---

Hej i gr.

Så skete det..... En af mine veninder er gravid! Og fordi hendes kat er
meget kælen, har dyrlægen sagt at den måske kan finde på at lægge sig på
baby og sove... Min veninde er selvfølgelig i panik og snakker om at få
katten i pleje indtil baby er fire måneder... Uuuh, jeg er så sur! -At hun
har en kæmpestor hund der kunne æde ungen i en mundfuld, tænker hun
selvfølgelig ikke på, men katten.......den er farlig. Jeg mener, hvem har
ikke hørt om katte der først kvæler spædbarnet, og derefter spiser det?
Jeg har selvfølgelig sagt min mening til hende, men hun vil ikke høre.
Dejlige varme Simba, der ikke kan gøre en mus fortræd, er pludselig blevet
et glubsk uhyre der truer hendes ufødte spædbarn. Hvis det ikke var for
Rosin, der _vil_ være alene, ville jeg tage Simba til mig og min veninde
ville aldrig se ham igen.....

Pyh, så fik jeg da lidt luft. Takker gud for denne gruppe....smiler....

Mit spørgsmål er :

Er der nogen af jer der kender til sandfærdige, troværdige historier om
spædbørn kvalt af katte, fra virkelighedens verden og ikke bare ammestue
snak?


--
Med Venlig Hilsen Ulla

"Alt hvad jeg behøver at vide har jeg lært af min kat"
Af: Suzy Becker

---

Hej Ulla

Jeg kender ikke til nogen historier om at katte har kvalt babyer -heldigvis.
Men jeg har hørt om nogen, der har lavet et tremme låg til babyens seng, så
kattene ikke kan hoppe der ned. Det var måske en ide din veninde kan bruge.

mvh Jette

"Ulla" <ullaogasger@mobilixnet.dk> wrote in message
news:0szb6.46$3O7.10873963@news.mobilixnet.dk...
> Hej i gr.
>
> Så skete det..... En af mine veninder er gravid! Og fordi hendes kat er
> meget kælen, har dyrlægen sagt at den måske kan finde på at lægge sig på
> baby og sove... Min veninde er selvfølgelig i panik og snakker om at få
> katten i pleje indtil baby er fire måneder... Uuuh, jeg er så sur! -At hun
> har en kæmpestor hund der kunne æde ungen i en mundfuld, tænker hun
> selvfølgelig ikke på, men katten.......den er farlig. Jeg mener, hvem har
> ikke hørt om katte der først kvæler spædbarnet, og derefter spiser det?
> Jeg har selvfølgelig sagt min mening til hende, men hun vil ikke høre.
> Dejlige varme Simba, der ikke kan gøre en mus fortræd, er pludselig blevet
> et glubsk uhyre der truer hendes ufødte spædbarn. Hvis det ikke var for
> Rosin, der _vil_ være alene, ville jeg tage Simba til mig og min veninde
> ville aldrig se ham igen.....
>
> Pyh, så fik jeg da lidt luft. Takker gud for denne gruppe....smiler....
>
> Mit spørgsmål er :
>
> Er der nogen af jer der kender til sandfærdige, troværdige historier om
> spædbørn kvalt af katte, fra virkelighedens verden og ikke bare ammestue
> snak?
>
>
> --
> Med Venlig Hilsen Ulla
>
> "Alt hvad jeg behøver at vide har jeg lært af min kat"
> Af: Suzy Becker
>
>
>

---

"Ulla" <ullaogasger@mobilixnet.dk> wrote in message
news:0szb6.46$3O7.10873963@news.mobilixnet.dk...
> Hej i gr.
> Er der nogen af jer der kender til sandfærdige, troværdige historier om
> spædbørn kvalt af katte, fra virkelighedens verden og ikke bare ammestue
> snak?

Hejsa

Katte der har kvalt babyer har jeg aldrig hørt om, men katte der synes det
er vældig hyggeligt at kravle op til baby i vugge og barnevogn har jeg til
gengæld oplevet masser af §. Jeg har haft børn i 20 år og katte lige så
længe, og jeg har aldrig overvejet at afskaffe mine katte fordi familien
blev beriget med en bebs.

Når pigerne har sovet ude i barnevognen har jeg altid haft et kraftigt
myggenet på vognen. Det holder både insekter og katte (både ens egen og
eventuelle nabokatte) væk fra barnet. Kattene har så sovet på kalechen,
overlæderet eller allerbedst i kurven under vognen hvor jeg lagde et tæppe
til dem §.

Indendøre har jeg ikke ladet katten være alene med mine piger før de var så
store de selv kunne skrige op. Så når bebsen har sovet inde har katten været
lukket ude fra rummet hvor vuggen stod. Mine katte har så fået lov at ligge
nede i kravlegården når pigerne har ligget eller siddet der og leget.

Jeg mener at med sund fornuft kan alt lade sig gøre.

Kh
Anita og kraftige snork fra Frode der har lagt sig under skrivebordslampen
§

---

Ihh...jo, og sorte katte som krydser ens vej i ren ondskab, katte med onde
øjne og katte som i ren ondskab smider en død solsort midt på bordet, oven i
rejemadderne.
Nej, jeg har aldrig hørt om et barn, som er blevet kvalt af en kat.

Selvfølgelig kan der være varmt og dejligt hos skrighalsen i vuggen, og derfor
kunne en kat måske (uden at ville det ondt) komme til at lægge sig ovenpå
barnets ansigt. Mon dog ikke de fleste katte flytter sig lidt, når dødskampen
begynder??....jeg mener, en sprællende baby er næppe indbegrebet af en god
liggeplads. Beklager den let kyniske tone....men, man kunne jo også skaffe sig
af med manden (for den slags kan jo vise sig at være pædofile) eller bilen
(barnet kunne en dag kravle ind under den) eller gulvtæpperne (støvmider
eeeelsker gulvtæpper) osv. osv. osv.

Men, medmindre din veninde bare benytter barnet/lægens ord som en latterlig
anledning til at komme af med katten, som hun ikke længere "har brug for", så
kunne hun vel som andre holde barneværelset lukket (babyalarmen er opfundet),
dække barnevognen af med kraftigt myggenet eller lignende. Hvis hun vil, så
kræver det ikke en IQ på over 45 at sikre barnet imod kattens mulige mis-valg
af liggeplads!
Men....hvis hun vil af med katten...så skyldes det nok ikke blot panik over
lægens lidt dumme information...og så vil hun næppe godtage nogle af
forslagene alligevel! Så skal den sikkert bare ud.....øv.
Gitte



Ulla wrote:

> Hej i gr.
>
> Så skete det..... En af mine veninder er gravid! Og fordi hendes kat er
> meget kælen, har dyrlægen sagt at den måske kan finde på at lægge sig på
> baby og sove... Min veninde er selvfølgelig i panik og snakker om at få
> katten i pleje indtil baby er fire måneder... Uuuh, jeg er så sur! -At hun
> har en kæmpestor hund der kunne æde ungen i en mundfuld, tænker hun
> selvfølgelig ikke på, men katten.......den er farlig. Jeg mener, hvem har
> ikke hørt om katte der først kvæler spædbarnet, og derefter spiser det?
> Jeg har selvfølgelig sagt min mening til hende, men hun vil ikke høre.
> Dejlige varme Simba, der ikke kan gøre en mus fortræd, er pludselig blevet
> et glubsk uhyre der truer hendes ufødte spædbarn. Hvis det ikke var for
> Rosin, der _vil_ være alene, ville jeg tage Simba til mig og min veninde
> ville aldrig se ham igen.....
>
> Pyh, så fik jeg da lidt luft. Takker gud for denne gruppe....smiler....
>
> Mit spørgsmål er :
>
> Er der nogen af jer der kender til sandfærdige, troværdige historier om
> spædbørn kvalt af katte, fra virkelighedens verden og ikke bare ammestue
> snak?
>
> --
> Med Venlig Hilsen Ulla
>
> "Alt hvad jeg behøver at vide har jeg lært af min kat"
> Af: Suzy Becker

---

hej..

da vi fandt ud af at vi skulle have barn, var vi da også lidt i tvivl med hvad vi
skulle gøre med vores kat.
ikke fordi vi var bange for at hun skulle gøre babyen fortræd med vilje, men måske
ved et uheld, jeg har desvære været med til at hive et barn op af sengen helt blå
og livløs fordi en kat havde hoppet ind af vinduet og lagt sig på den lille, vi
fik da pustet liv i barnet, og sat net for vinduet, det var meget grimt særligt
fordi jeg kun var barne pige på 16 og det var et tilfælde at jeg lige ville kikke
til barnet.
med min egen kat gjore vi dette, vi satte vuggen op i rigtig god tid, vi har
fanget hende i vugge to gange hvor hun fik skæld ud, så var vuggen ikke intersant
mere. Vi havde også en meget nær ven som ville tage sig af vores kat hvis det ikke
gik, men det er gået rigtigt godt og vi har anskaffet os en kat mere.
Selv om jeg har haft en grim oplevelse synes jeg ikke at man bare skal sige at
alle katte vil hoppe op og ligge i vuggen, man kan jo give den en chance, og prøve
at se om den overhovedet har lyst til at ligge i barnes soveplads.

med venlig hilsen

Malene

---

Hej Ulla

Så vidt jeg er orienteret er det aldrig blevet påvist at katte har kvalt et
barn. Til gengæld er det ikke unormalt at katten bliver alletiders
babysitter, som kalder på moderen, når barnet bliver uroligt.

--
Nina El Falaki
Feca somali- & bengalcats
E-mail: feca@edb.dk
http://feca.homepage.dk

"Ulla" <ullaogasger@mobilixnet.dk> skrev i en meddelelse
news:0szb6.46$3O7.10873963@news.mobilixnet.dk...
> Hej i gr.
>
> Så skete det..... En af mine veninder er gravid! Og fordi hendes kat er
> meget kælen, har dyrlægen sagt at den måske kan finde på at lægge sig på
> baby og sove... Min veninde er selvfølgelig i panik og snakker om at få
> katten i pleje indtil baby er fire måneder... Uuuh, jeg er så sur! -At hun
> har en kæmpestor hund der kunne æde ungen i en mundfuld, tænker hun
> selvfølgelig ikke på, men katten.......den er farlig. Jeg mener, hvem har
> ikke hørt om katte der først kvæler spædbarnet, og derefter spiser det?
> Jeg har selvfølgelig sagt min mening til hende, men hun vil ikke høre.
> Dejlige varme Simba, der ikke kan gøre en mus fortræd, er pludselig blevet
> et glubsk uhyre der truer hendes ufødte spædbarn. Hvis det ikke var for
> Rosin, der _vil_ være alene, ville jeg tage Simba til mig og min veninde
> ville aldrig se ham igen.....
>
> Pyh, så fik jeg da lidt luft. Takker gud for denne gruppe....smiler....
>
> Mit spørgsmål er :
>
> Er der nogen af jer der kender til sandfærdige, troværdige historier om
> spædbørn kvalt af katte, fra virkelighedens verden og ikke bare ammestue
> snak?
>
>
> --
> Med Venlig Hilsen Ulla
>
> "Alt hvad jeg behøver at vide har jeg lært af min kat"
> Af: Suzy Becker
>
>
>

---

Hvis det skal være så besværligt at få børn skal jeg aldrig have nogen af
den slags
Jeg forstår godt du bliver sur over din venindes reaktion, og nej jeg har
aldrig hørt om katte der har været skyld i nogen børns død.
Jeg kan blive tosset/rasende over familier der som dårlig undskyldning skal
af med deres hund/kat lige pludselig fordi den udgør en kæmpe fare for deres
baby. Inden folk anskaffer sig en kat må de gøre op med sig selv om de skal
have børn, og hvis de skal, kan de så stadig beholde deres kat, og hvis
ikke, ja så skal de ikke have en kat eller noget andet dyr.
Jeg har selv tre hunde og tre katte, og ingen børn (endnu), men hvis jeg
vælger at sætte børn i verden må jeg gøre op med mig selv om barnet og
dyrene kan forenes, og hvis de ikke kan det skal jeg ikke have nogen børn.

Jeg mener det at få børn efterhånden er blevet til en videnskab. Alt skal
være den rene idyl, og intet, absolut intet må komme til hindring for det. I
øvrigt mener jeg at mange børn opfører sig som små konger, fordi at hele
familiens opmærksomhed er rettet mod dem hele tiden, det kan kun være en
fordel at børnene lærer at respektere dyr, og at forældrenes opmærksomhed
også er rettet mod dem (altså dyrene), og ikke hele tiden på børnene.
Da jeg var barn, tog jeg hverken skade af at omgås hunde eller katte, og jeg
tog heller ikke skade af at blive væltet af en hund. Vi kommer ikke igennem
livet uden problemer, og hvis der opstår problemer mellem barn/dyr ja så må
vi løse dem i stedet for bare at give op.

Ulla i øvrigt forstår jeg ikke helt din bemærkning om hunden, hvorfor skulle
den udgøre en fare ? Jeg kender selvfølgelig ikke hunden, men jeg syntes
ikke du er meget bedre i forhold til din veninde når du kommer med en
bemærkning om at den kunne æde barnet i en mundfuld. Eller har jeg
misforstået noget ?

Med Venlig Hilsen
Heidi Høegh

---

"Heidi Høegh" <bentogheidi@mail.tele.dk> wrote in message
news:94ogku$4ve$1@news.inet.tele.dk...
>
> Hvis det skal være så besværligt at få børn skal jeg aldrig have nogen
af
> den slags
> Jeg forstår godt du bliver sur over din venindes reaktion, og nej jeg
har
> aldrig hørt om katte der har været skyld i nogen børns død.

jeg har godt nok heller aldrig hørt om et konkret tilfælde.... men
rygterne siger jo at missen lægger sig overn på barnet... men jeg
foretrækker nu som andre her at forebygge med fornuft frem for
hysteri.....
da min søn var spæd havde vi også kat..... hun fik oven i købet et kuld
killinger kort efter han var født..... så der var skam liv og glade dage
i huset i den tid*G*

ALDRIG har jeg oplevet min kat forsøge at komme op i barne sengen eller
vognern eller liften..... ikke en eneste gang..... den havde samme
status som bordene..... det var off limits.....

> Jeg kan blive tosset/rasende over familier der som dårlig undskyldning
skal
> af med deres hund/kat lige pludselig fordi den udgør en kæmpe fare for
deres
> baby. Inden folk anskaffer sig en kat må de gøre op med sig selv om de
skal
> have børn, og hvis de skal, kan de så stadig beholde deres kat, og
hvis
> ikke, ja så skal de ikke have en kat eller noget andet dyr.

det er jo ikke altid at tingene går som man selv har tænkt sig......
nogle bliver gravide uden at planlægge det... og når man så sidder ved
lægen finder man ud af at man ikke ønsker en abort...... andre bliver
dyreejere fordi de ikke kan få børn.. og så lige pludselig kommer
ungerne...... der er så mange forskellige skæbner.... ikke at jeg
bifalder dem der vælger at komme af med deres dyr ved familie
forøgelse..... men jeg forstår dem faktisk godt til tider....

> Jeg har selv tre hunde og tre katte, og ingen børn (endnu), men hvis
jeg
> vælger at sætte børn i verden må jeg gøre op med mig selv om barnet
og
> dyrene kan forenes, og hvis de ikke kan det skal jeg ikke have nogen
børn.

både børn og dyr er tidskrævende.....jeg kan sagtens forestille mg at
nogle ville vælge at få deres kælekræ passet mens barnet var spæd fordi
man jo gerne vil have tid... tid til at lære den lille at kende... tid
til at komme ordentlig i gang med amning... tid til selv at falde til
ro.....
og når man får sådan en lille ny i huset vil dyret uvilkårligt få
bagsædet...... det er nok mde færreste der kan amme og sidde med katten
på skødet og nusse samtidig.... bare forestil dig det i følde tiden.....
"aaaatju"

> Jeg mener det at få børn efterhånden er blevet til en videnskab. Alt
skal
> være den rene idyl, og intet, absolut intet må komme til hindring for
det. I
> øvrigt mener jeg at mange børn opfører sig som små konger, fordi at
hele
> familiens opmærksomhed er rettet mod dem hele tiden,

det bør der ikke være... men der er desværre mange i dag der kommer fra
en generation hvor der skal være så lidt grænser som muligt..... og
nogle går lige i den modsatte grøft..... selv prøver jeg at finde en
forholdsvis gylden middelvej....

det kan kun være en
> fordel at børnene lærer at respektere dyr, og at forældrenes
opmærksomhed
> også er rettet mod dem (altså dyrene), og ikke hele tiden på børnene.
> Da jeg var barn, tog jeg hverken skade af at omgås hunde eller katte,
og jeg
> tog heller ikke skade af at blive væltet af en hund. Vi kommer ikke
igennem
> livet uden problemer, og hvis der opstår problemer mellem barn/dyr ja
så må
> vi løse dem i stedet for bare at give op.

hmmm... nej... der er ingen der tager skade af at have med dyr at
gøre...... men dyr er DYR..... de _kan_ vende på en 5 øre og blive
ondskabsfulde bæster.....
min søns far oplevede det da han var kun 4 år...... en sankt
bernhardshund som ham og hans brødre havde kunne gøre alt ved ( enddog
ride på) vendre en dag rundt og bed ham i ansigtet så hans øre hang nede
på kinden...... i dag har han ar i ansigtet og hele hovedbunden......
samt enkelte på ryg og bry

---

Sabina Hertzum <sabina@worldonline.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:38Qb6.10947$fa3.484205@news010.worldonline.dk...
Hej Sabina

> jeg har godt nok heller aldrig hørt om et konkret tilfælde.... men
> rygterne siger jo at missen lægger sig overn på barnet... men jeg
> foretrækker nu som andre her at forebygge med fornuft frem for
> hysteri.....
> da min søn var spæd havde vi også kat..... hun fik oven i købet et kuld
> killinger kort efter han var født..... så der var skam liv og glade dage
> i huset i den tid*G*

Jeg kan lige forestille mig at der var liv og glade dage
Du har ret i steddet for at blive hysterisk kan man forebygge med fornuft.
Lukke døren ind til værelset når barnet sover, sætte barnet ud og sove et
sted hvor katten ikke er, opsætte net osv.
>
> ALDRIG har jeg oplevet min kat forsøge at komme op i barne sengen eller
> vognern eller liften..... ikke en eneste gang..... den havde samme
> status som bordene..... det var off limits.....
>
> det er jo ikke altid at tingene går som man selv har tænkt sig......
> nogle bliver gravide uden at planlægge det... og når man så sidder ved
> lægen finder man ud af at man ikke ønsker en abort...... andre bliver
> dyreejere fordi de ikke kan få børn.. og så lige pludselig kommer
> ungerne...... der er så mange forskellige skæbner.... ikke at jeg
> bifalder dem der vælger at komme af med deres dyr ved familie
> forøgelse..... men jeg forstår dem faktisk godt til tider....

Vi er enige, men som sagt vi kommer ikke igennem livet uden problemer, og så
må man løse problemerne. Du er jo et godt eksempel på at det rent faktisk
kan lade sig gøre og have kat/barn og kattekillinger samtidig
Selvfølgelig kan børn komme uventet, men forstå mig ret hvorfor skal det gå
ud over dyrene. Jeg har set eksempler hvor familier får hund, tre måneder
efter bliver konen gravid, 9 måneder efter er det for besværligt at have
hunden.
Bare familier af den slags gad tænke længere end en uge frem

> både børn og dyr er tidskrævende.....jeg kan sagtens forestille mg at
> nogle ville vælge at få deres kælekræ passet mens barnet var spæd fordi
> man jo gerne vil have tid... tid til at lære den lille at kende... tid
> til at komme ordentlig i gang med amning... tid til selv at falde til
> ro.....
> og når man får sådan en lille ny i huset vil dyret uvilkårligt få
> bagsædet...... det er nok mde færreste der kan amme og sidde med katten
> på skødet og nusse samtidig.... bare forestil dig det i følde tiden.....
> "aaaatju"

Selvfølgelig kræver det tid at passe en lille unge , og tilvænning til
det ene og det andet, men mens mor amer kan far jo lege/passe kat/hund. Jeg
har da hørt op til flere gange (måske er det også bare en myte at faren
de første måneder føler sig udenfor, og så er der jo rig mulighed for at han
kan tage sig ekstra af dyrene. Jeg tror bestemt ikke det er nogen dans på
roser, men jeg er sikker på at hvis man er indstillet på at der skal ydes et
stykke arbejde for at få tingene til at fungere og man ikke mindst også
gider, så kan man godt hvis man vil.

> det bør der ikke være... men der er desværre mange i dag der kommer fra
> en generation hvor der skal være så lidt grænser som muligt..... og
> nogle går lige i den modsatte grøft..... selv prøver jeg at finde en
> forholdsvis gylden middelvej....
>
> hmmm... nej... der er ingen der tager skade af at have med dyr at
> gøre...... men dyr er DYR..... de _kan_ vende på en 5 øre og blive
> ondskabsfulde bæster.....
> min søns far oplevede det da han var kun 4 år...... en sankt
> bernhardshund som ham og hans brødre havde kunne gøre alt ved ( enddog
> ride på) vendre en dag rundt og bed ham i ansigtet så hans øre hang nede
> på kinden...... i dag har han ar i ansigtet og hele hovedbunden......
> samt enkelte på ryg og bryst.......
> dette var ikke noget man kunne forudse..... en ældre hund der lige
> pludselig klikkede......
> en kat kan vel også vende rundst o

---

"Heidi Høegh" <bentogheidi@mail.tele.dk> wrote in message
news:94on3f$n2j$1@news.inet.tele.dk...
> Hej Sabina

hej heidi....

> Jeg kan lige forestille mig at der var liv og glade dage
> Du har ret i steddet for at blive hysterisk kan man forebygge med
fornuft.
> Lukke døren ind til værelset når barnet sover, sætte barnet ud og sove
et
> sted hvor katten ikke er, opsætte net osv.

eller som jeg sagde opdrage katten til at det er off limits..... det kan
jo sagtens lade sig gøre hvis man er over den med det samme..... vi
overtog endda vores kitty fra min fætter..... uden problemer
overhovedet.....

> Vi er enige, men som sagt vi kommer ikke igennem livet uden problemer,
og så
> må man løse problemerne. Du er jo et godt eksempel på at det rent
faktisk
> kan lade sig gøre og have kat/barn og kattekillinger samtidig
> Selvfølgelig kan børn komme uventet, men forstå mig ret hvorfor skal
det gå
> ud over dyrene. Jeg har set eksempler hvor familier får hund, tre
måneder
> efter bliver konen gravid, 9 måneder efter er det for besværligt at
have
> hunden.
> Bare familier af den slags gad tænke længere end en uge frem

absolut..... nogle mennesker tænker ikke længere end den umiddelbare
fremtid....

> Selvfølgelig kræver det tid at passe en lille unge , og tilvænning
til
> det ene og det andet, men mens mor amer kan far jo lege/passe
kat/hund. Jeg
> har da hørt op til flere gange (måske er det også bare en myte at
faren
> de første måneder føler sig udenfor, og så er der jo rig mulighed for
at han
> kan tage sig ekstra af dyrene. Jeg tror bestemt ikke det er nogen dans
på
> roser, men jeg er sikker på at hvis man er indstillet på at der skal
ydes et
> stykke arbejde for at få tingene til at fungere og man ikke mindst
også
> gider, så kan man godt hvis man vil.

jeg har også hørt det med at faderen føler sig udenfor... men det er
lige så stor en opgave for moderen at slippe barnet...... det der sker i
en lille familie der pludselig bliver tre er jo det samme som hvis der
kommer en lillebror eller søster..... bortset fra at al opmærksomheden
ikke går fra barn til barn.... men fra partner til barn.... faderen
oplever at moderen lige pludselig ikke orker noget mere.... sex er en
kæmpe mangelvare og når man har ammet i timevis er en mand der bare vil
nusse og elske ikke andet end iriterende..... samt at faderen jo ikke
kan være der for barnet som moderen kan...... der er jo lige som ingen
mælk at hente*G*

det kræver en kæmpe insats fra begge forældre at modvirke det....
faderen skal indstille sig på at give plads og være tolerant... og
moderen skal indstille sig på at være imødekommende og give plads så
faderen får mulighed for at have tid med barnet og knytte de bånd....

> Jeg vil ikke stå som dommer over om din søns far, har drillet hunden
eller
> ej, uanset hvad er det meget ulykkeligt at han blev bidt. Jeg kender
ikke
> den konkrete situation og hvad der gik forud.

det der skete den pågældende dag var som følger.....
i den tid var min søns far husbondafløser på en bondegåd hvor de også
boede i et tilstødende hus..... børnene legede naturligvis på gården og
havde også en udemærket tilbgang til dyrene...... hunden havde de haft
megen kontakt med i et par år så vidt jeg husker....
den pågældende dag havde de på gården været i gang med at slagte
kyllinger.... hunden havde fået hovederne og var naturligvis helt vildt
begejstret......
lille jesper spiller bold på gårspladsen og ved et tilfælde triller
bolden hen til hunden..... knægten går jo frejdigt hen til hunden for at
hente bolden og SLABAM ligger han med et flået ansigt.......... han
gjorde intet for at gøre hunden vild.....og hunden tænkte sikkert ikke
over hvad den gjorde.... det skete bare.....
jeg kan faktisk ikke huske om hunden blev aflivet.... jeg mener det
ikke...... den var jo godmodigheden selv..... det kostede min ex et par
måneder på sygehuset hvoraf hans forældre kun fik

---

"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:MzRb6.10962$fa3.488211@news010.worldonline.dk...
> det der skete den pågældende dag var som følger.....
> i den tid var min søns far husbondafløser på en bondegåd hvor de også
> boede i et tilstødende hus..... børnene legede naturligvis på gården og
> havde også en udemærket tilbgang til dyrene...... hunden havde de haft
> megen kontakt med i et par år så vidt jeg husker....
> den pågældende dag havde de på gården været i gang med at slagte
> kyllinger.... hunden havde fået hovederne og var naturligvis helt vildt
> begejstret......
> lille jesper spiller bold på gårspladsen og ved et tilfælde triller
> bolden hen til hunden..... knægten går jo frejdigt hen til hunden for at
> hente bolden og SLABAM ligger han med et flået ansigt.......... han
> gjorde intet for at gøre hunden vild.....

Det gjorde han da, han gav hunden det indtryk, at han ville stjæle hundens
elskede hønsehoveder, og så er det da klart at hunden må forsvare dem.

Et skoleeksempel på hvor let det kan gå galt, når man lader små børn og dyr
være alene sammen.

Men det gør da ikke tragedien for din mand mindre.


--
Nina El Falaki
Feca somali- & bengalcats
E-mail: feca@edb.dk
http://feca.homepage.dk

---

"Nina El Falaki" <feca@edb.dk> wrote in message
news:94pi29$2i8q$1@news.cybercity.dk...
> Det gjorde han da, han gav hunden det indtryk, at han ville stjæle
hundens
> elskede hønsehoveder, og så er det da klart at hunden må forsvare dem.

så vidt jeg har fået fortalt var de vist på det tidspunkt færdige med at
slagte kyllinger..... og hunden tøffede vist ret fredeligt rundt på
gårdspladsen..... der var ingen kyllinge hoveder i nærheden.... ergo
mener jeg ikke der var nogen påviselig grund til at hunden skulle
angribe den lille dreng....

> Et skoleeksempel på hvor let det kan gå galt, når man lader små børn
og dyr
> være alene sammen.

er det så nu jeg skal fortælle om min veninde der som 1 årig blev
overfaldet af et koppel slædehunde på grønland???

horror historierne er større med hunde end de er med katte mener jeg...
netop derfor er jeg ofte en smule uforstående overfor hvorfor det er
katten der skal gøres til skurk....

> Men det gør da ikke tragedien for din mand mindre.

EX mand.....

--
knus sabina

behind every good woman, lies
a trail of men.....*SF*

---

Jeg ved godt at det her ikke vil sige dig noget, men alle som tror at ildere
er sådan nogle lede dyr, der med vilje skambider folk - har faktisk færre
alvorlige bidsager end både hunde og katte....men sådan er det vel altid,
folk er bange for det de ikke kender!

- Sidsel

"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> wrote in message
news:IoYb6.11266$fa3.504517@news010.worldonline.dk...
> "Nina El Falaki" <feca@edb.dk> wrote in message
> news:94pi29$2i8q$1@news.cybercity.dk...
> > Det gjorde han da, han gav hunden det indtryk, at han ville stjæle
> hundens
> > elskede hønsehoveder, og så er det da klart at hunden må forsvare dem.
>
> så vidt jeg har fået fortalt var de vist på det tidspunkt færdige med at
> slagte kyllinger..... og hunden tøffede vist ret fredeligt rundt på
> gårdspladsen..... der var ingen kyllinge hoveder i nærheden.... ergo
> mener jeg ikke der var nogen påviselig grund til at hunden skulle
> angribe den lille dreng....
>
> > Et skoleeksempel på hvor let det kan gå galt, når man lader små børn
> og dyr
> > være alene sammen.
>
> er det så nu jeg skal fortælle om min veninde der som 1 årig blev
> overfaldet af et koppel slædehunde på grønland???
>
> horror historierne er større med hunde end de er med katte mener jeg...
> netop derfor er jeg ofte en smule uforstående overfor hvorfor det er
> katten der skal gøres til skurk....
>
> > Men det gør da ikke tragedien for din mand mindre.
>
> EX mand.....
>
> --
> knus sabina
>
> behind every good woman, lies
> a trail of men.....*SF*
>

---

"Heidi Høegh" <bentogheidi@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:94on3f$n2j$1@news.inet.tele.dk...
>
Vi har nogle venner der har en datter på fire år, og hun syntes det er
> vældig sjovt at sparke til en af vores hunde når den ligger og sover,
> forældrene syntes også at det er sjovt,

Sådan nogle var jeg ikke venner med i ret lang tid

>og siger derfor intet.

Men det gjorde du vel!!!!!!

>Vores hund
> Ratata har ikke den store tålmodighed hvad det angår små piger der
sparker,
> og det har vi taget konsekvensen af ved at vi nu nøjes med at besøge dem,
og
> vi har selvfølgelig ikke forment dem adgang til vores hus, men vi
inviterer
> dem ikke mere, for jeg kan ikke stå inde for at Ratata ikke en dag bider
> hende hvis det bliver for meget, og det ville være ganske ulykkeligt.


Da min søn var 4 år, havde jeg en rottweiler med mellemørebetændelse, og
ungen syntes det var såååå morsomt at hive hunden i ørerne til den skreg.
Han fik selvfølgelig at vide, at det måtte han ikke for det gjorde
ondt......, men først da hunden havde markeret og var kommet til at lave 2
små huller i hovedet på min søn, hjalp det.

Blev hunden skældt ud?? - Nej
Blev ungen skældt ud - Ja


--
Nina El Falaki
Feca somali- & bengalcats
E-mail: feca@edb.dk
http://feca.homepage.dk

---

Nina El Falaki <feca@edb.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:94phq7$2hjb$1@news.cybercity.dk...
>
>
> "Heidi Høegh" <bentogheidi@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:94on3f$n2j$1@news.inet.tele.dk...

Hej Nina

> Vi har nogle venner der har en datter på fire år, og hun syntes det er
> > vældig sjovt at sparke til en af vores hunde når den ligger og sover,
> > forældrene syntes også at det er sjovt,
>
> Sådan nogle var jeg ikke venner med i ret lang tid

Jeg kan godt forstå du skriver som du gør for det samme ville jeg have
gjort. Da hunde jo i forvejen er sådan lidt uden for hvad tråden egentlig
startede med prøvede jeg at gøre indlæget så kort så muligt. Men jeg vil
gerne fortælle den lidt mere nuanceret. Venner, ja det er nok et lidt
dårligt ord at bruge, før de fik deres datter var vi venner med dem, sådan
vil jeg egentlig hellere formulere det. Vi har ikke set dem i et år, og det
har jeg det ganske fint med. Det er utroligt som folk kan ændre sig efter de
får børn, barnet kommer ind og hjernen går ud, ja undskyld mig udtrykket,
men sådan er det altså med dem.

> >og siger derfor intet.
>
> Men det gjorde du vel!!!!!!

Du kan tro jeg sagde noget, jeg tog fat i ungen og skældte hende ud ja man
kan vel sige at jeg råbte meget højt, hvilket resulterede i at ungen
begyndte at græde og blev trøstet af mor, og så var det lige jeg fik dræber
blikket. Jeg kan ikke tolerere at man íkke behandler mine dyr ordentligt, og
det får folk at vide, hvilket jeg ofte er blevet klantret for af tidligere
venner. Et andet eksempel : Nogle tidligere venner kom en dag på besøg og de
havde taget deres hund med ( der udelukkende lever udenfor og absolut ikke
er præget til at være indendørs), hvorfor de havde taget den med må guderne
vide. Nå men de nåede kun lige ind af døren, og slap så vilddyret løs, vores
hunde blev død forskrækket, vilddyret farede ind i stuen hvor Cocio(vores
kat) lå og sov, den angreb katten, og Cocio gjorde alt hvad den kunne for at
forsvare sig, og den var simpelthen så bange at den sked op af vægen. Jeg
tror aldrig jeg har råbt så højt i hele mit liv, og fik bagefter at vide at
jeg var hysterisk. Det er ca. tre år siden og vi har heldigvis ikke set dem
siden. De burde aldrig have haft den hund, det er der vist ingen tvivl om.
Vi har mistet en hel del "venner" på grund af det, men det generer mig ikke,
dyrene bor her og har førsteret. På den måde er det meget tydeligt at se
hvem der er rigtige venner og hvem der ikke er . Hvis folk ikke kan
respektere de regler der er når de kommer ind i mit hus, ja så er de ikke
velkomne mere.
>
> >Vores hund
> > Ratata har ikke den store tålmodighed hvad det angår små piger der
> sparker,
> > og det har vi taget konsekvensen af ved at vi nu nøjes med at besøge
dem,
> og
> > vi har selvfølgelig ikke forment dem adgang til vores hus, men vi
> inviterer
> > dem ikke mere, for jeg kan ikke stå inde for at Ratata ikke en dag bider
> > hende hvis det bliver for meget, og det ville være ganske ulykkeligt.
>
>
> Da min søn var 4 år, havde jeg en rottweiler med mellemørebetændelse, og
> ungen syntes det var såååå morsomt at hive hunden i ørerne til den skreg.
> Han fik selvfølgelig at vide, at det måtte han ikke for det gjorde
> ondt......, men først da hunden havde markeret og var kommet til at lave 2
> små huller i hovedet på min søn, hjalp det.
>
> Blev hunden skældt ud?? - Nej
> Blev ungen skældt ud - Ja

Jeg ville heller aldrig skælde min hund ud for noget den ikke havde været
skyld i aldrig. Jeg ved bare at en eller anden dag vil Ratata bide datteren,
og forældrene er af den type at det så bare er en møghund der skal aflives
og hvis der er noget hun ikke skal så er det aflives på grund af en møg
unge. Derfor er de ikke velkomne.
Der er ingen tvivl om at det er meget ulykkeligt når nogen kommer til skade
på grund af bid, spark fra hest eller lignende, men medierne er fantastiske
til at blæse en sag op, og

---

Hej Sabina
Ang. hunde, eller i det hele taget dyr som pludselig bliver ondskabsfulde
bæster, så skyldes den slags næppe ondskab eller det der ligner. Oftest,
tror jeg, når fx hunde skader børn, skyldes det børnenes omgang med
hundene....eller endog forældrenes. Jeg skal ikke kunne udtale mig om din
mands konkrete tilfælde, men, at det en dag "klikker" for et dyr er vel
næppe mere sandsynligt end at det gør for et menneske....oftest sker
uheldene jo ikke fordi dyret pludselig bliver ondt, men derimod fordi vi
mennesker overser de advarselstegn dyrene af forskellige årsager udsender.
Derefter har de kun flugt og agression at forsvare sig med.
Hunde kan jo ikke være bevidste om, at vi ikke bemærker de små ændringer i
deres kropsprog som måske markerer kroniske smerter pga. alderdom.... Man
skal naturligvis aldrig forvente at man kan lade børn og dyr være uden opsyn
uden risiko for uheld, og uheld kan også opstå i voksnes nærvær, men hunde
går altså ikke rundt med en undertrykt djævel i sig. Hunden som dyreart er
jo ikke årsagen til uheldene, det er derimod menneskers manglende viden og
fornuft i omgangen med hundene. Jeg kender selv folk som er blevet bidt
eller ligefrem skambidt af hunde, og dette har enten skyldtes at personen
ubevidst (pga. manglende viden) har udvist truende adfærd ved
hilseceremonien, eller at hundens ejer, trods politiets formaninger, lod den
løbe frit (det drejede sig om en særdeles agressiv hund, som havde angrebet
flere). Agressivitet optræder sjældent ubegrundet...
Mvh. Gitte



Sabina Hertzum wrote:

> "Heidi Høegh" <bentogheidi@mail.tele.dk> wrote in message
> news:94ogku$4ve$1@news.inet.tele.dk...
> >
> > Hvis det skal være så besværligt at få børn skal jeg aldrig have nogen
> af
> > den slags
> > Jeg forstår godt du bliver sur over din venindes reaktion, og nej jeg
> har
> > aldrig hørt om katte der har været skyld i nogen børns død.
>
> jeg har godt nok heller aldrig hørt om et konkret tilfælde.... men
> rygterne siger jo at missen lægger sig overn på barnet... men jeg
> foretrækker nu som andre her at forebygge med fornuft frem for
> hysteri.....
> da min søn var spæd havde vi også kat..... hun fik oven i købet et kuld
> killinger kort efter han var født..... så der var skam liv og glade dage
> i huset i den tid*G*
>
> ALDRIG har jeg oplevet min kat forsøge at komme op i barne sengen eller
> vognern eller liften..... ikke en eneste gang..... den havde samme
> status som bordene..... det var off limits.....
>
> > Jeg kan blive tosset/rasende over familier der som dårlig undskyldning
> skal
> > af med deres hund/kat lige pludselig fordi den udgør en kæmpe fare for
> deres
> > baby. Inden folk anskaffer sig en kat må de gøre op med sig selv om de
> skal
> > have børn, og hvis de skal, kan de så stadig beholde deres kat, og
> hvis
> > ikke, ja så skal de ikke have en kat eller noget andet dyr.
>
> det er jo ikke altid at tingene går som man selv har tænkt sig......
> nogle bliver gravide uden at planlægge det... og når man så sidder ved
> lægen finder man ud af at man ikke ønsker en abort...... andre bliver
> dyreejere fordi de ikke kan få børn.. og så lige pludselig kommer
> ungerne...... der er så mange forskellige skæbner.... ikke at jeg
> bifalder dem der vælger at komme af med deres dyr ved familie
> forøgelse..... men jeg forstår dem faktisk godt til tider....
>
> > Jeg har selv tre hunde og tre katte, og ingen børn (endnu), men hvis
> jeg
> > vælger at sætte børn i verden må jeg gøre op med mig selv om barnet
> og
> > dyrene kan forenes, og hvis de ikke kan det skal jeg ikke have nogen
> børn.
>
> både børn og dyr er tidskrævende.....jeg kan sagtens forestille mg at
> nogle ville vælge at få deres kælekræ passet mens barnet var spæd fordi
> man jo gerne vil have tid... tid til at lære den lille at kende... tid
> til at komme ordentlig i gang med amning... tid til selv at falde til
> ro.....
> og når man får så

---

"Gidde" <gjlo98@hum.auc.dk> wrote in message
news:3A706D06.2ED04263@hum.auc.dk...
> Hej Sabina
>Agressivitet optræder sjældent ubegrundet...

nu kan jeg så fange den her og fortælle om min veninde..... hun blev i
en alder af 1 år angrebet af et koppel slædehunde på grønland....

her kan det undskyldes med simpelt instinkt for hundende.....

når man fodrer slædehunde bliver det gjort ved at kaste maden i sneen og
så kaster de sig ellers over det i ren hirakimaner.......

min veninde sad på slæden i hendes tykke flyverdragt i nærheden af hvor
slædehundende stod tøjrede.... hun sidder tilsyneladende og vipper og
falder ned af slæden.... hvorefter hundende kaster sig over den klump de
tror er mad.....

det eneste der reddede hende var hendes flyverdragt...... i dag har hun
stadig ar i ansigtet men de har fået hende syet sammen så de ikke
ses..... det største sidder i en smilerynke hun har i kinden.....

det skal lige siges at alle hundende blev skudt samme dag

--
knus sabina

behind every good woman, lies
a trail of men.....*SF*

---

Sabina Hertzum wrote:

> nu kan jeg så fange den her og fortælle om min veninde..... hun blev i
> en alder af 1 år angrebet af et koppel slædehunde på grønland....
>
> her kan det undskyldes med simpelt instinkt for hundende.....
>

Så er agressiviteten jo heller ikke ubegrundet! Slædehunde er sandsynligvis
nærmere forfaderen ulven hvad jagtinstinkt, territorial adfærd etc. angår.
Så vidt jeg ved kræver nogle hunderacer en stærkere ejer end andre, og man
kan jo så undre sig over hvordan et 1-årigt barn kom i kontakt med et koppel
slædehunde. Var koplet sluppet løs (de plejer mig bekendt ikke ligefrem at
løbe frit rundt)? Glemte din venindes forældre at holde deres datter under
opsyn?
Agression er stadig ikke udtryk for ondskab, men slædehundene kan have
opfattet hende som byttedyr (det er der reelt ikke noget forkert i, ingen
ville bebrejde en løve, gepard eller ulv det samme), og da slædehunde ikke
på samme måde som familiehunden præges kraftigt af mennesker i hvalpetiden,
opfatter slædehunden sig heller ikke et menneskebarn på samme måde som fx
naboens søde newfoundlænder.

>
> når man fodrer slædehunde bliver det gjort ved at kaste maden i sneen og
> så kaster de sig ellers over det i ren hirakimaner.......
>

Og, undskyld, hvad er der galt i det? Slædehunden er en brugshund og ikke en
race, som gennem generationer er tilpasset et nært samliv med familien
indendøre....slædehunden lever som ulven i kopler, og hvis ikke man
regulerer adfærden hos dobberman, schæfer og puddel, så er det heller ikke
ligefrem bordskik der præger deres manerer. Hund og ulv er et udpræget
flokdyr, og de har udviklet et ganske effektivt sprog for at kontrollere
agressiviteten indenfor flokkens rammer - hierarki er nødvendigt i den slags
grupper, men tag ikke fejl en god leder er også hos ulven en dygtig leder.
Blot fordi vi mennesker i vores begrebsverden ikke bryder os om hierarkier i
mellemmenneskelig sammenhæng betyder det ikke at hierarkier er at
forkaste...flokdyr lever i hierarkier og vi selv strukturerer vores
verdensbillede i hierarkier.

> min veninde sad på slæden i hendes tykke flyverdragt i nærheden af hvor
> slædehundende stod tøjrede.... hun sidder tilsyneladende og vipper og
> falder ned af slæden.... hvorefter hundende kaster sig over den klump de
> tror er mad.....
>

Tja, kan man bebrejde hundene det? Det har intet med umotiveret agression at
gøre!!!

>
> det eneste der reddede hende var hendes flyverdragt...... i dag har hun
> stadig ar i ansigtet men de har fået hende syet sammen så de ikke
> ses..... det største sidder i en smilerynke hun har i kinden.....
>

Trist historie, men det ændrer ikke på, at hunde/ulve ikke, som mennesker,
har en tendens til at angribe umotiveret eller i ondskab. Der ligger altid
noget bag angrebet, såsom angst, territorial adfærd eller jagtadfærd
(nødvendigt for overlevelse).

>
> det skal lige siges at alle hundende blev skudt samme dag
>

Tja, det ændrer ikke meget på situationen. Ofte vælger man også aflivning
hos familiehunden, såsnart den har nappet lille (røvirriterende) Peter,
selvom bedre opdragelse og information af ejeren og evt. adfærdsterapi på
hunden kunne biddrage til, at mange af disse "problemhunde" kunne få et godt
og langt liv. Misforstå mig ikke, jeg bagatelliserer ikke de triste
hændelser, men det nytter ikke at man bebrejder en art som hund eller ulv
deres agressive adfærd, når den ofte skyldes alt andet end dyrets ønske om
at gøre skade.

Mvh. Gitte

---

"Gidde" <gjlo98@hum.auc.dk> wrote in message
news:3A7082ED.EBFCA90@hum.auc.dk...
> Så er agressiviteten jo heller ikke ubegrundet! Slædehunde er
sandsynligvis
> nærmere forfaderen ulven hvad jagtinstinkt, territorial adfærd etc.
angår.
> Så vidt jeg ved kræver nogle hunderacer en stærkere ejer end andre, og
man
> kan jo så undre sig over hvordan et 1-årigt barn kom i kontakt med et
koppel
> slædehunde. Var koplet sluppet løs (de plejer mig bekendt ikke
ligefrem at
> løbe frit rundt)? Glemte din venindes forældre at holde deres datter
under
> opsyn?

hallo... svarer du bare efterhånden som du læser indlægget... jeg
forklarer netop senere at koblet stod tøjret.... og at pigen FALDT af en
slæde hvor hun sad og hyggede sig.... slæden stod stille..... men efter
som jeg dengang var 1 år og boede i vejle, jylland har jeg ikke selv
overværet ulykken... kun fået den fortalt i detaljer af hende og hendes
forældre....
jeg har på intet tidspunkt nævnt aggresivitet.... det har du!

> Agression er stadig ikke udtryk for ondskab, men slædehundene kan have
> opfattet hende som byttedyr (det er der reelt ikke noget forkert i,
ingen
> ville bebrejde en løve, gepard eller ulv det samme), og da slædehunde
ikke
> på samme måde som familiehunden præges kraftigt af mennesker i
hvalpetiden,
> opfatter slædehunden sig heller ikke et menneskebarn på samme måde som
fx
> naboens søde newfoundlænder.

just my point....

> Og, undskyld, hvad er der galt i det?

det er der absolut intet galt i..... det har jeg på intet tidspunkt
sagt.. jge prøvede blot at forklare for de som evt ikke kender til
slædehunde og den måde de bliver fodret på....

> Tja, kan man bebrejde hundene det? Det har intet med umotiveret
agression at
> gøre!!!

har jeg jo heller ikke sagt..... min pointe med historien var mest at
forklare at det ikke altid er aggresion der ligger bag... og at dyr ikke
er af det onde.. hvor du læser det i mit indlæg er mig uvist......

> Trist historie, men det ændrer ikke på, at hunde/ulve ikke, som
mennesker,
> har en tendens til at angribe umotiveret eller i ondskab. Der ligger
altid
> noget bag angrebet, såsom angst, territorial adfærd eller jagtadfærd
> (nødvendigt for overlevelse).

nemlig.... var det egentlig ikke det jeg sagde?

> Tja, det ændrer ikke meget på situationen. Ofte vælger man også
aflivning
> hos familiehunden, såsnart den har nappet lille (røvirriterende)
Peter,
> selvom bedre opdragelse og information af ejeren og evt. adfærdsterapi
på
> hunden kunne biddrage til, at mange af disse "problemhunde" kunne få
et godt
> og langt liv. Misforstå mig ikke, jeg bagatelliserer ikke de triste
> hændelser, men det nytter ikke at man bebrejder en art som hund eller
ulv
> deres agressive adfærd, når den ofte skyldes alt andet end dyrets
ønske om
> at gøre skade.

forskellen på en hund der napper lille peter og et kobbel slæde hunde
( læs 8-10 ikke prægede hunde) er at lille peter sagtens kan have
provokeret og derfor selv være skyld i det lille ar han måske får på
hånden....
slædehundene handler instinktivt...... det lander i sneen... det er
MAD..... har de først en gang gjort det kan de nemt gøre det igen.... og
hvem siger at de ikke næste gang hiver maden ned fra en kælk??..... og
hvem siger at næste gang er barnet beskyttet af en tyk flyverdragt??
grunden til at hundene bliver aflivet er jo netop at de ikke kan
behandles... de lever efter instinkt og overlevelse..... de er jo
absolut ikke kæledyr...

jeg bifalder IKKE at en hund der napper lille peter i hånden bliver
aflivet.... jeg er selv blevet bidt adskillige gange af min hund som
barn.... men indrømmet.... jeg var sku da en satan..... mange gange var
det fuld berettiget..... men min hund blev ikke aflivet..... hun blev
dog i en alder af 12 år aflivet på grund af en ukontrolabel
kræftsvulst... jeg sad ved hende da hun åndede ud... hun er i dag
begravet i min mors baghave og jeg kan stadig mærke tåre

---

Hej Sabina
Indrømmet, i første omgang læste jeg ikke dit indlæg helt til ende, men
vurderede så, at det ikke ville ændre på det, jeg forsøgte at sige.
Nej, det kan godt være du ikke nævnte agression, men jeg opfattede måske dit
indlæg på en anden måde, eftersom du benyttede min konstatering om agression
som udgangspunkt for at fortælle historien om din veninde. Derfor virkede
det på mig, som om du brugte episoden som et eksempel på, at hunde uden
grund pludselig bider...Idet du gir respons på en ganske afgrænset bid af
mit forrige indlæg, hvor jeg netop benytter begrebet agressivitet, kan jeg
jo ikke undgå at opfatte dit indlæg som et forsøg på at eksemplificere netop
det modsatte. Mit svar skyldes altså den måde jeg har opfattet både dette og
dine tidligere indlæg i tråden. Som jeg forstår (forstod?) det mener du jo
netop at hunden/slædehundekoplet angreb umotiveret - det var blot det jeg er
uenig i. Desuden er jeg måske lidt emsig, når det gælder hundens ofte og
ganske urimelige dårlige rygte. Har jeg misforstået dig fuldstændig, så må
du undskylde. Jeg vil dog citere dig for det, der nok i aller største grad
har resulteret i at jeg opfatter dit eksempel som jeg gør (gjorde?). For som
jeg ser det, er ondskab en menneskelig egenskab, som hører til i biblen
eller gode krimier, hvorimod dyrs adfærd egentlig ofte er ganske forklarlig:

"hmmm... nej... der er ingen der tager skade af at have med dyr at
gøre...... men dyr er DYR..... de _kan_ vende på en 5 øre og blive
ondskabsfulde bæster....."
Mvh. Gitte



Sabina Hertzum wrote:

> "Gidde" <gjlo98@hum.auc.dk> wrote in message
> news:3A7082ED.EBFCA90@hum.auc.dk...
> > Så er agressiviteten jo heller ikke ubegrundet! Slædehunde er
> sandsynligvis
> > nærmere forfaderen ulven hvad jagtinstinkt, territorial adfærd etc.
> angår.
> > Så vidt jeg ved kræver nogle hunderacer en stærkere ejer end andre, og
> man
> > kan jo så undre sig over hvordan et 1-årigt barn kom i kontakt med et
> koppel
> > slædehunde. Var koplet sluppet løs (de plejer mig bekendt ikke
> ligefrem at
> > løbe frit rundt)? Glemte din venindes forældre at holde deres datter
> under
> > opsyn?
>
> hallo... svarer du bare efterhånden som du læser indlægget... jeg
> forklarer netop senere at koblet stod tøjret.... og at pigen FALDT af en
> slæde hvor hun sad og hyggede sig.... slæden stod stille..... men efter
> som jeg dengang var 1 år og boede i vejle, jylland har jeg ikke selv
> overværet ulykken... kun fået den fortalt i detaljer af hende og hendes
> forældre....
> jeg har på intet tidspunkt nævnt aggresivitet.... det har du!
>
> > Agression er stadig ikke udtryk for ondskab, men slædehundene kan have
> > opfattet hende som byttedyr (det er der reelt ikke noget forkert i,
> ingen
> > ville bebrejde en løve, gepard eller ulv det samme), og da slædehunde
> ikke
> > på samme måde som familiehunden præges kraftigt af mennesker i
> hvalpetiden,
> > opfatter slædehunden sig heller ikke et menneskebarn på samme måde som
> fx
> > naboens søde newfoundlænder.
>
> just my point....
>
> > Og, undskyld, hvad er der galt i det?
>
> det er der absolut intet galt i..... det har jeg på intet tidspunkt
> sagt.. jge prøvede blot at forklare for de som evt ikke kender til
> slædehunde og den måde de bliver fodret på....
>
> > Tja, kan man bebrejde hundene det? Det har intet med umotiveret
> agression at
> > gøre!!!
>
> har jeg jo heller ikke sagt..... min pointe med historien var mest at
> forklare at det ikke altid er aggresion der ligger bag... og at dyr ikke
> er af det onde.. hvor du læser det i mit indlæg er mig uvist......
>
> > Trist historie, men det ændrer ikke på, at hunde/ulve ikke, som
> mennesker,
> > har en tendens til at angribe umotiveret eller i ondskab. Der ligger
> altid
> > noget bag angrebet, såsom angst, territorial adfærd eller jagtadfærd
> > (nødvendigt for overlevelse).
>
> nemlig.... var det egentlig ikke det jeg sagde?
>

---

"Gidde" <gjlo98@hum.auc.dk> wrote in message
news:3A70942D.329907E5@hum.auc.dk...
> Hej Sabina

hej igen gitte*S*

> Indrømmet, i første omgang læste jeg ikke dit indlæg helt til ende,
men
> vurderede så, at det ikke ville ændre på det, jeg forsøgte at sige.

jeg må indrømme jeg følte mig ubegrundet angrebet....

> Nej, det kan godt være du ikke nævnte agression, men jeg opfattede
måske dit
> indlæg på en anden måde, eftersom du benyttede min konstatering om
agression
> som udgangspunkt for at fortælle historien om din veninde. Derfor
virkede
> det på mig, som om du brugte episoden som et eksempel på, at hunde
uden
> grund pludselig bider...

det gjorde jeg jo egentlig også..... men ikke ud fra aggresivitet...
blot for at vise at nogen gange indsætte instinkterne før fornuften...
sådan kan mennesker altså også reagere... og katte ligeså.....

Idet du gir respons på en ganske afgrænset bid af
> mit forrige indlæg, hvor jeg netop benytter begrebet agressivitet, kan
jeg
> jo ikke undgå at opfatte dit indlæg som et forsøg på at eksemplificere
netop
> det modsatte.

nu er jeg lost... det modsatte???

Mit svar skyldes altså den måde jeg har opfattet både dette og
> dine tidligere indlæg i tråden. Som jeg forstår (forstod?) det mener
du jo
> netop at hunden/slædehundekoplet angreb umotiveret - det var blot det
jeg er
> uenig i.

jeg påpejede jo netop at angrebet kom ud fra instinkter.... og i min bog
uprovokeret.... ergo oigen havde ikke selv opsøgt hundene og begyndt at
rive dem i ørerne eller stoppe tegnestifter i hovedbunden på dem.....
hun faldt... de tænkte MAD.. og længere er den faktisk ikke-.....

Desuden er jeg måske lidt emsig, når det gælder hundens ofte og
> ganske urimelige dårlige rygte. Har jeg misforstået dig fuldstændig,
så må
> du undskylde. Jeg vil dog citere dig for det, der nok i aller største
grad
> har resulteret i at jeg opfatter dit eksempel som jeg gør (gjorde?).
For som
> jeg ser det, er ondskab en menneskelig egenskab, som hører til i
biblen
> eller gode krimier, hvorimod dyrs adfærd egentlig ofte er ganske
forklarlig:

> "hmmm... nej... der er ingen der tager skade af at have med dyr at
> gøre...... men dyr er DYR..... de _kan_ vende på en 5 øre og blive
> ondskabsfulde bæster....."

her har jeg nok manglet et ord..... nemlig her : opføre sig som
ondsbabsfulde bæster...

men jeg vil godt modsige dig i at ondskab er en udelukkende menneskelig
egenskab....
jeg mener ikke at noget eller nogen er rendyrket ondskab.... det har
altid en årsag..... ingen er født onde.... end ikke mennesker.... vi er
alle påvirket gennem vores opvækst og de mennsker der omgiver os til at
blive den person vi bliver..... sådan er det også med dyr... bliver et
dyr tæsket og kylet rundt med i hele dens opvækst vil den blive
ond...... eller rettere... den vil gøre hvad den finder nødvendig for
dens overlevelse....

en anden ting er at jeg er lidt skuffet over at du blander tidligere
indlæg ind i denne del af tråden...... som jeg forstår det er det
meningen at man skal klippe det væk man ikke svarer på og skrive under
det man så svarer på..... hvis man så vil svare på noget fra et
tidligere indlæg må man jo cut and paste.....
det andet forvirrer bare.....
--
knus sabina

behind every good woman, lies
a trail of men.....*SF*

---

Hej Sabina

Sabina Hertzum wrote:

> det gjorde jeg jo egentlig også..... men ikke ud fra aggresivitet...
> blot for at vise at nogen gange indsætte instinkterne før fornuften...
> sådan kan mennesker altså også reagere... og katte ligeså.....
>

Måske er vi i bund og grund mere eller mindre enige alligevel....og
dog...for mener du så også, at dyr først kan handle instinktivt, og derefter
som følge af fornuft fx få dårlig samvittighed? Agressivitet er jo en helt
grundlæggende egenskab...som vi mennesker så bare kan forvalte bevidst i
modsætning til dyr, der vel oftest handler i overensstemmelser med deres
umiddelbare følelser.

> nu er jeg lost... det modsatte???
>

Ja. Jeg skriver at et dyr ikke bider eller kradser (udviser agressiv adfærd)
uden grund, og umiddelbart opfattede jeg dit indlæg som et forsøg på at
vise, at slædehundene angreb din 1-årige veninde uden grund.

> jeg påpejede jo netop at angrebet kom ud fra instinkter.... og i min bog
> uprovokeret.... ergo oigen havde ikke selv opsøgt hundene og begyndt at
> rive dem i ørerne eller stoppe tegnestifter i hovedbunden på dem.....
> hun faldt... de tænkte MAD.. og længere er den faktisk ikke-.....
>

Hm...her er det vel så blot flueknepperi at diskutere dette, for så er vi jo
nok ganske sikkert enige. Lige gyldigt om din veninde havde opsøgt og
chikaneret hundene, eller om hun, som det var tilfældet, uforskyldt faldt og
landede hos dem, så handler hundene ikke umotiveret...og det er vi, hvis jeg
nu ikke har misforstået dig, enige om?

> her har jeg nok manglet et ord..... nemlig her : opføre sig som
> ondsbabsfulde bæster...
>

Så er det flueknepperi, når jeg hænger mig i pågældende citat.

>
> men jeg vil godt modsige dig i at ondskab er en udelukkende menneskelig
> egenskab....
> jeg mener ikke at noget eller nogen er rendyrket ondskab.... det har
> altid en årsag..... ingen er født onde.... end ikke mennesker.... vi er
> alle påvirket gennem vores opvækst og de mennsker der omgiver os til at
> blive den person vi bliver..... sådan er det også med dyr... bliver et
> dyr tæsket og kylet rundt med i hele dens opvækst vil den blive
> ond...... eller rettere... den vil gøre hvad den finder nødvendig for
> dens overlevelse....
>

Jeg mener, at ondskab er et begreb vi mennesker har skabt, og lige gyldigt
om mennesker eller dyr fødes "onde" eller ej, så mener jeg ikke vi kan
benytte begrebet i forhold til dyrs adfærd. Men jo, et dyr vil, som følge af
fx ydre påvirkninger, kunne udvikle en adfærd...som nogle mennesker vil
betegne som ond, mens jeg vil betegne det som berettiget agressiv adfærd
(som dog ofte er ufordelagtigt i mange hundes situation).

>
> en anden ting er at jeg er lidt skuffet over at du blander tidligere
> indlæg ind i denne del af tråden...... som jeg forstår det er det
> meningen at man skal klippe det væk man ikke svarer på og skrive under
> det man så svarer på..... hvis man så vil svare på noget fra et
> tidligere indlæg må man jo cut and paste.....
> det andet forvirrer bare.....
>

Jeg går ikke ud fra, at det er forkert at svare på et indlæg, ved at man
samler hele sit svar i et afsnit før eller efter....det skal vel blot
tydeligt fremgår hvad der står for afsenders regning...og hvad der
responderes på?
Jeg har jo netop klippet og indsat citatet...således at det fremstår ordret
som du afsendte det - det er dog, som de fleste citater, hevet ud af sin
kontekst, ja Havde ikke regnet det for at være et problem.
Ang at forholde sig til tidligere indlæg i en tråd, så forekommer det mig
indlysende, at tidligere indlæg i en tråd har indflydelse på, hvordan senere
indlæg aflæses. Citatet er jo endvidere også netop hentet i et indlæg i
samme tråd som det indlæg jeg svarede på, hvilket vel næppe er
forkert...teksterne er jo udtryk for en udvikling i din argumentation i
trådens diskussionsemne?
At jeg så muligvis har misforstået dit ærinde, er en anden sag. Jeg
mener...dit

---

"Gidde" <gjlo98@hum.auc.dk> wrote in message
news:3A70D0DE.22F0EEC7@hum.auc.dk...
> Måske er vi i bund og grund mere eller mindre enige alligevel....og
> dog...for mener du så også, at dyr først kan handle instinktivt, og
derefter
> som følge af fornuft fx få dårlig samvittighed? Agressivitet er jo en
helt
> grundlæggende egenskab...som vi mennesker så bare kan forvalte bevidst
i
> modsætning til dyr, der vel oftest handler i overensstemmelser med
deres
> umiddelbare følelser.

hmmmmm.... jeg har faktisk set en hund bide i ren instinkt og så bag
efter skamme sig noget så grusomt...... jeg mener godt det kan lade sig
gøre... men det er ikke noget der ligger instiktivt i en hund eller en
kat.... det er noget der kommer igennem opdragelsen...... en kat der VED
den ikke må gå på bordet og gør det alligevel kan også se noget så
skyldig ud når den hopper ned igen.....

> Hm...her er det vel så blot flueknepperi at diskutere dette, for så er
vi jo
> nok ganske sikkert enige. Lige gyldigt om din veninde havde opsøgt og
> chikaneret hundene, eller om hun, som det var tilfældet, uforskyldt
faldt og
> landede hos dem, så handler hundene ikke umotiveret...og det er vi,
hvis jeg
> nu ikke har misforstået dig, enige om?

ja på et eller andet plan... blot mener jeg ikke det er aggresivt... men
instinktivt..... jeg mener vi snakker aggresivt når
selvopholdelsedriften sætter ind og dyre reagerer ud fra et ønske om at
beskytte sig selv... så kan selv den mindste puddelhund blive
aggresiv....
instinkter omkirng mad mener jeg ikke hører under aggresiv opførsel...
men du har nok ret... det er flueknepperi...

> Jeg mener, at ondskab er et begreb vi mennesker har skabt, og lige
gyldigt
> om mennesker eller dyr fødes "onde" eller ej, så mener jeg ikke vi kan
> benytte begrebet i forhold til dyrs adfærd. Men jo, et dyr vil, som
følge af
> fx ydre påvirkninger, kunne udvikle en adfærd...som nogle mennesker
vil
> betegne som ond, mens jeg vil betegne det som berettiget agressiv
adfærd
> (som dog ofte er ufordelagtigt i mange hundes situation).

s¨å må du jo kune definere hvad ond er....???

> Jeg går ikke ud fra, at det er forkert at svare på et indlæg, ved at
man
> samler hele sit svar i et afsnit før eller efter....det skal vel blot
> tydeligt fremgår hvad der står for afsenders regning...og hvad der
> responderes på?

det er det faktisk.. hvis du læser på www.usenet.dk vil du finde ud af
den rette fremgangsmåde ig citatteknik.....

> Jeg har jo netop klippet og indsat citatet...således at det fremstår
ordret
> som du afsendte det - det er dog, som de fleste citater, hevet ud af
sin
> kontekst, ja Havde ikke regnet det for at være et problem.

meget muligt men når du svarer på noget og så blander et helt andet
indlæg ind i dit svar vil det give forvirring.... i hvertfald for
mig.... og i og med at du blandede mine tidligere udtalelser idn i det
fik du jo også en anden mening ud af det end det der var hensigten i det
oprindelig indlæg...

> Ang at forholde sig til tidligere indlæg i en tråd, så forekommer det
mig
> indlysende, at tidligere indlæg i en tråd har indflydelse på, hvordan
senere
> indlæg aflæses. Citatet er jo endvidere også netop hentet i et indlæg
i
> samme tråd som det indlæg jeg svarede på, hvilket vel næppe er
> forkert...teksterne er jo udtryk for en udvikling i din argumentation
i
> trådens diskussionsemne?

ja og nej... jeg fortlate jo netop en historie for at demonstrere at
alle dyr ikke er aggresige blot for at være aggresive.... men at de ofte
hansler ud fra instinkter...

> At jeg så muligvis har misforstået dit ærinde, er en anden sag. Jeg
> mener...dit sidste indlæg er jo resultat af dit og andres tidligere
indlæg i
> samme tråd....tråden er jo udtryk for en debat, hvor selvfølgelig også
> tidligere ytringer vil være på spil. Jeg kan altså ikke se, hvorfor
det er
> forkert ...og da især ikke, når jeg netop forsøgte at forklare at d

---

Hej Sabina

Sabina Hertzum wrote:

> hmmmmm.... jeg har faktisk set en hund bide i ren instinkt og så bag
> efter skamme sig noget så grusomt...... jeg mener godt det kan lade sig
> gøre... men det er ikke noget der ligger instiktivt i en hund eller en
> kat.... det er noget der kommer igennem opdragelsen...... en kat der VED
> den ikke må gå på bordet og gør det alligevel kan også se noget så
> skyldig ud når den hopper ned igen.....

Hm...det er nok her vi har en forskellig opfattelse af tingene, eftersom jeg
ikke mener det har noget med skam at gøre. Hunden reagerer med underlegent
kropssprog som følge at omgivelsernes reaktion på biddet. Katten ser heller
ikke skyldig ud, den reagerer blot på dit kropssprog, som må forventes at
være dominant - og dermed udtrykker du en form for agresiv (omend
kontrolleret) adfærd, som katten forsøger at passificere ved neutral eller
underlegen adfærd.

> ja på et eller andet plan... blot mener jeg ikke det er aggresivt... men
> instinktivt..... jeg mener vi snakker aggresivt når
> selvopholdelsedriften sætter ind og dyre reagerer ud fra et ønske om at
> beskytte sig selv... så kan selv den mindste puddelhund blive
> aggresiv....
> instinkter omkirng mad mener jeg ikke hører under aggresiv opførsel...
> men du har nok ret... det er flueknepperi...

Det du mener er at bide i rent instinkt er netop udtryk for, at hunden
reagerer agressivt. Agression er en del af den helt basale adfærd - det
instinktive ligger i at reaktionen er medfødt (det gør ondt, jeg bider...).
Agression er en del af det faste reaktionsmønster dyr har (mennesker
medregnet), når selvopretholdelsesdriften sætter ind. Uha jo...mad er netop
et område hvor agressivitet hører til. Men det er vel ved at være ganske OT
med vores canis familiaris-diskussion


> s¨å må du jo kune definere hvad ond er....???
>

Der findes sikkert en god definition på ordet i ordbogen. Men ganske banalt:
Ond er vel den, der ønsker bevidst at skade andre, uden at der er behov for
det, uden at handlingen udspringer af selvforsvar og uden hensyntagen til
moral. Ondt er det, når man skader et dyr blot for at se det lide. Ondskab
er ikke det samme som agressivitet - agressivitet er livsnødvendig og
forskellige arter bruger agressivitet forskelligt.

> det er det faktisk.. hvis du læser på www.usenet.dk vil du finde ud af
> den rette fremgangsmåde ig citatteknik.....

OK. Har aldrig hørt om stedet, og vil kigge på det. Ang citatteknik (plejer
at fungere glimrende for mig i det daglige studie), så er det normalt sådan
at man citerer i citationstegn og kilden skal være tydeligt angivet, men
hvis der hersker særlig citatteknik så kan normal citatteknik måske ikke
bruges.

> meget muligt men når du svarer på noget og så blander et helt andet
> indlæg ind i dit svar vil det give forvirring.... i hvertfald for
> mig.... og i og med at du blandede mine tidligere udtalelser idn i det
> fik du jo også en anden mening ud af det end det der var hensigten i det
> oprindelig indlæg...
>

Hm... det var jo sådan set kun et forsøg på at forklare hvorfor jeg havde
forstået dit tredje indlæg som jeg gjorde, og ikke et forsøg på at tolke
noget nyt ud af det. Som sagt, konteksten har betydning for læsningen.

> ja og nej... jeg fortlate jo netop en historie for at demonstrere at
> alle dyr ikke er aggresige blot for at være aggresive.... men at de ofte
> hansler ud fra instinkter...
>

Hm...og her er vi jo så nok bare uenige om, hvorvidt agressiv handling er
resultatet af, at et dyr følger sine instinkter, eller om dyret kan reagerer
henholdsvist agressivt eller instinktivt alt efter situationen.

> ikke uskrevne regler...... jeg skriver med i et par grupper hvor vi har
> et par meget strikse sheriffer der opretholder ro og orden samt
> netikette...... efterhånden finder man ud af at det forvirrer når man
> skriver i en lang køre med mindre det drejer sig om en ny del af
> tråden.... og at man

---

"Gidde" <gjlo98@hum.auc.dk> wrote in message
news:3A715DFD.168AAD54@hum.auc.dk...
> OK. Har aldrig hørt om stedet, og vil kigge på det. Ang citatteknik
(plejer
> at fungere glimrende for mig i det daglige studie), så er det normalt
sådan
> at man citerer i citationstegn og kilden skal være tydeligt angivet,
men
> hvis der hersker særlig citatteknik så kan normal citatteknik måske
ikke
> bruges.

http://www.usenet.dk/netikette/quote.html
her kan du læse om korrekt citatteknik og hvorfor den den bør
prakticeres....

ang. "triggerten" så er
> det jo automatisk med, idet jeg citerede (hvad enten citatteknikken
hørte
> til på NG'en eller ej) og desuden replyede på dit indlæg hvori det
> pågældende udsagn netop var....men her har vi så igen forskellig
opfattelse
> af kontekstens betydning for diskussionen.

ja men du gemmer "triggeren" under det du selv skriver... og derfor skal
jeg til at scrolle og kigge hele mit eget indlæg igennem for at finde ud
af hvad det er du svarer på.... især hvis det feks er nogle dage siden
man har skrevet indlægget og indlægget er enomrt langt er det
iriterende....
--
knus sabina

behind every good woman, lies
a trail of men.....*SF*

---

Hejsa
Jeg vil fluks tage en tur på netetikette-siden så...
Mvh. Gitte

Sabina Hertzum wrote:

> "Gidde" <gjlo98@hum.auc.dk> wrote in message
> news:3A715DFD.168AAD54@hum.auc.dk...
> > OK. Har aldrig hørt om stedet, og vil kigge på det. Ang citatteknik
> (plejer
> > at fungere glimrende for mig i det daglige studie), så er det normalt
> sådan
> > at man citerer i citationstegn og kilden skal være tydeligt angivet,
> men
> > hvis der hersker særlig citatteknik så kan normal citatteknik måske
> ikke
> > bruges.
>
> http://www.usenet.dk/netikette/quote.html
> her kan du læse om korrekt citatteknik og hvorfor den den bør
> prakticeres....
>
> ang. "triggerten" så er
> > det jo automatisk med, idet jeg citerede (hvad enten citatteknikken
> hørte
> > til på NG'en eller ej) og desuden replyede på dit indlæg hvori det
> > pågældende udsagn netop var....men her har vi så igen forskellig
> opfattelse
> > af kontekstens betydning for diskussionen.
>
> ja men du gemmer "triggeren" under det du selv skriver... og derfor skal
> jeg til at scrolle og kigge hele mit eget indlæg igennem for at finde ud
> af hvad det er du svarer på.... især hvis det feks er nogle dage siden
> man har skrevet indlægget og indlægget er enomrt langt er det
> iriterende....
> --
> knus sabina
>
> behind every good woman, lies
> a trail of men.....*SF*

---

"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse news:cN9c6.11779$fa3.549628@news010.worldonline.dk...
>snip<
> ikke uskrevne regler...... jeg skriver med i et par grupper hvor vi har
> et par meget strikse sheriffer der opretholder ro og orden samt
> netikette...... efterhånden finder man ud af at det forvirrer når man
> skriver i en lang køre med mindre det drejer sig om en ny del af
> tråden.... og at man bør have det med der lige har "triggert" den
> udtalelse man kommer med..... men kig engang på usenet.dk

Men nu er vi altså ikke så strenge i denne
gruppe Hvis du kigger dig omkring vil du måske
opdage, at der er meget forskel på kulturen i de
forskellige grupper og kæledyrsgrupperne er
traditionelt grupper, hvor man ikke tager netiketten
så højtideligt - inden for rimelighedens grænser.
Og de fleste af os, kan lide det på den måde og
det har fungeret okay hidtil. Jeg tror ikke, at
kattemennesker har behov for overdrevet meget ro
& orden Ellers ville der være ca. 14, der nu
havde fortalt jer, at I er OT og futtet til bl.a.
dk.admin.netikette.

--
Hilsen Helle
An aquarium is just interactive television for cats.

---

"Helle Andersen" <helle-andersen@mail.tele.dk> wrote in message
news:94sdqf$hcd$1@news.inet.tele.dk...
> Men nu er vi altså ikke så strenge i denne
> gruppe Hvis du kigger dig omkring vil du måske
> opdage, at der er meget forskel på kulturen i de
> forskellige grupper og kæledyrsgrupperne er
> traditionelt grupper, hvor man ikke tager netiketten
> så højtideligt - inden for rimelighedens grænser.
> Og de fleste af os, kan lide det på den måde og
> det har fungeret okay hidtil. Jeg tror ikke, at
> kattemennesker har behov for overdrevet meget ro
> & orden Ellers ville der være ca. 14, der nu
> havde fortalt jer, at I er OT og futtet til bl.a.
> dk.admin.netikette.

det er jeg fuldt ud klar over.... men jeg må indrømme når man er vant
til grupper hvor citatteknikken bliver brugt konsekvent er det da snot
forvirrende når det bliver totalt forbigået.... og især når der så også
bliver tidligere indlæg blandet ind i det....

det var ikke et forsøg på at virke bedrevidende... men blot for at få
det til at virke mindre forvirrende en anden gang....

jeg har bestemt intet imod at overse netiketten indimellem..... og jeg
skal ikke holde mig bedre end andre... men efter gentagne indlæg hvor
jeg sad og rystede på hovedet fordi jeg hverken kunne finde hoved eller
hale i meningen følte jeg mig forpligtet til i det mindste at nævne
det.....
--
knus sabina

behind every good woman, lies
a trail of men.....*SF*

---

Sabina Hertzum wrote:

> det er jeg fuldt ud klar over.... men jeg må indrømme når man er vant
> til grupper hvor citatteknikken bliver brugt konsekvent er det da snot
> forvirrende når det bliver totalt forbigået.... og især når der så også
> bliver tidligere indlæg blandet ind i det....

Totalt forbigået er måske lidt overdrevet! Bare lidt...!

> jeg har bestemt intet imod at overse netiketten indimellem..... og jeg
> skal ikke holde mig bedre end andre... men efter gentagne indlæg hvor
> jeg sad og rystede på hovedet fordi jeg hverken kunne finde hoved eller
> hale i meningen følte jeg mig forpligtet til i det mindste at nævne
> det.....

Gentagne indlæg....mon ikke det lige så meget var argumenterne og
holdningerne fremfor citatteknikken, der forvirrede dig, vi er jo uenige og
benytter tydeligvis begreberne agressivitet og instinkter forskelligt.
Efter at have tjekket net-etiketten på den pågældende side må jeg sige, at
jeg ikke er enig i at have forbigået det totalt endsige direkte at have
citeret forkert. Vores dsikussion her har nok nærmere efterhånden været et
brud på god net-etikette, idet vi virkelig er OT nu. Lad os nu i fællesskab
forlade denne diskussion, så de andre ikke skal belastes af tonstunge
indlæg. Hvis du stadig har lyst til at diskutere det, så kan du jo maile
mig privat ... men så interessant er det nok heller ikke længere
Mvh. Gitte

---

Hejsa

"Ulla" <ullaogasger@mobilixnet.dk> skrev i en meddelelse news:0szb6.46
> Så skete det..... En af mine veninder er gravid! Og fordi hendes kat er
> meget kælen, har dyrlægen sagt at den måske kan finde på at lægge sig på
> baby og sove... Min veninde er selvfølgelig i panik og snakker om at få

Jamen tillykke til hende... Som en anden har påpeget, så kan det "bare" være
en undskyldning for at komme af med katten. På den anden side kan det også
være at hun virkelig er nervøs. Man er ikke altid helt normal når man er
gravid - og man er ihvertfald tit meget usikker. Og alle "eksperterne"
(lægerne, jordemødrene, ´forældrene, bøgerne og de der smarte blade) har
ikke meget tilovers for at man har dyr sammen med små børn.
Jeg mener ikke man skal være bange mht at katten kvæler eller river barnet,
men der er en risiko ved at have dyr, også når man får små børn - og den
hedder allergi. Det er bevist at børn, der udsættes for mange dyreskæl inden
de bliver et år (altså bor sammen med dyr) har en større tendens til at
blive allergikere end dem der først flytter sammen med dyr når de er over et
år. Men derfor synes jeg nu ikke man skal skille sig af med dyret af den
grund.
Og på den anden side, så tror jeg altså at det er sundt (hvis altså ikke
barnet er allergisk) at vokse op sammen med dyr. Min søn (der nu er 3 år)
lærte tidligt rtespekt for dyrene. Ligeså snart han kunne kravle, lærte han
at den går ike at hive for meget i dyrene. Han lærte det af mig, men også af
vores katte. Jeg viste ham at man ikke må gribe fat i kattens pels - og det
lærte han hurtigt, på trods af hans indbyggede gribe refleks. Lucas (en stor
dejlig huskat vi havde) lærte ham det også. Hvis Rasmus tog for hårdt fat,
fik han en pote over næsen. Ikke med kløer, men han blev alligevel
forskrækket...

Lucas har jeg fundet nyt hjem til , pga Rasmus. Lucas er en meget aktiv kat
med krudt i røven.Vi bor i lejlighed, og før jeg fik Rasmus legede jeg med
Lucas og gik også tur med ham, så han kunne komme af med sit krudt, og så
var han glad og tilfreds. Men efter Rasmus kom til kneb det med tiden og
kræfterne, og Lucas blev mere og mere frustreret. Vores anden kat, Jaffa,
led ikke nød, hun vil bare kæles og have kastet en piberenser til sig en
gang i mellem, men Lucas var altså ikke glad, så han måtte have et nyt hjem.
Han bor nu på landet og løber rundt på markerne, kommer i slagsmål, og får
kæl. Han har det herligt, og er en glimrende musejæger.

Istedet for Lucas købte jeg en somali pige, som nu er knap 2 år. Hun skulle
lige vænne sig til Rasmus, men nu er de gode venner - lidt for gode synes
Rasmus ind i mellem, for Iantha vil gerne kæle med ham og han synes det er
irriterende når han sidder og leger, at hun så stiller sig i vejen... Så
siger han at hun driller.

Held og lykke med veninden, pg at hun kommer til besindelse.

MVH Maria

---

Hej Maria

Bare en lille rettelse:

Helt nye undersøgelser i New Zealand, USA og Sverige har ellers påvist at
børn der har søskende eller bor sammen med pelsdyr i deres 1. leveår,
sjældnere udvikler allergi.

--
Nina El Falaki
Feca somali- & bengalcats
E-mail: feca@edb.dk
http://feca.homepage.dk

"Maria Fabæch Svendsen" <mafaso@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:94oq60$l7u$1@news.cybercity.dk...
> Hejsa
>
> "Ulla" <ullaogasger@mobilixnet.dk> skrev i en meddelelse news:0szb6.46
> > Så skete det..... En af mine veninder er gravid! Og fordi hendes kat er
> > meget kælen, har dyrlægen sagt at den måske kan finde på at lægge sig på
> > baby og sove... Min veninde er selvfølgelig i panik og snakker om at få
>
> Jamen tillykke til hende... Som en anden har påpeget, så kan det "bare"
være
> en undskyldning for at komme af med katten. På den anden side kan det også
> være at hun virkelig er nervøs. Man er ikke altid helt normal når man er
> gravid - og man er ihvertfald tit meget usikker. Og alle "eksperterne"
> (lægerne, jordemødrene, ´forældrene, bøgerne og de der smarte blade) har
> ikke meget tilovers for at man har dyr sammen med små børn.
> Jeg mener ikke man skal være bange mht at katten kvæler eller river
barnet,
> men der er en risiko ved at have dyr, også når man får små børn - og den
> hedder allergi. Det er bevist at børn, der udsættes for mange dyreskæl
inden
> de bliver et år (altså bor sammen med dyr) har en større tendens til at
> blive allergikere end dem der først flytter sammen med dyr når de er over
et
> år. Men derfor synes jeg nu ikke man skal skille sig af med dyret af den
> grund.
> Og på den anden side, så tror jeg altså at det er sundt (hvis altså ikke
> barnet er allergisk) at vokse op sammen med dyr. Min søn (der nu er 3 år)
> lærte tidligt rtespekt for dyrene. Ligeså snart han kunne kravle, lærte
han
> at den går ike at hive for meget i dyrene. Han lærte det af mig, men også
af
> vores katte. Jeg viste ham at man ikke må gribe fat i kattens pels - og
det
> lærte han hurtigt, på trods af hans indbyggede gribe refleks. Lucas (en
stor
> dejlig huskat vi havde) lærte ham det også. Hvis Rasmus tog for hårdt fat,
> fik han en pote over næsen. Ikke med kløer, men han blev alligevel
> forskrækket...
>
> Lucas har jeg fundet nyt hjem til , pga Rasmus. Lucas er en meget aktiv
kat
> med krudt i røven.Vi bor i lejlighed, og før jeg fik Rasmus legede jeg med
> Lucas og gik også tur med ham, så han kunne komme af med sit krudt, og så
> var han glad og tilfreds. Men efter Rasmus kom til kneb det med tiden og
> kræfterne, og Lucas blev mere og mere frustreret. Vores anden kat, Jaffa,
> led ikke nød, hun vil bare kæles og have kastet en piberenser til sig en
> gang i mellem, men Lucas var altså ikke glad, så han måtte have et nyt
hjem.
> Han bor nu på landet og løber rundt på markerne, kommer i slagsmål, og får
> kæl. Han har det herligt, og er en glimrende musejæger.
>
> Istedet for Lucas købte jeg en somali pige, som nu er knap 2 år. Hun
skulle
> lige vænne sig til Rasmus, men nu er de gode venner - lidt for gode synes
> Rasmus ind i mellem, for Iantha vil gerne kæle med ham og han synes det er
> irriterende når han sidder og leger, at hun så stiller sig i vejen... Så
> siger han at hun driller.
>
> Held og lykke med veninden, pg at hun kommer til besindelse.
>
> MVH Maria
>
>
>
>
>

---

"Nina El Falaki"
skrev noget ret fornuftigt:

Det har jeg også hørt...mine dyr skal heller ikke ud hvis jeg skal have
pelsløse børn!

- Sidsel


<feca@edb.dk> wrote in message news:94pi77$2ie5$1@news.cybercity.dk...
> Hej Maria
>
> Bare en lille rettelse:
>
> Helt nye undersøgelser i New Zealand, USA og Sverige har ellers påvist at
> børn der har søskende eller bor sammen med pelsdyr i deres 1. leveår,
> sjældnere udvikler allergi.
>
> --
> Nina El Falaki
> Feca somali- & bengalcats
> E-mail: feca@edb.dk
> http://feca.homepage.dk
>
> "Maria Fabæch Svendsen" <mafaso@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:94oq60$l7u$1@news.cybercity.dk...
> > Hejsa
> >
> > "Ulla" <ullaogasger@mobilixnet.dk> skrev i en meddelelse news:0szb6.46
> > > Så skete det..... En af mine veninder er gravid! Og fordi hendes kat
er
> > > meget kælen, har dyrlægen sagt at den måske kan finde på at lægge sig
på
> > > baby og sove... Min veninde er selvfølgelig i panik og snakker om at
få
> >
> > Jamen tillykke til hende... Som en anden har påpeget, så kan det "bare"
> være
> > en undskyldning for at komme af med katten. På den anden side kan det
også
> > være at hun virkelig er nervøs. Man er ikke altid helt normal når man er
> > gravid - og man er ihvertfald tit meget usikker. Og alle "eksperterne"
> > (lægerne, jordemødrene, ´forældrene, bøgerne og de der smarte blade) har
> > ikke meget tilovers for at man har dyr sammen med små børn.
> > Jeg mener ikke man skal være bange mht at katten kvæler eller river
> barnet,
> > men der er en risiko ved at have dyr, også når man får små børn - og den
> > hedder allergi. Det er bevist at børn, der udsættes for mange dyreskæl
> inden
> > de bliver et år (altså bor sammen med dyr) har en større tendens til at
> > blive allergikere end dem der først flytter sammen med dyr når de er
over
> et
> > år. Men derfor synes jeg nu ikke man skal skille sig af med dyret af den
> > grund.
> > Og på den anden side, så tror jeg altså at det er sundt (hvis altså ikke
> > barnet er allergisk) at vokse op sammen med dyr. Min søn (der nu er 3
år)
> > lærte tidligt rtespekt for dyrene. Ligeså snart han kunne kravle, lærte
> han
> > at den går ike at hive for meget i dyrene. Han lærte det af mig, men
også
> af
> > vores katte. Jeg viste ham at man ikke må gribe fat i kattens pels - og
> det
> > lærte han hurtigt, på trods af hans indbyggede gribe refleks. Lucas (en
> stor
> > dejlig huskat vi havde) lærte ham det også. Hvis Rasmus tog for hårdt
fat,
> > fik han en pote over næsen. Ikke med kløer, men han blev alligevel
> > forskrækket...
> >
> > Lucas har jeg fundet nyt hjem til , pga Rasmus. Lucas er en meget aktiv
> kat
> > med krudt i røven.Vi bor i lejlighed, og før jeg fik Rasmus legede jeg
med
> > Lucas og gik også tur med ham, så han kunne komme af med sit krudt, og
så
> > var han glad og tilfreds. Men efter Rasmus kom til kneb det med tiden og
> > kræfterne, og Lucas blev mere og mere frustreret. Vores anden kat,
Jaffa,
> > led ikke nød, hun vil bare kæles og have kastet en piberenser til sig en
> > gang i mellem, men Lucas var altså ikke glad, så han måtte have et nyt
> hjem.
> > Han bor nu på landet og løber rundt på markerne, kommer i slagsmål, og
får
> > kæl. Han har det herligt, og er en glimrende musejæger.
> >
> > Istedet for Lucas købte jeg en somali pige, som nu er knap 2 år. Hun
> skulle
> > lige vænne sig til Rasmus, men nu er de gode venner - lidt for gode
synes
> > Rasmus ind i mellem, for Iantha vil gerne kæle med ham og han synes det
er
> > irriterende når han sidder og leger, at hun så stiller sig i vejen... Så
> > siger han at hun driller.
> >
> > Held og lykke med veninden, pg at hun kommer til besindelse.
> >
> > MVH Maria
> >
> >
> >
> >
> >
>
>

---

Hej søde Nina

"Nina El Falaki" <feca@edb.dk> skrev i en meddelelse
news:94pi77$2ie5$1@news.cybercity.dk...
> Helt nye undersøgelser i New Zealand, USA og Sverige har ellers påvist at
> børn der har søskende eller bor sammen med pelsdyr i deres 1. leveår,
> sjældnere udvikler allergi.

Fedt - hvor har du set det henne? Jeg vil gerne kunne vise det til nogle
mødre, læger osv.. der altid fortæller noget andet - med et meget
bebrejdende udtryk i ansigtet..

Kærlig hilsen Maria

---

Hej Maria

Den svenske undersøgelse er en doktordisputats fra begyndelsen af 2000, og
jeg læste den gang om den på Aftonbladets hjemmeside (de har mange artikler
om dyr)

De to andre undersøgelser er nævnt i Hundejournalen, som er udgivet af
Dyrefondet, de kan måske sige noget mere om kilder m.m.

Hvis jeg stadig har det nummer af Hundejournalen, vil jeg prøve at huske at
tage det med den 11. februar (hvor jeg har meldt Helena til)

--
Nina El Falaki
Feca somali- & bengalcats
E-mail: feca@edb.dk
http://feca.homepage.dk

"Maria Fabæch" <mafaso@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:94pvgo$jn3$1@news.cybercity.dk...
> Hej søde Nina
>
> "Nina El Falaki" <feca@edb.dk> skrev i en meddelelse
> news:94pi77$2ie5$1@news.cybercity.dk...
> > Helt nye undersøgelser i New Zealand, USA og Sverige har ellers påvist
at
> > børn der har søskende eller bor sammen med pelsdyr i deres 1. leveår,
> > sjældnere udvikler allergi.
>
> Fedt - hvor har du set det henne? Jeg vil gerne kunne vise det til nogle
> mødre, læger osv.. der altid fortæller noget andet - med et meget
> bebrejdende udtryk i ansigtet..
>
> Kærlig hilsen Maria
>
>

---

---

> Jeg har heller aldrig hørt om en kat der har kvalt spædbørn, det eneste
> jeg ved om, er at gravide kvinder helst ikke skal skifte kattebakke, da
> det kan skade fosteret....Så din veninde skal nok bare købe sig et par
> handsker istedet for at skaffe sig af med katten...Kattebakken er nok til
> større fare end selve katten...

DYBT tåbeligt syntes jeg ! Hvis man ikke vil smittes med toxoplasmose skal
man jo også stoppe med at spise vildt, røde bøffer og så videre.
OG... hvis man bliver smittet med toxoplasmose igennem kattens afføring så
er det måske fordi man har RØRT ved kattens afføring og har haft et
sår/neglerod det kunne gå ned i OG heller ikke vaslet hænder.
Men ok.... der er måske mange mennesker der ikke vasker hænder.... hehe....

Jeg kommer da i hvertfald til også at skifte bakke på mine katte når jeg
engang bliver gravid... Og mine katte bliver i hvertflad heller ikke smidt
ud bare fordi der kommer en baby. NO WAY !!! Vi skal alle have lov til
at være her

- Mette

--
-----
Gillian's Norske Skovkatte
http://www.dk-gillian.dk
Tlf. (+45) 7742 9910 & (+45)2615 7883
"Betina Jørgensen /LO-Skolen" <bettina_kock_joergensen@net.dialog.dk> skrev
i en meddelelse
news:fc.0073fb6b02d4d3bd3b9aca00a48bd451.2d4d423@net.dialog.dk...
> ullaogasger@mobilixnet.dk,Ny-Internet writes:
> >Dejlige varme Simba, der ikke kan gøre en mus fortræd, er pludselig
blevet
> >et glubsk uhyre der truer hendes ufødte spædbarn.
>
>
> Mvh Betina
>

---

Hej Ulla og alle i andre

Jeg er opvokset med katte, og så vidt jeg ved ikke død endnu

mht dyr og børn, så tror jeg sagtens at børn kan lære og respektere dyr,
mine forælres katte og jeg var ihvertfald meget glade for hinanden. jeg
har 'altid' vidt hvad en kat kunne lide og ikke lide, så på et eller
andet tidligt tidspunkt må mine forældre have opdraget mig godt!

mht hunde, så har jeg oplevet at det meget kommer an på hunden ejer. Jeg
har altid været bange for hunde (da mine forældres naboer begge havde
store gøende schæffere. Senere har jeg både mødt utroligt søde hunde jeg
slet ikke kunne være bange for, noget jeg har være lidt bange for, men
hvor deres flinke ejer kunne se det, og holdt styr på hunden, og en
enkelt som har angrebet uden grund.

Det er som om katte er mere uafhængige af deres ejere...


/Ida

--
Med venlig hilsen

Ida C. Willemoes-Wissing

email: icww@pf.dtu.dk