Hej :0)
"?" <2day@everyday.com> skrev i en meddelelse
news:3c6ccd42$0$62869$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej, og undskyld hvis dette er en smule off topic.
Det er ikke off topic, samliv og ophør af samliv hører også ind
under denne gruppes fundsats :0)
> En kvinde vil skilles fra sin mand - hvad gør hun...og hvor henvender hun
> sig?
Praktisk:
Rekvirer separations-/skilsmissepapirer fra statsamtet:
http://www.danmark.dk/gruppe.asp?page=gruppe&objno=118508
Her kan du finde ud af, hvor du hører under og følgelig kontakte
dem og bede dem sende dig separations- eller skilsmissepapirer.
http://www.civildir.dk/
Find det du kan om separation og skilsmisse.
Se f.eks. her:
<
http://www.danmark.dk/soegeres.asp?soegeord=separation&k=&s=1&x=22&y=10>
Oftest går der en separation forud for en skilsmisse, men separationen
kan springes over, hvis der foreligger særlige forhold - såsom utroskab.
I udfylder papirene i fællesskab, underskriver begge - og sender dem
ind. Hvis du efter separationen/skilsmissen står uden økonomiske
midler, kan du kontakte dit lokale socialcenter (det er en god idé,
at medbringe kopier af den indsendte ansøgning om separation/
skilsmisse). Du kan med virkning fra den dato manden fraflytter
boligen (og det er oftest samtidig med indsendelsen af papirene)
søge om f.eks. børnetilskud (ordinært og forhøjet),
http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/C19960004260-REGL
boligsikring og evt. socialhjælp. Er det midt i en måned, eller bliver
du på anden vis fanget i et hul uden midler midlertidigt, er socialcentret
forpligtiget til at yde dig økonomisk hjælp, således at du og dine evt.
børn kan klare jer indtil tingene går i orden. Dette kan evt. ske ved
hjælp af "gavekort" til et lokalt supermarked. Under alle omstændig-
heder står du ikke på herrens mark, uanset hvad og hvor ringe
udsigterne ellers ser ud.
Der vil muligvis være problemer med forældremyndigheden, hvis
ikke parterne kan komme overens og selv finde en ordning.
Samvær kan ligeledes fastsættes gennem statsamtet, men først
når forældremyndigheden er fastsat, dvs. ikke ved delt forældre-
myndighed (der er det op til forældrene selv at finde en mindelig
ordning, det ligger i sagens natur, at kan man dele myndigheden,
forudsættes det, at man kan tale sammen om tingene og finde
løsninger selv).
Forældremyndigheden over evt. børn søges ligeledes gennem
statsamtet, dette skal dog oftest gennem en domstol, med
mindre parterne er enig om, hvem der skal have den fulde
forældremyndighed.
Har du ikke de fornødne økonomiske midler til selv at betale
en advokat (fastslås ud fra indkomst, årsopgørelsen), kan du
søge og få "fri proces".
<
http://www.danmark.dk/soegeres.asp?soegeord=fri+proces&k=&s=1&x=44&y=6>
Husk, at når/hvis du søger fri proces kan dette gøres gennem den
advokat du har valgt dig, og det står dig frit for at vælge en
advokat du er tryg ved, hvis kompetencer du stoler på - og
derfor ikke nødvendigvis den "billigste" eller en der bliver
"beskikket". Du kan evt. ringe rundt til diverse advokater,
du kan finde i telefonbogen/på nettet, og forhøre dig om
én der har familieret som speciale, og som har erfaringer
på området. Jeg gjorde gode erfaringer med en advokat
som er/var beliggende i Købmagergade 3, København.
> Er der nogen der vil hjælpe?
Håber det jeg har skrevet kan bruges :0)
Når alt det praktiske er nævnt og taget i betragtning er der
jo alt det følelsesmæssige "tilbage", det kan på mange måder
være langt vanskeligere at tackle, end det rent praktiske.
Også det er du velkommen til at spørge om og ind til, jeg
vil i hvert fald gerne dele den/de erfaringer jeg har gjort mig,
og det ville glæde mig, dersom en anden kunne drage nytte
af det.
Tusinde hilsner
Søs