enten man kan li' det eller ej er det nok
> "genbrugsafdelingen" som du kalder det, der er populær.

1. Tja, de kendte med en masse plader bag sig, føler en gang i mellem
trang til at lave noget andet. De har yderligere den "fordel" at køberne
kender dem og følgelig er deres coverversions "mere interessante", end
ukendte kunstneres samme produkt.

2. Jeg tror at en del af grunden til at "de kendte" falder for at lave coverversions,
mange gange grunder i at de skal holde "gryden i kog" fordi der ikke er noget
nyt materiale under opsejling.

Man kan diskutere herfra til helvede hvor vidt Kim Larsens sange fra "Glemmebogen" kunstnerisk er bedre end et identisk materialvalg
fra
Marie-Louises ditto.(tænkt eks.)

Men alle de unge og for dens sags skyld ældre der gerne vil spille, men ikke
er kendte, griber til kopi-tingen, ene og alene fordi de der har en mulighed
for at komme ud og trykke den af.

OG, pointen fra tidligere: De spiller det samme materiale plus/minus

--
Venligst / Regards

Zillyink............
........som ikke synes at kopi-ting er i sig selv er noget lort,
men konstaterer bare....og gør lidt status!
remove (9) before @

---

"Zilly ink" <zillyink(9)@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3c6d0fb5$0$260$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> Men alle de unge og for dens sags skyld ældre der gerne vil spille, men
ikke
> er kendte, griber til kopi-tingen, ene og alene fordi de der har en
mulighed
> for at komme ud og trykke den af.

I den elektroniske verden er dette problem stort set ikke eksisterende. Her
blomstrer nyskabelsen i fuldt flor, så måske er det i istedet sådan at
rock'en bare ikke har mere nyt at byde på :P (ok ok, det var mest pjat, men
den elektroniske scene er en meget levende scene (hvis man bryder sig om den
altså))

jacob.

---

"JEL" <skrev i en meddelelse :
>
> I den elektroniske verden er dette problem stort set ikke eksisterende. Her
> blomstrer nyskabelsen i fuldt flor, så måske er det i istedet sådan at
> rock'en bare ikke har mere nyt at byde på :P (ok ok, det var mest pjat, men
> den elektroniske scene er en meget levende scene (hvis man bryder sig om den
> altså))
>
> jacob.

U got me there!!
Det synes som om der på de "alternative" scener er ret meget mere gang i den
og at dér, sker spændende ting og sager.
De subkulturelle aktiviteter udspilles dog for det meste i lukkede miljøer, med
lukkede koder, og som sådan, kun/mest for de indviede.

For mit vedkommende er det at denne type musik (den elektroniske) arbejder
i et så højt gear, at det ikke levner tid til reflektion og, i mit univers, mest eller i
virkeligheden(?) kun skal bruges til fester. (ny...aaargh... partymusik?)

Problemet med de subkulturelle / underground tiltag der er, er at de er lokale
udtryk, der med tiden overlever og ekspanderer eller dør.
Typisk fusionerer de med andre udtryk og går i retning af mainstream.

For lige at brække min egen argumentation over på midten, så kunne ingen
forudse den udvikling der, for alvor, startede med breakdance, senere ville
udvikle sig til et mainstreamudtryk der har flyttet sig fra gaderne i
South Central, Bronx osv. til stuerne hos hr og fru danmark.

Denne tråd udsprang sådan set også p.g.a.et tidligere indlæg, om hvorfor
det pludseligt var in at tage gamle danske sange op og hvad det kunne
være betydende for, vedr. den danske poprockscene, kunstnere pt.
(for dem der ikke er startet med starten af tråden)

--
Venligst / Regards

Zillyink

remove (9) before @

---

"Zilly ink" <zillyink(9)@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3c6d6e9d$0$248$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> De subkulturelle aktiviteter udspilles dog for det meste i lukkede
miljøer, med
> lukkede koder, og som sådan, kun/mest for de indviede.

Det ved jeg ikke helt om jeg er enig i. Jeg tror at hvis jeg gik til en jazz
koncert, så ville de 'normale' jazz gængere sikkert godt ku' se at jeg faldt
udenfor. I alle miljøer er der en vis kultur forbundet og jeg tror egentlig
ikke at den elektroniske scene (som stikker meget dybere end blot denne
simple genre betegnelse) er specielt esoterisk.
Men nu si'r du jo også selv 'subkulturel' (og ikke kun elektronisk) og dét
at noget er 'sub' indikerer selvfølgelig at det er småt og dermed vil mange
i submiljøer også hurtigere være gengangere og folk der kender hinanden (der
vil ikke være så mange til at præge miljøet og derfor vil det virke meget
strømlinet. som en vennekreds også altid gør) og blandt venner er der jo
også altid forskellige kodeks for opførsel. Så ser man sådan på det er der
noget om det.
Mht til uvante scener tror jeg dog at man er sin egen værste fjende,
forstået på den måde at JEG ville føle mig udenfor ved en jazz koncert og
derfor fokusere mere på det end alle andre faktisk gør. Jeg ville FØLE at de
kiggede på mig fordi jeg var usikker på hvad der var 'reglerne' i dette
miljø. Men vi er jo alle med til at farve de miljøer vi bevæger os i. En
tysker i Danmark føler sikkert også at Danmark er for de indviede. Når man
først er en del af et miljø, så ser miljøet pludselig meget anderledes ud
end da man stod udenfor.

> For mit vedkommende er det at denne type musik (den elektroniske) arbejder
> i et så højt gear, at det ikke levner tid til reflektion og, i mit
univers, mest eller i
> virkeligheden(?) kun skal bruges til fester. (ny...aaargh... partymusik?)

Se nu bli'r JEG jo provokeret :)
Hvis jeg sagde at rock=partymusik fordi shubidua=rock, så ville nogen
sikkert straks sige at det var forkert fordi pinkfloyd<>partymusik. Rock er
ikke bare rock. Det må jeg erkende da både shubidua og pinkfloyd spiller
rock. Rock ka' på den måde være mange ting. Og sådan er det også med den
elektroniske genre. Der er både elektronisk musik til dansen og elektronisk
musik til lænestolen.
At musikken ikke sku' levne tid til reflektion er nok det værste du ka' sige
:) Jeg mener det er præcis modsat. Men det er nok meget individuelt hvad man
oplever med forskellige musik stile.
Jeg tror det med reflektion handler mere om hvad der påvirker os og sætter
vores tanker igang. Nogle elsker lyrik og tekster, mens andre (deriblandt
jeg) får mere ud af selve melodien/lyden og mest betragter sang som et
forstyrrende og dikterende element der hæmmer min frie tankegang (sagt meget
firkantet og ekstremt)

> Problemet med de subkulturelle / underground tiltag der er, er at de er
lokale
> udtryk, der med tiden overlever og ekspanderer eller dør.
> Typisk fusionerer de med andre udtryk og går i retning af mainstream.

Jeg tror såmænd ikke det sker tit at en stil ligefrem dør. Jeg tror mere at
den ofte blot 'trækker sig tilbage' til undergrunden efter en tids opblussen
og popularitet. Rocken er jo alt andet en død, selvom den måske ikke fylder
det samme i mainstream billedet som den gjorde for år tilbage. Klassisk,
jazz og en himmelbred vifte af andre stilarter lever jo stadig, men blot
mere anonymt.

Musik stilenes popularitet vil nok altid bølge frem og tilbage. Igår hørte
'vi' (vi=det offentlige mainstream rum) noget, idag noget andet og imorgen
har vi skiftet plade igen. Men alle 3 stilarter vil altid ha' nogle
tilhængere der er ligeglad med hvilken 'dag' det er. Nogle holder fast i det
samme mens andre 'shopper' rundt.

jacob.

---

Jeg kan godt se det triste i de mange kopibands, men jeg er osse fra en tid
hvor det var pladeselskaberne og ikke orkestrene selv der stillede den
risikovillige kapital når der skulle udgives anderledes musik.

Det positive i kopibands kunne være:

1) Skal man spille kopier er man tvunget til at sætte sig ind i hvordan
originalen er bygget op, og det lærer man ved - og måske bruger man det
lærte når man senere i livet (måske) ryger ind i en mere kreativ fase. -
sådan lissom at genbruge legoklodser....

2) Med kopier kommer man ud og spille og får derved rutine og erfaring i
hvad der virker og ikke virker foran et publikum.

3) Kopier kan spilles med mere eller mindre nytænkning i.

Frank Zappa startede karrieren med at spille blød barmusik på diverse
natklubber, og man kan da godt sige at han lissom nåede at komme ud af den
fase....


--
Per LH xgoto@trashcan.dkx rem/fjern x&x
:::: www.guitarsiden.dk :::: www.bandprobs.dk ::::