/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
Lottes folketællinger
Fra : Jan Løve Østerbye


Dato : 08-02-02 21:03

Til NG

Tak for indlæg vedr. ophavsret til FT.

I diskussionen brugte jeg copyright og ophavsret som synonymer (jf. f.eks.
POLITIKENS Nudansk ordbog).

Min konklusion af ophavsretten bliver, at der er delte meninger om dette
spørgsmål. Nogle mener, at en FT har værkshøjde, andre ikke - og det
spørgsmål kan som beskrevet kun afgøres ved en dom. Angivelser som
"copyright" giver ingen særlig beskyttelse efter dansk ret.

Personligt mener jeg ikke, at en registreret FT har værkshøjde. Lad mig give
2 eksempler:

Eks. 1:

Kunne det tænkes, at to personer uafhængigt af hinanden registrerer den
samme FT efter KIP-standard, hvor vejledningen iflg. Helbo er på over 100
sider - så mange svipsere bliver der ikke plads til. Kunne det tænkes, at de
begge lagde FT ud på nettet og derved fandt ud af, at de var nøjagtig ens.
Hvem har den såkaldte ophavsret af de to?

Variant.

Som før - men den ene opdager, at der er 5-7 afvigelser i hans materiale.
Han retter det til og lægger det nye resultat ud på nettet. Hvem har den
såkaldte ophavsret?

Eks 2:

Jeg nedskriver mine tanker i et notat, afleverer mine kragetæer til min
sekretær, som renskriver det for mig. Får hun nu ophavsretten til mine
tanker?

Den akademiske diskussion kan naturligvis fortsætte i det uendelige, så jeg
stopper her.

Tilbage til Lotte og hendes FT.

For nogle år siden blev jeg også vred og ærgerlig efter at have konstateret,
at andre offentliggjorde materiale, som jeg havde sendt dem. Der forelå
ingen aftaler - og jeg fik forresten heller ingen tak for det, som jeg havde
sendt.

Efter lidt tid i tænketanken ressonerede jeg, at det er helt YT at sige tak.
"Hvis du vil være med på vognen, bessefar, så må du lige se at tilpasse dig
den nye tid".

Det har jeg så gjort, så nu bliver jeg glad og stolt, når jeg bliver
citeret. Og jo flere steder jo bedre. Derved stiller jeg jo mine resultater
til rådighed for flest mulige, og det er faktisk det bærende for mig. Som en
glad amatørslægtsforsker bliver jeg glad, når jeg får brugbar information
fra andre, og jeg stiller beredvilligt mit eget materiale til rådighed for
andre. Det drejer sig om at komme videre, hjælpe dem vi er i familie med, nu
og i fremtiden, på den bedste måde. Og det kunne vi jo passende gøre ved at
offentliggøre de resultater (også FT), som vi selv har lavet.

Venlig hilsen

Jan Løve Østerbye

PS. Vedr. moral.

Når vi alle er umoralske, er der ingen der er umoralske længere!



 
 
Poul Erik Jensen (09-02-2002)
Kommentar
Fra : Poul Erik Jensen


Dato : 09-02-02 04:02


"Jan Løve Østerbye" <bye@scandihealth.com> skrev i en meddelelse
news:3c642f00$0$278$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Den akademiske diskussion kan naturligvis fortsætte i
> det uendelige, ...
Ja, den kan næppe afklares med yderligere debat her.

> For nogle år siden blev jeg også vred ...
Du er nok ikke alene om den oplevelse.

> Efter lidt tid i tænketanken ressonerede jeg, at det er helt YT at sige
> tak.
Tja - alting forfladiges jo med tiden - jeg tror nu ofte det er engagementet
hos modtageren, der måske ikke når samme højde som giverens - og tak kan man
altid glemme i morgen.

> "Hvis du vil være med på vognen, bessefar, så må du lige se at
> tilpasse digden nye tid".
> Det har jeg så gjort, så nu bliver jeg glad og stolt, når jeg bliver
> citeret.
Meget fin og absolut rigtig konklusion. Ophavsretten skal nok op til fornyet
vurdering efter andre kriterier med nye medier og distributionsformer og
hastigheder, som kræver langt færre ressourcer og hvis spredning foregår
helt
anderledes end for blot nogle få år siden.
Ophavsretten bunder vel egentlig i beskyttelsen af ophavsmandens erhverv -
man må ikke tage brødet ud af munden på ham. Men i dag, hvor alle kan klare
de samme processer på skrivebordet, som for mindre end 100 år siden krævede
adskillige fagfolk og mandetimer, så er det svært at stille denne ret op
imod et par folketællingsindskrivninger - som egentlig er fremstillet (eller
i det mindste offentliggjort) til at glæde alle de andre.

> Når vi alle er umoralske, er der ingen der er umoralske længere!
Selv om udsagnet er rummer en sand logisk konklusion er den nu alligevel
falsk. At tage f.eks. Lottes filer til egen indtægt er aldeles uacceptabelt.
Jeg savner nu, som Arne Feldborg, også en URL til den der har formastet sig
til denne udåd, som ellers er svær at forholde sig objektiv til.
--
Med venlig hilsen Poul Erik Jensen
genealogi@kulturel.dk
http://www.image.dk/~jep
http://www.sundbyoester.igroups.dk










Kurt Hansen (09-02-2002)
Kommentar
Fra : Kurt Hansen


Dato : 09-02-02 11:05

On Fri, 8 Feb 2002 21:03:11 +0100, Jan Løve Østerbye wrote:

>Kunne det tænkes, at to personer uafhængigt af hinanden registrerer den
>samme FT efter KIP-standard, hvor vejledningen iflg. Helbo er på over 100
>sider - så mange svipsere bliver der ikke plads til. Kunne det tænkes, at de
>begge lagde FT ud på nettet og derved fandt ud af, at de var nøjagtig ens.
>Hvem har den såkaldte ophavsret af de to?
[klip]
>Den akademiske diskussion kan naturligvis fortsætte i det uendelige, så jeg
>stopper her.

Hvis man tager en million chimpanser og giver dem hver en
skrivemaskine + et uudtømmeligt lager af A4 papir og lader dem klimpre
fuldstændig tilfældigt i 16 timer i døgnet året rundt i hele deres
levetid, samt erstatter døde aber med nye levende efterhånden, vil een
af dem ved et tilfælde på eet eller andet tidspunkt komme til at
skrive Første Mosebog eller "Krig og Fred" ord- og bogstavret.

Ud over de uoverskuelige ophavsretlige konsekvenser, er det
naturligvis en fuldstændig teoretisk og akademisk problemstilling.
Teoretiske og akademiske problemstillinger forbliver at være sådanne,
indtil der er faldt dom i en konkret sag.

Venlig hilsen
Kurt Hansen

P.S. ... og til dem der ER så trætte af disse mine fjolledede og
pjattede indlæg fra tid til anden, vil jeg bare sige: "Glem det. Det
er ikke debatten værd at skrive et harmedirrende indlæg om ham den
irriterende Kurt Hansen".

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste