---

Tja, så er der kun et par timer tilbage, før Giza skal væk herfra, og det
har jo selvsagt forårsaget en lidt blandet og vemodig stemning. Der er ingen
tvivl om, at hun er en pragtfuld kat, som jeg vil komme til at savne efter
kun halvanden måneds bekendtskab, hvilket også gør mit nederlag endnu mere
mærkbart. Alligevel, når jeg prøver at anskue situationen på en lidt mere
rationel facon, kan jeg godt se fornuften i at skille mig af med hende, men
det ændrer jo ikke rigtig på noget som helst.
Det er så nu, jeg sidder med en forhåbning om, at nogen af jer gider give
mig et solidt, verbalt gok og fortælle mig alt det, jeg gjorde forkert, for
det er jo som bekendt altid lettere at opdage andres fejltagelser. Der er
sikkert et eller andet guddommeligt trick, jeg overså i mit forsøg på at få
Giza til at trives sammen med Lille-Katten, burmilla på ca. seks mdr.
Problemet er, at der ikke på noget tidspunkt var balance eller ro og orden
mht kattene.
I starten var Giza logisk nok meget konfus, men med lidt kæl og
killingefoder blev hun hurtigt forvandlet til en spindende kat, som ikke
vidste, hvad hun skulle gøre af sig selv af begejstring, men efter en uges
tid med daglige fremskridt begyndte der så at gå rod i det. Giza forsvandt
simpelthen og tilbragte hele dagen i skjul, og Lille-Katten ændrede sig også
markant, så vi pludselig havde en kat, som vi aldrig så og konsekvent
nægtede at komme frem, og en killing, som konstant pev og generelt virkede
meget frustreret i forhold til normalt.
Jeg ved godt, halvanden måned ikke er lang tid, men på den anden side må
man vel også tage kattenes velbefindende med i sine overvejelser, og ingen
af dem befandt sig godt på daværende tidspunkt. Giza flygtede ved den
mindste bevægelse, og Lille-Katten skreg hjerteskærende, hvis ikke én af os
tog sig af hende hele tiden. Den eneste kontakt, de nogen sinde havde med
hinanden, var Lille-Kattens desperate forsøg på at opfordre til leg,
hvorefter Giza stak hende en ordentlig én og forsvandt, mens Lille-Katten
sad hylende tilbage.
Af alle de ting, vi prøvede for at få Giza til at trives, var der ingen af
dem, der imponerede hende, og det blev bare værre for hver dag, der gik. Jeg
prøvede kun at håndfodre hende, at isolere mig sammen med hende i timevis
ude på badeværelset, at lægge mig midt på gulvet for at lokke hende frem, at
kæle forsigtigt med hende hver gang hun tillod det, at lege med hende uden
fysisk kontakt, og til sidst også at skaffe endnu en jævnaldrende kat. Det
sidste fungerede nogenlunde efter hensigten, for hende og Lille-Katten
spænder fornøjede rundt sammen, mens Giza betragter dem skeptisk og
sandsynligvis er glad for nu frivilligt at vælge at kunne deltage, hvilket
hun ikke gør.
Ja, nu har jeg så givet op. Jeg tror aldrig, Giza ville falde helt til
her, med mindre vi altid stod helt stille uden at sige en lyd, hvis hun var
i nærheden og desuden skilte os af med Lille-Katten, som hun omhyggeligt
undgår. Måske var det den forkerte beslutning, men det er svært med to
katte, der begge ikke befinder sig godt og bare gør ondt værre for den
anden.

Laaaang salve, jeg ved det, men det er nu, jeg gerne vil skældes ud, for
jeg aner virkelig ikke, hvad jeg selv skal mene om dén fiasko, jeg vel selv
var med til at skabe.

Mia Lee

---

"Mia Lee" <MiscMau@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:a4gglg$s9j$1@sunsite.dk...
> Tja, så er der kun et par timer tilbage, før Giza skal væk herfra,
og det
> har jo selvsagt forårsaget en lidt blandet og vemodig stemning. Der
er ingen
> tvivl om, at hun er en pragtfuld kat, som jeg vil komme til at savne
efter
> kun halvanden måneds bekendtskab,

Selvfølgelig vil du komme til at savne hende ... men jeg synes det er
godt en flot beslutning du har taget , det viser virkelig at du tænker
på kattene før dig selv og har overvejet tingene godt og grundigt ..
jeg kan ikke fortælle dig hvad .. og om du i det hele taget har gjort
noget forkert .. men du har i al fald nu taget en flot beslutning til
gavn for dine katte .. En sådan beslutning er aldrig rar at tage men
den viser tyde at det er kattenes vel du tænker på og det fortjener du
et stort trøstekram for ...

Kram fra Ami

---

"Anne-Marie Prange Madsen" <woopie@mail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3c6be588$0$6928$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
>
> "Mia Lee" <MiscMau@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:a4gglg$s9j$1@sunsite.dk...
> > Tja, så er der kun et par timer tilbage, før Giza skal væk herfra,
> og det
> > har jo selvsagt forårsaget en lidt blandet og vemodig stemning. Der
> er ingen
> > tvivl om, at hun er en pragtfuld kat, som jeg vil komme til at savne
> efter
> > kun halvanden måneds bekendtskab,
>
> Selvfølgelig vil du komme til at savne hende ... men jeg synes det er
> godt en flot beslutning du har taget , det viser virkelig at du tænker
> på kattene før dig selv og har overvejet tingene godt og grundigt ..
> jeg kan ikke fortælle dig hvad .. og om du i det hele taget har gjort
> noget forkert .. men du har i al fald nu taget en flot beslutning til
> gavn for dine katte .. En sådan beslutning er aldrig rar at tage men
> den viser tyde at det er kattenes vel du tænker på og det fortjener du
> et stort trøstekram for ...
>
> Kram fra Ami
>

Helt enig - og jeg er netop kommet hjem fra et møde blandt gode kammerater -
men hvor ½-delen af aftenen blev brugt på den dårlige kemi imellem 2 der
selv efter 4 år ikke KAN sammen.
Min konklusion er, for at komme tilbage til spørgsmålet, at selvom man kan
vænne sig til de fleste, og med tiden endda komme til at holde af en man
ikke umiddelbart brød sig om, er der nogle ganske få procent, der ikke kan
sammen - og sådan er det, og det kan der bare ikke laves om på - kemien er
umulig.
Jeg vil tro det sker oftere i dyreriget end i menneskeriget, for vi forsøger
måske lidt mere, for det har vi lært at man skal.

Mvh. JørgenE

---

Hej Mia Lee
Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal skrive, men prøver alligevel at
skrive noget
måske usammenhængende.
Nu ved jeg ikke hvordan du satte dem sammen, men man foreslår jo at holde
dem adskilt
en uges tid med krog i døren, for en sikkerhedsskyld, så de kan nå at lære
hinanden at
kende, få hjemmets duft og ikke komme op og slås.
Det kan være der er sket noget efter den første uge, som du måske ikke har
set,
så de er blevet rigtig uvenner, eller det kan være et udslag af jalousi så
Lille-Katten
kyser den anden væk.
Man/nogle kan da godt have en forestilling om, at det kunne man have gjort
bedre,
eller anderledes, men hvis man selv stod i situationen så er det jo ikke
sikkert man kunne
have gjort det bedre, så hvis nogle har et guddommeligt trick, vil jeg da
også gerne vide det.
Og det sker jo altså også at katte bare ikke kan blive venner og nogle gange
ovenikøbet
kun kan være uvenner, ligesåvel som det ikke er alle racer, der går ligegodt
sammen.
Jeg kan ikke komme i tanke om andre muligheder end sammensætningen af dem,
jalousi eller simpelthen for stor forskel i deres psyke.
Vores 13 årige hun Brite har aldrig kunne lide vores Somalier, men heldigvis
kan
de fungere sammen.
Situationen syntes efter din forklaring umiddelbar uholdbar, så en
omplacering var jo
nok nødvendig.
Jeg synes du har gjort alt muligt man kan komme i tanke om, jeg ved ikke om
man kan
have gjort for meget eller taget for meget hensyn.
Ja, de er svære at greje, man kan ikke regne ud hvad der foregår i deres
hoveder.
Så jeg kan ikke rigtig skælde dig ud for noget, for hvis kattene bare ikke
kunnet sammen,
så KAN det altså ikke blive en success historie, og du har da haft success
med de 2 andre,
så jeg kan ikke se, at du har noget at bebrejde dig selv.

Hilsen Denise