---

Jeg har lige brug for nogen råd...

Det drejer sig om min niece på 19 måneder. Hun er en dejlig, glad pige, men
når jeg prøver at kommunikere med hende, virker det som om, hun er lidt
"langsom".

Nu glemmer man jo hurtigt, hvornår de kunne hvad, men hvis jeg ikke tager
meget fejl, kan de fleste børn i den alder både gå og sige nogen ganske få
ord.

Min niece kan ikke finde ud af legen "Hvor stor er du". Det synes jeg
allerede mine kunne, da de sad i skråstolen...

Jeg spurgte forsigtigt min bror, om vuggestuen havde talt med dem om hendes
udvikling. Næh, det havde de da ikke...

Er det mig, der er overnervøs, for at noget skal være galt, eller er denne
udvikling helt normal?

/Stine

---

Hej.
Jeg kender det godt, det der med hvordan man nu lige skal få det sagt!

Jeg har en søn på 2 år, han har en del lege kammerater på sammen alder, og
der er en som jeg synes måske ikke helt er på samme stadig som min søn,
hermed ikke sagt at han er verdens 8. vidunder, man han er temlig godt med
af sin alder, nå men tilbage til det, der med at få det sagt - Lad vær, du
kan risiker at ødelægge dit gode forhold til din bror, og du kan komme til
at såre dem noget så grusomt, for måske ved de det godt inderst inde, at
deres lille guldklump er tilbage/langsom i det, det var det der skete for
mig, jeg havde nær ødelagt et smadder godt venskab, og tror mig det er ikke
det værd, de her forældre viste nemlig godt med dem selv at deres datter
ikke var "helt med", også kom jeg bare der med min "kvikke" søn og prøvede
at fortælle dem hvordan de skulle tackle noget, som jeg endelig ikke har
forstand på - og gud hvor havde de ret - idag trives hun fint og er faktisk
kommet smadder godt med, hun var bare lidt langsommer til alting! - og er vi
alle det nogen gange!

Malou.

Stine <unknown@unknown.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:a41bji$flr$1@sunsite.dk...
> Jeg har lige brug for nogen råd...
>
> Det drejer sig om min niece på 19 måneder. Hun er en dejlig, glad pige,
men
> når jeg prøver at kommunikere med hende, virker det som om, hun er lidt
> "langsom".
>
> Nu glemmer man jo hurtigt, hvornår de kunne hvad, men hvis jeg ikke tager
> meget fejl, kan de fleste børn i den alder både gå og sige nogen ganske få
> ord.
>
> Min niece kan ikke finde ud af legen "Hvor stor er du". Det synes jeg
> allerede mine kunne, da de sad i skråstolen...
>
> Jeg spurgte forsigtigt min bror, om vuggestuen havde talt med dem om
hendes
> udvikling. Næh, det havde de da ikke...
>
> Er det mig, der er overnervøs, for at noget skal være galt, eller er denne
> udvikling helt normal?
>
> /Stine
>
>

---

In article <a41bji$flr$1@sunsite.dk>, unknown@unknown.dk says...
> Jeg har lige brug for nogen råd...

Okay - skal se, om jeg kan hjælpe

> Det drejer sig om min niece på 19 måneder. Hun er en dejlig, glad pige, men
> når jeg prøver at kommunikere med hende, virker det som om, hun er lidt
> "langsom".
>
> Nu glemmer man jo hurtigt, hvornår de kunne hvad, men hvis jeg ikke tager
> meget fejl, kan de fleste børn i den alder både gå og sige nogen ganske få
> ord.

Børn udvikler sig jo meget forskelligt, så det er ikke sikkert, at der er
noget galt, selvom din niece's udvikling ikke ligner dine egne børns.
Ofte rykker udviklingen ét sted, mens den står stille et andet; motorisk
lærer barnet en masse nyt, mens det sproglige står stille i en periode
eksempelvis.

Så hvis hun motorisk er alderssvarende, så *kan* det være årsagen til, at
hendes sprog ikke rigtigt er begyndt endnu.

En anden mulighed kan være vædske i øret - er hun ørebarn? Børn med mange
øreninfektioner kan have så meget vædske stående i øret, at de simpelthen
ikke kan høre.

Nogle børn er det, vi på mit arbejde (er uddannet pædagog og arbejder i
vuggestue) kalder "savers". De har intet sprog meget længe, og så
pludseligt en dag vælter ord og sammensætninger af ord ud af dem. De
gemmer det, til det passer dem at vise, hvad de kan. Ofte er det børn, vi
allerede er obs på i forbindelse med sprog - og så tager de fusen på os
*S*

> Min niece kan ikke finde ud af legen "Hvor stor er du". Det synes jeg
> allerede mine kunne, da de sad i skråstolen...

Er dette en leg, som ofte leges med hende? For hvis hun ikke har lært
legen og dermed genkender ordene og bevægelserne, så ved hun heller ikke,
hvad hun skal gøre.

--
Kirstine

*trying to do what works - trying to do what matters*

---

"Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.16ce663cbc438ab9896be@news.inet.tele.dk...
> In article <a41bji$flr$1@sunsite.dk>, unknown@unknown.dk says...
>
> Så hvis hun motorisk er alderssvarende, så *kan* det være årsagen til, at
> hendes sprog ikke rigtigt er begyndt endnu.

Tjo, jeg forstår hvad du mener, men hun kan heller ikke gå - hvis bare det
var sådan, at hun greb enhver chance for at tage en voksen i hånden og gå
tur (som jeg husker det fra mine børn), så ville jeg være langt mere rolig,
men hun viser ikke den ringeste interesse for at prøve!
>
> En anden mulighed kan være vædske i øret - er hun ørebarn? Børn med mange
> øreninfektioner kan have så meget vædske stående i øret, at de simpelthen
> ikke kan høre.
>
Det ved jeg så ikke lige - ville hun så ikke være lidt pjevset?

> Nogle børn er det, vi på mit arbejde (er uddannet pædagog og arbejder i
> vuggestue) kalder "savers". De har intet sprog meget længe, og så
> pludseligt en dag vælter ord og sammensætninger af ord ud af dem. De
> gemmer det, til det passer dem at vise, hvad de kan. Ofte er det børn, vi
> allerede er obs på i forbindelse med sprog - og så tager de fusen på os
> *S*

Dét husker jeg fra min yngste knægt - pludselig snakkede han som et vandfald
:)

> Er dette en leg, som ofte leges med hende? For hvis hun ikke har lært
> legen og dermed genkender ordene og bevægelserne, så ved hun heller ikke,
> hvad hun skal gøre.

Ja, både min bror og jeg gør - jeg forventer egentlig ikke, at hun skal
kende ordene, men i den alder plejer de at abe efter, men ingenting sker der
:(

Du har selvfølgelig ret i, at børn er forskellige - det kan jeg jo se på
mine egne - jeg må hellere slappe lidt af :)

Tak for input

/Stine

---

In article <a41i2p$7g0$1@sunsite.dk>, unknown@unknown.dk says...
>
> "Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.16ce663cbc438ab9896be@news.inet.tele.dk...
> > In article <a41bji$flr$1@sunsite.dk>, unknown@unknown.dk says...
> >
> > Så hvis hun motorisk er alderssvarende, så *kan* det være årsagen til, at
> > hendes sprog ikke rigtigt er begyndt endnu.
>
> Tjo, jeg forstår hvad du mener, men hun kan heller ikke gå - hvis bare det
> var sådan, at hun greb enhver chance for at tage en voksen i hånden og gå
> tur (som jeg husker det fra mine børn), så ville jeg være langt mere rolig,
> men hun viser ikke den ringeste interesse for at prøve!

Okay - det havde jeg ikke læst ud af dit første indlæg. Det må jeg
indrømme lige ændrer min umiddelbare reaktion. Kravler hun og hvordan?
(kravler hun med krydsning af venstre arm/højre ben osv) Hvordan holder
hun på kop-ske-gaffel-krus - jeg tænker på, om hun har pincetgreb og kan
styre krus fra bord til mund? Rejser hun sig op ad ting?

> > En anden mulighed kan være vædske i øret - er hun ørebarn? Børn med mange
> > øreninfektioner kan have så meget vædske stående i øret, at de simpelthen
> > ikke kan høre.
> >
> Det ved jeg så ikke lige - ville hun så ikke være lidt pjevset?

Jo, de fleste ørebørn kan ikke lide at ligge ned og tager sig ofte til
øret, når de græder. Men ikke altid - vi har netop haft en dreng, som vi
sendte til ørelægen i samråd med forældrene, fordi han ikke havde et
sprog. Han har aldrig været specielt pjevset og har aldrig været i
behandling for mellemørebetændelse, men han havde alligevel begge øren
fyldt med vædske.

> > Nogle børn er det, vi på mit arbejde (er uddannet pædagog og arbejder i
> > vuggestue) kalder "savers". De har intet sprog meget længe, og så
> > pludseligt en dag vælter ord og sammensætninger af ord ud af dem. De
> > gemmer det, til det passer dem at vise, hvad de kan. Ofte er det børn, vi
> > allerede er obs på i forbindelse med sprog - og så tager de fusen på os
> > *S*
>
> Dét husker jeg fra min yngste knægt - pludselig snakkede han som et vandfald
> :)

Det er så skægt, når det dket - man bliver helt forskrækket *G*

> > Er dette en leg, som ofte leges med hende? For hvis hun ikke har lært
> > legen og dermed genkender ordene og bevægelserne, så ved hun heller ikke,
> > hvad hun skal gøre.
>
> Ja, både min bror og jeg gør - jeg forventer egentlig ikke, at hun skal
> kende ordene, men i den alder plejer de at abe efter, men ingenting sker der
> :(

Du har ret - børn i den alder elsker at efterligne. Hvordan er hun at
lege med? Mister hun hurtigt koncentrationen? Er hun god til øjenkontakt?

> Du har selvfølgelig ret i, at børn er forskellige - det kan jeg jo se på
> mine egne - jeg må hellere slappe lidt af :)

Børn er meget forskellige - men det undrer mig nu alligevel, at
vuggestuen ikke har reageret på, at hun endnu ikke går og ikke viser
interesse herfor.

> Tak for input

Det var da så lidt
--
Kirstine

*trying to do what works - trying to do what matters*

---

"Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.16ce6dd4fff5b8be9896bf@news.inet.tele.dk...
Kravler hun og hvordan?
> (kravler hun med krydsning af venstre arm/højre ben osv) Hvordan holder
> hun på kop-ske-gaffel-krus - jeg tænker på, om hun har pincetgreb og kan
> styre krus fra bord til mund?

Dér må jeg altså lige være der svar skyldig! Det har jeg ikke lige bidt
specielt mærke i - må gøre det næste gang, vi er sammen ;)

> Rejser hun sig op ad ting?

Lad mig sige det på den måde, at hun kan godt, men det virker som om, hun
ikke rigtig gider.

I de par timer, jeg var sammen med hende i dag, gjorde hun det slet ikke.

> Han har aldrig været specielt pjevset og har aldrig været i
> behandling for mellemørebetændelse, men han havde alligevel begge øren
> fyldt med vædske.
>
Det må jeg prøve at tale med min bror om!

> Det er så skægt, når det dket - man bliver helt forskrækket *G*

Ja - og efter en uges tid, ønsker man sig nogen gange tilbage til tiden før
talen :)

> Du har ret - børn i den alder elsker at efterligne. Hvordan er hun at
> lege med? Mister hun hurtigt koncentrationen? Er hun god til øjenkontakt?

Hun reagerer promte, når jeg siger hendes navn - og bliver meget opmærksom.
Og hun kan sidde med den samme bog i en hel time, så jeg tror ikke, det har
noget med koncentrationsproblemer at gøre.

> Børn er meget forskellige - men det undrer mig nu alligevel, at
> vuggestuen ikke har reageret på, at hun endnu ikke går og ikke viser
> interesse herfor.

Det undrer også mig. I den vuggestue, hvor min dreng går, er pædagogerne
utroligt opmæksomme og kommer med gode råd og deres opfattelse af, hvordan
hans udvikling er. Der er selvfølgelig forskel på vuggestuer - eller måske
rettere pædagoger, men alligevel...Noget må de da have bemærket!

/Stine

---

In article <a41ku4$f4e$1@sunsite.dk>, unknown@unknown.dk says...
>
> "Kirstine" <minipip@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.16ce6dd4fff5b8be9896bf@news.inet.tele.dk...
> Kravler hun og hvordan?
> > (kravler hun med krydsning af venstre arm/højre ben osv) Hvordan holder
> > hun på kop-ske-gaffel-krus - jeg tænker på, om hun har pincetgreb og kan
> > styre krus fra bord til mund?
>
> Dér må jeg altså lige være der svar skyldig! Det har jeg ikke lige bidt
> specielt mærke i - må gøre det næste gang, vi er sammen ;)

Når jeg spørger, så er det fordi, at hendes udvikling af finmotorik
hænger sammen med hendes grovmotorik, og det kan nogle gange være et godt
sted at begynde at se på, hvordan barnet kravler.

> > Rejser hun sig op ad ting?
>
> Lad mig sige det på den måde, at hun kan godt, men det virker som om, hun
> ikke rigtig gider.

> I de par timer, jeg var sammen med hende i dag, gjorde hun det slet ikke.

Tjah - nogle gange tager de kære unger sig en slapper rent
udviklingsmæssigt, hvis de har brug for det...og vi voksne må bare pænt
vente på, at de får lyst til at tage næste skridt *S*

> > Han har aldrig været specielt pjevset og har aldrig været i
> > behandling for mellemørebetændelse, men han havde alligevel begge øren
> > fyldt med vædske.
> >
> Det må jeg prøve at tale med min bror om!

Det kan i hvert fald aldrig skade.

> > Det er så skægt, når det dket - man bliver helt forskrækket *G*
>
> Ja - og efter en uges tid, ønsker man sig nogen gange tilbage til tiden før
> talen :)

Jeps - det kan vi ikke være uenige om *G*

> > Du har ret - børn i den alder elsker at efterligne. Hvordan er hun at
> > lege med? Mister hun hurtigt koncentrationen? Er hun god til øjenkontakt?
>
> Hun reagerer promte, når jeg siger hendes navn - og bliver meget opmærksom.
> Og hun kan sidde med den samme bog i en hel time, så jeg tror ikke, det har
> noget med koncentrationsproblemer at gøre.

Okay - det er jeg glad for at høre *S*

> > Børn er meget forskellige - men det undrer mig nu alligevel, at
> > vuggestuen ikke har reageret på, at hun endnu ikke går og ikke viser
> > interesse herfor.
>
> Det undrer også mig. I den vuggestue, hvor min dreng går, er pædagogerne
> utroligt opmæksomme og kommer med gode råd og deres opfattelse af, hvordan
> hans udvikling er. Der er selvfølgelig forskel på vuggestuer - eller måske
> rettere pædagoger, men alligevel...Noget må de da have bemærket!

Det er også min tanke...men som du selv er inde på, så er institutioner
og pædagoger meget forskellige, og nogle venter længere end andre, før de
tager en snak med forældrene. Jeg er nok bare den lidt hurtige type.

Jeg håber, at I finder ud af det - og skriv endeligt og fortæl, hvad der
sker, hvis du har lyst
--
Kirstine

*trying to do what works - trying to do what matters*

---

--
Solskin kan man altid finde, bare der er en man holder af.

> Fra: "Stine" <unknown@unknown.dk>
> Organisation: SunSITE.dk - Supporting Opensource Software
> Nyhedsgrupper: dk.familie.barn
> Dato: Fri, 8 Feb 2002 21:10:43 +0100
> Emne: Hvad siger man?
>
> Jeg har lige brug for nogen råd...
Snip
> på 19 måneder. Hun er en dejlig, glad pige,
Snip
Hvad mener du med dette? Hvordan ser du det?

> Min niece kan ikke finde ud af legen "Hvor stor er du". Det synes jeg
> allerede mine kunne, da de sad i skråstolen...
Det kan jeg jo sådan set heller ikke, men jeg kan vel lære den? Jeg er 38(-;
>
> Jeg spurgte forsigtigt min bror,
Måske skulle du ikke være så forsigtig, hvis du er bekymret er det vel ok at
sige det?
Jeg er klar over at det er meget følsomt, men det kan vel siges så det ikke
er din bror det handler om, men dig?
>
> Er det mig, der er overnervøs, for at noget skal være galt, eller er denne
> udvikling helt normal?
Det afhænger af nomalitetsbegreber som jo svinger fra kultur til kultur og
vuggestue til vuggestue.
>
> /Stine
>
Kærlig Hilsen
Kevin, Far til Marvi på 5 mdr.

Solskin kan man altid finde, bare der er en man holder af.

---

"Kevin Vilhelmsen" <kevintina@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:B88D6DB8.B0F0%kevintina@mail.tele.dk...

> Hvad mener du med dette? Hvordan ser du det?

Hun griner og er som regel i godt humør, hvilket i den alder vel er hvad man
kan bruge som udtryk - det er lidt svært at spørge en på den alder, om der
er noget der går hende på...

> Det kan jeg jo sådan set heller ikke, men jeg kan vel lære den? Jeg er
38(-;

Du kan sagtens lære den :) Pointen var egentlig ikke den leg specifikt -
legen går ud på, at man får barnet til at abe efter, hvilket "normalt" sker
uden problemer i den alder.

> Måske skulle du ikke være så forsigtig, hvis du er bekymret er det vel ok
at
> sige det?
> Jeg er klar over at det er meget følsomt, men det kan vel siges så det
ikke
> er din bror det handler om, men dig?

Nu skal det jo ikke handle om mig, men min niece. Forsigtigt fordi min
ellers vidunderlige svigerinde er lidt sensibel når det kommer til datteren
(det forstår vi mødre jo ikke, vel :))

> Det afhænger af nomalitetsbegreber som jo svinger fra kultur til kultur og
> vuggestue til vuggestue.

Nemlig - jeg har kun mine egen poder at gå ud fra, og naturligvis deres
legekammerater. Det var sådan set derfor, jeg spurgte her. Statistikken
bliver altid mere præcis, hvis der er flere emner at aggregere over :)

/Stine

---

Hej Stine.
Jeg synes næsten du har pligt til at gøre opmærksom på din bekymring. Måske
kan du måske hjælpe barnet og forældrene, måske bliver du overrasket, de har
måske selv tænkt tanken men ikke reageret da andre ikke reragerer. Måske
bliver din svigerinde sur, men jeg tror at hvis du ikke siger noget, men
bare observerer og måske afprøver i det skjulte virker du meget mere
fordømmende.
Jeg ved hvor ondt det gør når andre ikke er "tilfredse" med min datter, men
det hjælper mig til at sætte ord på hvad der kan bekymre mig ubevidst.
Det kan også være at det at du bemærker det gør at forældre begynder at
træne med barnet, for det kan også bare være det der er problemet, hvis
ingen rigtig skubber til barnet for at få hende til at gå eller lege eller
snakke, hvorfor så gøre det.
Jeg tror i hvert fald at du er nødt til at sige det og her er nogle ideer
til hvordan sætninger kan starte.
1) Jeg ved godt at det lyder som om jeg blander mig men jeg synes bare at de
fleste børn jeg kender plejer at gøre sådan og det gør hun ikke, har I tænkt
på det?
2) Jeg har nok glemt hvor hurtigt børn lærer men de andre 1½ års børn i
vuggestuen plejer at synes at dette her er en sjov leg, leger i ikke den
herhjemme?
3) Hun er så stille og glad, jeg kan ikke huske at mine sad stille så længe
i den alder, er hun lige så stille i vuggestuen? Er det noget der bekymrer
Jer?
4) Hvordan falder hun ind i vuggestuen, hun virker meget rolig, nogen gange
virker det som om hun ikke forstår mig, tror I at hun hører normalt?

Ja det var nogle forslag, hvis du har brug for flere kan jeg sikkert komme
på nogle. Uanset hvad synes jeg at du skal sige til din bror og svigerinde
hvad du tænker, for de kan sikkert mærke på dig at der er noget der plager
dig.
Venlig hilsen Nina Hald.