.... der er så fedt ved et plastikpivedyr med hundesavl???!??!!!?
Vi passer mine svigerforældres hund (Chianti) i denne uge (vi har lige
hentet ham i dag), og Chianti medbragte et vidunderligt, pragtfuldt, lækkert
pivedyr. I hvertfald hvis man spørger Iphi, for hun ligger i øjeblikket ude
i hundekurven og ruller rundt, gnider sig op af pivedyret og savler lidt på
det.
Hun opfører sig fuldstændig som når hun har fået en mus med katteurt i.
Mærkelige kræ
Vi passede også Chianti tre uger i sommers, og jeg var meget spændt på, om
vi skulle begynde forfra med at fortælle Phizackerley, at hunde ikke er
legetøj, eller hvad. Men heldigvis ser det indtil videre ud til, at vi
fortsætter hvor vi slap i sommers. Så ingen bange, hylende hunde her
Tidligere i dag (inden vi hentede hunden) rensede Michael tagrender. Nej,
hvor blev Iphi gal!! Hun stod inde i spisestuen og knurrede højt (det var
tagrenderne lige over vinduet ind til spisestuen, Michael var i gang med).
Først kunne jeg ikke lige finde ud af, hvad det var for en lyd, men så
genkendte jeg den - det var lyden af en killing, der helt selv har fanget en
papirkugle i papirkurven, og der ikke andre, der må få den!
Jeg ved ikke hvorfor hun var så gal over, at Michael kravlede rundt ude
foran vinduet, men gal det var hun - meget!
Da Michael kom ind, vidste Iphi ikke hvad hun skulle mene om ham. Først løb
hun sin vej, for han var jo faaarlig! Så sagde jeg til ham, at han skulle
tale til hende, så hun kunne høre, at det bare var ham... og så var han
tilgivet
MVH Grit
--
Ginkgo Norske Skovkatte
http://www.dk-ginkgo.dk/