Her er den, hilsen Tommy:
Jeg så ham stå på gaden, alene og forknyt,
en lille ensom pjusket fyr, som livet havde snydt.
Han kendte kun en verden, hvor alting var forkert,
og da jeg spurgte, hvem han var, hvisked' han genert:
Jeg er bare en dreng, som far og mor har glemt,
men de kan li' mig, det ved jeg bestemt.
Folk går og hvisker en hel masse grimt,
men jeg er bare en dreng, der er glemt.
Jeg kendte helt tilfældigt, historien der lå bag,
jeg så endnu avisen, den skæbnesvangre sag.
Jeg huske hvad der skete, og hvorfor de forsvandt,
men drengen genta'r tillidsfuldt, det han tror er sandt:
Jeg er bare en dreng, som far og mor har glemt,
men de kan li' mig, det ved jeg bestemt.
Folk går og hvisker en hel masse grimt,
men jeg er bare en dreng, der er glemt.
|